Atuagagdliutit - 07.09.1990, Blaðsíða 5

KILL1NGUSAAQ 5
Magdalene Pedersenip assiliseqa tigisima vaa Eva Munk-Madsen Norges Fiskerihøgskole-
meersoq, 22. Nordiske Fiskerikonferencemisaqqummiussisut pingaarnersaasa ilaat.
Magdalene Pedersen ses her sammen med Eva Munk-Madsen fra Norges Fiskerihøgskole,
der stod for et af hovedindlæggene på den 22. Nordiske Fiskerikonference.
Nordiske fiskerkvinder
fik grønlandsk hilsen
Magdalene Pedersen repræsenterede Fisker- og
Fangerkonemes Sammenslutning ved 22. Nordiske
Fiskerikonference
Der er store forskellighe-
der i de udgangspunkter,
som forskellige nordiske
landes fiskerkvinder har
haft for at organisere
sig. I Danmark er bevæ-
gelsen nærmest en poli-
tisk pressionsgruppe
over for politikerne,
mens den i Grønland
blandt andet tager sigte
på at bevare den gamle
fangerkvinde-håndte-
ring med eksempelvis
skindberedning.
En anden bevæggrund for
stiftelsen af Fisker- og Fan-
gerkonemes Sammenslut-
ning i Grønland har også
været den kendsgerning, at
mændene jo - ifølge sagens
natur - ikke både kan drive
med fiskeri og varetage til-
lidshverv hjemme i lokal-
samfundet. Her vil kvinder-
ne så også springe til og yde
en indsats.
Grønland var med
Nordisk Kontaktudvalg for
Kyst- og Fiskerkvinder er af
så ny dato inden for det nor-
diske fiskerisamarbejde, at
der næppe er fundet nogen
helt fast form for samarbej-
det endnu. Kontaktudvalget
blev først dannet i december
i fjor.
Ikke desto mindre havde
kvinderne deres fuldt besat-
te program, da de mødtes i
forbindelse med den 22.
Nordiske Fiskerikonference
på Bornholm.
Også Grønland var repræ-
senteret. Det var ved for-
kvinde Magddalene Peder-
sen, Maniitsoq, der blandt
andet orienterede sine nor-
diske kolleger om den grøn-
landske bevægelse.
En hilsen
Ved mødet i Nordisk Kon-
taktudvalg for Kyst- og Fi-
skerkvinder kom Magdalene
Pedersen med følgende hil-
sen til de øvrige deltagere:
»Det er med stor glæde,
Jeg på Fisker- og Fangerko-
nemes Sammenslutnings
vegne kan være med i den
22. Nordiske Fiskerikonfe-
rence her på Bomholm. Vi
ved jo, at kvinder er både
direkte og indirekte delta-
gere i fiskerierhvervet, men
som bekendt er vores ind-
sats ofte overset i planlæg-
nings- og styringssammen-
hænge.
Vi er til for familien, men
det er lige så vigtigt, at vi
har humør, lyælpsomhed og
medvirke.
Vi ved jo allesammen, at
uden humør var arbejdet ik-
ke noget værd.
Oven i det hele er der end-
nu flere fordele, nemlig at
lære mere om de andre nor-
diske landes udviklingsmu-
ligheder med erhvervet.
Folk rejser mere. Vi er me-
get afhængige af naturen og
dens ressourcer.
Udviklingen løber stærkt,
men n ting står fast: Man
skal følge med tiden og være
med på det moderne sam-
funds stigende krav og be-
hov.
Det kan ikke udelukkes,
at der kan gennemføres en
livsform, som involverer he-
le familien med henblik på
erhvervsudvikling og res-
sourceudnyttelse i fremti-
den.
Ja, det er spændende at
se, hvordan fiskerierhvervet
vil udvikle sig i de nordiske
lande.
Men det er vores overbe-
visning, at vi også ved årtu-
sindskiftet har en profil, der
går på tradition og mode.
Men vi husker også på kvali-
tet og rådgivning. Det arkti-
ske område er jo et paradis
for fiskere og fangere.«
Aalisartut nuliaat
ilasseqatigiipput
Aalisartut piniartullu nuliaasa Kattuffianneersoq
Magdalene Pedem 22. Nordiske Fiskerikonferencemi
peqataavoq
Nunani avannarlemi aa-
lisartut nuliaasa peqati-
giiffii assigiinngiiaarto-
rujussuarnik tunngavis-
saqarlutik ingerlatsip-
put. Danmarkimi peqati-
giiffik naalakkersuinik-
kut sunniiniarfimmut
eqqaanarnerulluni in-
gerlavoq, Kalaallit Nu-
naannili peqatigiiffiit
piniartut arnartaasa su-
leriaasitoqaasa soorlu
ammerisaasiisa tammat-
saaliorneqarnissaat
ilanngullugu suliniuti-
gaat.
Kalaallit Nunaanni Aalisar-
tut Piniartullu nuliaasa
Kattuffiannik pilersitsiner-
mut pissutaaqataasimasut
ilagaat, an gu tit - allatut
ajomartumik - aalisarner-
mik ingerlatsiitigalutik illo-
qarfimminni inuiaqatigiinni
pisussaaffitik ingerlassin-
naasanngimmatigit. Tassa-
nilu arnartaat taartaallutik
suleqataasinnaanerusarma-
ta.
Nunarput peqataavoq
Nordisk Kontaktudvalg for
Kyst- og Fiskerkvinder nu-
nat avannarliit aalisarnik-
kut suleqatigiinneranni ima
nutaajutigaaq allaat qanoq
suleriaaseqarnissaa suli ilu-
amik aalajangersarneqarsi-
manani. Kontaktudvalgi
taanna aatsaat sioma de-
cemberimi pilersinneqarsi-
mavoq.
Taamaakkaluartorli ar-
nat 22. Nordiske Fiskeri-
konference-mut peqataajar-
torlutik tikiupput suliniu-
tissanut tamanut peqataa-
nissartik pilersaariorluare-
ersimallugu.
Kalaallit Nunaanneersu-
mittaaq peqataasoqarpoq.
Tassaasoq siulittaasuat
Magdalene Pedersen, Ma-
niitsoq, ilaatigut kalaalliit
arnartaasa suliniarnerat
pillugu nunani avannarlemi
arnaqatiminnut paasissu-
tissiisoq.
Inuulluaqqussut
Nordisk Kontaktudvalg for
Kyst- og Fiskerikvinder
ataatsimiimmat Magdalene
Pedersen peqataasunut
imatut inuulluaqqussute-
qarpoq:
»Nuannaarutigeqaara
uanga Aalisartut Piniartul-
lu nuliaasa Kattuffiat sin-
nerlugu 22. Nordiske Fiske-
rikonference-mut maani
Bornholmimi ingerlanne-
qartumut peqataasinnaaga-
ma. Tamatta nalunngilar-
put arnat toqqaannartumik
toqqaannanngitsumillu aa-
lisarnermut peqataasartut,
taamaakkaluartorli suliner-
put pilersaarusiortuusunit
aqutsisuusunillu qarsupiin-
narneqartarpoq.
Uagut ilaqutariinnik in-
gerlatsisuuvugut, kisiannili
aamma qiimasuunerput,
ikiuiumassuseqamerput pe-
qataajumanerpullu pingaa-
ruteqarput.
Tamatta nalunngilarput
qiimanngikkutta sulisin-
naanngitsugut.
Tam akku tamarmik sani-
atigut nuannersuuvoq nu-
nani avannarlemi allani aa-
lisamikkkut pissutsit paasi-
saqarfigalugit. Inuimmi an-
galanerulersimapput. Pinn-
gortitami pissutsit tassanilu
pissars iarineqarsinnaasut
tunngavigilluinnarlugit
inuusuuvugut.
Ineriartorneq sukkasoo-
rujussuarmik ingerlavoq,
ataaserli allanngortinneqar-
sinnaanngilaq: Pissutsinut
malinnaasariaqarpugut
inuiaqatigiillu nutaaliaasut
piumasarisaat pisariaqarti-
taallu malillu innarlugit
inuusariaqarpugut.
Inuutissarsiornikkut ine-
riartorneq immallu siunis-
sami tunniussinnaasai ator-
luarlugit inuussagutta ila-
qutariit tamarmik malin-
naalluartariaqarput.
Nunani avannarlemi aali-
samerup ineriartorsimane-
ra takullugu pissanganar-
tuuvoq.
Qularutiginngilara ukior-
passuit qaangiukkaluarpa-
taluunnit uagut ileqqutoq-
qagut suli tu naar taralu git
inuujumaartugut. Siunner-
sorneqartuarnissali pisaria-
qatittuarparput. Issittum-
mi imartaat aalisagalissuul-
lutillu piniagassalissuup-
put.
Nunat avannaamioqatigiit 22-issaannik aalisarneq pillugu ataatsimeersuarneranni attave-
qamerit ikinngitsut pilersinneqarput, tamakkulu ilagaat Norgemi aalisarnikkut oqartus-
saasut. Assilissami takuneqarsinnaavoq APK-p siulittaasuata Hans Pavia Egede-p norskit
aa lisam erm u t ministeriat Svein Minkejord ilassigaa. Tunuani takuneqarsinnaavoq APK-p
allaffeqarliani pisortaq Karl Olsen.
Ved den 22. Nordiske Fiskerikonference kom det til mange nyttige kontakter med blandt
andet repræsentanter for norske fiskerimyndigheder. Her hilser APK-formand Hans Pavia
Egede på Norges fiskeriminister Svein Munkejord. I baggrunden ses APK-sekretariatschef
Karl Olsen.