Atuagagdliutit - 10.10.1990, Blaðsíða 11

Frimærkit puisinik assiliartallit arfinillit soorunalimi immikkoortitaarlugit pisiarineqar-
sinnaassapput, Kalaallit Allakkerivialli aamma millisitanik ataatsimoortunik saqqummer-
sitsissaaq.
De seks frimærker med sæler som motiv kan selvfølgelig købes hver for sig, men Grønlands
Postvæsen vil også udgive dette miniature-ark med alle seks mærker sarnlet.
Puisit frimærkini
... aammali takomariartitsineq, Ilulissat ukiunik
250-inngortorsiomerat, iminngernaveersaaqatigiit Blå
Kors-it eqqumiitsuliortullu Hans Lynge aamma
Jonathan Petersen 1991-ip ingerlanerani
frimærkiliuunneqassapput
Sælerne på frimærke
... mens også turisme, Ilulissats 250 års jubilæum,
afholdsbevægelsen Blå Kors og kunstnerne Hans Lynge
og Jonathan Petersen får i 1991 deres eget frimærke
NUUK(KK) - Ukiorpassu-
it ingerlaneranni puisit
inuiaat kalaallit napani-
arnerannut mikinngit-
sumik pingaaruteqarsi-
mapput. Ullorlu manna
tikillugu puisi kalaallit
inuuniarnerannut pi-
ngaaruteqartuarpoq:
Neqaa nerisaralugu, or-
sua inunnit qimminillu
orsersugarineqarluni
amialu pinngitsoorne-
qarsinnaanngitsumik
atisarineqarluni.
Kalaallit Allakkerisoqar-
fiata 1991-ip ingerlanerani
frimærkiliassami nutaat af-
faat taamatut tunngaviler-
sorpai, taakkumi puisit Ka-
laallit Nunaanni ilisimane-
qartut ilaannik assigiinngit-
sunik arfinilinnik assiliarta-
qartussaammata. (Tassami,
aaveq aamma puisinut ilaa-
voq). Frimærkit tulleriiaat
Kalaallit Nunaata timmiaa-
nik assigiinngitsunik 12-
inik assiliartaqarlutik saq-
qummertarsimasut, maan-
nalu saqqummertarnermin-
niit ukiut sisamat qaangiun-
neranni quppersagaaqqa-
mut ataatsimoortinneqarsi-
mallutik saqqummertus-
sanngortut assiginagit, pui-
sinik assiliartallit arfinillit
ataatsikkut saqqummeru-
maarput, februarip ulluisa
arfineq aappaanni. Taamaa-
ligunik frimærkinik kater-
suisunit pilerigineqamerus-
sagamik.
- Uagut naalakkersuiner-
mut attuumassuteqartunut
akuleruttanngilagut, fri-
mærkiliarisartakkagulli
inuiaqatigiinni pissutsinut
tunngassuteqartunik assili-
artaqartarput, 1991-imi fri-
mærkiliassatik saqqummi-
ullugit ataasinngormat oqa-
luttuarigamigit KNIp direk-
tøria Flemming Bolø ilaati-
gut taamatut oqarpoq. Taa-
maattumillu aamma neri-
uppugut frimærkiliassagut
puisinik assiliartaqartussat
kusanartut arfinillit Kalaal-
lit Nunaat pillugu avammut
nittarsaassissutaalluaru-
maartut.
Frimærkiliassanik titar-
taallammassuaq Jens Ro-
sing titartaasuusimavoq,
naqitigassanillu aaqqis-
suussisartoq Jens Lorent-
zen naqiternissaannut pia-
reersaasuusimavoq. Fri-
mærki naqiterneqassapput
pisamertut ataatsimoortut
ilivitsut ataatsit 40-iutittar-
lugit, taakkulu saniatigut
Kalaallit Allakkeriviata fri-
mærkit arfinillit tamaasa
mikisuaranngortillugit saq-
qummersikkumaarpai. Mi-
kisuaranngorlugit naqitat
20.000-ikkuutaanik amer-
lassuseqartinneqassapput.
Avannaa takornariallu
Majip 15-ianni Kalaallit Al-
lakkeriviat frimærkinik nu-
nanut avannarlemut tun-
ngasunik marlunnik saq-
qummersitsissaaq, Kalaallit
Nunaat siullerpaameerluni
nunat avannarliit frimærki-
tigut suleqatigiinnerannut
peqataassalluni. Ataatsi-
moorluni saqqummiunniar-
neqartussat tassaapput
»Takornariarfiusinnaasut«,
naallu Danmarkip, Sveri-
gep, Norgep, Finlandip, Is-
landip, Alandit Qeqertaasa
Savahmmiullu frimærkilia-
risassaat takusimanngikka-
luarlugit oqarsinnaavugut
kalaallit frimærkiliassaat
marluk taakku saqqummer-
sinneqartussanit allanit
ajornerunavianngilluinnar-
tut.
Frimærkiliassat marluk
assiliartassaattut qinerne-
qarsimapput assiliisup Rolf
Mullerip assilisai, Kalaallit
Nunaannut takornariartar-
tussat aasaami ukiumilu
takusarsinnaastiannut tun-
ngasut.
Ilulissat
nalliuttorslortut
Frimærkit majip 15-ianni
saqqummersinneqartussat
ilagaattaaq frimærki Ilulis-
sat ukiunik 250-inngortor-
siornerannut tunngasoq.
Ilulissat katersugaasivianni
pisortap Mogens Anderse-
nip missingersuusiaa titar-
taasartup Jens Rosingip in-
aarsarsimavaa. Assiliartaa
qaleralinniarnermut, illo-
qarfiup ilisarnaatigilluinna-
gaanut, attuumassuteqar-
tuuvoq.
Siusinnerusukkut aam-
ma Nuup Qasigiannguillu
nalliuttorsiorneri frimærki-
liarineqartareersimapput.
Blå Korsit
Oktoberip qulinganni fri-
mærkimik ikiorsiiniummik
50 ørinik akitsukkamik saq-
qummertoqassaaq, Blå
Korsit Kalaallit Nunaanni
suliniarnerannut tapersiini-
utaasussamik. Peqatigiiffik
1991-imi ukiunik 75-inngor-
torsiortussaavoq, Kalaallit
AUakkerisoqarfiannilu
naatsorsuutigineqarpoq im-
mikkut ittumik frimærkili-
uussinikkut Blå Korsit suli-
niarnerat 150.000 aamma
200.000 akornanniittunik
tapiiffigineqarsinnaaleru-
maartoq.
Frimærkip assiliartaris-
savaa assiliarsualiaq, eqqu-
miitsuliortup Anne-Lise
Løvstrømip suliarisimasaa,
kattufflullu sulineranut ili-
sarnaataasoq.
Eqqumiitsuliortut
Oktoberillu qulinganni saq-
qummersinneqassapput fri-
mærkit marluk eqqumiitsu-
liortuullunilu atuakkiortup
Hans Lyngep aammalu or-
ganistiullunUu erinniortup
Jonathan Petersenip assi-
nginik assiliartallit. Taama-
lu frimærkit ukiaq manna
saqqummersut marluk,
naalakkersuinermik sulia-
qartuusimasut toqoreersut
Augo Lynngep Frederik
Lyngellu assinginik assiliar-
tallit ingerlateqqinneqas-
sapput.
Blå Korsinut frimærkili-
assaq assigalugu eqqaaniu-
titut frimærkiliassat mar-
luk taakkuattaaq frimærki-
lioqqaamminik frimærkili-
ortumit, tassalu Ivalu Riisa-
gerimit, Kujataata Naqiteri-
viani ilinniartuusumit, suli-
arineqarsimapput.
Frimærkit marluk taakku
10 aamma 50 kroninik ake-
qassapput. 1983-imi saq-
qummerput frimærkit mar-
luk taamatut akisutigisut
saarullimmik kapisilimmil-
lu assiliartallit. Frimærkit
taamaattut nungungajaler-
put, taamaattumillu taama-
tuti akisutigisunik saqqum-
mersitseqqinnissamut pif-
fissanngorsimavoq.
NUUK(KK) - Sælen har
gennem årtusinder væ-
ret livgivende fangstdyr,
der har sikret den grøn-
landske befolknings
fortsatte eksistens. Den
dag i dag spiller sælen en
stor rolle i det grøn-
landske samfund: Kødet
til gryderne, spækket et
godt tilskud både for
mennesker og hunde og
skindet uundværligt til
klæder.
Sådan begrunder Grøn-
lands Postvæsen, at halvde-
len af de nye frimærker, som
bliver udgivet i løbet af 1991,
får de seks kendte sælarter i
Grønland som motiv. (Jo,
hvalrossen er også en sæl-
art). Og i modsætning til
Grønlands Postvæsens po-
pulære serie med 12 grøn-
landske fugle, som efter fire
års udgivelser nu er blevet
samlet i en smuk mappe,
kommer alle seks frimærker
med sælerne på en og sam-
me dag, den 7. februar. Så er
det nemmere for filatelister-
ne at holde styr på denne se-
rie.
- Vi blander os ikke i poli-
tik, men selvfølgelig afspej-
ler vore frimærker, hvad der
sker i vort samfund, sagde
KNI’s direktør Flemming
Bolø, da han mandag præ-
senterede 1991’s frimærke-
program. Derfor kan vi selv-
følgelig håbe, at de seks
smukke frimærker med sæ-
lerne vil være en god rekla-
me for Grønland.
Det er mesteren Jens Ro-
sing, der står for tegninger-
ne, mens Jens Lorentzen
står for typografien. Fri-
mærkerne vil selvfølgelig
udkomme i ark af 40 styk-
ker, men desuden udsender
Grønlands Postvæsen et mi-
niature-ark med alle seks
frimærker. En miniature-
ark, som udkommer i
20.000 eksemplarer.
Norden og turismen
Den 15. maj udgiver Grøn-
lands Postvæsen to Nor-
den-frimærker, og det er
første gang, at Grønland er
med i dette nordiske fri-
mærke-samarbejde. Denne
ganger temaet »Turistmål«,
og uden at have set hvad
Danmark, Sverige, Norge,
Finland, Island, Alandsøer-
ne og Færøerne byder på, vil
de to grønlandske frimær-
ker kunne hævde sig smukt.
Som motiv er valgt to af
fotografen Rolf Mullers bil-
leder, der viser en situation,
som en turist vil kunne ople-
FLUGGER
malervarer
HEMPELS
skibsmaling
DUPONT
autolak
DEKORIMA
kunstartikler
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 Bo* 295 3900 Nuuk 2 33 96
ve, når han besøger Grøn-
land sommer eller vinter.
Ilulissat fester
Ligeledes den 15. maj bliver
der udgivet et frimærke, der
markerer Ilulissats 250 års
jubilæum. Museumsleder i
Ilulissat Mogens Andersen
har lavet en skitse, som teg-
neren Jens Rosing arbejder
videre med. Motivet er hen-
tet fra det fiskeri efter helle-
fisk, som netop har været et
af byens særpræg.
Tidligere har også Nuuks
og Qasigiannguits jubilæer
fundet vej til et frimærke.
Blå Kors
Den 10. oktober bliver udgi-
vet et velgørenhedsmærke
med en overpris på 50 ører
til fordel for afholdsbevæ-
gelsen Blå Kors’ arbejde i
Grønland. Foreningen har
75 års jubilæum i 1991, og
Grønlands Postvæsen reg-
ner med efter salget af dette
særmærke at kunne skænke
mellem 150.000 og 200.000
kroner til Blå Kors-arbejdet.
Motivet er en collage,
fremstillet af kunstneren
Anne-Lise Løvstrøm, som
symboliserer organisatio-
nens arbejde.
Kunstnere
Ligeledes den 10. oktober
udgives to frimærker med
portrætter af kunstneren og
forfatteren Hans Lynge
samt organisten og kompo-
nisten Jonathan Petersen.
Dermed fortsættes den li-
nie, der begynder i dette ef-
terår med frimærker af de to
afdøde politikere Augo
Lynge og Frederik Lynge.
Ligesom det er tilfældet
med Blå Kors-frimærket vil
også disse to mindefrimær-
ker præsentere en debutant,
nemlig Ivalu Riisager, som
er elev på Sydgrønlands
Bogtrykkeri.
Værdien af de to frimær-
ker bliver 10 og 50 kroner. I
1983 kom to frimærker med
torsken og laksen med den-
ne høje værdi. Disse mærker
er ved at være udsolgt, og
tiden er kommet for to nye
mærker i den dyre ende af
portoskalaen.
TVANGSSALG
af B-167, Qaqortoq
beliggende Vestervej 167,
3920 Qaqortoq
Landsdommeren i Grønland har fra advokat Hen-
rik Svanholm, Posiboks 249,3900 Nuuk på vegne
Nykredit modtaget begæring om tvangsssalg af
ejendommen B-167, Qaqortoq.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med reglerne
i bekendtgørelse nr. 201 af 3. maj 1978.
I medfør af bekendtgørelsens § 3, 2. punktum op-
fordres alle, der mener at have uregistrerede rettig-
heder til ovennævnte ejendom om inden endeligt
tvangssalg at anmelde disse overfor Landsretten i
Grønland. Rettigheder der ikke er gjort gældende
inden tvangssalget fortabes.
Landsdommeren opfordrer herved eventuelt inter-
esserede i at fremkomme med bud for køb af ejen-
dommen på grundlag af den af rekvirentens advo-
kat udarbejdede tvangssalgsopstilling og vilkår, der
på begæring kan udleveres af denne.
Ejendommen er opført i 1957 med bebygget areal
på 60,4 m2. Bruttoetageareal 98,2 m2. Bygningen
er opført i traditionel bindingsværksstil med 100
mm isolering.
Der findes helårsvand samt elstik. Bygningen har
centralvarmeanlæg samt tørkloset. Desuden er der
have samt tilkørselsvej.
Nærmere beskrivelse af ejendommen ses af byg-
ningsvurderingen.
Skriftligt tilbud kan stilestil Landsdommeren i Grøn-
land, Postboks 1040, 3900 Nuuk, og fremsendes
til advokat Henrik Svanholm, Postboks 249, 3900
Nuuk, således at tilbud er denne i hænde senest
den 6. november 1990 kl. 16.00.
Skriftlige tilbud kan ikke danne grundlag for subsi-
diære overbud og skal være endeligt fastsat til et
bestemt beløb.
Under tvangssalgsmødet vil eventuelle skriftlige til-
bud blive fremlagt og der vil for de mødende være
mulighed for at afgive mundtligt overbud.
Endeligt tvangssalgsmøde afholdes i Grønlands
Landsret, Tjalfesvej, 3900 Nuuk den 7. november
1990 kl. 9.30.
Landsdommeren i Grønland