Atuagagdliutit - 07.09.1990, Blaðsíða 4

4 KILL1NGUSAAQ
Formand blev populær
på den sunde fornuft
Mange anerkendende ord til APK-formand Hans Pavia Egede efter
paneldebat på den 22. Nordiske Fiskerikonference
- Vi skal ikke skamme os
over at drive fiskeri for
at tjene penge. Og vi skal
ikke som fiskere finde os
i, at vores næringsvej
styres fra biologers eller
embedsmænds laborato-
rier og skrivebord. Disse
udsagn fra APK-for-
mand Hans Pavia Egede
tog kegler på den 22.
Nordiske Fiskerikonfe-
rence i Rønne på Born-
holm.
Hans Pavia Egede var invi-
teret til at deltage i en panel-
diskussion om regulering af
flåde og fiskeri, og han stille-
de her spørgsmålstegn ved,
at flådereduktion er det ene-
ste saliggørende i en tid med
knappe fangstmuligheder.
- Jeg glæder mig over, at
der forskellige steder arbej-
des intensivt på udviklingen
af selektive fiskeredskaber,
som kun fanger de fisk og
rejer, vi er interesserede i.
Måske kan vi ad denne vej

4!»!
Øe*t tuttdC
~~\T~
BflntWweiei
....... 8b
1, S? ■
Fiskernes viden
udnyttes fur
dårligt, sagde
formånden for de
grønlandske
havfiskere på 22.
nordiske
fiskerikonference i
Rønne
■ V\ oøjd«? fiancrgf-
fry* <w prstøÅetM på ile
dyftitcr af p.'Sfhf. yOTSl vi Mc
ude« bliver Mtivjjct nn\A-
EATjhcdutwkd on bkrk^vr
c t for u.Hhjw bl at iKinyuc
frskrnuiv video «n. hvad
*ter sker på haver
Kw manden tør Den
Gmnlomfake liavfukei-
saoMwrwlutnaig, Ham pa-
via ligedc, Ok ikke vå ft
ancrtrcMdcntfc hik med på
vejen for denne bcnwrii.-
oing, s«»ir« Har. (od falde
unrk-r co paneldebat på
Den is. Nordiske F*kcfj.
kuoferrnte, der åbnede i
få f Rnnne.
Hiers er tiet ikke Ae store
prttvokaiicHier, der prrøer
korift ft.na.n, der rwf myr.i-
brmgei ni ftvkcrflårlenwv
WdMelsé, Iwvarinjsspohrtk
bjfc IfFs fisfceripohtffe som
tewdcf. Konfermten «f
samlet o mk ring ildO deltage-
re. .jer udover Danotart:
kc-mntet fr.i Rnlaorf. Fx-rO-
wne. Grønland, Håret,
Notfe, Sverigiit^tÅland, >
fusKerunirnstcr Kent Kirk
(K) skulle have huhit rin-
gens forste tndUcjjt, nfeo hun
måtte nteWe afbml i sidste
s'jcWtk på grumt af det hu-
tfigt mdkfrMt* møde i Pol-
i'cftngof. Ka«tferun«X'j» dof ■
»agere tnårte detfet lade. wg
ffeegmevrer Amt Hamw oh fukniminioer Kmt Kirk, dir nåede trem id fekfdiun^rvnrt
ned formkthe /td grund af pande,mmgm
fine*; OleSuddH'
Inersuarmiittut kisimik APK-ip siulittaasuata Hans Pavia Egedep oqaasii iluarisimaanngi-
laat. Aviisip ullormut saqqummersartup Bomholmerenip aamma quppemerup alTaa ator-
luugu22. Nordiske Fiskerikonferencemi saqqummiussat taakku sammisimavai.
Det var ikke kun fra salen, der kom anerkendelse til APK-formand Hans Pavia Egede.
Dagbladet Bornholmeren valgte at bruge en halv side til en reportage om hans kritiske
indlæg ved den 22. Nordiske Fiskerikonference.
Større udbytte - uden bifangst
»Angmassalikken lungerer ud-
mærket her. Vi har meget bifangst,
især vandmænd, men efter at vi
har fået Angmassalik-trawlen, er
det slut. Det giver rejerne en me-
get bedre kvalitel. Derfor bruger vi
næsten udelukkende Angmassa-
lik i dag.«
-På vor seneste tur brugte vi over-
hovedet ikke bedenålen på An-
gmassalikken. Der gik ikke et
bindsel. Den er så nem at arbejde
med i isen.-
-Vi bruger for det meste Ang-
massalik-trawlen. Den er helt su-
veræn og kan attiske tre gange så
stort et område som andre reje-
trawl.«
Dette er kun et udpluk af de mange
roser, som Cosmos har modtaget
tor Angmassalik - dan suveræns
rejetrawl, som skaber resultater
for den målrettede fisker.
Her mere om Angmassalik. Kon-
takt Cosmos Trawl.
COSMOS TRAWL'
Oisse kuttere anvender Angmassalik: Tasiilaq, Thor Ttawt, Frenneodde, Helen Baese. Ocean Prawns, Arctic Viking, Taaermiut.
Hvilvtenni, Regina C, Ingar Iversen, Nanoq Trawl, An go, Carl Egede, H vitan es, M. Rakel, Jesper Belinda, Anso MøigArd, Erik Egede,
Northern Osprey, Nokasa, Ocean Castle. Volstad Viking, Jafur, Håkon, Retur Jonaeon, Magret, Nattoralik, Vilhelm Egede, Abel
Egede. Perquk, Karo, Sarfaq. Kjelloy, Remoy, Isarut, Faroe Prawns, Qaasiut II.
3
overhale flådereduktions-
spøgelset inden om.
Bifald i pressen
Det var ikke kun fra salen,
der kom anerkendende nik
til Hans Pavia Egedes ind-
læg.
Også dagbladet Bornhol-
meren fandt lejlighed til at
karakterisere APK-forman-
dens indlæg som et af de få
kritiske på konferencen.
Under overskriften »Teo-
retikere præger fiskeripoli-
tikken« skrev avisen, at det
»ellers ikke var de store pro-
vokationer, der prægede
konferencen, der blandt an-
det har reguleringer af fi-
skerflådernes størrelse som
tema.«
Størst mulig indtjening
Hans Pavia Egedes indlæg
havde i øvrigt følgende ord-
lyd:
- Vi har været præsente-
ret for spørgsmålet om, hvil-
ke hensyn der skal tages,
når der fra samfundets side
gribes ind i fiskeriets ar-
bejdsvilkår. Jeg vil godt gøre
mig til talsmand for, at vi i
dette forum først og frem-
mest snakker ud fra en hold-
ning, hvor fiskeriets tarv
sættes i højsædet.
Flåderegulering er emnet,
vi skal diskutere, og jeg går
helt og fuldt ind for det ud-
gangspunkt, hvor vi stræber
efter at skabe de bedst muli-
ge økonomiske forhold for
fiskeriet og dets udøvere.
Jeg tror, at vi - fiskeriets
praktikere og organisations-
folk - ved enhver given lejlig-
hed bør understrege det le-
gitime i, at vi søger frem
mod de bedst mulige økono-
miske arbejdsforhold for
vort erhverv.
Det er ingen skam at have
denne holdning.
Læg vel mærke til, at jeg
ikke fornægter den afsmit-
tende virkning, et velfunge-
rende fiskerierhverv kan ha-
ve på talrige andre grene af
erhvervs- og samfundslivet.
. Jeg ser det som et stort
plus, hvis vi kan være med
til at skabe gode forhold i
beslægtede og afledte er-
hverv og i samfundshus-
holdningen som helhed.
Vil gerne bevare
Men, vi skal være noget for
os selv, inden vi kan være
noget for andre.
Når det er blevet antydet, at
fiskeren i almindelighed ik-
ke har den store interesse i
at bevare havets ressourcer
ud over en meget kort pro-
fithorisont, kan dette måske
i nogle tilfælde have sin rig-
tighed, men det er ikke fi-
skerens egen - man kunne
sige - indre svinehund, der
her kommer til udtryk.
Fiskerens interesse er at
skabe værdi. Han ved, at
han over for sig selv og sit
samfund er forpligtet til at
samle et økonomisk spæk-
lag, der kan klare ham igen-
nem skiftende tiders
ugunst.
Hvis samfundet forholder
sig passivt over for dette øn-
ske - eller måske direkte
modarbejder det, ja, så skal
man ikke undre sig over, at
fiskeren begynder at tænke i
kortsigtet profit. Og at han
måske ser mindre på mor-
gendagens ressourcemulig-
heder end på det, han kan
realisere til kroner og øre i
dag.
Fiskeren ved godt, hvor-
dan han skal omgås ressour-
cerne af i dag for også at
kunne høste af dem i mor-
gen. Lad ham lå chancen til
at praktisere denne viden
Praktikerens
fingeraftryk
Jeg ønsker egentligt ikke at
stille alt for store spørgs-
Notkspn 2. DK 9860 H.rUhsU
Dønmsfk Phom »45 98 94 19 77
téiølaa 146 99 94 31 01 - Téft« 97769 hvl <t
^SVStAN NET ITD
Kellys Quay. Ktilybegs. Co. Donagal
Iraiand Phona *363 73 31190/31341
Talefaa ♦ 363 73 31674 - Tala* 40673
Havnavagtvaj. OK-9990 Skagen
Danmark . Ph&a *46 99 44 14 77
Telefax ♦ 46 99 44 60 70 - Telex 67624 tev dk
NUNAAIR-ip
nalunngilaa piffissaq
aningaasanik naleqartoq
Neqeroorutinik tusarniaagit,
... inuttat allanik taarsissappata
... illit sulisutillu sulinngiffeqassagussi
... imaluunniit suliassinnut atatillugu angalas-
sagussi
... kingoraartissat pingaaruteqatut aggiunne-
qassappata
... assartugassaatitit »i ngerlaqqeriarsinnaaj un-
naarsimappata«
... aningaasanut missingersuutitit eqqortinni-
artariaqalerukkit
Timmisartuutissavatsigit - naatsumik
oqaatigalugu, assartugassaatitit
eqaatsumik, sukkasuumik
pisariitsumillu assartorlugit.
Torersumillu nuimaaira!!
sulllnneqassaatlt! T)(,26666 Fax2024
målstegn ved det, som vore
biologer fortæller os. Men
mon ikke det alligevel er rig-
tigt, at den praktiske fisker i
kraft af årelang erfaring
egentligt nok er den, der ved
mest om, hvordan de fisk op-
fører sig, som han til dagligt
lever med ogaf?
Det tror jeg.
Trods alt oplever vi gang
på gang, at fiskerens udsagn
i denne sammenhæng un-
derkendes. Måske finder po-
litikerne det mindre »om-
kostningskrævende« ude-
lukkende at hælde deres ho-
veder til tykke biologiske
rapporter, som i virkelighe-
den kun forstås af dem, der
har skrevet dem, samt en
snæver kreds omkring for-
fatterne?
Men kan vi ikke tillade os
at kræve bare lidt mere mod
af vore politikere, så de også
lytter tfl de praktikere, hvis
forhold de forvalter?
Vi kunne også godt savne
en praktisk betonet dialog,
når talen er om tekniske
indgreb i fiskeriet. Tiest er
der tale om - sådan føler vi
det i hvert fald - at en viden-
skabelig rapport skal forsy-
nes med en hale, som så
klippes af i metermål fra en
rufle på et eller andet em-
bedsmandsskrivebord.
Om fiskeren forstår bud-
skabet, eller om det er prak-
tisk gennemførligt i det hele
taget, ses der ikke så meget
på. Også her kan man med
rette sige, at vi savner fag-
mandens - praktikerens -
fingeraftryk på de store
mængder papir, vi efterhån-
den belemres med.
Reduktionen
Og nu den flådereduktion.
Selve ordet er jo næsten ble-
vet en slags trylleformular i
enhver fiskeripolitisk debat.
Men hvem regner egent-
ligt realistisk med, at man
kan lokke et helt erhverv
med til at nedlægge sig selv?
Personligt ville jeg være
meget ked af det, hvis vi
skulle til at føle os forpligtet
til et trefoldigt leve, hver
gang der glider et fartøj ud
af flåden. Og jeg kan heller
ikke begejstres for en ny di-
sciplin på skipperskoleme,
hvor det drejer sig om oplæ-
ring i at sejle tonnage på
havsens bund.
Jeg føler mig derimod ret
overbevist om, at vi gennem
en redskabsteknologisk
forskningsindsats kan kom-
me et godt stykke frem ad en
vej, hvor vi kun fisker de fisk
og rejer, som vi virkelig er
interesseret i. Og hvor yn-
gel, ungfisk og bifangst sor-
teres fra allerede i fangstsi-
tuationen.
Vi skal nok ikke regne
med, at det bliver billigt at
udvikle de selektive fiske-
redskaber, der er behov for.
Men jeg tror, ja, jeg er over-
bevist om, at det på bare lidt
længere sigt er den rigtige
løsning.
Jeg har med glæde note-
ret mig, at der visse steder i
Norden ofres penge på ud-
viklingen af selektive trawl-
redskaber.
Jeg tror og håber, at en
forbedret og selektiv fangst-
teknologi kan hjælpe os til
at overhale flådereduktions-
spøgelset inden om.
Men - og nu er vi tilbage
ved udgangspunktet: Fiske-
ren skal også have et passen-
de økonomisk incitament til
at engagere sig i dette udvik-
lingsarbejde. Og forudsæt-
ningen herfor er opfyldelsen
af hans legitime krav til en
ordentlig indtjening.