Atuagagdliutit - 05.11.1990, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 128 1990
Meeqqat atuartinneqar-
nerat pitsaa ne ru ler li
Siunissami Atuarfik pillugu Ilinniartitsisut Kattuffiani siulittaasup Marie L.
Mikaelsen-ip oqaasetaaqaa
Oqaatsit ataatsit atorlugit
atuartut atualerunik ilinni-
artitsisoqalissapput taama-
tut ittumik atuartitsinissa-
mik misilittagaqanngitsu-
nik.
Pingaarnerpaatulli I.K.-
mit uparuarniarparput ka-
laaliaqqat atualerlaat oqaat-
simikkut oqalunniarner-
mikkullu inerisimanngitsut
annertuumik eqqorneqar-
tussaaxnmata.
Ilinniartitsisut nalunngi-
laat misigisarlugulu atuar-
tut imminnut tatigerpian-
ngitsut nakkaannartinne-
qaqattaaleraangamik ilinni-
arusussusaat annikitsua-
rarsuanngortartoq eqqissi-
viilliortitsinermullu aallar-
niutaasartoq.
Meeqqat peqqissut im-
minnullu tatigisut tunnga-
vigalugit nunatsinni perori-
artortitsissagutta immikko-
ortiterinngitsumik sulisari-
aqarpugut, meeqqat aallaa-
vigalugit.
Atuarfimmi oqaatsit
ataatsit
Ukiuni makkunani meeqqe-
rivinni oqaatsinik marlun-
nik atuisoqarnerata kingu-
nerisaanik oqaatsit ataatsit
atorlugit atuartitsisamis-
sap tamakkiisumik piviu-
sunngorsinnaanissaa ilima-
gineqarsinnaanngilaq, pif-
finnili ataasiakkaani qallu-
Allerførst vil jeg sige, at det-
te indlæg på ingen måde
skal ses, som et udtryk for
racistiske holdninger mod
de såkaldte tilkaldte. Det
der efter min mening afgør,
om en person er »god« eller
»ond«, er ikke hvilket sprog
vedkommende taler, hvil-
ken hår-, hud- eller øjenfar-
ve vedkommende har, men
hvilke holdninger og menin-
ger vedkommende har, og
hvordan disse meninger bli-
ver givet til udtryk. Dette
burde være indlysende for
alle, men for manges ved-
kommende er det det des-
værre ikke.
Alligevel kan jeg ikke for-
stå, hvordan det kan være,
at en dansker, der bor og ar-
bejder i Danmark, og som
sandsynligvis ikke har det
mindste kendskab til grøn-
landske forhold i praksis,
skal bestemme om en elev
naakiffiunerusuni piviu-
sunngortitsisinnaanissaq
soorunami ajornannginne-
russaaq, meeqqerivinnili
oqaatsit ataatsit atortinne-
qalerpata »kalaalinngorsaa-
nerup« assigiimmik aamma-
lu atuartut assigiimmik pe-
riarfissaqarlutik atuartitaa-
lernissaasa piviusunngor-
tinneqarsinnaanerat qula-
rutiginngilarput taamaattu-
mik Kalaallit Atuarfiannik
pilersitsiniarneq taperser-
sorparput.
Taamaakkaluartoq kalaa-
liaqqat qallunaaqqallu atua-
qatigiissillugit kalaallisut
ilinniartinneqalernissaat pi-
aarpallaarsorinarpoq ukiu-
nimi kingullemi kalaallisut
atuartitsinerup ingerlanne-
qamera suli patajaallisarne-
qartuarpoq.
Tamanna tunngavigalu-
gu siunnersuutigaarput pe-
eqqussummi ullumikkut
atuuttumi § 1, imm. 2 malil-
lugu allassimasoq: »Ilinni-
artitsinermi oqaatsit tas-
saapput kalaallit oqaasii«,
peernagit inatsisissatut
siunnersuummi nutaami
ilaatinneqarnissat.
Atuaqatigiit
amerlassusissaat:
Paragraf 18-imi oqaaser-
taliinerup kommune-t pis-
sarliornerit periarfissippai
meerartaminnut ajorneru-
fra Grønland, skal have lov
til at fortsætte på en grøn-
landsk uddannelse i Grøn-
land. Såvidt jeg har forstået,
overtog Grønlands uddan-
nelsessektoren fra Danmark
ved hjemmestyrets start i
1979. Hvad nytter det, at vi
har fået overdraget uddan-
nelsessektoren, når vi ikke
selv kan få lov til at vælge,
hvordan vi vil administrere
den? Er det ikke bare at
overføre de økonomiske ud-
gifter i forbindelse med ud-
dannelse i Grønland? Hvor-
dan kan det være, at Dan-
mark åbenbart ikke har no-
get imod, at lade Grønland
føre sin »egen« kriminalpo-
litik« (grunden til at orden
»egen« er sat i gåseøje er, at
Danmark »påduttede«
Grønland denne kriminal-
politik/lovgivning engang i
1950-erne ... ikke et eneste
ord om dens effektivitet), og
sumik atuartitsinissaannik.
Tamanna ilinniartitsisut
sinnerlugit I.K.-mit akueri-
sinnaanngilarput, taamaat-
tumik § 18-imi oqaaseqati-
giit kingulliit peemeqarnis-
saat siunnersuutigaarput,
ilaatigut makku tunngavi-
galugit:
1950-ikkunni atuarfiit sa-
naneqarsimasut ullutsinnut
naleqqukkunnaamikuup-
put. Meeqqat klasse-mi 28-
inut amerlisinneqassagalu-
arpata kialluunniit takorlo-
orsinnaavaa meeqqat qanoq
inissakilliortigissasut min-
nerunngitsumik meeqqat
angisuut eqqarsaatigalugit,
tamanna meeqqanut timik-
kut tarnikkullu peqqinnar-
tuussanngilaq; perorsaaner-
mullu ilinniartitsisut tun-
niunniagaannut iluaqutaa-
naviarnani.
Atualerlaanl
atuartisisut:
Inuiaqatigiinni ineriartor-
nerup nassataanik meeqqat,
inuusuttut, inersimasut
utoqqaallu akornanni avis-
saarriartornerup nassataa-
nik »mikisulerineq« immik-
kut ilinniarsimasunit inger-
lanneqartariaqalernikuu -
voq.
Ilinniarfissuarmi atuar-
lerlaani atuartitsisunngor-
niartarneq immikkut linie-
fagitut atorunnaarnikuu-
ikke sin egen uddannelses-
politik?
En anden negativ side af
det såkaldte »grønlandske«
uddannelsessystem, er det
der i daglig tale kaldes for
mødeprocenter. På GU-ud-
dannelsen må man sam-
menlagt have et fravær på
højst 15 procent (med andre
ord: et fremmøde på mini-
mum 85 procent). Hvis disse
15 procent overskrides, vil
vedkommende først få en
mundtlig advarsel, dernæst
en skriftlig og til sidst, hvis
det endnu ikke har hjulpet
på fremmødet, vil skolen
sende en indbretning til den
føromtalte person i Dan-
mark. Som det forholder sig
nu, kan lærerne kun anbefa-
le at en elev fortsætter, i sid-
ste instans er det Undervis-
ningsministeriet i Dan-
mark, der har det afgørende
ord at skulle have sagt.
voq, taamaattumik pæda-
gog-itut ilinniarsimasut,
atualerlaanik atuartitsinis-
sami, ukiuni siullerni pinga-
suni piukkunnaateqarneru-
sutut isigineqartariaqarput,
aammalu atuarfimmi piare-
ersarfittut ukiup siulliup
taannatuatut inissinneqar-
nera pædagog-it atuarfimmi
atorneqarnissaannut qaqu-
gumulluunniit aporfeqar-
tinneqannginnissaat piu-
masaraarput.
Taamatut piumasaqar-
nitsinni pædagog-it atuaqa-
tigiit ukiuini siullerni pinga-
suni atuartitsisuunissaat §
29-imi imm. 2-tut ikkunne-
qarnissaat piumasaraarput.
Tuluit oqaasiinlk
ilinniartisineq:
Atuartitaanermi peqqussut
6/79 malillugu tuluit oqaa-
siinik ilinniartitsineq 7.
klasse-mi atuartitsissutissa-
tut inissisimapput, peqqus-
sutissatullu siunnersuum-
mi aamma taamaallutik.
Ukiuni kingullerni ilinni-
arfinni assigiinngitsunit
oqaaseqaataasartut tunnga-
vigalugit malunnarpoq ilin-
nialersartut tuluit oqaasii-
nik pisinnaasakippallaar-
tartut, taamaattumik tuluit
oqaasiisa siusinnerusukkut
ilinniartitsissutigineqartar-
nissaat pisariaqartipparput
siunnersuutigalugulu min-
Hvis der skal være retfær-
dighed og lighed for alle, kan
jeg godt se og forstå det for-
nuftige i denne fremgangs-
måde, men på den anden si-
de, hvem kan garantere for,
at en elev der f.eks. kun har
haft et fremmøde på 85 pro-
cent, får lavere karakter til
prøverne, end en elev der
har været til undervisnin-
gen 100 procent.
En alternativ løsning til
denne noget virkeligheds-
fjerne måde, at vurdere en
elevs egnethed på, kunne
være, at det var lærerne, og
kun lærerne, der afgjorde
om en elev skulle have lov til
at fortsætte eller ej, da det jo
er lærerne, der til daglig om-
gås eleverne, og derfor bur-
de have et vist kendskab til
hver enkelt elevs faglige
standpunkt.
nerpaamik 6. klasse-mit
pinngitsooratik atuartitsis-
sutissatut inissinneqarnis-
saat.
Fysik/kemi:
Fysik/kemi ilinniarfinni as-
sigiinngitsuni annertuneru-
sumik angusaqarfiunissaa
pisinnaasaqarfigereernissaa
pisariaqartinneqarpoq ta-
mannalu tunngavigaugu
fag-ip 7. klasse-miit atuar-
titsissutigineqartalernissaa
pisariaqartipparput taama-
tnllu inissinneqarnissa
siunnersuutigalutigu.
Upperisarsiorneq:
Inuiaqatigiit allat pisarne-
rattut upperisarsiornermi
sammiviit amerliartorput,
tamakkulu atuarfimmi up-
perisarsiornerup paasititsi-
niutigineqarnerani ilan-
ngunneqartariaqarput atu-
aqatigiit allanik upperisa-
qartoqarneta paasissappas-
suk. Taamaattumik kalaal-
lit atuarfiata upperisat tun-
geiasigut tamatigoortuunis-
saa pisariaqalerpoq.
Mernguernartut:
Mernguernartut killilersor-
simaneri eqqarsaatigalugit
inatsisissap § 2-ani angunia-
gaq piviusunngortinneqar-
sinnaanngilaq.
I.K. isumaqarpoq tassani
eqqarsaatigineqartariaqar-
toq meeqqap piginnaassu-
saa toqqammivigalugu kat-
tutaaraluni atuartitsinerit
atorneqarnerusariaqartut.
Kattutaaraluni atuartisi-
nermi apeqqutaasariaqan-
ngilaq qanoq ukioqarneq
aammalu qanoq oqaaseqar-
neq - § 2-mi taaneqartumi:
»Atuartut imminnut inuia-
qatigiinnullu akisussaaffi-
ginninnermik tamannalu
tunngavigalugu allat isu-
maannik ataqqinninnermik
ilinniartinnissaat« angune-
qarsinnaavoq qulaani taa-
neqartut toqqammavigalu-
git.
Tassuunakkutigut atua-
garsomeq illuatungilerne-
qarsinnaavoq nalunngisat-
situllu mernguernartut
sammiilluarsimagaanni
atuakkersornermut sunniu-
teqarluartarput.
Time-t
atuartitsivissatut
pilersaarutigineqartut:
§ 17-imi maluginiakkatta
annerit ilagaat nalunaaq-
quttap akunneri atuartitsi-
vissatut atugassiarilersaar-
neqartut. Peqqussut 1979-
imeersoq aallaavigalugu
1988-imi 1. klasse-niit 6.
klasse-t ilanngullugit nal.
ak. atuartitsivissat 720-inik
ilasimanerpat, 7. klasse-niit
11. klasse-t ilanngullugit
nal. ak. atuartitsivissat
960-inik ikilillutik kiisalu
nutaartatut maluginiarne-
qarput annertusisamik atu-
artartussat eqqarsaatigalu-
git nal. ak. atuartitsivissa-
tut atugassat 2520-t siun-
nersuutigineqarnerat.
Atuaqatigiit Peqq. 1979
Peqq. 1988 Peqq. 1990
1.2.3. kl. 720 lekt 800 lekt
800 lekt +240
4. kl. 960 - 1040 - 1040 -
+ 240
5.6. kl. 1120 - 1200 - 1200 -
+ 240
7. kl. 1280 -1120 -1120 - -160
8. 9. kl. 1280 - 1160 -1160 -
-240
10. 11.kl. nali. 1280 - 1000 -
1000 - -560
10. kl. ann. 0 - 0 - 1240 -
+ 1240
11. kl. ann. 0 - 0 - 1280 -
+ 1280
12. kl. 960 - 960 - 960 - 0
Nutaamik aaqqissuussini-
arneq tunngavigaluguli atu-
artunut akullernut nal. ak.
atuartitsivissatut atugassa-
tut siunnersuutit akuerine-
qarsinnaanngillat makku
peqqutigalugit:
Atuaqatigiit ullut ingerla-
nerini nutaanik qallunaar-
taqalersarnissaat suli ukior-
passuarni ingerlassaaq,
taakkulu peqqutigalugit
kallaallisuinnaq atuartitsi-
nissap anguneqarnissaa
kinguarsarneqartussalluni.
Peqqussutissatut siun-
nersuummi nalunaaqqut-
tap akunneri atuartitsiner-
mi amerliliissutissatut er-
sertut atuartunut allanut
atuartitsivissanut atugassa-
tigut ikililiissutitut atomi-
arneqarnissaat akuerine-
qarsinnaanngilaq makku
peqqutigalugit:
Kalaallit Atuarfiat piler-
sinniarparput nutaamik ila-
lerlugu, annertusisamik
taasamik. Tamanna immik-
kut nlilerneqartariaqarpoq
aningaasaliiffigineqarluni-
lu.
Ilanngullugu eqqarsaati-
gineqassaaq time-t qallu-
naajaqqani atorneqartartut
sipaarutissatut ilannguttus-
saassammata.
Inatsisissatut siunner-
suummi fag-it suut time-ni
qanoq amerlatigisuni atuar-
titsissutiginissaat takune-
qarsinnaanngilaq aammalu
time-t sipaarutissat atuar-
finni ilinniartitsisoqarniar-
nermi sipaarutissarujussu-
anngortussaapput uffali
ilinniartitsisut amerlisami-
arneqartussat. Inatsisissaq
taamatut isikkoqarluni aku-
erineqassappat atuaqatigiit
ataasikkaat tunngavigalugit
atuarfiit minnerpaamik ilin-
niartitsisumik ataatsimik
sipaaruteqartalernissaat
takorloorsinnaavarput ta-
mannalu akuerineqarsin-
naanngilaq.
Kalaallisut atuartitsiner-
mi atuartitsissutit pitsaasut
aammalu imminnut attuu-
massuteqarlutik nangittu-
tut oqaatigineqarsinnaasut,
pinngussat nunatsinnut na-
leqquttut fag-inilu tamagin-
ni atuartitsissutit kalaalli-
suut amigaataanerujussuat
eqqarsaatigineqartariaqar-
put, atuartitsissutimmi
maannamit pitsaanerusut
pigilinngikkutsigik ukiuni
kingullerni kalaallisut atu-
artitsisarnerup patajaallisa-
gaasimanera naqqaniit aal-
larteqqinneqassaaq, tama-
tumalu kingunerisassai to-
korloomeqarsinnaapput.
Retfærdighed og lighed for alle
Af Mogens Sørensen, lærervikar, Nuuk