Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 11.07.1990, Síða 11

Atuagagdliutit - 11.07.1990, Síða 11
NR. 78 1990 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 11 Arfanniat arferillu ikinngutaat avissaartuunnerusut Arfanniarneq pillugu kommissionip ataatsimiinnerata kingorna arfanniarnissamut inerteqqut atuutiinnartoq REYKJAVIK - Arfanni- artartut arferillu ikinn- gutaasa avissaartuunne- rat anneruleriaannar- poq nunat assigiinngit- sut arfanniarneq pillugu kommissionianni IWC- mi Holanndimi illoqar- fimmi nalunnguartar- fimmi Noordwijk-imi ukiumoortumik ataatsi- meersuarneq tallimann- gormat naammassim- mat. Islandimit, Japanimit Nor- gemillu aallartitanut pakat- sinartumik, pinngortitamil- lu illersuiniaqatigiiflinnut nuannaarutaasumik, ukiu- mi tullermi ataasiinnarmil- luunniit arfattoqarnissaa- nut akuersissuteqartoqann- gilaq. »Qujanaq arferit annaak- kassigit«, Greenpeace alla- gartarsualiamini, Hotel Oranje-p, ataatsimiiffiusup, silataani nivinngarneqarsi- masumi allappoq. Nunat eq- qissisimatitsinissamik so- qutiginnittut ajugaanerat tarhakkiisuungajalluinnar- poq. Amerlasuut isumaqar- put qularnartoq IWC qaqu- guuluunniit pisasseeqqissa- nersoq qularnartoq. Maleruagassat 1946-ime- ersut naapertorlugit kom- missionip suliassaraa arfe- rit angisuut piniagaanerisa aalajangiivigineqartarnis- saat. Pinngortitamilli iller - suiniaqatigiit ukiuni qulik- kaanni marlussunni suli- niuteqarnerisigut arfanni- arneq nunani soorlu Tuluit Nunaanni, USA-mi, Hollan- dimi, Sverigemi Finlandimi- lu innuttaasut amerlaner- paat isaanni kusanaatsu- liorneruvoq. Eqqortuliorne- runngilaq arferit toqorarne- qartarnerat, tamatu manilu apeqqutaanngilaq taakkua amerlassutsimikkut pisa- qartoqartarnissaa ajoqutis- saqartinnginneraat. Kisikkuminaapput Ileqqorissaarnissamulli tunngasut IWC-mi oqaluu- serissallugit tulluanngilaq. Taamaatumik isummanik sunniiniarnermi ilisimatuu- jussutsikkut tunngaviler- suutit ilanngunneqartaria- qarput. Tamannalu eqqissi- sitsinissamik soqutiginnit- tut iluaqutigaat, uumasum- mi imarmiut pillugit ilisima- tuujussutsikkut paasisima- sat killeqangaatsiarmata. Arferit amerlassusaat paasisaqarfigissallugu ajor- nakusoorpoq, uumaniarne- riniluunniit pissutsit misis- suiffigineqarsinnaarpiara- tik, piffissammi annersaa immap qaavata illersuutaa- sup ataaniikkajummata. Paasissutissat assigiinngit- sunik nalilersorneqarnis- saat periarfissaqartuarpoq, ileqqorissaarnissamummi tunngaviit iterngatigut isi- gigaanni ilisimatuujussut- sip aqqanik utoqqatsissutis- sinneqarsinnaammata. - Nalornineq arfernut ilu- aqutinngortittariaqarpoq, nunarsuarmi uumasunik il- lersuiniaqatigiiffik, Ver- densnaturfonden, oqarpoq. Nalornissutissaqartoqartu- assaarlu. Allaammi IWC-p nammineq ilisimatuujus- sutsimut komitiiani isuma- qatigiilluni taasineq Islan- dip eqqaani tikaagulliit, misissueriaatsit atorneqar- tut aqutsinermilu tunnga- viit malillugit paasisimasat, ima amerlisimatiginerinik allaat annikikkaluamik pi- niarneqarsinnaanngorlutik, naammanngilaq iluanaar- niutigalugu arfanniarnerup eqquteqqinneqarnissaanut. Island naaggaarneqarpoq Aqutsinermi tunngaviit nu- taat atorneqaleriartorneri aammalu Islandip eqqaani tikaagulliit nunani eqqaa- miugisani Norgemi Kalaal- lillu Nunaanni tikaagulliit pisarineqartarnerinut ilisi- maneqanngitsumik sunniu- teqarsinnaanerat inner- suussutigalugit Islandip pi- sassinneqarnissamik kis- saataa itigartinneqarpoq. Arfanniarneq pillugu kom- missionemi amerlanerussu- teqartut apeqqut taanna taasissutigeqqunngilaal- luunniit. Inuinnarpalaarnerusu- milli naapinnermi pinngor- titamik illersuisut nunallu eqqissisitsinissamik soquti- ginnittut nassuerutigaat ukiuni tulliuttuni tallimani tikaagulliit katillugit 28.000-it akornannit 200-it pisarineqarnissaannik siun- nersuut qularnanngitsumik sunnguamilluunniit ajoqu- taanavianngitsoq. IWC-mi- liuna nunat ilaasortaasut 36-it innuttaannut amerla- nerpaanut nassuiaassiner- mi illersorneqarsinnaann- giinnartoq iluanaarniutiga- lugu arfanniarnerup qanoq isikkulimmilluunniit eq- qu nneqaqqinnissaa. Nunanilu arfanniarfiusu- ni isumaq aamma ersarip- poq: - Immami miluumasut angisuut isumalluutitulli al- latulli iluaqutigineqartaria- qarput. Arferit nunani eqqissisi- matitsinissamik soqutigin- nittuni pinngortitamut ta- marmut ilisarnaatinngor- tinneqarsimapput, nunani- li, soorlu Islandimi, Norge- mi Savalimmiunilu nuna- mut namminermut ilisar- naatinngorsimallutik. Aker- liuneq alliartuinnartillugu Atlantikup avannaani in- nuttaasut piumassuseqale- raluttuinnarput avammut takutissallugu pinngitsaali- neqarumannginnamik. Oqaaseqarnissaq ajornavingajappoq Arfanniat arferillu ikinngu- taasa avissaartuunnerat IWC-p politikkikkut oqallit- tarfianniiginnanngilaq. Tu- sagassiorfiittaaq taakkutor- luinnaq avissartuupput. Eq- qissisimatitsinissamik iller- suisut tunngavilersuutaat nunani arfanniarfiusuni in- nuttaasunut anngussin- naanngingajapput, soorlut- taaq arfannniat isumaat nassuitsumik nunani eqqis- sisitsinissamik soqutigin- nittuni qaqutigorsuaannaq saqqummiunneqartartut. Allaammi ilisimatuut avissartuupput. Ritzaus Bu- reau-p ilisimavaa inuttut al- lattaqattaanneq, tassani ilaatigut erserluni nunap eqqissisitsinissamik soquti- ginnittup arfernut ilisima- tuuata Islandimi, Japanimi Norgemilu ilisimatooqatini »pinerliisartunik« taasima- gai. Illuatungaagulli norskit ilisimatuunik aallartitaasa siunnersortaata, Dr. Lars Walløe-p, Hollandimi tusa- gassiortunik katersortitsi- nei'mi ilisimatuut eqqissisit- sinissamik soqutiginnittut amerlasuut taasimavai paa- sisimasaqaratik nuannaa- ginnarlutik, ilinniagartuu- tut tunuliaqutaqarpiaratik, akuttunngitsumik iliuuse- qartartutut. Eqqissisitsinissamik so- qutiginnittut ajugaanerat arferit pillugit oqallinnermi pinngortitamik illersuisut tungaanniit iliuuseqaataa- sinnaanerat millisissima- vaa. Japanimiut kommissæ- riat K. Shima, naggataarut- taasumik oqaasinermini ataqqinnilluni qujassute- qarpoq, tamatumuunagooq nammineq aallartitaqatini- lu qalipaammik aappaiuttu- mik kueraavigineqarsi- mannginnamik. Tullissaannik nunarput eqqugaasinnaavoq Ataatsimiinnermissaaq ma- lunnarsivoq eqqissisitsinis- samik soqutiginnittut nu- taanik eqqugassarsiulersut. Manna tikillugu arferit an- gisuut qulit missaannaan- niittut IWC-mit sammine- qartarsimagaluarput, taas- sumali oqarlussaalTmi alli- lernialerunarpai aamma delfinit, niisat arferillu mi- kinerit allat ilanngutsinnia- lerunarlugit. Taamaalisoqarpat qali- paat aappalutttoq atorfissa- qartinneqaqqilersinnaavoq, eqqorneqarsinnaasullu ilaa- tigut tassaalersinnaallutik Kalaallit Nunaat Savalim- miullu, taakkunani qilaluk- kat qernertat qaqortallu aammalu niisarnat piniar- neqartarmata. Apeqqutaasoq tassa nu- nat arfanniartartut ineriar- tornermut taamaattumut qanoq periassanersut. IWC- mut tunngatillugu sunniu- tiginiarsinnaasatuaraat tas- sannga aninissaq, taamaali- soqarpallu Arfanniarneq pillugu kommissioni eqqu- miitsumik inissisimalis- saaq, arfernimmi »aqutas- saarutissagami«. Massa USA-miit EF-imilu nunanit ilaasortaasuniit niuernikkut killilersuinissa- mik eqqorneqarsinnaaguna- raluartut apeqqutaagunar- poq taakkua, minnerunngit- sumillu Islandi, sumut killi- limmik akuersaarsinnaas- sanersut. Splittelsen dybere mellem hvalfangere og hvalvenner Hvalstop fortsat gældende efter Hvalfangstkommissionens møde i Holland Arfanniaqqusiunnaarneq Nunatsinnut qanilliallakkaluar- poq Arfanniartitsinermut kommissionip Hollandimi ataat- simeereemerani, kisianni suligooq, soorlu tikaagullinnik, pisaqarsiimaassaagut. (Ass.: Louise-IngerLyberth). Et hvalstop er rykket tættere på Grønland efter Den inter- nationale Hvalfangstkommissions møde i Holland, men fortsat har Grønland ret til at fange store hvaler som sildepi- skeren. (Foto: Louise-IngerLyberth). REYKJAVIK - Splittel- sen mellem hvalfangere og hvalvenner var dybe- re end nogen sinde, da Den internationale Hvalfangstkommission, IWC, sluttede sit årsmø- de fredag i den holland- ske badeby Noordwijk. Til frustration for delegere- de fra Island, Japan og Nor- ge og til glæde for natur- væmsorganisationemes re- præsentanter blev der ikke givet tilladelse til at fange en eneste hval i det kommende år. »Tak for at redde hvaler- ne«, havde Greenpeace skre- vet på et banner, som var ophængt på konferencens sidste dag uden for Hotel Oranje, hvor mødet blev holdt. De fredningsvenlige landes sejr var næsten total. Mange var af den opfattelse, at det er tvivlsomt, om IWC igen nogen sinde vil uddele en kvote. Kommissionens opgave er ifølge vedtægterne fra 1946 at regulere fangsten af store hvaler. Men efter et par årti- ers indsats fra naturorgani- sationernes side fremstår hvalfangst for flertallet af indbyggere i lande som Stor- britannien, USA, Holland, Sverige og Finland som no- get umoralsk. Det er forkert at dræbe hvaler, uanset om bestandene i øvrigt måtte være stærke nok til at tåle det. Svært at holde mandtal Men IWC er ikke egnet til at drøfte moralske spørgsmål. Derfor må holdningen iklæ- des videnskabelige argu- menter. Det kommer her de fredningsvenlige til gode, at marinebiologi er en for- holdsvis »blød« videnskab. Det er vanskeligt at fast- slå antallet af hvaler eller at undersøge deres livsbetin- gelser, fordi de for det meste befinder sig under havets skærmende overflade. For- skellige tolkninger af data vil altid være mulig, således at de dybest set moralske ar- gumenter kan gives en vi- denskabelig klædedragt. - Usikkerheden bør kom- me hvalerne til gode, siger Verdensnaturfonden. Og usikkerhed vil der altid væ- re. End ikke en enstemmig afgørelse i IWCs egen viden- skabskomite om, at bestan- den af sildepiskere ved Is- land ifølge de gældende ana- lysemetoder og forvalt- ningsprincipper nu er stærk nok til at bære en beskeden udnyttelse, var tilstrække- ligt til at genindføre kom- merciel hvalfangst. Nej til Island Under henvisning til, at nye forvaltningsprincipper er på vej, og at virkningen af fangst fra den islandske be- stand kan have ukendte virkninger på nabobestan- dene ved Norge og Grøn- land, blev Islands ønske om en kvote afvist. Flertallet i Hvalfangstkommissionen afviste overhovedet at tage sagen til afstemning. Men under private former indrømmede såvel repræ- sentanter for naturorgani- sationerne som de fred- ningsvenlige lande, at den foreslåede fangst på 200 sil- depiskere over de næste fem år af en bestand på 28.000 dyr formentlig ville være ganske harmløs. Det er bare umuligt at forsvare over for offentligheden i det store flertal af IWCs 36 medlems- lande at genindføre kom- merciel fangst under nogen form. I hvalfangernationerne er sagen lige så klar: - De store havpattedyr skal udnyttes lige som andre ressourcer i havet. Mens hvalen i de fred- ningvenlige lande er blevet et symbol for hele naturen, er den i for eksempel Island, Norge og Færøerne nu et nationalt symbol. Jo mere modstanden er vokset, desto mere opsat bliver offentlig- heden i Nordatlanten på at stå sammen og vise omver- denen, at de ikke lader sig presse. Svært at komme til orde Splittelsen mellem hvalfan- gere og hvalvenner begræn- ser sig ikke til IWCs politi- ske forum. Medierne er delt efter samme linjer. De fred- ningsvenlige argumenter har svært ved at komme igennem til offentligheden i hvalfangernationerne, lige- som hvalfangstsynspunk- terne sjældent får en loyal behandling i de frednings- venlige lande. Selv videnskaben er split- tet. Ritzaus Bureau har kendskab til en privat brev- udveksling, hvori en frem- trædende fredningsvenlig hvalforsker kalder sine kol- leger i Island, Japan og Nor- ge for »terrorister«. Til gengæld beskyldte den norske delegations viden- skabelige rådgiver, Dr. Lars Walløe, ved et pressemøde i Holland mange frednings- venlige videnskabsfolk for at være en flok glade amatø- rer, der ofle mangler akade- misk baggrund. De frednings venliges sejr har gjort hvalsagen mindre egnet for aktioner fra natur- organisationernes side. Den japanske kommissær, K. Shima, takkede i sit afslut- tende indlæg ærbødigst, for- di hans delegation denne gang var blevet forskånet for at blive oversprøjtet med rød maling. Grønland kan blive næste mål Samtidig var der ved mødet tegn på, at de fredningsven- lige sætter sig nye mål. IWC har indtil nu kun beskæfti- get sig med en halv snes sto- re hvalarter, men synes på vej mod at udvide kompe- tancen til også at omfatte delfiner, marsvin og andre småhvaler. Dermed kan der igen blive brug for rød maling, og ofre- ne kan blive blandt andet Grønland og Færøerne, hvor der fanges narhvaler, hvidfisk og grind. Spørgsmålet er, hvordan hvalfangernationer vil rea- gere på den udvikling. Deres eneste pressionsmiddel i IWC-sammenhæng er ud- meldelse, hvorved Hval- fangstkommissionen ville komme i den groteske situa- tion ikke at have nogen hva- ler at forvalte. Selv om den meget reelle trussel om handelssanktio- ner fra USA og EF-landene formentlig holder dem på plads foreløbig, er der for- mentlig grænser for, hvad især de stædige islændinge vil gå med til.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.