Atuagagdliutit - 03.12.1990, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 140 1990
Mestre må
Håndværkerne underbyder sig ihjel
NUUK(KR) - Krisen
kradser det grønlandske
erhvervsliv og jævnligt
høres klagesangens to-
ner om, hvor skidt det
går for erhvervslivet.
Det er kendetegnende,
at langt de fleste er-
hvervsdrivende oprinde-
ligt kommer fra Dan-
mark, men hvordan ser
de hjemmehørende me-
stre på udviklingen? Det
er tvingende nødvendigt
for de små håndværkere
at være gode venner med
embedsmændene for at
gøre sig håb om at få no-
gen opgaver. En hjem-
mehørende tømrerme-
ster mener ikke, at sam-
arbejde mellem mestre-
ne er mulig, for de slås
om opgaverne som et
kobbel hunde. Den en-
kelte mester må løbe fra
dør til dør og tigge om ar-
bejde.
Hans Mathiassen har væ-
ret tømrermester i Nuuk si-
den 1985 og han har tre
hjemmehørende svende an-
sat i sit firma. Tidligere hav-
de han 15 ansatte. Det er
hans erfaring, at en mester
kun kan gøre sig håb om at
få en opgave, hvis han kan
afgive det billigste tilbud.
- Mestrene skal rende dø-
rene ned hos for eksempel
Nunatek eller Erhvervsdi-
rektoratet for at få oplysnin-
ger om nye projekter, for at
man kan give tilbud på opga-
verne. Mestrene løber sim-
pelthen fra dør til dør for at
tigge sig til arbejde, siger
Hans Mathiassen.
- Mestrene underbyder
hinanden bare for at få en
opgave. Hvis jeg for eksem-
pel kan give et meget billigt
tilbud på en opgave, fordi jeg
tilfældigvis har nogen billige
materialer og får opgaven,
så rammer det de andre me-
stre. Næste gang kan det
samme ramme mig, siger
Hans Mathiassen.
- Selv om man måske ikke
giver det billigste tilbud kan
man godt få opgaven allige-
vel, hvis man har de rette
forbindelser. Man skal sim-
pelthen være en mors dreng
over for embedsmændene,
siger Hans Mathiassen.
Dårlige erfaringer
Anguteeraq Lyberth er 25
år og har i to år haft sit eget
tømrerfirma med otte mand
ansat. De seks er hjemmehø-
rende og to er tilkaldte dan-
skere. Han har dårlige erfa-
ringer med kun at ansætte
hjemmehørende.
- Det kan ikke nytte no-
get, at der mangler to eller
tre mand som ligger med
fuldesyge eller bare bliver
væk fra arbejde. Det er ær-
gerligt at det er sådan, men
det er simpelthen for dyrt
Restaurant
»KRISTINEMUT«
- siden 1954
'fr ir
UGENS TILBUD
Fra Mandag - Søndag
Kold dampet laks m/rejer-asperges-kaviar
smør og hjemmebagt bolle
Choron-steak m/smørristede kartofler
grønsager og choronsauce
KUN Kr. 85.-
hverdag, hele ugen
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemningoggod musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
Ny musik Midstream.
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf.: 2 12 40
Anguteeraq Lyberth sannaviummini nunaqavissunik suli-
soqarnini misilittagaqarrigipiluppaa.
- Iluaqutaanngilaq inuit aqagutaarnerminni suliartunngit-
soortarnerat, massa suliassarput naammassisariaqaripput,
Anguteeraq Lyberth oqarpoq.
Anguteraq Lyberth har dårlige erfaringer med hjemmehø-
rende medarbejdere i sit tømrerfirma.
- Det kan ikke nytte a t folk er fuldesyge eller bare bli ver væk,
når vi skal lave et stykke arbejde, siger Anguteraq Lyberth.
(Foto: Knud Josefsen)
for firmaet, siger Angutee-
raq Lyberth.
Anguteeraq Lyberth me-
ner, at der er alt for mange
mestre i Nuuk. Inden for
tømrerfaget er der omkring
15 mestre, et tal, som kan
sammenholdes med, at byen
har cirka 12.000 indbyggere.
- Selvfølgelig skal der væ-
re konkurrence, men det
nytter ikke, at der kommer
flere til. Jeg har forsøgt at få
en arbejdsgiverforening for
hjemmehørende op at stå,
men den var der ingen inter-
esse for. Det skyldes måske
stolthed, - at man vil klare
sig selv, siger Anguteeraq
Lyberth.
- Da jeg begyndte som me-
ster, troede jeg, at det ville
være lettere for mig at få op-
gaver, når jeg er grønlæn-
der, men der er ikke den sto-
re forskel. Måske er det end-
da de danske arbejdsgivere,
som får flest opgaver, fordi
de har været her længere og
har større virksomheder, si-
ger Anguteeraq Lyberth.
Gør ikke noget for
medlemmerne
Hans Mathiassen har ik-
ke meget til overs for Godt-
håb Arbejdsgiverforening.
- Arbejdsgiverforeningen
har aldrig været en fordel
for medlemmerne, de er alt
for pessimistiske og gør in-
genting for at følge med i de
Ikaartarfissuaq
KØBENHAVN - Øresundik-
kut qimuttuitsunut biilinul-
lu ikaartarfiliortoqassappat
tamanna Københavnip tim-
misartunut mittarfiata
ukiumut 2,5 milliartit tikil-
lugit kaaviiaartitaqaatigine-
rulissavaa, SASip timmisar-
tunullu mittarfiup missin-
gersuusiaasigut tamanna
takuneqarsinnaavoq.
Storebæltikkut Øresun-
dikkullu ikaartarfeqalissap-
pat inuit qimuttuitsorlutik
biilerlutilluunniit Kastrupi-
mut annguttartussat taa-
malu Københavnip timmi-
sartunut mittarfia aqquti-
galugu ingerlajartortartus-
sat pingasoriaammik amer-
leriassapput. Taamaalip-
pammi Sverigep kujasissua-
ni najugaqartuinnaalluun-
niit inuit 3,5 milliuunit mis-
saanniittut annguteriaan-
nanngissammata.
- Ullumikkut inuit Kø-
benhavnimi aammalu Sjæl-
landimi, Mønimi aammalu
Lolland Falsterimi najugal-
lit taamaallaat 2,3 milliuu-
niusut biilerlutik qimuttuit-
sorlutillu nalunaaquttat
akunnerisa pingasut inger-
laneranni anngussinnaasar-
put. Ikaartarfeqalerpalli
anngussinnaasut 7,1 mil-
liuunit sinnerlugit amerlas-
suseqalissapput, paasissu-
tissiisarnermut pisortaq
Preben Kjær SAS-imeersoq
oqarpoq.
Taama iluaqutaatigisus-
samik ineriartortoqarnissaa
eqqarsaatigalugu SASip
timmisartunut mittarfiata
illorsuartaasa allilerneqar-
nissaat pillugu pilersaarum-
mik 2,4 milliarder kronit ti-
killugit nalilimmik SAS saq-
qummiussaqarsimavoq.
samfundsmæssige og øko-
nomiske forhold i Grønland,
siger Hans Mathiassen.
Han har selv siddet i be-
styrelsen, men trak sig ud
på grund af uenighed med
de øvrige medlemmer af be-
styrelsen.
- Det burde være arbejds-
giverforeningen der har
kontakt til landsstyret og
hjemmestyret for at foreslå
en lovgivning, for eksempel
med hensyn til en licita-
tionslov, siger Hans Mathi-
assen og fortsætter:
- Deres svageste punkt er,
at de ikke lytter til de hjem-
mehørendes meninger, for
de burde jo være dem, der
kender forholdene i Grøn-
land bedst.
Hans Mathiassen mener
ligesom Anguteeraq Ly-
berth, at der er alt for man-
ge mestre i Nuuk, og resul-
tatet bliver, at de vil sulte
hinanden ihjel. Det var me-
get bedre, hvis der kun var
nogle få mestre, men hvem
skal afgøre, hvem der skal
overleve, og hvem der skal
lukke?
- Rådgivningsfirmaerne
ved, hvilke mestre, der kan
lave kvalitet, og det er det,
det drejer sig om, siger Hans
Mathiassen.
Rådgivningsfirmaerne vil
vel altid vælge den billigste
løsning?
- Ja, men måske bliver det
alligevel dyrere i den sidste
ende. Det må være politiker-
nes opgave at sige, at det
skal være på den måde, sva-
rer Hans Mathiassen.
NerisassatSovjettimut
BRUXELLES - Sovjetunio-
nimut inuussutissanik
ikiuuteqarnissaq EF’ip pi-
sortaasa Romami sapaatip
akunneri m ar luk qaangiup-
pata ataatsimiinnissaanni
oqaluuserisassani pingaar-
nerpaanut ilaapput, naat-
sorsuutigineqarporlu piviu-
sunik aalajangiisoqamis-
saaq, taama paasissutissiip-
put EF’imit tusarfiit.
Europap kitaani nunani
politikkikkut aqutsisuusut
maanna Sovjetunionimut
ikiuiniarnerannut tunulia-
qutaavoq malugisimaneqar-
mat sovjettit præsidentiat
Mikhail Gorbatjov’ip nuna-
mi tassani namminermi pis-
saanera miUisimaqisoq,
aammalu inuussutissatigut
ajornartorsiornerup peersit-
tariaqalersissinnaammagu.
Taamaalisoqassappat
milliarder koruunerpassuit
atorlugit inuussutissatigut
ikiuisoqassaaq, sulili oqalli-
sigineqarpoq ikiuinissaq qa-
noq aaqqissuunneqassaner-
soq - aningaasallu sumiit
pissarsiarineqassanersut.
EF aammaarluni inuussu-
tissatigut sinneqartoorute-
qarujussuarpoq, kisiannili
nerisassat kangimut nas-
siunneqassappata tamanna
EF’ip karsianut akisussa-
qaaq. Tamatumunnga taar-
siullugu aningaasanik
amerlaqisunik atukkiiso-
qarsinnaassaaq, taamaalil-
lunilu Sovjetunioni piaartu-
mik inuussutissanik pisisin-
naalissalluni.
Købt ekspertise
Anguteeraq Lyberth finder
det deprimerende at sidde
som lille mester og se på, at
de store firmaer kører vide-
re.
- Det er især svært for de
mindre firmaer nu, hvor
kommunen og hjemmesty-
ret har ændret deres beta-
linger for udførte opgaver.
Tidligere fik vi vores beta-
ling efter 14 dage, men nu
må vi give en måneds kredit,
siger Anguteeraq Lyberth.
I erkendelsen af, at det
kan være svært at klare sig i
konkurrencen, har Angute-
Store penge i bro
KØBENHAVN - En fast for-
bindelse over Øresund med
direkte tog- og motorvejsfor-
bindelse til Københavns
Lufthavn vil give en merom-
sætning i lufthavnen på op
imod 2,5 milliarder kroner
om året, viser udregninger
foretaget af SAS og lufthav-
nen.
Københavns Lufthavn vil
få tredoblet den befolk-
ningsmængde, der inden for
tre timers kørsel med tog el-
ler bil kan nå til Kastrup
med en fast forbindelse både
over Storebælt og Øresund.
Alene fra Sydsverige vil 3,5
millioner mennesker være
inden for denne radius.
- I dag er det kun de 2,3
millioner mennesker, der
bor i Storkøbenhavn og på
Sjælland, Møn og Lolland
Falster, der kan nå lufthav-
nen med bil og tog inden for
tre timer. Når de faste for-
bindelser er en realitet, vil
antallet stige til 7,1 million-
er siger informationschef
Preben Kjær fra SAS.
For at komme den gunsti-
ge udvikling i møde har SAS
fremlagt et forslag til inve-
steringer i en ny SAS-termi-
nal i lufthavnen til 2,4 milli-
arder kroner.
erraq Lyberth købt sig til
ekspertise. Han har ansat
en mand i firmaet, som skal
lære ham at drive egen virk-
somhed og afgive tilbud på
opgaver. Med sine 25 år følte
Anguteeraq Lyberth ikke, at
han var erfaren nok til at
klare sig som mester.
- Vi kommer ikke nogen
steder uden uddannelse, vi
mangler den teoretiske vi-
den for at klare os. Det bur-
de være sådan, at de gamle
kan lære de unge af deres
erfaringer, og derfor fik jeg
ideen t2 at ansætte én i fir-
maet, som kunne lære mig
at drive min virksomhed.
Det er en idé, som mange
andre hjemmehørende kun-
ne tage op, siger Anguteeraq
Lyberth.
Mad til Sovjet
BRUXELLES - Fødevare-
hjælp til Sovjetunionen bli-
ver en af de vigtigste emner
for EFs topmøde i Rom om
to uger, og der ventes kon-
krete beslutninger, oplyser
EF-kilder.
Baggrunden for, at de po-
litiske ledere i Vesteuropa
føler, at tiden er kommet til
at gøre en gestus over for
Sovjetunionen, er en for-
nemmelse af, at den sovjetti-
ske præsident Mikhail Gor-
batjovs position er blevet
stærkt svækket internt, og
at en fødevarekrise kunne
bringe ham til fald.
Det bliver i givet fald en
fødevarehjælp til mange
milliarder kroner, men det
diskuteres stadig, hvordan
hjælpen skal organiseres -
og hvor pengene skal kom-
me fra. EF har igen fået sto-
re fødevareoverskud, men
det vil koste mange penge
for EF-kassen, hvis maden
skal sendes østpå. I stedet
kan der blive tale om store
kreditter, så Sovjetunionen
hurtigt kan købe fødevarer-
ne.