Atuagagdliutit - 11.07.1990, Blaðsíða 11
NR. 78 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Arfanniat arferillu ikinngutaat avissaartuunnerusut
Arfanniarneq pillugu kommissionip ataatsimiinnerata kingorna arfanniarnissamut inerteqqut atuutiinnartoq
REYKJAVIK - Arfanni-
artartut arferillu ikinn-
gutaasa avissaartuunne-
rat anneruleriaannar-
poq nunat assigiinngit-
sut arfanniarneq pillugu
kommissionianni IWC-
mi Holanndimi illoqar-
fimmi nalunnguartar-
fimmi Noordwijk-imi
ukiumoortumik ataatsi-
meersuarneq tallimann-
gormat naammassim-
mat.
Islandimit, Japanimit Nor-
gemillu aallartitanut pakat-
sinartumik, pinngortitamil-
lu illersuiniaqatigiiflinnut
nuannaarutaasumik, ukiu-
mi tullermi ataasiinnarmil-
luunniit arfattoqarnissaa-
nut akuersissuteqartoqann-
gilaq.
»Qujanaq arferit annaak-
kassigit«, Greenpeace alla-
gartarsualiamini, Hotel
Oranje-p, ataatsimiiffiusup,
silataani nivinngarneqarsi-
masumi allappoq. Nunat eq-
qissisimatitsinissamik so-
qutiginnittut ajugaanerat
tarhakkiisuungajalluinnar-
poq. Amerlasuut isumaqar-
put qularnartoq IWC qaqu-
guuluunniit pisasseeqqissa-
nersoq qularnartoq.
Maleruagassat 1946-ime-
ersut naapertorlugit kom-
missionip suliassaraa arfe-
rit angisuut piniagaanerisa
aalajangiivigineqartarnis-
saat. Pinngortitamilli iller -
suiniaqatigiit ukiuni qulik-
kaanni marlussunni suli-
niuteqarnerisigut arfanni-
arneq nunani soorlu Tuluit
Nunaanni, USA-mi, Hollan-
dimi, Sverigemi Finlandimi-
lu innuttaasut amerlaner-
paat isaanni kusanaatsu-
liorneruvoq. Eqqortuliorne-
runngilaq arferit toqorarne-
qartarnerat, tamatu manilu
apeqqutaanngilaq taakkua
amerlassutsimikkut pisa-
qartoqartarnissaa ajoqutis-
saqartinnginneraat.
Kisikkuminaapput
Ileqqorissaarnissamulli
tunngasut IWC-mi oqaluu-
serissallugit tulluanngilaq.
Taamaatumik isummanik
sunniiniarnermi ilisimatuu-
jussutsikkut tunngaviler-
suutit ilanngunneqartaria-
qarput. Tamannalu eqqissi-
sitsinissamik soqutiginnit-
tut iluaqutigaat, uumasum-
mi imarmiut pillugit ilisima-
tuujussutsikkut paasisima-
sat killeqangaatsiarmata.
Arferit amerlassusaat
paasisaqarfigissallugu ajor-
nakusoorpoq, uumaniarne-
riniluunniit pissutsit misis-
suiffigineqarsinnaarpiara-
tik, piffissammi annersaa
immap qaavata illersuutaa-
sup ataaniikkajummata.
Paasissutissat assigiinngit-
sunik nalilersorneqarnis-
saat periarfissaqartuarpoq,
ileqqorissaarnissamummi
tunngaviit iterngatigut isi-
gigaanni ilisimatuujussut-
sip aqqanik utoqqatsissutis-
sinneqarsinnaammata.
- Nalornineq arfernut ilu-
aqutinngortittariaqarpoq,
nunarsuarmi uumasunik il-
lersuiniaqatigiiffik, Ver-
densnaturfonden, oqarpoq.
Nalornissutissaqartoqartu-
assaarlu. Allaammi IWC-p
nammineq ilisimatuujus-
sutsimut komitiiani isuma-
qatigiilluni taasineq Islan-
dip eqqaani tikaagulliit,
misissueriaatsit atorneqar-
tut aqutsinermilu tunnga-
viit malillugit paasisimasat,
ima amerlisimatiginerinik
allaat annikikkaluamik pi-
niarneqarsinnaanngorlutik,
naammanngilaq iluanaar-
niutigalugu arfanniarnerup
eqquteqqinneqarnissaanut.
Island
naaggaarneqarpoq
Aqutsinermi tunngaviit nu-
taat atorneqaleriartorneri
aammalu Islandip eqqaani
tikaagulliit nunani eqqaa-
miugisani Norgemi Kalaal-
lillu Nunaanni tikaagulliit
pisarineqartarnerinut ilisi-
maneqanngitsumik sunniu-
teqarsinnaanerat inner-
suussutigalugit Islandip pi-
sassinneqarnissamik kis-
saataa itigartinneqarpoq.
Arfanniarneq pillugu kom-
missionemi amerlanerussu-
teqartut apeqqut taanna
taasissutigeqqunngilaal-
luunniit.
Inuinnarpalaarnerusu-
milli naapinnermi pinngor-
titamik illersuisut nunallu
eqqissisitsinissamik soquti-
ginnittut nassuerutigaat
ukiuni tulliuttuni tallimani
tikaagulliit katillugit
28.000-it akornannit 200-it
pisarineqarnissaannik siun-
nersuut qularnanngitsumik
sunnguamilluunniit ajoqu-
taanavianngitsoq. IWC-mi-
liuna nunat ilaasortaasut
36-it innuttaannut amerla-
nerpaanut nassuiaassiner-
mi illersorneqarsinnaann-
giinnartoq iluanaarniutiga-
lugu arfanniarnerup qanoq
isikkulimmilluunniit eq-
qu nneqaqqinnissaa.
Nunanilu arfanniarfiusu-
ni isumaq aamma ersarip-
poq: - Immami miluumasut
angisuut isumalluutitulli al-
latulli iluaqutigineqartaria-
qarput.
Arferit nunani eqqissisi-
matitsinissamik soqutigin-
nittuni pinngortitamut ta-
marmut ilisarnaatinngor-
tinneqarsimapput, nunani-
li, soorlu Islandimi, Norge-
mi Savalimmiunilu nuna-
mut namminermut ilisar-
naatinngorsimallutik. Aker-
liuneq alliartuinnartillugu
Atlantikup avannaani in-
nuttaasut piumassuseqale-
raluttuinnarput avammut
takutissallugu pinngitsaali-
neqarumannginnamik.
Oqaaseqarnissaq
ajornavingajappoq
Arfanniat arferillu ikinngu-
taasa avissaartuunnerat
IWC-p politikkikkut oqallit-
tarfianniiginnanngilaq. Tu-
sagassiorfiittaaq taakkutor-
luinnaq avissartuupput. Eq-
qissisimatitsinissamik iller-
suisut tunngavilersuutaat
nunani arfanniarfiusuni in-
nuttaasunut anngussin-
naanngingajapput, soorlut-
taaq arfannniat isumaat
nassuitsumik nunani eqqis-
sisitsinissamik soqutigin-
nittuni qaqutigorsuaannaq
saqqummiunneqartartut.
Allaammi ilisimatuut
avissartuupput. Ritzaus Bu-
reau-p ilisimavaa inuttut al-
lattaqattaanneq, tassani
ilaatigut erserluni nunap
eqqissisitsinissamik soquti-
ginnittup arfernut ilisima-
tuuata Islandimi, Japanimi
Norgemilu ilisimatooqatini
»pinerliisartunik« taasima-
gai.
Illuatungaagulli norskit
ilisimatuunik aallartitaasa
siunnersortaata, Dr. Lars
Walløe-p, Hollandimi tusa-
gassiortunik katersortitsi-
nei'mi ilisimatuut eqqissisit-
sinissamik soqutiginnittut
amerlasuut taasimavai paa-
sisimasaqaratik nuannaa-
ginnarlutik, ilinniagartuu-
tut tunuliaqutaqarpiaratik,
akuttunngitsumik iliuuse-
qartartutut.
Eqqissisitsinissamik so-
qutiginnittut ajugaanerat
arferit pillugit oqallinnermi
pinngortitamik illersuisut
tungaanniit iliuuseqaataa-
sinnaanerat millisissima-
vaa. Japanimiut kommissæ-
riat K. Shima, naggataarut-
taasumik oqaasinermini
ataqqinnilluni qujassute-
qarpoq, tamatumuunagooq
nammineq aallartitaqatini-
lu qalipaammik aappaiuttu-
mik kueraavigineqarsi-
mannginnamik.
Tullissaannik nunarput
eqqugaasinnaavoq
Ataatsimiinnermissaaq ma-
lunnarsivoq eqqissisitsinis-
samik soqutiginnittut nu-
taanik eqqugassarsiulersut.
Manna tikillugu arferit an-
gisuut qulit missaannaan-
niittut IWC-mit sammine-
qartarsimagaluarput, taas-
sumali oqarlussaalTmi alli-
lernialerunarpai aamma
delfinit, niisat arferillu mi-
kinerit allat ilanngutsinnia-
lerunarlugit.
Taamaalisoqarpat qali-
paat aappalutttoq atorfissa-
qartinneqaqqilersinnaavoq,
eqqorneqarsinnaasullu ilaa-
tigut tassaalersinnaallutik
Kalaallit Nunaat Savalim-
miullu, taakkunani qilaluk-
kat qernertat qaqortallu
aammalu niisarnat piniar-
neqartarmata.
Apeqqutaasoq tassa nu-
nat arfanniartartut ineriar-
tornermut taamaattumut
qanoq periassanersut. IWC-
mut tunngatillugu sunniu-
tiginiarsinnaasatuaraat tas-
sannga aninissaq, taamaali-
soqarpallu Arfanniarneq
pillugu kommissioni eqqu-
miitsumik inissisimalis-
saaq, arfernimmi »aqutas-
saarutissagami«.
Massa USA-miit EF-imilu
nunanit ilaasortaasuniit
niuernikkut killilersuinissa-
mik eqqorneqarsinnaaguna-
raluartut apeqqutaagunar-
poq taakkua, minnerunngit-
sumillu Islandi, sumut killi-
limmik akuersaarsinnaas-
sanersut.
Splittelsen dybere mellem
hvalfangere og hvalvenner
Hvalstop fortsat gældende efter Hvalfangstkommissionens møde i Holland
Arfanniaqqusiunnaarneq Nunatsinnut qanilliallakkaluar-
poq Arfanniartitsinermut kommissionip Hollandimi ataat-
simeereemerani, kisianni suligooq, soorlu tikaagullinnik,
pisaqarsiimaassaagut. (Ass.: Louise-IngerLyberth).
Et hvalstop er rykket tættere på Grønland efter Den inter-
nationale Hvalfangstkommissions møde i Holland, men
fortsat har Grønland ret til at fange store hvaler som sildepi-
skeren. (Foto: Louise-IngerLyberth).
REYKJAVIK - Splittel-
sen mellem hvalfangere
og hvalvenner var dybe-
re end nogen sinde, da
Den internationale
Hvalfangstkommission,
IWC, sluttede sit årsmø-
de fredag i den holland-
ske badeby Noordwijk.
Til frustration for delegere-
de fra Island, Japan og Nor-
ge og til glæde for natur-
væmsorganisationemes re-
præsentanter blev der ikke
givet tilladelse til at fange en
eneste hval i det kommende
år.
»Tak for at redde hvaler-
ne«, havde Greenpeace skre-
vet på et banner, som var
ophængt på konferencens
sidste dag uden for Hotel
Oranje, hvor mødet blev
holdt. De fredningsvenlige
landes sejr var næsten total.
Mange var af den opfattelse,
at det er tvivlsomt, om IWC
igen nogen sinde vil uddele
en kvote.
Kommissionens opgave er
ifølge vedtægterne fra 1946
at regulere fangsten af store
hvaler. Men efter et par årti-
ers indsats fra naturorgani-
sationernes side fremstår
hvalfangst for flertallet af
indbyggere i lande som Stor-
britannien, USA, Holland,
Sverige og Finland som no-
get umoralsk. Det er forkert
at dræbe hvaler, uanset om
bestandene i øvrigt måtte
være stærke nok til at tåle
det.
Svært at holde mandtal
Men IWC er ikke egnet til at
drøfte moralske spørgsmål.
Derfor må holdningen iklæ-
des videnskabelige argu-
menter. Det kommer her de
fredningsvenlige til gode, at
marinebiologi er en for-
holdsvis »blød« videnskab.
Det er vanskeligt at fast-
slå antallet af hvaler eller at
undersøge deres livsbetin-
gelser, fordi de for det meste
befinder sig under havets
skærmende overflade. For-
skellige tolkninger af data
vil altid være mulig, således
at de dybest set moralske ar-
gumenter kan gives en vi-
denskabelig klædedragt.
- Usikkerheden bør kom-
me hvalerne til gode, siger
Verdensnaturfonden. Og
usikkerhed vil der altid væ-
re. End ikke en enstemmig
afgørelse i IWCs egen viden-
skabskomite om, at bestan-
den af sildepiskere ved Is-
land ifølge de gældende ana-
lysemetoder og forvalt-
ningsprincipper nu er stærk
nok til at bære en beskeden
udnyttelse, var tilstrække-
ligt til at genindføre kom-
merciel hvalfangst.
Nej til Island
Under henvisning til, at nye
forvaltningsprincipper er på
vej, og at virkningen af
fangst fra den islandske be-
stand kan have ukendte
virkninger på nabobestan-
dene ved Norge og Grøn-
land, blev Islands ønske om
en kvote afvist. Flertallet i
Hvalfangstkommissionen
afviste overhovedet at tage
sagen til afstemning.
Men under private former
indrømmede såvel repræ-
sentanter for naturorgani-
sationerne som de fred-
ningsvenlige lande, at den
foreslåede fangst på 200 sil-
depiskere over de næste fem
år af en bestand på 28.000
dyr formentlig ville være
ganske harmløs. Det er bare
umuligt at forsvare over for
offentligheden i det store
flertal af IWCs 36 medlems-
lande at genindføre kom-
merciel fangst under nogen
form.
I hvalfangernationerne er
sagen lige så klar: - De store
havpattedyr skal udnyttes
lige som andre ressourcer i
havet.
Mens hvalen i de fred-
ningvenlige lande er blevet
et symbol for hele naturen,
er den i for eksempel Island,
Norge og Færøerne nu et
nationalt symbol. Jo mere
modstanden er vokset, desto
mere opsat bliver offentlig-
heden i Nordatlanten på at
stå sammen og vise omver-
denen, at de ikke lader sig
presse.
Svært at komme til
orde
Splittelsen mellem hvalfan-
gere og hvalvenner begræn-
ser sig ikke til IWCs politi-
ske forum. Medierne er delt
efter samme linjer. De fred-
ningsvenlige argumenter
har svært ved at komme
igennem til offentligheden i
hvalfangernationerne, lige-
som hvalfangstsynspunk-
terne sjældent får en loyal
behandling i de frednings-
venlige lande.
Selv videnskaben er split-
tet. Ritzaus Bureau har
kendskab til en privat brev-
udveksling, hvori en frem-
trædende fredningsvenlig
hvalforsker kalder sine kol-
leger i Island, Japan og Nor-
ge for »terrorister«.
Til gengæld beskyldte den
norske delegations viden-
skabelige rådgiver, Dr. Lars
Walløe, ved et pressemøde i
Holland mange frednings-
venlige videnskabsfolk for
at være en flok glade amatø-
rer, der ofle mangler akade-
misk baggrund.
De frednings venliges sejr
har gjort hvalsagen mindre
egnet for aktioner fra natur-
organisationernes side. Den
japanske kommissær, K.
Shima, takkede i sit afslut-
tende indlæg ærbødigst, for-
di hans delegation denne
gang var blevet forskånet
for at blive oversprøjtet med
rød maling.
Grønland kan blive
næste mål
Samtidig var der ved mødet
tegn på, at de fredningsven-
lige sætter sig nye mål. IWC
har indtil nu kun beskæfti-
get sig med en halv snes sto-
re hvalarter, men synes på
vej mod at udvide kompe-
tancen til også at omfatte
delfiner, marsvin og andre
småhvaler.
Dermed kan der igen blive
brug for rød maling, og ofre-
ne kan blive blandt andet
Grønland og Færøerne,
hvor der fanges narhvaler,
hvidfisk og grind.
Spørgsmålet er, hvordan
hvalfangernationer vil rea-
gere på den udvikling. Deres
eneste pressionsmiddel i
IWC-sammenhæng er ud-
meldelse, hvorved Hval-
fangstkommissionen ville
komme i den groteske situa-
tion ikke at have nogen hva-
ler at forvalte.
Selv om den meget reelle
trussel om handelssanktio-
ner fra USA og EF-landene
formentlig holder dem på
plads foreløbig, er der for-
mentlig grænser for, hvad
især de stædige islændinge
vil gå med til.