Atuagagdliutit - 05.11.1990, Page 6

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 128 1990

mmmmmmmmm

20 ar med lerduerne
Godthåb Jagtforening fejrer denne måned 20 års jubilæum.
NUUK(RS)Bam..„ barn...
barn, bam. Lyden af skud
giver genlyd, smides fra
fjeldvæg til fjeldvæg. Ly-
den af skud høres i Nuuk,
og det er hverken ryper
eller rensdyr, der er må-
let. Derimod selvlysende
orangerøde underskåle
til urtepotter, der, heru-
de på næsset, i bunden af
Entreprenørdalen, hed-
der lerduer.
Bam, bam. 25 lerduer,
25 skud, halvdelen ved
siden af, sådan omtrent.
Lidt venskabeligt drille-
ri, mens man med hagl-
sprederen i hånden iler
ind i klubhuset for at få
varmen inden næste
runde.
Skydegale? - Næh. Men
drillesyge, det er de, de med-
lemmer af Godthåb Jagtfor-
ening, AG traf på en råkold
søndag eftermiddag, hvor
formiddagens strålende kla-
re vejr blev afløst af tåge, og
hvor man derfor uden dårlig
samvittighed kunne hygge
sig inden døre med kaffe og
blødt brød.
Godthåb Jagtforening, en
af mange i Grønland, kan
sidst i november fejre 20 års
fødselsdag. Foreningen ud-
sprang af Godthåb Skyttefo-
rening, der gik i sig selv, da
Jagtforeningen så dagens
lys, og i 20-året for Jagtfore-
ningens start er der 80 med-
lemmer, hvoraf omkring 30
procent er aktive skytter.
Resten er, hvad man kan
kalde bladmedlemmer. Med-
lemmer, der er med i jagtfor-
eningen, underafdeling af
Landsjagtforeningen af
1923, og som derfor ngså får
Landsjagtforeningens blad,
Jagt og Fiskeri.
En lerdue i gryden?
- Jagtforeningen er nok,
hvad man vil kalde en dan-
skerforening, siger forman-
den, Kaj Buchholz. Vi har
kun ganske få grønlandske
medlemmer, og jeg ved
egentlig ikke, hvorfor det er
sådan, men det er det.
- Det er, siger Per, der er
født og opvokset i Nuuk, for-
di grønlænderne hellere vil
gå på jagt og få et bytte med
hjem end skyde lerduer.
- Og så er det også dyrt,
tilføjer Jørgen. De øvrige
nikker. Der ryger let en 100
kroneseddel på skydebanen
sådan et par timer en søn-
dag. En serie på 25 duer kos-
ter 65 kr., og hertil kommer
så et medlemskontingent på
350 kr. om året. Plus et
haglgevær, der kan koste li-
ge fra 3000 kr. til 175.000
kr. Javel.
Et alternativ
- Men skydebanen er jo, for
mange af os, alternativet til
at komme ud at sejle, at gå
på jagt, siger Svend. Mange
af foreningens medlemmer
er tilkaldte, der ikke er i
Grønland i så mange år, og
som derfor heller ikke an-
skaffer en båd - og desuden
skal man kende farvandet
godt for at sejle her. Og vil
man gerne skyde, så ligger
et medlemsskab af jagtfore-
ningen lige for.
Men de fleste af jagtfore-
ningens medlemmer nøjes
nu ikke med at skyde efter
lerduer på skydebanen. De
går også, når de har lejlighed
til det, på jagt, og egentlig
mener medlemmerne, at det
ikke ville være nogen skade
til, om en stor del af de jæge-
re, der færdes i Grønland,
fik lært at omgås skydevå-
ben lidt bedre. Ingen ville i
hvert fald tage skade af også
at komme på en skydebane i
ny og næ.
Per har gået på jagt siden
han var en knægt, men, si-
ger han, det var med riffel,
og der er en verden til for-
skel på det og så skyde efter
lerduer med et haglgevær.
Det er to vidt forskellige
ting.
Gode nerver
At skyde efter lerduer, jagt-
skydning eller skeetskyd-
ning, er en sport, der kræver
hurtighed, koncentrationse-
evne, rolige nerver, en sik-
ker hånd.
Med 100 km i timen slyn-
ges lerduen ud fra de to tår-
ne på skydebanen, og så er
det bare med at tage sigte og
trykke af. Og det skal gå
stærkt.
Det er vel ikke så sært, at
der er en del forbiere....
»De gamle«, de, der har
været med i 20 år og som
skyder i mesterrækken -
hvis de da ikke har lagt ge-
været på hylden - hjælper
nybegynderne udi i kunsten
at skyde efter lerduer - og
ramme. Med ihærdighed
forsøger de at få de yngre
medlemmer til at lytte efter
de gode råd, som falder så
tæt som haglene. »De unge«
- de lytter, ind imellem.
»De gamle«, ja, de mener
klart, at »de unge« ville blive
meget bedre, om de blot slog
lyttelapperne ud, når der er
ganske gratis råd at hente.
Men da høreværn lukker så-
vel velmente råd ude og
dæmper lyden af skud, ja så
udvikler de sig, »de unge« i
den takt, de skal.
Socialt samvær
Til gengæld er høreværn ik-
ke i brug inden døre, og da
går snakken lystigt, ligesom
der lægges øre til godmodige
drillerier. Og her kan alle -
om de så også kun ramte
hveranden lerdue på skyde-
banen - være med. Og det er
nok så vigtigt, thi det sociale
samvær i klubben er lige så
vigtigt som resultaterne på
skydebanen. Er vejret for
dårligt til at opholde sig i det
fri og forsøge at få ram på en
due eller to, så kan man altid
hygge sig inden døre, med en
omgang rafling og en gang
snak.
Der skydes året rundt på
skydebanen på næsset. Af
hensyn til dem, der måske
ikke altid er lige begejstrede
for at have skydebanen som
naboer, skydes der aldrig før
kl. 10 om formiddagen ogom
sommeren, når der skydes
om aftenen mandage og ons-
dage, indstiller man skyderi-
et senest kl. 21,30.1 vinter-
halvåret er der åbent på sky-
debanen nogle timer hver
søndag.
Man skal virkelig gå op i
lerdueskydningen som sport
for at synes, det er sjovt at
stå med blåfrosne hænder
og løbenæse i flere meter
sne og forsøge at ramme,
mens man ryster af kulde.
Men de gør det - selv om det
ikke er om vinteren, der sky-
des mest.
- Men, siger formanden,
det er af hensyn til økonomi-
en, vi også har åbent om vin-
teren. Vi får ingen tilskud af
nogen art, og derfor er vi og-
så, for at få økonomien til at
hænge sammen, i gang om
vinteren.
Kun lerduer
Godthåb Jagtforening kan,
som jagtforeninger i f. eks.
Danmark, ikke tilbyde de
store aktiviteter ud over ler-
dueskydningen. Denne vin-
ter er der planlagt nogle fil-
maftener for medlemmer,
og gennem flere år har fore-
ningen tilbudt riffelindskyd-
ning. Det foregår Uge inden
rensdyrjagten går ind om ef-
teråret, og alle, der måtte
ønske at få jagtvåbenet
checket af, kan deltage. Der
er ingen riffelskydningsba-
ne i Nuuk, så derfor sejler
jagtforeningens medlemmer
ned til et område lige før
mundingen af Kobbefjor-
den, hvor riflerne skydes
ind.
Men ellers er det en jagt-
forening, hvor et medlems-
skab byder på lerdueskyd-
ning, deltagelse i kredsme-
sterskaber og Grønlandsme-
sterskaber, socialt samvær,
bladet Jagt og Fiskeri og en
jagt-ansvarsforsikring. Der
kan ikke bydes på riffelskyd-
ning, jagthundedressur
m.m. - og medlemmerne ser
ikke ofte andre skydebaner
end deres egen. Dertil er af-
standene i Grønland for sto-
re og rejseomkostningerne
for høje.
Til gengæld er der fra sky-
debanen i Nuuk den pragt-
fulde udsigt ud over vandet,
til øerne, eller, den anden
vej, til Hjortetakken. Og om
man kniber det ene øje i mod
solen, så ser man duerne,
der suser forbi. Og de oran-
gefarvede skår, der er spredt
ud over skydebanen vidner
da også om, at haglene i
mange tilfælde finder deres
mål.
Lerduit - »puugutaasat« orangiamik aappaluttumik qali-
paatillit naasuliviit allunut assingupput. (Ass.: Knud Josef-
sen)
Lerduerne - organgerøde skiver, der ligner underskåle til
urtepotter. (Foto: Knud Josefsen.)
Lerduinik ooqattaasarneq allamik eqqarsaateqannginnissa- Lerdueskydning kræver stor koncentration og hurtighed,
mik periataallaqqinnermillu piumasaqaateqarpoq. (Ass.: (Foto: Knud Josefsen.)
Knud Josefsen)