Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.08.1990, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 01.08.1990, Blaðsíða 7
NR. 87 1990 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7 Naalakkersuisut oqaloqatigineqarput Naalakkersuisuni ilaasortaq Jens Lyberth Uummanniarsimavoq, Maarmorilimmi saliineq pillugu kommunalbestyrelsi ullumikkut ataatsimeeqatigissagamiuk OQALLINNEQ - DEBAT ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG Udvikling kan være indviklet Af Steffen A. Petrussen, Nuuk MAARMORILIK(RS) Affarlikassaata isortuin- nanngorsimanera Maar- morilimmiit eqqakkat marulloqarnerannik peqquteqanngilaq. Kuuilli marrallit supisi- manerannik peqqute- qarneruvoq. Ukiorman- na sermeq pisarnerminit aattornerusimammat imeq mingulik kuuttus- saq annertunerusima- voq. Peqatigitillugulu ujarassuit imaanut nak- kaatinneqarput. Nak- kaatinneqartulli ern- giinnarluinnangajak ki- visarput. MAARMORILIK(RS) Det mudder, der tydeligt kan ses i Affarlikassaa, Maarmorilik-fj orden, er ikke mudder, der stam- mer fra dumningen af af- faldet fra Maarmorilik- minen i fjorden. Det mudrede vand stammer hovedsageligt fra elve, der løber ud i fjorden. Der har i år været stor afsmeltning, og den sto- re afstrømning fører en masse partikler med sig. Samtidig dumpes der så fra gråbjergsdumpen på land. Men disse ladnin- ger går til bunds for- holdsvis hurtigt. Det siger fuldmægtig Jens Birger Christophersen, Rå- stofforvaltningen i Køben- havn. Han er i denne tid til- synsførende i Maarmorilik, hvor Greenex er gået i gang med oprydningen efter man- ge års minedrift. Det er beboere fra bygden Ukkusissat, der har prote- steret mod forureningen af Maarmorilik-fjorden. Prote- sterne har fået kommunal- bestyrelsen i Uummannaq til at bede om et møde med landsstyret, Greenex og Rå- stofforvaltningen, og lands- styremedlem Jens Lyberth er sammen med blandt an- dre kontorchef Karen Stjernholm fra Miljø- og na- turforvaltningen taget til Uummannaq, hvor mødet med kommunalbestyrelsen finder sted i dag, onsdag. - Jeg mener, vi har orien- teret så godt, som det over- hovedet har været muligt, omkring oprydningen i Maarmorilik, siger Jens Bir- ger Christophersen. Der er i Aatsitassanut allaffimmi Københavnimiittumi fuld- mægtigiusoq Jens Birger Christophersen taamatut oqarpoq. Greenexip ukior- passuarni aatsitassarsiorfi- gisimasani salilermaguli taanna Maarmorilimmiissi- mavoq nakkutilliisuulluni. Nunaqarfimmi Ukkusis- sani najugallit Kangerluup mingutsinneqarnera naam- magittalliuutigisimavaat. Naammagittaalliortoqarne- ralu pissutaalluni Uumma- nami kommunalbestyrelsip piumasarisimavaa naalak- kersuisut, Greenex Aatsi- tassanullu oqartussaasoqar- december sidste år og i marts i år holdt oriente- ringsmøder i Ukkusissat, der er af Grønlands Miljøun- dersøgelser og Råstoffor- valtningen i fællesskab ud- givet en pjece om miljøet og Maarmorilik, notater er ble- vet gennemgået for kommu- nalbestyrelsen i Uummaan- naq, og sidst i juli er der i Maarmorilik blevet holdt møder med to repræsentan- ter fra Ukkusissat. Vi har forklaret, hvad der sker, så godt som det overhovedet har været muligt. I forbindelse med opryd- ningen har de respektive myndigheder og Greenex besluttet at dumpe det bly- og zinkholdige affald i grå- bjergene i fjorden. Man har valgt denne løsning, der gi- ver en forøget forurening, der vil mærkes i formentlig op til et år, frem for at lade gråbjergene blive liggende. Forblev gråbjergene på land, ville konsekvensen væ- re en væsentlig blyforure- ning af området i måske 100 år frem. Man anslår, at der i for- bindelse med oprydningen skal dumpes omkring 400.000 tons bly- og zink- holdigt affald fra gråbjerge- ne ud i fjorden. Dumpnin- gen sker frem til oktober- november. Greenex har, da minen var i drift, udledt om- kring 600.000 tons affald om året. Såvel Råstoffor- valtningen som Grønlands Miljøundersøgelser har, mens oprydningen står på, folk i Maarmorilik, og Grøn- lands Miljøundersøgelser har taget omfattende vand- fik ataatsimeeqatigiumallu- git, taamaattumillu naalak- kersuisuni ilaasortaq Jens Lyberth ilaatigut Avatangii- sinut Pinngortitamullu Oqartussaasoqarfimmeer- soq Karen Stjernholm ilaga- lugit Uummanniarsimavoq ullumikkullu, pingasunn- gornermi, kommunalbesty- relsi ataatsimeqatigaa. - Isumaqarpunga Maar- morilimipi saliinissaq pillu- gu sapinngisamik pitsaal- luinnartumik paasissutissii- simasugut, Jens Birger Christophersen oqarpoq. Taanna siorna decemberimi ukiormannalu martsimi paasissutissiilluni Ukkusis- prøver i ijorden. Vandprø- ver, der nu er på vej til Dan- mark for at blive analyseret. sani ataatsimiititsisarsima- voq, Kalaallit Nunaanni Avatangiisinik Misisuiso- qarfik Aatsitassanullu Oqartussaasoqarfik Maar- morilimmi eqqaanilu pissut- sit pillugit naqitigaaqqiorsi- mapput, allattugaatit Uum- mannami kommunalbesty- relsi peqatigalugu misissor- neqartarsimapput, kingul- lermillu julimi Maarmori- limmi ataatsimiittoqarsima- voq Ukkusissarmiut sinnii- saat marluk peqataasoralu- git. Pissutsit sapinngisamik pitsaasumik nassuiaatigi- sarsimavagut. Saliinermut atatillugu pi- sortat Greenexilu isumaqa- tigiissimapput eqqagassat aqerlortaqarlutillu zinkita- qartut kangerlummut nak- kaatinneqassasut. Taamaa- liornissaq aalajangiunne- qarsimavoq taamaaliornik- kut mingutsitsineq piffissa- mi sivikitsumi annertusial- lassagaluarluni ukiuni ikit- tuinnarni atuuttussaassam- mat. Eqqagassat nunamiit- siinnassagaluaraanni imaassinnaavoq allaat ukiut 100-it tikillugilluunniit min- gutsitsiuartuarumaartut. N aatsorsuutigineqar poq saliinermut atatillugu eqqa- gassat aqerlortaqarlutillu zinkitaqartut 400.000 tonsi- nik oqimassuseqartut kan- gerlummut nakkaalinneqa- rumaartut. Eqqaanerlu in- gerlanneqassaaq oktober- novemberip tungaanut. Greenex piiaanermi nalaa- nili eqqagassanik ukiumut 600.000 tonsit missaanniit- tunik tamaanga eqqaasare- ersimavoq. Maarmorilik piaaffigine- qarallarmalli Aatsitassanut Oqartussaasoqarfimmeer- sut Kalaallit Nunaannilu Avatangiisinik Misissuiso- qarfimmeersut kangerlum- mi misissuiuartarsimapput. Misissugassat immameer- sut misissorluarneqassallu- tik Danmarkimukaanne- qarput. Kommunalpolitikere i Nuuk mener, at have klar viden om, at Nuuk by skal vokse mod indlandet. For at imødekomme det kommen- de stigning i el-forbruget har landspolitikere storsin- det iværksat nordmænde- nes Nuuk Kraft-projekt. Har de samme politikere nogen anelse om, at der skulle være tilstrækkeligt med rent drikkevand til den kommende storby. Dels på grund af byens ydergrænse vil komme noget tæt på drikkevandskilderne, man- ge flere husstande, flere virksomheder, daginstitu- tioner, sundhedssektoren. For slet ikke at nævne alle de penge, der skal bruges til realisering af nævnte og an- dre følger af byens vokse- værk. Alle de kommende Nuuk- borgere - hvor skulle de komme fra - bortset fra dem, der bliver født i Nuuk. Ud- over den almindelige tilflyt- ning bliver der også tale om skattetryksflygtninge, ar- bejdssøgende til de nye virk- somheder og ikke mindst boligsøgende. Boligsøgende fra kysten, fordi kystbyerne/ bygderne vil komme til at betale Nuuks udvidelse. Ingen med en oprigtig in- teresse i at opstarte en virk- somhed vil gøre det andre steder end Nuuk. Kundeun- derlaget og arbejdskraften flytter alligevel til Nuuk. En raffineret G-60-udgave grundlagt og konfirmeret af den regerende eenvejssam- arbejdsregering. Det hele ender nok med, at der trækkes vandlednin- ger fra den samme dam, der leverer til Nuuk Kraft, for at få tilstrækkeligt med rent drikkevand. Bliver der også nok til både drikkevand og el? Alt i alt vil næsten alt væ- re stort i Nuuk, stemmebe- rettigede, valgflæsk og mediecentrene. Stod det tU mig vil Qutdligssat blive den næste by i Grønland og ikke Nuuk Bagland. SUZUKI SUZUKI SUZUKI SUZUKI NEQOROORUTU / TILBUD!! Fabriksnye 1988-modellertil Fantasipriser: Suzuki DT115-C kun kr.:.. . 53.748,- Suzuki DT 140-C kun kr.:. . 58.485,- Suzuki DT 150-C kun kr.:. . 65.300,- Suzuki DT 175-C kun kr.:. .67.910,- Suzuki DT 200-C kunkr.:. ..71.230,- VI KAN LEVERE DIREKTE TIL DIN BY. YDERLIGERE KAN VI TILBYDE + 2 % VED FORUD- BETALING. OVENSTÅENDE PRISER ER GÆLDENDE TIL OG MED DEN 01.08.1990. PRISERNE ER INCL. FRAGT. BEGRÆNSET ANTAL, DERFOR RING ALLEREDE I DAG FOR LEVERING. EN PÅHÆNGSMOTOR MED ØKONOMISKE FOR- DELE H js I LU LISSAT IMPORTApS V/ Postbox181 • 3952 llulissat/Jakobshavn Telefon 4 31 40 • Telefax 4 34 40 VVS-forretning i Paamiut til salg For konkursbo sælges komplet Rør-Smede-forret- ning incl. ejendomme, maskiner, køretøjer og vare- lager. Af maskiner kan nævnes: Slibemaskiner, Søjlebo- remaskiner, Hydraulisk presse, Skæremaskine, Luftkompressor, Vinkelslibere, Svejsemaskiner, Bukkemaskiner m.m.m. Ialt vurderet til kr. 35.000,00. Af køretøjer kan nævnes: VW-kassevogn, Toyota Land Cruiser, Volvo 245 årg. 1979, Ara Gravema- skine, m.m.m. Ialt vurderet til kr. 80.000,00. Af varelager kan nævnes: Vinkler, Teer, Ventiler, Præisolerende stålrør, Pumper, Skibsolieovn, Håndvaske, Toiletskåle, Termostater, Rockwool, Lamelmåtter, m.m.m. Ialt vurderet til kr. 330.000,00. Komplette registrerings- og vurderingslister frem- sendes gerne. Besigtigelse kan aftales. Fremsæt bud for det hele samlet - eller for enkel- te nærmere bestemte dele til: Box 510.3900 Nuuk Telf.: 2 12 52 Henvis til j.nr. 949-17. Uummannaq snakker i dag med landsstyret Landsstyremedlem Jens Lyberth er taget til Uummannaq, hvor han i dag holder møde med kommunalbestyrelsen om Maarmorilik

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.