Atuagagdliutit - 03.10.1990, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 114 1990

SIK-mi eqqartuussinasuar-
neq mumisitsinerlu
Naalagaaffinni Europap kangianiittuni Glasnost
atugaalinngikkallarmat naalagaaffimmilu allani
sakkutuut kisermaassillutik naalakkersuisuuf-
figisaanni eqqartuuussinasuartamerit atugaa-
sorujussuusimagaluarput. Pissaaneqamiapilut-
tut illersortaasalu ersisut akerlilersortigisatik
eqqartuuttuusaariarlugit peersittarpaat, massa
»uppemarsaatissanik« saqqummiussaqanrigi-
villutik unnerluutigisatillu imminnut illersor-
nissaannut periarfissinngivillugit. Suut tamar-
mik iluarsaateriigaasarput, naalagaaniapiluttul-
lu aalajangeriigaat kisimik avammut tusarliun-
neqartarput.
SIK-ip siulersuisuunerisa periaaseq taa-
maattoq maanna aamma atorumallersimavaat.
Kattuffiup siulittaasua Kristian Poulsen, Pablo-
mik taaneqartartoq, siulersuisuunemi amerla-
nerussuteqartunit tunuartinneqarsimavoq.
Taamaaliomermilu tunngavigineqarpoq ataat-
simeersuartut 1988-imi aalajangiussaat, siuler-
suisuunemi ilaasortat siulersuisuunerit ulluin-
nami ingerlatsisuini ilaasortanik, kattuffiup an-
ingaasaataanik - uppemarsameqarsinnaasumik
- atomerluisimasunik soraarsitsisinnaaneran-
nik imalik. Taamatut aalajangersaanermi - SIK
taamanikkut pisoqarfioruttulermat misilittak-
kat - tunngavigalugit ataatsimeersuartut taa-
matut aalajangersimannguatsiarput qularnaa-
rumallugu siulittaasut namminneq iluaqutis-
saannarminnik imminnuinnaq isumagisanngin-
nissaat. Ullumikkulli atomerluisimanermut
uppemarsaataasinnaasunik sunilluunniit suli
saqqummiussisoqarsimanngilaq, paasisallu ma-
lillugit »unnerluutigisaasoq«, Kristian Poulsen,
imminut illersornissaminut suminermilluun-
niit periarfissinneqarsimanngilaq.
Qulamanngitsumik eqqartuussinasuamerti-
gut pisuussuteqanngitsorpassuit pisuutinne-
qartarsimassapput. Pissaanermimmi taamatut
atuinikkut unnerluutigineqariasaartut minner-
paamilluunniit isumannaallisaaffigineqameq
ajorput. Unnerluutiginnittut allarluinnamik -
suliamut attuumassuteqanngilluinnartunik -
peqquteqarsimasinnaapput. Pinngitsuusut
minnerpaamilluunniit annariarfissaqartanngil-
lat.
SULI ILISIMANEQANNGILAQ »uppemar-
saatissat« suut siulittaasup anisitaaqqanerata
nalaani SIK-ip siulersuisuunerinut saqqum-
miunneqarsimanersut. Siulittaasup tullia Jess
G. Berthelsen allakkanik qaqitsisiman-
nguatsiarpoq, AG-llu ullumikkut saqqummiup-
pai allakkat SIK-ip allattoqarfiani pisortap, Finn
Heilmannip, »suliami« pingaaruteqarluinnar-
tuuneragai. Allakkat kalaallisut allagaasut ta-
makkerlugit saqqummiuppagut, taakkulu oqaa-
seqatigiiliomeri sapinngisatsinnik maleqqis-
saamiarsaralugit qallunaatuunngortissimava-
gut. Takuneqarsinnaasutut allakkat oqaaser-
taat piumasaannarluinnarmik oqaaseqatigiiliu-
pajutaapput, torrallaaniapajulluni oqarluartaar-
niutaasat, minnerpaamilluunniit uppemarsaati-
tut atomeqarsinnaasunik imaqanngitsut. Allak-
kat arlaannik ersersissutaasimagunik taava
Finn Heilmannip qanoq ittuussusia ersersissi-
massavaat. Allakkallu siulersuisuunemi ilaa-
sortat SIK-ip siulittaasuanik - ataatsimeersuar-
nermi qinigaasumik - soraarsitsineranni pin-
gaamteqarsimappata taava aamma tassuuna
siulersuisuunemi ilaasortat, soraarsitsinissa-
mik aalajangiisuusut, akisussaassuseqan-
ngissusiat ersersinneqarsimassaaq.
KATTUFFIMMUT SIK-mut ilaasortaanullu
ajuusaamartuuvoq, SIK aasiit inuiaqatigiinnit
tatigineqarunnaaqqimmat, siulersuisuunermi
ilaasortat pissaaneqammatuut piviusorsior-
tuunngitsullu mumisitsinerat pissutigiinnarlu-
gu. Jess G. Berthelsenip, maanna mumisitsi-
nikkut SIK-mi siulittaasunngortinniagaasup,
minnerpaakkulluunniit tatigineqarnissani kis-
saatigisimaguniuk pisimasut tamaasa piaamer-
mik tamanut tusagassiarisariaqaraluarpai.
Manna tikillugu periaaserisimasaat akuersaar-
neqarsinnaanngilluinnarput, paasinarsissagalu-
arpallu minnerpaamiluunniit uppemarsaatissa-
qanngitsut, taava taassumap illersortaasalu
SIK-ip siulersuisuuneri piaamerpaamik qimat-
tariaqassavaat.
SIK-mi aammalumi sumiluunniit Kalaallit
Nunaanni nunaniluunniit allani eqqartuussina-
suartamerit sakkuusinnaasut tamaasa atorlugit
nungutinniameqartariaqarput.
Standret og kup i SIK
STANDRETTER er velkendte fra østeuro-
pæiske stater før Glasnost og andre militær-
diktaturer. Forpamprede magthavere og de-
res bange medløbere dømmer og fjerner di-
verse modstandere efter skueprocesser,
hvor den anklagede ikke ser de såkaldte »be-
viser« og ikke får mulighed for at forsvare sig
mod anklagerne. Alt er lagt til rette på for-
hånd, og offentligheden får kun den konklu-
sion, pamperne har fastlagt.
Nu har SIK’s hovedbestyrelse taget ideen
op. Forbundsformand Kristian Poulsen, bed-
re kendt som Pablo, er blevet ekskluderet af
et flertal i hovedbestyrelsen. Det er sket med
henvisning til en kongresbeslutning fra 1988
om, at et flertal i hovedbestyrelsen kan eks-
kludere medlemmer af hovedbestyrelsens
forretningsudvalg, hvis der er tale om mis-
brug af organisationens midler - og det er
bevist. Bestemmelsen er givetvis - belært af
erfaringen gennem nogle meget stormomsu-
ste SIK-år - vedtaget af kongressen for at
sikre kontrol med formænd, der ikke kan
holde snot for sig og skæg for sig. Men der er
foreløbig intet fremlagt, der blot ligner bevis
på misbrug, og det er tilsyneladende en
kendsgerning, at den »anklagede«, Kristian
Poulsen, ikke har fået nogen som helst mu-
lighed for at forsvare sig.
Der er sikkert dømt mange skyldige ved
standretter. Men det afgørende er, at den
form for magtudøvelse ikke giver nogen som
helst garanti til den, der pludselig sættes på
anklagebænken. Der kan lige så godt ligge
helt andre - og helt usaglige - motiver bag.
Den uskyldige har ikke en chance.
DET ER STADIG uvist, hvilke såkaldte »be-
viser« SIK’s hovedbestyrelse har fået fore-
lagt, mens forbundsformanden blev sat uden
for døren. Næstformand Jess G. Berthelsen
har angiveligt viftet med nogle bilag, og AG
offentliggør i dag et brev ffa SIK’s sekretari-
atschef, Finn Heilmann, der skal have været
afgørende i »sagen«. Vi offentliggør hele bre-
vet, der er skrevet på grønlandsk, og vi har
forsøgt en så ordret oversættelse til dansk
som muligt. Som det fremgår, er brevet en
gang sproglig volapyk, noget opblæst sludder
og vrøvl, og det indeholder ikke noget, der
blot ligner beviser om noget som helst. Hvis
brevet siger noget overhovedet, så er det om
Finn Heilmann. Og hvis brevet har været
afgørende for hovedbestyrelsens eksklusion
af SIK-formanden - som er valgt direkte på
kongressen - så siger det også noget om total
inkompetence hos de hovedbestyrelsesmed-
lemmer, der har stemt for eksklusionen.
DET ER SYND for organisationen SIK og
dens medlemmer, at SIK igen skal miste
offentlighedens tillid, fordi nogle magtsyge
og usaglige hovedbestyrelsesmedlemmer
gennemfører et regulært kup. Jess G. Ber-
thelsen, der nu skal kuppes ind som SIK-
formand, må fremlægge hele sagen for of-
fentligheden straks, hvis han og hans sam-
mensvorne skal have blot en chance for be-
holde nogen som helst tillid. Den hidtidige
procedure er fuldstændig forkastelig, og vi-
ser det sig, at der ikke er nogen beviser, så
må han og hans medsammensvome forlade
SIK’s hovedbestyrelse øjeblikkeligt.
Både i SIK og et hvilket som helst andet
sted i eller uden for Grønland må anvendelse
af standretter og kup bekæmpes med alle
midler.
Allakkat ilaallu
takuneqar-
sinnaalerput
Siulersuisuunemi ilaasortat qulingiluaasut ilaat arfineq
marluk Jess G. Berthelsenip
siulittaasunngorallarneranut akuersillutik
atsiorsimapput
NUUK(RS) - SIK-ip siu-
lersuisuunerini ilaasor-
tat qulingiluaasut ilaat
arfineq marluk SIK-mi
siulittaasup tulliata,
Jess G. Berthelsenip, su-
linermik inuutissarsiu-
teqartut kattuffianni
siulittaasunngorallar-
nissaanut akuersillutik
atsiorsimapput. Kattuf-
fiup aningaasaataanik
atornerluisimaneragaal-
luni qanittukkut tunuar-
titaasoq Kristian Poul-
sen, Pablo, taarserlugu
taanna siulittaasun-
ngortinneqarpoq.
Atsiorsimanngitsutuallu
Jess G. Berthelsenip tassaa-
nerarpai Gerth Gedionsen
aamma Joorsi Schmidt.
Akuersillutik atsiorsimasut
arfineq marluk tassaapput
Jonas Fleischer, Sofus Joel-
sen, Erik Petersen, Ane
Skifte, Ceci Dorph, Karl Pe-
tersen aamma Jess G. Ber-
thelsen.
Jess G. Berthelsenip
ilanngullugu oqaatigaa,
Finn Heilmannip allagai,
SIK-ip siulittaasuata, Kri-
stian Poulsenip, soraarsi-
taaneranut atatillugit taa-
neqarsimasut, SIK-ip nas-
siussimagai allakkallu taak-
ku aamma joumalimut alla-
tassanngorlugit ingerlateq-
qinneqarsimasut. Allakka-
nut ilanngussat, allanit tak-
uneqarsimannginnerarlugit
eqqartomeqarsimaqisut,
maanna SIK-ip naatsorsuu-
serisuuneranut saaffigin-
ninnikkut pineqarsin-
naanngorsimapput - tassa-
nilumi pineqarsinnaajuarsi-
mallutik - takujumallugilli
qinnuteqartoqarsimanngi-
laq, Kristian Poulsenilluun-
niit takujumallugit qinnuti-
gisimanngilai, Jess G. Ber-
thelsen oqarpoq.
Aningaasanik atomerlui-
simaneq paasilluamiarlugu
kukkunersiuisut SIK-ip
naatsorsuutaanik misissu-
eqqissaarnissaat maanna
kisiat utaqqilerparput.
SIK-ip kukkunersuisui
Danmarkimeersut ullumik-
kut Nuummut tikissapput.
Kukkunersiuisut oktoberip
15-ianni aatsaat tikittussaa-
simagaluarput, atornerlui-
soqarsimanerali saqqum-
miunneqariarmat pilersaa-
rutit allanngortinneqarsi-
mapput.
SIK-ip siulittaasuata tullia Jess G. Berthelsen: - Siulersui-
suunemi amerlanerussuteqartut uanga SIK-mi siulittaa-
sunngorallamissann u t akuersillutik atsiorput.
Næstformand i SIK, Jess G. Berthelsen: - Et flertal af
hovedbestyrelsen har skrevet under på at konstituere mig
som formand for SIK. (Foto: Knud Josefsen.)
Kanngusuummernartuuvoq
NUUK(SS) - Inuit Ataqati-
giit siulittaasuata Aqqaluk
Lyngep, ulluni makkunani
sammineqarluartoq SIK in-
atsisartut ataasinngormat
ammagaaneranni eqqaavaa.
- Kalaallit sulinermik
inuutissarsiuteqartut kat-
tuffiat partiilersomikkut
pinnguarfinngorsimavoq,
imminullu siulittaasun-
ngortittoqartarnera takor-
nartartaajunnaarpoq. Pis-
saaneqarumanermit suli-
sartut kattuffiat ataqqiun-
naavittarpaat ilaasortallu
tatiginnillutik akiliutaat
atornerluttarlugit. SIK kat-
tuffiusariaqaraluarpoq nu-
kittooq, minnerunngitsu-
mik aappaagumiit isumaqa-
tiginninniussisartunngor-
tussaanerat eqqarsaatigalu-
gu. Oqartussaa6uisa oqar-
tussaanertik eqqomerusu-
mik ingerlattariaqaralu ar-
paat, sulisartullu soqutigi-
saat pingaartinnerusariaqa-
raluarlugit, Aqqaluk Lynge
oqarpoq.
Lars Emil Johansenip,
Siumumeersup, SIK-mi
ikinngutinik taasani qinnui-
gai kattuffimmi eqqissiviil-
huunneq unitseqqullugu.
- Maani oqaluttarfimmiit
isumatusaaqqullugit qin-
nuigisariaqarpagut, kattuf-
fillu qinnuigisariaqarparput
isumatuumik ingerlatseq-
qullugu, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Atassutip partiit marluk
taakku ilumoornerarpai. -
SIK uUumikkut kanngutsi-
allannartumik ingerlavoq,
Konrad Steenholdt oqarpoq.
Akulerunnatik
- Naalakkersuisut inatsisar-
tunilu partiit maannakkut
SIK-mi pisunut akulerutta-
riaqanngikkaluarput. Kat-
tuffiup ajornartorsiutai, an-
ingaasanillu atornerluinerit
akuersaameqatrsinnaan-
ngitsut uagut allanit akule-
ruffigineqarnata nammine-
erluta Uuarsisinnaavagut,
SIK-mersoq Jess G. Ber-
thelsen oqarpoq, 1987-imi
perulluliuunneq, SIK-ip
naalakkersuisuni ilaasorta-
nit aallartinneqarsimasori-
saa eqqarsaatigalugu.
Partiit oqaaseqartuisa
tunngavissaqanngilluinnar-
lutik SIK pillugu inatsisar-
tut oqaluttarfianniit oqaa-
seqarnerat akuersaameqar-
sinnaanngilluinnarpoq.
Erseqqissaatigissavar-
put SIK-ip maannakkut
ajomartorsiutigisai anner-
tuujunngimmata aammalu
ilaasortanik sullissinerput
ingerlaannarmat. Ilaasorta-
nik sullissinerput pisarneq
malillugu ingerlaannarpoq,
Jess G. Berthelsen oqarpoq.