Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.11.1990, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 16.11.1990, Blaðsíða 4
Sulisitsisut akileraarummut A-mut akiitsoqarput Ilulissani borgmesterip Ilulissani sulisitsisut sakkortunerusumik pissuseqarfigilerpai ILULISSAT - Ilulissani Sulisitsisut Peqatigiiffi- ata sapaatip akunnerani kingullermi kommuni- meersut Kalaallillu Nu- naanni Sanatitsivimme- ersut ataatsimiigiaqqu- vai ukiumi tullermi sa- naartugassat paasisa- qarfigiumallugit. Kommunip aningaasa- qarnermut pisortaa, Alice Jeppesen, naatsumik nas- suiaateqarpoq aningaasa- qarnermut ajornartorsiutit, atuussimasut sulilu atuut- tut annertuut, pillugit. Oqa- luttuaraa maannakkut aat- saat aningaasaqarnermut allaffeqarfimmi suliassat unerarsimasut malinnaa- tinneqalersimasut, aamma- lu maanna uppernarsarne- qarsinnaanngortoq akiligas- satut nassiunneqartartut eqqortuunerat, kommuni- mullu akiitsorineqartut qa- norpiaq isikkoqarnerat aat- saat maanna takuneqarsin- naanngortoq. Kommunimi innuttaasut pisortanut 110 millioner koruuninik akiit- soqarput. Tamatuma kingu- neraa kommunimi innut- taasoq ataaseq agguaqati- giissillugu pisortanut 24.000 koruuninik akiitso- qartoq. Erseqqissarpaa akileraa- rutinut A-nut akiligassanik kinguaattoorutit isertinne- qaraluarpata inissat 14-it kommunip akiligai sanatin- neqarsinnaagaluartut. An- ingaasaqarnermut pisortap erseqqissarpaa akileraaruti- nut A-nut akiliisitsissutigi- titat kommunimut aikilerne- qanngitsoortarneri inerteq- qutaasoq. Akileraartarner- mut pisortaqarfik akiliutigi- titassanik pillaasarsimavoq, amerlanerusullu akiliisin- neqartussaapput. Inatsit naapertorlugu akiligassa- nut kinguaattoorutit qaavi- nut ilineqartarput akileraa- rutinut A-nut akiligassanut pillaatitut qaammammut erniarititat procentinik marlunnik angissusillit. Borgmester Marianne Jensenip kommunip anin- gaasaqarnermut ataatsimii- titaliaata akiligassanut kin- guaattoorutinut isumaa nassuiaatigaa, aammami taakku akileraarutinut tunngasuinnaanngimmata. Aallarniutigalugu inuit maanna inigisaannit, aki- liiumanngitsutut isigine- qarpata, anisinneqartalis- sapput. Innaallagiaq qamin- neqartalissaaq, tamatuma- nilu suliffeqarllit immikkut pineqassanngillat. Maanna- miit malittareqqissaarneqa- lissaaq akileraarutinut A- nut nalunaarsuutit pilfissaq eqqorlugu tunniunneqarta- lernissaat, massalu kommu- nimi akiliisitsiniartartutut atorfik decemberip aallaq- qaataani inuttalerneqartus- saanngikkaluartoq sulineq units inneqassanngilaq. Taakkununnga tunngasut annertuumik sulissutigini- arneqarput. Akuerineqarsinnaan- ngilaq Borgmesterip oqaatigiu- masani isornaateqanngin- nerusut imatut saqqum- miuppai akerliliisoqarnis- saa tunuarsimaarfigitsiar- neqarluni. Eqqisseqqin- naarluni nassuiaatigaa suli- arinnittussarsiuussisarnis- sani tulliuttuni neqerooru- tit ataasiakkaat misissoq- qissaarneqarumaartut, tak- oqqaarumallugu sulisitsisut ataasiakkaat sunik akiitso- qarnersut, nunaqavissut STI-milu ilinniagaqartut sulisorineqarnersut. Øko- nomiudvalgittaaq akueriu- manngilaa unammilleqati- giinnerup equngasumik in- gerlalersarnera, soorlu as- sersuutigalugu mesterip akiitsoqanngitsup mesteri- mik kommunimut anner- tuunik akiitsulimmut unammillernermi neqeroo- ruteqarnerani - maannami taamatut ingerlaneq kom- munip karsianiit akeqan- ngitsumik akiligassarsiner- tut isigineqarsinnaammat. Borgmesterip erseqqis- sarpaa aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamiit akuer- saarneqarsinnaanngitsoq kommunimut piumasaqar- tarneq, nammineerlunilu pisussaaflik sumiginnarlu- gu- Erseqqissarpaa kommu- nip ingerlatsinermut 1991- imut missingersuusiaa ima naammaqqartigisoq tas- sannga aningaasanik alla- nik aallertoqarsinnaanani. Sulisitsisulli peqatigiiffian- ni ilaasortat takkussimasut 15-it qungujulluni upper- narsaavigai akileraarutinit A-nit akiitsunit koruunit ataasiakkat isertut tamar- mik inissialiornernut paaq- qinnittarfinnillu sanaartor- nermut atorneqassasut. Kommuneingeniør Peter Iversenip nassuiaatigaa 1991-imi sanaartugassanut pilersaarut, oqaluttuaralu- gulu kommunip akileeqa- taassutissai 18,4 millioner koruuniusut, aammalu suli- ariumannittussarsiuussi- nissaq ukiortaap kingu- ninngua pissasoq. Leif Frank Hansen Ka- laallit Nunaanni Sanatitsi- vimmeersoq ukiumi tulliut- tumi sanaartugassaateqan- gaanngilaq. Ataatsimeeqataasut oqaa- sissaaruteqqasut, kaffimik kaaginillu panertunik sas- saaffigineqartut, taamatut kommunip ilisimatitsissute- qariaasia nutaaq tusarnaar- paat. Oqallittoqalaarporli. Sulisitsisut peqatigiiffian- niit isumaqartoqarpoq taa- ma illuinnaasiortigisumik sulisitsisut namminersortut sammineqarnerat ingasatsi- artoq, eqqoriaanerummi tutsuiginartup ersersimma- gu aalisartut minnerpaamik akileraarutinut A-nut akili- gassanik kinguaattoorutit 50 procentii akiitsorigaat. Tamanna akerlilerneqan- ngilaq. Suliariumannittussar- siuussinermi mattunneqarput Oqaatigineqarportaaq akiligassanik kinguaattoo- rutit akiler neqarsinnaan- ngilluinnartut sulliviit suli- assaqartinneqanngippata. Sulisitsisup ataatsip uniffi- gaa oqartoqarnera aningaa- saqarnermut ataatsimiitita- liaq isumaqarpat akiitsut armer tu vallaar tut, taava su- liariumannittussarsiuussi- nermi mattussisoqarsinnaa- soq. Taavami aalisartoq akiitsoqarpallaalersimappat aalisarsinnaajunnaarsitaas- sava, aperisoqarpoq. Ataatsimut isiginninne- rulluni oqaaseqartoqareer- soq ataatsimiinneq naavoq, ataatsimiinnerulli kingorna aatsaat oqallinneq aatsaat iluamik aallartikkunarpoq. Qalipaasut naalagaata In- golf Skovip AG’mut oqaati- gaa ammasumik oqallisiler- neq nuannarigini. Isuma- qarpoq kommunip sanaar- tornermut atugassanik sa- pinngisamik aningaasassar- siornissamik piumassuse- qarnera assut pitsaasuusoq. Ajuusaarutigitsiarpaali sulisitsisut akiitsui taama il- luinnaasiortigisumik sam- mineqarmata, nalunngillu- arnerarluguli kommunip ukiorpassuarni ingerlatsi- nerlussimanera utoqqatsis- sutissaanngitsoq, akileraa- rutinummi A-nut akiitso- qarneq ilaasa »atorluartar- simammassuk«. Massakkut piffissanngor- luinnarsimavoq Kalaallit Nunaanni suliarinnittus- sarsiortarnermut inatsise- qalernissamut, ajornan- ngippat danskit atugaata as- singanik, taamaalilluni peri- arfissaqartoqalissammat akikinnerpaamik neqeroo- ruteqartup suliarinnittun- ngortinneqartalemissaa. Ingolf Skov isumaqarpoq neqerooruteqartut aningaa- saqarnikkut pisinnaasaat suliariumannittussarsiulin- nginnermi pinngitsoorani naliliivigineqartariaqartoq, piffissamimmi atuinerlun- nerummat neqeroorutip an- ingaasartai naatsorsussallu- git, kingornagullu paasillu- gu suliarinninnissamut pi- neqartoq akissaqanngitsoq. Aamma taamatut periuse- qarnerup pinngitsoortissa- vaa suliariumannittussar- siuussinerup kingorna anin- gaasaqarnikkut iluanaami- apiluttoqarnissaa AG: Oqaatigineqarpoq Ilulissani sanaartomeq fiia- sikkut qiteqqunneranni an- nertoorujussuarmikk inger- lanneqartoq. Maannakkut aningaasaqarnikkut atugas- sarititaasut atorlugit illu- bor titer ner mi sanaartor- nermilu mesterit amerlaval- laarpat? Tamatumunnga Ingolf Skov angerpoq, ukiuni kin- gullerni marlussunni sulias- sat annertussusaat atuut- toq eqqarsaatigalugu, ukiu- nili tulliuttuni naammagi- nartumik annertussusilim- mik sanaartugassaqartoqa- lissappat maanna mesteriu- sut tamakkerlutik naam- mattunik suliassaqalissasut oqarluni. Arbejdsgiverne skylder A-skat Borgmesteren i Ilulissat skruer bissen på ILULISSAT - Arbejdsgi- verforeningen i Ilulissat indbød i sidste uge re- præsentanter fra kom- munen og Grønlands Byggetjeneste til møde for at få en orientering om det kommende års anlægsopgaver. Kommunens økonomi- chef, Alice Jeppesen, lagde ud med en kort orientering om de store økonomiske problemer, der havde været og stadigvæk er i kommu- nen. Hun kunne fortælle, at det først er nu, at man er kommet så langt med opryd- ningen i økonomisk forvalt- ning, at man kan stå inde for, at de regninger, der bli- ver sendt ud, er rigtige, og at man nu har et klart billede af de udestående fordringer. Kommunens borgere skyl- der det offentlige 110 mil- lioner kroner. Det betyder, at hver eneste borger i kom- munen i gennemsnit har en gæld til det offentlige på ca. 24.000 kroner. Hun understregede, at bare stigningen i A-skatte- restance svarede til kommu- nens andel til bygning af 14 boliger. Økonomichefen fastslog, at det er ulovligt ik- ke at indbetale tilbageholdt A-skat. Skattedirektoratet har idømt bøder, og der fal- der flere. Ifølge loven bliver restanterne pålagt at betale to procent i rente pr. måned, af ikke indbetalt A-skat. Borgmester Marianne Jensen redegjorde for øko- nomiudvalgets holdning til restancerne, der ikke kun omfatter skatter. Man star- ter nu med at sætte folk ud af deres bolig, hvis det skøn- nes, at folk mangler viljen til at betale. Der bliver lukket for el, og her bliver virksom- heden ikke fredet. Der vil blive holdt nøje øje med, at A-skatteredegørelser kom- mer rettidigt, og selv om kommunen ikke har besat pantefogedstillingen fra den 1. december, går arbejdet ik- ke i stå. Der vil blive ydet en kraftig indsats på området. Uacceptabel Borgmesteren magter kun- sten at sige noget mere ube- hageligt på en måde, så det varer lidt, inden slaget går ind. Hun forklarede koldblo- digt, at økonomiudvalget ved kommende licitationer nøje vil gennemgå og vurde- re de enkelte tilbud ud fra hensynet til, hvad folk skyl- der, om der bliver brugt lo- kal arbejdskraft og STI-ele- ver. Økonomiudvalget vil heller ikke acceptere den konkurrenceforvridning, der sker, hvis en gældfri me- ster byder i konkurrence med en mester, der har stor gæld til kommunen - en ind- til nu gratis kassekredit. Borgmesteren fastslog, at økonomiduvalget ikke kun- ne leve med, at man stillede krav til kommunen uden selv at overholde sine for- pligtelser. Hun gjorde klart, at kom- munens driftsbudget for 1991 er så stramt, at der ikke kan hentes flere penge her. Men hun kunne med et smil forsikre de 15 fremmødte fra arbejdsgiverforeningen om, at hver eneste krone, der kommer ind fra skyldig A- skat, vil blive brugt til bolig- og institutionsbyggeri. Kommuneingeniør Peter Iversen redegjorde for det planlagte byggeri i 1991 og fortalte, at kommunens an- del beløber sig til 18,4 mil- lioner kroner, og at man vil- le starte licitationen kort ef- ter nytår. Leif Frank Hansen fra Grønlands Byggetjeneste havde kun småt med opga- ver til de kommende år. Det var en noget lammet forsamling, der sammen med kaffen og det tørre brød også måtte fordøje denne nye form for kommunal in- formation. Der kom dog en slags dialog i gang. Fra arbejdsgiverforenin- gens side mente man, at det var lidt hårdt at køre så ensi- digt på de private arbejdsgi- vere, da et kvalificeret gæt sagde, at fiskerne måtte stå for mindst 50 procent af A- skatterestancerne. Dette blev ikke i imødegået. Udelukkes fra licitation Det blev også nævnt, at det er umuligt at arbejde sig ud af en restance, når der ikke er noget arbejde til fir- maerne. En arbejdsgiver hæftede sig ved udtalelsen om, at man kunne udeluk- kes fra en licitation, hvis økonomiudvalget vurdere, at man skyldte for meget. Skulle en fisker så fratages sin licens, hvis hans gæld var for stor, blev der spurgt. Efter nogle bemærknin- ger af mere generel art, blev der takket af, men debatten er nok først rigtig kommet i gang efter mødet. Malermester Ingolf Skov udtrykker over for AG, at han er tilfreds med den åbne dialog, der er kommet i gang. Han finder kommu- nens vilje til at finde så man- ge anlægskroner som muligt meget positiv. Han er lidt ked af, at der så ensidigt blev kørt på ar- bejdsgivernes restancer, men ved godt, at det mange- årige rod i kommunens for- valtning ikke kan undskyl- de, at nogle har kørt frihjul rent A-skattemæssigt. Det er på høje tid, at der kommer en grønlandsk lov- givning omkring licitatio- ner, meget gerne i stil med den danske, så det er den bil- ligst bydende, der får arbej- det. Ingolf Skov mener, at vurderingen af tilbudsgiver- nes økonomiske formåen ubetinget bør ske før en lici- tation, da det er rent tids- spilde at regne tilbud ud, hvis man efter tilbudsgiv- ningen ikke findes økono- misk værdig til at udføre ar- bejdet. En sådan fremgangs- måde kan også forhindre, at der efter en licitation bliver gjort forsøg på økonomiske studehandeler. AG: Det blev nævnt, at byggeriet i Ilulissat i en pe- riode midt i firserne var me- get ophedet. Er der under de nuværende økonomiske for- hold for mange mestre in- denfor bygge- og anlægssek- toren? Hertil svarer Ingolf Skov ja i forhold til den arbejds- mængde, der har været i de sidste par år, men bliver der i de kommende år bygget i en rimelig takt, så vil der være arbejde nok til den nu- værende mesterstand.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.