Atuagagdliutit - 03.10.1990, Blaðsíða 7

NR. 114 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
tmmmusm
lrni'nnf )niiiirnnrrn)ir~iiiirrinniiiinniiiinnniiinnnrinnnniniiii(inn~iiiiniinnnniiiinnrnmiinnniTiiiinnnmrrniiiiiniiiinminiiirT*ii
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMATSAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
Qeqqata Radiua • pilersaa-
rusiorneq ajutuuissoq
All: Ove Rosing Olsen
Ukiortaami 1990-mi Qeqqa-
ta Radiua Sisimiuni atuler-
soq maanna atorunnaarsin-
neqarpoq aallakaatitsiner-
milu akisussaaffik Kujataa-
ta Radiuanut nuutinneqar-
luni.
Qeqqata Radiuata piler-
sinniamerani pilersaaru-
siomeq annikitsuinnaasi-
manngilaq atulerneralu
Qeqqani innutaasunut tas-
salu inunnut 22.000-it mis-
saaniittunut iluaallaataassi-
magaluaqaaq. Ukiorli ataa-
serluunniit qaangiutsin-
ngitsoq sipaarniamerooq
pissutigalugu atorunnaar-
sinneqarpoq maannalu
atortut piameqareerlutik
Nuummut utertinneqarput.
Pilersinneqarnera piiame-
ralu qanormita akeqarpa?
tupinnaqaarlu atulersinne-
qarsimammat taama sann-
gitsigisumik tunngaveqarsi-
maguni.
Malunnarluarpoq Radiup
immikkoortortaqarfii tas-
saasut inuiaat Kalaallit ma-
linnaaqatigiinerannut pisa-
riaqarluinnartumut imma-
qa Radiup sinneranilluun-
niit pingaaruteqamerusut.
Tamanna naalakkersuinik-
kut akisussaasunit Radiullu
qullersaqarfianit suli paasi-
neqarsimagunanngilaq,
naak ukiut marlussuit
qaanngiuttut radiup immik-
koortortaqarfiisa atorun-
naarsinneqarniamerini
oqallinnermi tamanna er-
serluaraluartoq.
Erseqqissaassavara Ki-
taata qeqqani kommunit
Kalaallit Nunaata kujataa-
nut immikkoortortaangim-
mata taamalu inuuneq maa-
ni ungasitsigalugu alaatigi-
soq kujataanit qanittumik
malinnaaffigiumaassaqim-
mat. Kujataata Radiua nu-
kissaqamerpoq naammagi-
nartumik suliassaq una in-
gerlanniassallugu?
Uanga isumaqarpunga
Qeqqata Radiuata atorun-
naasinneqarnera kukkulut-
tomerusoq annertooq tua-
viortumillu atulerseqqitta-
riaqartoq innuttaasu malin-
naaqatigilluarnissaat angu-
neqassappat - isumaqarpun-
galu inuppasuit Kitaata
Qeqqani najugaqartut aam-
ma taama isumaqassasut.
Illoqarfiup iluani radiu-
lerneq Sisimiuni sungiullu-
alersimavarput, isumaqar-
narporlu namminersuutiga-
lugu radiuleriorneq nunatta
Qeqqanut tamanut aamma
siaruameqarsinnaagaluar-
toq KNR-immi Qeqqani in-
nuttaasut naammaginartu-
mik sulisussinnangippagit
innutaasut periarfissamik
allamik nassarsiortariaqar-
pugut. Ullutsinnimi malun-
naaqqatigiinerup nalunaaq-
qatigiittarnerullu ukiuinik
taaneqartartuni kinguariar-
nerit akuerineqarsinnaan-
ngillat.
Midtgronlands
Radio • dårlig
planlægning
Af Ove Rosing Olsen, borgmester i
Sisimiut
Omkring nytår 1990 blev
Midtgrønlands radio opret-
tet med station i Sisimiut.
Allerede nu er den nedlagt
og udstyret nedtaget og
sendt til Nuuk.
Forbedrelsesarbejdet med
oprettelse af Qeqqata Ra-
diua i Sisimiut var ikke helt
ligetil og det var tydeligt, at
borgerne i regionen på
22.000 mennesker var glade
for den nødvendige forbed-
ring i kommunikationen og
nyhedsformidlingen i regio-
nen. Men der gik kun et
halvt år. Så besluttede ra-
dioens ledelse, at denne re-
gionalradio skulle spares
væk, hvad det har kostet at
installare og afmontere an-
lægget. Det er i det hele ta-
get fantastisk, at regionalra-
dioen blev oprettet, hvis det
økonomiske fundament var
såsvagt.
Det er tydeligt, at det er
regionalradioerne, der mere
end andre afdelinger inden
for KNR forbinder det store
land sammen. Det er nød-
vendigt, at vi følger med i
hverandres dagligdag. Disse
holdninger trådte ellers
klart frem i debatten for et
par år siden, da man ville
nedlægge regionalradioer-
ne. Det er ligesom om, at
radioens ledelse og politisk
ansvarlige ikke har fattet
dette.
Jeg skal præcisere, at re-
gionen Midtgrønland ikke er
en afdeling af Sydgrønland.
Livet her ligger langt væk og
er helt anderledes. Det må
være vanskeligt at sidde i
Sydgrønland og have den
daglige føling med livet her.
Har Sydgrønlands radio i
det hele taget kapacitet til at
gøre det?
Jeg mener, at nedlæggel-
sen af Midtgrønlands radio
er en eklatant fejlbeslutning
og at den må gøres om. Jeg
vover at tro, at mange andre
borgere i regionen er enige
med mig.
Her i Sisimiut er vi godt
kørende med lokalradio. Er
det ikke en idé at oprette en
egentlig regionalradio uden
om KNR ved borgernes og
kommunernes eget initia-
tiv? For hvis ikke national-
radioen kan give den nød-
vendige service, må borger-
ne tage et initiativ. Et tilba-
geskridt på dette felt kan
kan ikke accepteres i vores
såkaldte kommunikations
tidsalder.
Et betændt sår Ran
ikke lappes udefra
Af Jakob Løvstrøm, fungerende
formand for socialudvalget,
Uummannaq kommune
Med henvisning til Amat
Suleqatigiit og landssty-
remedlemmerne Moses
Olsen og Jonathan Motz-
feldts udtalelser, om
åben debat om voldtægt,
vil vi komme med supple-
rende kommentarer.
I foråret udsendte vi
en udtalelse på baggrund
af en oplysningskampag-
ne om åben debat samt
undersøgelser, indhentet
af vor spiritusmisbrugs-
konsulent og politiet.
Efter denne åbne de-
bat vi havde, mener jeg
ikke voldtægterne er ble-
vet flere. Det har hjulpet
at debattere tingene
åbent. Det viser klart,
hvilke organer man skal
kontakte i Uummannaq,
og med de mange bygder
vi har, viste denne åbne
debat, at det er umagen
værd, at arbejde videre
med sagen. Vi kan ikke
gøre brug af politiets er-
faring på grund af nedsat
arbejdstid, og efterføl-
gende afspadsering hos
dem.
Og hvis kredsretten
skal dømme hårdere end
hidtil, er det ensbetyden-
de med, at anstalterne
skal udvides kraftigt.
Vi ved også, at statens
besparelser har ramt po-
litiet. Hvis vi skal arbejde
effektivt med de efter-
hånden daglige proble-
mer, forårsaget af spiri-
tusmisbrug, i hele Grøn-
land, burde landsting og
folketing gribe ind i poli-
tiets aflønnningspro-
blem. Ligeledes mener vi,
at flere burde deltage i
denne debat, hvis man vil
beholde de gode og effek-
tive arbejdskræfter hos
politiet.
Med henvisning til det-
te, er det på tide at høre
Landstingets og Folke-
tingets mening herom.
Et betændt sår kan jo ik-
ke bare lappes udefra,
men burde behandles in-
defra for at heles. Og vi,
som er så få i dette sam-
fund, burde stå sammen
og prøve at løse denne op-
gave. Børn, unge og æl-
dre, der lider under spiri-
tusmisbrugets svøb, be-
taler prisen. Vi har brug
for den enkelte grønlæn-
ders mening, og ikke kun
landstingsmedlemmer-
nes. Det vil sige, at vi øn-
sker en folkeafstemning
om eventuel lukning el-
ler rationering af spiri-
tus.
KNR-luunniit
tusarnaassaarpara
All.: Alma Olsen, Sisimiut
Kalaallit Nunaata Ra-
dioa allanngortinneqar-
mat; nuannaralugu qila-
naaralugulu tusamaar-
tarniarlugu, massakkut
Paarisa-mit paasititsini-
aasut aallakaatittagaat
aqqutigalugit, nuanne-
runnaarpoq. Allaammi
ammamissaaluunniit
kajuminnarunnaarpoq.
AIDS-imut, imigassar-
tomermut, pinngitsaalii-
nermullu tunngasunik
aallakaatitat ullormut
arlaleriarlutik aallakaa-
tinneqartartut tusaaju-
minaaqisut tusartualer-
pagut.
Sooq ullaaarnganiit
taama tusaajuminaatsi-
gisunik tusaasaqassaa-
gut?
Ilami annilaarnarpoq,
tussiutinnguaq uagut
meeraagallaratta ullaak-
kut atortarsimasarput,
taama kusanaatsigisu-
mut tutsillugu atome-
qarmat. Tupigusuuti-
gaara tamatuma radio-
styrelsimit akuersaame-
qarsinnaanera, taama
tusaasat avaanngunarti-
gisut piaarnerpaamik ra-
diomiit peersittariaqar-
put.
Kikku t inuiaqatigiit
tusagassiorfitsik aqquti-
galugu taama pineqar-
pat?
Qularutissaanngilaq
uagut-aasiit kisitta taa-
ma pineqartugut, inut-
tut eqqarsarsinnaanngit-
sutut nikanarsame-
qannguatuarluta.
Meerartavut eqqarsaa-
tigalugit tusaasat taa-
maattut ullormut arlale-
riarlugit tusaassallugit
naleqqutinngillat, allaat
killup tungaanut inatsi-
sutut ipput ulorianarsin-
naasumik. Tamakku im-
miussapalaat tusaajumi-
naatsut peertariaqarput,
kingumut radio pissusia-
tut ilisillugu.
Ilumut
ilanngunniarta
All.: U. J. Heinrich, Nuussuaq, Nuuk
Arnat Suleqatigiit kajumis-
saaripput uagut angutaasu-
gut meeqqat kinguaassiuti-
tigut atomerlunneqartame-
rannut, kiisalu amat pin-
ngitsaalillugit arnerifligine-
qartamerannut tunngassu-
teqartunut oqallinnissamut
ilannguttariaqalersugut.
Ilumut, massakkut piffis-
sanngorsimavoq, immaqali
qangali piflissanngorsima-
voq, uagut angutaasugut
imminut aperissalluta pis-
suts it taamatut ittut, tassa
meeqqanik kinguaassiutiti-
gut atomerluinerit, arnanil-
lu pinngitsaaliilluni arneri-
nerit isiginngitsuusaagin-
nassanerlugit, akuersaagin-
narlugillumi, imatullu eq-
qarsarluta »taamaakkami
taamaappoq/taamaakkamik
taamaapput«, niaquinnat-
sinnilu naaggaartuinnartar-
luta.
Naamik, naammaleqaat
pissutsit taamaattut, soorlu
arnarpassuit taama oqar-
tut. Kiammi akuersaarsin-
naavaa niviarsiarannnguaq
sisamanik-tallimanik ukiu-
lik inuunerata sinnerani
naalliuutissaanik tunissal-
lugu, inoqamminut tatigin-
ninnera suujunnaarsillugu.
Amaq, inuunerata sinne-
rani, naalliuutissaanik tu-
nillugu, angummut tatigin-
nissinnaanera sequmillugu.
Kisimiilluni aqqusinikkut
pisunissaminut ersiortiler-
lugu.
Ilmnut, naammaleqaat
uagut angutaasugut timiti-
gut innarUkkavut, tamit se-
qumitavut. Taamatut oqar-
ninnut peqqutigaara angu-
taasugut tamatta arlaatigut
pisooqataagatta pissutsinut
taamaattunut. Isiginnaa-
ginnartutut peqataasutullu.
Taamaattumik oqallin-
nermut peqataasa, illuatun-
gersiomata, kiap pisuunera
ujartornagu, pissutsimmi
massakkut amiilaamarsere-
erpallaaqaat.
polore/kimo
Postbox 88
3971Qaanaaq
Nordgrønland
Tlf.: (009-299) 5 01 34
Fax.: (009-299) 5 00 64
Hans Jensen
takussutissat naqitat
allakkatigut qinnutigikkit
SgffiSSBL
Østre Fælledvej 18
DK-9400 Nørresundby
Fax 98 17 01 76 Tel. 9817 04 44
flerfup