Atuagagdliutit - 16.11.1990, Side 4

Sulisitsisut akileraarummut
A-mut akiitsoqarput
Ilulissani borgmesterip Ilulissani sulisitsisut sakkortunerusumik pissuseqarfigilerpai
ILULISSAT - Ilulissani
Sulisitsisut Peqatigiiffi-
ata sapaatip akunnerani
kingullermi kommuni-
meersut Kalaallillu Nu-
naanni Sanatitsivimme-
ersut ataatsimiigiaqqu-
vai ukiumi tullermi sa-
naartugassat paasisa-
qarfigiumallugit.
Kommunip aningaasa-
qarnermut pisortaa, Alice
Jeppesen, naatsumik nas-
suiaateqarpoq aningaasa-
qarnermut ajornartorsiutit,
atuussimasut sulilu atuut-
tut annertuut, pillugit. Oqa-
luttuaraa maannakkut aat-
saat aningaasaqarnermut
allaffeqarfimmi suliassat
unerarsimasut malinnaa-
tinneqalersimasut, aamma-
lu maanna uppernarsarne-
qarsinnaanngortoq akiligas-
satut nassiunneqartartut
eqqortuunerat, kommuni-
mullu akiitsorineqartut qa-
norpiaq isikkoqarnerat aat-
saat maanna takuneqarsin-
naanngortoq. Kommunimi
innuttaasut pisortanut 110
millioner koruuninik akiit-
soqarput. Tamatuma kingu-
neraa kommunimi innut-
taasoq ataaseq agguaqati-
giissillugu pisortanut
24.000 koruuninik akiitso-
qartoq.
Erseqqissarpaa akileraa-
rutinut A-nut akiligassanik
kinguaattoorutit isertinne-
qaraluarpata inissat 14-it
kommunip akiligai sanatin-
neqarsinnaagaluartut. An-
ingaasaqarnermut pisortap
erseqqissarpaa akileraaruti-
nut A-nut akiliisitsissutigi-
titat kommunimut aikilerne-
qanngitsoortarneri inerteq-
qutaasoq. Akileraartarner-
mut pisortaqarfik akiliutigi-
titassanik pillaasarsimavoq,
amerlanerusullu akiliisin-
neqartussaapput. Inatsit
naapertorlugu akiligassa-
nut kinguaattoorutit qaavi-
nut ilineqartarput akileraa-
rutinut A-nut akiligassanut
pillaatitut qaammammut
erniarititat procentinik
marlunnik angissusillit.
Borgmester Marianne
Jensenip kommunip anin-
gaasaqarnermut ataatsimii-
titaliaata akiligassanut kin-
guaattoorutinut isumaa
nassuiaatigaa, aammami
taakku akileraarutinut
tunngasuinnaanngimmata.
Aallarniutigalugu inuit
maanna inigisaannit, aki-
liiumanngitsutut isigine-
qarpata, anisinneqartalis-
sapput. Innaallagiaq qamin-
neqartalissaaq, tamatuma-
nilu suliffeqarllit immikkut
pineqassanngillat. Maanna-
miit malittareqqissaarneqa-
lissaaq akileraarutinut A-
nut nalunaarsuutit pilfissaq
eqqorlugu tunniunneqarta-
lernissaat, massalu kommu-
nimi akiliisitsiniartartutut
atorfik decemberip aallaq-
qaataani inuttalerneqartus-
saanngikkaluartoq sulineq
units inneqassanngilaq.
Taakkununnga tunngasut
annertuumik sulissutigini-
arneqarput.
Akuerineqarsinnaan-
ngilaq
Borgmesterip oqaatigiu-
masani isornaateqanngin-
nerusut imatut saqqum-
miuppai akerliliisoqarnis-
saa tunuarsimaarfigitsiar-
neqarluni. Eqqisseqqin-
naarluni nassuiaatigaa suli-
arinnittussarsiuussisarnis-
sani tulliuttuni neqerooru-
tit ataasiakkaat misissoq-
qissaarneqarumaartut, tak-
oqqaarumallugu sulisitsisut
ataasiakkaat sunik akiitso-
qarnersut, nunaqavissut
STI-milu ilinniagaqartut
sulisorineqarnersut. Øko-
nomiudvalgittaaq akueriu-
manngilaa unammilleqati-
giinnerup equngasumik in-
gerlalersarnera, soorlu as-
sersuutigalugu mesterip
akiitsoqanngitsup mesteri-
mik kommunimut anner-
tuunik akiitsulimmut
unammillernermi neqeroo-
ruteqarnerani - maannami
taamatut ingerlaneq kom-
munip karsianiit akeqan-
ngitsumik akiligassarsiner-
tut isigineqarsinnaammat.
Borgmesterip erseqqis-
sarpaa aningaasaqarnermut
ataatsimiititaliamiit akuer-
saarneqarsinnaanngitsoq
kommunimut piumasaqar-
tarneq, nammineerlunilu
pisussaaflik sumiginnarlu-
gu-
Erseqqissarpaa kommu-
nip ingerlatsinermut 1991-
imut missingersuusiaa ima
naammaqqartigisoq tas-
sannga aningaasanik alla-
nik aallertoqarsinnaanani.
Sulisitsisulli peqatigiiffian-
ni ilaasortat takkussimasut
15-it qungujulluni upper-
narsaavigai akileraarutinit
A-nit akiitsunit koruunit
ataasiakkat isertut tamar-
mik inissialiornernut paaq-
qinnittarfinnillu sanaartor-
nermut atorneqassasut.
Kommuneingeniør Peter
Iversenip nassuiaatigaa
1991-imi sanaartugassanut
pilersaarut, oqaluttuaralu-
gulu kommunip akileeqa-
taassutissai 18,4 millioner
koruuniusut, aammalu suli-
ariumannittussarsiuussi-
nissaq ukiortaap kingu-
ninngua pissasoq.
Leif Frank Hansen Ka-
laallit Nunaanni Sanatitsi-
vimmeersoq ukiumi tulliut-
tumi sanaartugassaateqan-
gaanngilaq.
Ataatsimeeqataasut oqaa-
sissaaruteqqasut, kaffimik
kaaginillu panertunik sas-
saaffigineqartut, taamatut
kommunip ilisimatitsissute-
qariaasia nutaaq tusarnaar-
paat. Oqallittoqalaarporli.
Sulisitsisut peqatigiiffian-
niit isumaqartoqarpoq taa-
ma illuinnaasiortigisumik
sulisitsisut namminersortut
sammineqarnerat ingasatsi-
artoq, eqqoriaanerummi
tutsuiginartup ersersimma-
gu aalisartut minnerpaamik
akileraarutinut A-nut akili-
gassanik kinguaattoorutit
50 procentii akiitsorigaat.
Tamanna akerlilerneqan-
ngilaq.
Suliariumannittussar-
siuussinermi
mattunneqarput
Oqaatigineqarportaaq
akiligassanik kinguaattoo-
rutit akiler neqarsinnaan-
ngilluinnartut sulliviit suli-
assaqartinneqanngippata.
Sulisitsisup ataatsip uniffi-
gaa oqartoqarnera aningaa-
saqarnermut ataatsimiitita-
liaq isumaqarpat akiitsut
armer tu vallaar tut, taava su-
liariumannittussarsiuussi-
nermi mattussisoqarsinnaa-
soq. Taavami aalisartoq
akiitsoqarpallaalersimappat
aalisarsinnaajunnaarsitaas-
sava, aperisoqarpoq.
Ataatsimut isiginninne-
rulluni oqaaseqartoqareer-
soq ataatsimiinneq naavoq,
ataatsimiinnerulli kingorna
aatsaat oqallinneq aatsaat
iluamik aallartikkunarpoq.
Qalipaasut naalagaata In-
golf Skovip AG’mut oqaati-
gaa ammasumik oqallisiler-
neq nuannarigini. Isuma-
qarpoq kommunip sanaar-
tornermut atugassanik sa-
pinngisamik aningaasassar-
siornissamik piumassuse-
qarnera assut pitsaasuusoq.
Ajuusaarutigitsiarpaali
sulisitsisut akiitsui taama il-
luinnaasiortigisumik sam-
mineqarmata, nalunngillu-
arnerarluguli kommunip
ukiorpassuarni ingerlatsi-
nerlussimanera utoqqatsis-
sutissaanngitsoq, akileraa-
rutinummi A-nut akiitso-
qarneq ilaasa »atorluartar-
simammassuk«.
Massakkut piffissanngor-
luinnarsimavoq Kalaallit
Nunaanni suliarinnittus-
sarsiortarnermut inatsise-
qalernissamut, ajornan-
ngippat danskit atugaata as-
singanik, taamaalilluni peri-
arfissaqartoqalissammat
akikinnerpaamik neqeroo-
ruteqartup suliarinnittun-
ngortinneqartalemissaa.
Ingolf Skov isumaqarpoq
neqerooruteqartut aningaa-
saqarnikkut pisinnaasaat
suliariumannittussarsiulin-
nginnermi pinngitsoorani
naliliivigineqartariaqartoq,
piffissamimmi atuinerlun-
nerummat neqeroorutip an-
ingaasartai naatsorsussallu-
git, kingornagullu paasillu-
gu suliarinninnissamut pi-
neqartoq akissaqanngitsoq.
Aamma taamatut periuse-
qarnerup pinngitsoortissa-
vaa suliariumannittussar-
siuussinerup kingorna anin-
gaasaqarnikkut iluanaami-
apiluttoqarnissaa
AG: Oqaatigineqarpoq
Ilulissani sanaartomeq fiia-
sikkut qiteqqunneranni an-
nertoorujussuarmikk inger-
lanneqartoq. Maannakkut
aningaasaqarnikkut atugas-
sarititaasut atorlugit illu-
bor titer ner mi sanaartor-
nermilu mesterit amerlaval-
laarpat?
Tamatumunnga Ingolf
Skov angerpoq, ukiuni kin-
gullerni marlussunni sulias-
sat annertussusaat atuut-
toq eqqarsaatigalugu, ukiu-
nili tulliuttuni naammagi-
nartumik annertussusilim-
mik sanaartugassaqartoqa-
lissappat maanna mesteriu-
sut tamakkerlutik naam-
mattunik suliassaqalissasut
oqarluni.
Arbejdsgiverne skylder A-skat
Borgmesteren i Ilulissat skruer bissen på
ILULISSAT - Arbejdsgi-
verforeningen i Ilulissat
indbød i sidste uge re-
præsentanter fra kom-
munen og Grønlands
Byggetjeneste til møde
for at få en orientering
om det kommende års
anlægsopgaver.
Kommunens økonomi-
chef, Alice Jeppesen, lagde
ud med en kort orientering
om de store økonomiske
problemer, der havde været
og stadigvæk er i kommu-
nen. Hun kunne fortælle, at
det først er nu, at man er
kommet så langt med opryd-
ningen i økonomisk forvalt-
ning, at man kan stå inde
for, at de regninger, der bli-
ver sendt ud, er rigtige, og at
man nu har et klart billede
af de udestående fordringer.
Kommunens borgere skyl-
der det offentlige 110 mil-
lioner kroner. Det betyder,
at hver eneste borger i kom-
munen i gennemsnit har en
gæld til det offentlige på ca.
24.000 kroner.
Hun understregede, at
bare stigningen i A-skatte-
restance svarede til kommu-
nens andel til bygning af 14
boliger. Økonomichefen
fastslog, at det er ulovligt ik-
ke at indbetale tilbageholdt
A-skat. Skattedirektoratet
har idømt bøder, og der fal-
der flere. Ifølge loven bliver
restanterne pålagt at betale
to procent i rente pr. måned,
af ikke indbetalt A-skat.
Borgmester Marianne
Jensen redegjorde for øko-
nomiudvalgets holdning til
restancerne, der ikke kun
omfatter skatter. Man star-
ter nu med at sætte folk ud
af deres bolig, hvis det skøn-
nes, at folk mangler viljen til
at betale. Der bliver lukket
for el, og her bliver virksom-
heden ikke fredet. Der vil
blive holdt nøje øje med, at
A-skatteredegørelser kom-
mer rettidigt, og selv om
kommunen ikke har besat
pantefogedstillingen fra den
1. december, går arbejdet ik-
ke i stå. Der vil blive ydet en
kraftig indsats på området.
Uacceptabel
Borgmesteren magter kun-
sten at sige noget mere ube-
hageligt på en måde, så det
varer lidt, inden slaget går
ind. Hun forklarede koldblo-
digt, at økonomiudvalget
ved kommende licitationer
nøje vil gennemgå og vurde-
re de enkelte tilbud ud fra
hensynet til, hvad folk skyl-
der, om der bliver brugt lo-
kal arbejdskraft og STI-ele-
ver. Økonomiudvalget vil
heller ikke acceptere den
konkurrenceforvridning,
der sker, hvis en gældfri me-
ster byder i konkurrence
med en mester, der har stor
gæld til kommunen - en ind-
til nu gratis kassekredit.
Borgmesteren fastslog, at
økonomiduvalget ikke kun-
ne leve med, at man stillede
krav til kommunen uden
selv at overholde sine for-
pligtelser.
Hun gjorde klart, at kom-
munens driftsbudget for
1991 er så stramt, at der ikke
kan hentes flere penge her.
Men hun kunne med et smil
forsikre de 15 fremmødte fra
arbejdsgiverforeningen om,
at hver eneste krone, der
kommer ind fra skyldig A-
skat, vil blive brugt til bolig-
og institutionsbyggeri.
Kommuneingeniør Peter
Iversen redegjorde for det
planlagte byggeri i 1991 og
fortalte, at kommunens an-
del beløber sig til 18,4 mil-
lioner kroner, og at man vil-
le starte licitationen kort ef-
ter nytår.
Leif Frank Hansen fra
Grønlands Byggetjeneste
havde kun småt med opga-
ver til de kommende år.
Det var en noget lammet
forsamling, der sammen
med kaffen og det tørre brød
også måtte fordøje denne
nye form for kommunal in-
formation. Der kom dog en
slags dialog i gang.
Fra arbejdsgiverforenin-
gens side mente man, at det
var lidt hårdt at køre så ensi-
digt på de private arbejdsgi-
vere, da et kvalificeret gæt
sagde, at fiskerne måtte stå
for mindst 50 procent af A-
skatterestancerne. Dette
blev ikke i imødegået.
Udelukkes fra licitation
Det blev også nævnt, at
det er umuligt at arbejde sig
ud af en restance, når der
ikke er noget arbejde til fir-
maerne. En arbejdsgiver
hæftede sig ved udtalelsen
om, at man kunne udeluk-
kes fra en licitation, hvis
økonomiudvalget vurdere,
at man skyldte for meget.
Skulle en fisker så fratages
sin licens, hvis hans gæld
var for stor, blev der spurgt.
Efter nogle bemærknin-
ger af mere generel art, blev
der takket af, men debatten
er nok først rigtig kommet i
gang efter mødet.
Malermester Ingolf Skov
udtrykker over for AG, at
han er tilfreds med den åbne
dialog, der er kommet i
gang. Han finder kommu-
nens vilje til at finde så man-
ge anlægskroner som muligt
meget positiv.
Han er lidt ked af, at der
så ensidigt blev kørt på ar-
bejdsgivernes restancer,
men ved godt, at det mange-
årige rod i kommunens for-
valtning ikke kan undskyl-
de, at nogle har kørt frihjul
rent A-skattemæssigt.
Det er på høje tid, at der
kommer en grønlandsk lov-
givning omkring licitatio-
ner, meget gerne i stil med
den danske, så det er den bil-
ligst bydende, der får arbej-
det. Ingolf Skov mener, at
vurderingen af tilbudsgiver-
nes økonomiske formåen
ubetinget bør ske før en lici-
tation, da det er rent tids-
spilde at regne tilbud ud,
hvis man efter tilbudsgiv-
ningen ikke findes økono-
misk værdig til at udføre ar-
bejdet. En sådan fremgangs-
måde kan også forhindre, at
der efter en licitation bliver
gjort forsøg på økonomiske
studehandeler.
AG: Det blev nævnt, at
byggeriet i Ilulissat i en pe-
riode midt i firserne var me-
get ophedet. Er der under de
nuværende økonomiske for-
hold for mange mestre in-
denfor bygge- og anlægssek-
toren?
Hertil svarer Ingolf Skov
ja i forhold til den arbejds-
mængde, der har været i de
sidste par år, men bliver der
i de kommende år bygget i
en rimelig takt, så vil der
være arbejde nok til den nu-
værende mesterstand.