Atuagagdliutit - 10.12.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 143 1990
Inunnik qinersineq
IRAKIP NERIORSUINERA sallunaveeqqu-
titut tigummisat sinnerisa tamarmik ipera-
gaanissaannik obligationit aktiallu nalinginik
sunniipput. Kangiani qiterlermi ajornartorsi-
omerup folketingimullu pingasunngorpat qi-
nersinissap nunani assigiinngitsuni aningaa-
sat nalingi sunniuteqarfigissavai.
Uatsinnut soqutiginaramik? Qularnanngit-
sorli tassa nunani assigiingitsuni nunanilu
ataasiakkaani politikkip nunat assigiinngitsut
aningaasaqamerat, taamaalillunilu inuussu-
tissarsiomerat sunniuteqarfigisaraat - aam-
ma Kalaallit Nunaanni.
Sapaatip akunneri arlallit qaangiuttut AG
nutaarluinnarmik ataasinngomikkut saq-
qummertamermini inuussutissarsiutinut
tunngasumik immikkut quppemeqalerpoq.
Inuussutissarsiutitigut quppernerit, sapaatip
akunneraniit sapaatip akunneranut, Kalaallit
Nunaanni namminersorlutik inuussutissarsi-
ortut pingaamerutillugit sammineqartarfii.
Taamaaliornitta tunuliaqutaraa, taanna ator-
lugu - qujanartumik - nunami maani inuussu-
tissarsiutit qitiusumiit namminersornerusu-
nit aqutsinerup milliartomera, taamaalior-
nikkullu pingaaruteqaleriartuinnassalluni
inuussutissarsiutit namminersortunit inger-
lanneqartut alliartomissamut periarfissaqa-
lemissaat, taamaalilluni suliffissat nutaat pi-
lersinneqassallutik innuttaasullu periarfissa-
qarnerulissallutik namminersorlutik inuus-
sutissarsiortut ajomartorsiutaannik paasin-
ninnerulemissamut.
Ullumimiit inuussutissarsiutinut qupper-
nemi nutaarluinnarmik allaaserisaqartaler-
pugut - ANINGAASAT & PAPPIARAT’illu
taasatsinnik - tassuunalu Grønlandsbanken
paasissutissiisassalluni nunarsuarmi avata-
ngiisivut nunat assigiinngitsut aningaasaqar-
nerannut qanoq sunniuteqartamerinik,
danskit aningaasaqarnerannut qanoq sunniu-
teqartarnerinik - taakkulu marluullutik Ka-
laallit Nunaannut annertuumik sunniuteqar-
tarlutik.
PISARIAQARPOQ - massa paasiuminaakka-
luartoq - paasissallugu aningaasaqamiamer-
put ajunngitsutigut pitsaannginnerusutigullu
qanoq ililluni nunarsuup sinneranut ilaanera.
Massalu ilassinnissutit maanna sammineqar-
neruleraluartut, toqqaannartumillu taakku
pissutaallutik maannangaaq Inatsisartunik
qinersisoqarnissaa nalunaarutigineqaraluar-
toq, qineqqusaarnermi apeqqutit pingaarne-
rit tassarpiaasussaapput Kalaallit Nunaata
aningaasaqamikkut ineriartomissaanut peri-
arfissat - Kalaallit Nunaanni namminermi
aammalu nunani assigiinngitsuni nunanut al-
lanut avammut nioqquteqarfiusartuni. Maan-
na, soorlu assersuutigalugu kulturip, oqaluu-
serinissaa pingaaruteqarpiaranilu pissanga-
narpianngilaq, pisariaqarluinnarporli kulturi-
mut,- isumaginninnermut politikkimut ajun-
ngitsorsianullu allanut aningaasartuuteqarfi-
usunut akissaqassagutta.
PITSAALLUINNARPOQ Atassut qunusuil-
luni uteriisermat naalakkersuisut atorfim-
minni ingerlatsineranni akuerineqarsinnaa-
sumik ileqqorissaarnissakkut politikkikkullu
killiliisoqamissaanik ujartuimmat. Kukku-
kuuaqqanik siataniit imigassanut aningaasa-
liissutit atorneqartarnerinut kontonut inissii-
samemut tunngasut pineqaraluartillugit -
naalakkersuisuni ilaasortat ataasiakkaat qa-
norluunniit pikkoritsigigaluarpata akisus-
saassuseqartigigaluarpatalu - Atassut, kuk-
kunnersiuisutut ataatsimiititaliap nalunaaru-
siaata tallimanngormat saqqummiunneqar-
nerata kingorna, oqarpoq: Tassa naammale-
qaaq. Siumup politikkikkut suleqatiginera
sunnguakkulluunnit isorinngilarput, naalak-
kersuisulli tatiginngilavut.
Oqartoqarsinnaavoq aningaasartaat miki-
suararsuusut. Qulamanngilluinnartumik ani-
ngaasaliissuteqaatinik kukkusunik anneru-
jussuarnik pisoqarsimavoq. Ilassinninner-
mulli aningaasaliissutit imaalinnarlugit paasi-
neqarsinnaapput (aammami tamatsinnut na-
linginnaasumik sinngalersitsisinnaagamik),
aammali atornerluinerup takuterpiarpaatigut
isummertaatsimik - imaluunniit taassuman-
nga amigaateqamermik - aningaasanik aki-
sussaaffigalugit atugassanngortitanut tun-
ngasunik, taakkumi akileraarutitigut iserti-
taammata.
Kukkunersiuisutut ataatsimiititaliap isu-
maliutissiissutaa atuaraanni - imaluunniit tu-
sagassiorfinnut nalunaarut sualunnguanik
ersarissumik takussutissiisoq, tamanullu
takusassiarineqartoq - aamma tassuuna ersa-
rissumik oqaatigineqarpoq pisut pisariaqar-
neranut malinnaavigineqarsimanngitsut.
Kontoni ataasiakkaani qaangiisoqartarsima-
voq. Aningaasartuutit ilaat takussutissarta-
qanngillat. Qularutissaanngitsumik sumul-
luunniit attuumassuteqanngitsunik aningaa-
sartuuteqartoqartarsimavoq.
Atassut:
Jonathan
Motzfeldt
peersillugu
OQARIARTUUT ERSARISSOQ, massa
Atassut inuttaliivinngikkaluartoq: Naalak-
kersuisut siulittaasuat Jonathan Motzfeldt
peerli. Oqartoqarpoq »naalakkersuisut tati-
ginngilavut«, naalakkersuisuni siulittaasuat
naalakkersuisunut akisussaavoq - taakkuin-
namullu. Malugilluartariaqarpoq Atassut -
soorlu Jonathan Motzfeldt’ip sapaatip akun-
nerata siuliani taamaanneraraluaraa - Siumu-
mik suleqateqamerminik atorunnaarsitsisi-
manngitsoq. Akerlianilli Atassutip tikkuar-
paa partii Siumut isomartorsiunngikkitsik.
Tassatuaasorli naalakkersuisut atorfimmin-
nik ingerlatsinerat tunuliaqutaaffigiumane-
qarunnaarsoq, taamaattumillu qinersinissaq
piumasaqaatigineqartoq. T aamaattumik
Atassutip anguniarpaa qinersisoqarnissaa,
nutaamik naalakkersuisuliortitsinissamik ki-
nguneqartussaq, naalakkersuisunilli nutaa-
nik naalakkersuisutigut suleqatigiittoqarnis-
saanik pinngitsoorani kinguneqartussaan-
ngitsoq. Naatsumik oqaatigalugu: Naalakker-
suisuni ilaasortat maanna issiasut ilaat peer-
tariaqarput. Atassutimmi naalakkersuisut si-
ulittaasut kaammattunngilaa naalakkersuisu-
ni ilaasortat ilaasa taarserneqamissaannik,
taamaattumik piumasaqaat imatut isumaqar-
simassaaq partii isumaqartoq aamma naalak-
kersuisut siulittaasuat taarserneqartariaqar-
toq.
TAAMAALISOQASSANERSORL1 apeqqut
allarluinnaavoq. Ataatsimut isigigaanni oqar-
tariaqarpoq Jonathan Motzfeldt akisussaas-
suseqartumik eqqorluinnartumillu qisuariar-
toq. Tunngaviatigut isigalugu aalajangiinis-
saq inatsisartut tullissaannik ataatsimiinnis-
saannut kinguarsarsinnaagaluarpaa. Politike-
rivissuugamili akisilluni oqarpoq qinersiso-
qartariaqartoq, arfininngormallu radioaviisi-
mi nangaajallagani nassuerpoq kukkussute-
qartoqarsimasoq. Taamaattumik politikkip
silarsuaata silaannartaa salittariaqarpoq,
soorlumi taama oqartoq.
Torrutiinnarlugu oqaatigigaanni qularutis-
saanngitsumik politikkikkut ajorsarpoq. Jo-
nathan Motzfeldtip ukiaq manna pingajussaa
ajorsamera, Siumumummi siulittaasussamik
qinersinermi ajorsamikuummat, aammalu
Otto Steenholdtip naalakkersuisut tunuar-
nissaannik piumasaqaataa tunuliaqutaralugu
Atassummik suleqateqamerup atorunnaar-
sinneqamissaanik piumasaqaammini Siumup
siulersuisuunerinit akuerineqanngimmat.
Maanna pinngitsaalineqarpoq naalakker-
suisuutitami tunuartinnissaannut qinersinis-
samillu nalunaarutiginninnissaminik. Tulli-
upput qinersisartut aalajangiinissaat, aamma-
lu partiip Siumup aalajangemissaa maannak-
kut naalakkersuisuni ilaasortat, naalakkersu-
isullu siulittaasuat, naalakkersuisuni nutaani
ingerlaqqiinnassanersut.
Jonathan Motzfeldt’ili politikkikkut »aker-
suutillaqqissuuvoq«, naluneqanngitsutullu
innuttaasuni illersorteqarluarluni, aammalu
amerlasoorpassuariarluni ajorsartutut isik-
koqaleraluarluni politikkikkut makeqqittarsi-
malluni.
MASSALU KALAALLIT NUNAATA ani-
ngaasaqarniarnera, isumalluutitigut ineriar-
tomeq, aalisameq, aningaasarsianit kaasar-
fimmut ikisartakkat naleerukkiartomerat,
politikkikkullu apeqquterpassuit »oqimaat-
sut« allat pineqaraluartut, massalu nunani as-
sigiinngitsuni politikkikkut ineriartorneq,
taassumalu inuussutissarsiutinut aningaasa-
qarnermullu sunniutai pineqaraluartut, inat-
sisartunut marsip tallimaani 1991-imi qinersi-
soqalerpat inunnut ataasiakkaanut apeqqutit
tassarpiaajumaarput sammineqamerpaat
ilaat. Kiisami naalakkersuinikkut sallersani
»kinguaariit nikinnerannik« pisoqalemerlu-
ni? Jonathan Motzfeldt naalakkersuisuni siu-
littaasunngoqqinngikkuni siumukkormiunik
avissaartuutitsissava? Imaluunniit Atassut
IA’luunnit naggaterpiaagut aalajangiisuus-
sappat? Siumup siulersuisuuneri qanoq isu-
maqarpat?
Apeqquterpassuupput. Akissut kingulleq
aatsaat marsip tallimaata kingorna saqqum-
merumaarpoq.
Valg om personer
IRAKS LØFTE om at frigive alle resterende
gidsler påvirker både obligationer og aktier.
Krisen i Mellemøsten samt folketingsvalget
onsdag påvirker valutakurserne.
Rager det os? Givet er det, at både interna-
tional og national politik påvirker den inter-
nationale økonomi og dermed erhvervslivet -
også i Grønland.
Det er flere uger siden, at AG som noget
helt nyt startede fire særlige erhvervssider i
mandagsudgaven. Erhvervssider, hvor der
uge for uge sættes fokus på det private er-
hvervsliv i Grønland. Baggrunden for vores
initiativ er, at med den - heldigvis - aftagende
centrale styring fra hjemmestyret af landets
erhverv, så bliver det mere og mere afgøren-
de, at det private erhvervsliv får mulighed for
at vokse, for at skabe nye arbejdspladser og
at offentligheden får større forståelse for det
private erhvervslivs problemer.
Som noget helt nyt på erhvervssiderne
bringer vi fra i dag også en ny rubrik - PEN-
GE&PAPIR har vi kaldt den - hvor Grøn-
landsbanken giver nogle bud på, hvordan ver-
den omkring os påvirker den internationale
økonomi, som påvirker den danske - og beg-
ge dele påvirker i høj grad Grønland.
DET ER NØDVENDIGT - omend indviklet -
at forstå, hvordan vores økonomi er en del af
verden på godt og ondt. Og selvom det er
repræsentationskonti, der er kommet i fokus
og har været den direkte årsag til, at vi allere-
de nu har fået udskrevet valg til Landstinget,
så er de tunge sager i valgkampen netop
Grønlands muligheder for øget økonomisk
udvikling - lokalt i Grønland og internationalt
på udenlandske eksportmarkeder. Det er ik-
ke så nærværende, heller ikke så spændende
som at diskutere for eksempel kultur, men
det er afgørende nødvendigt, hvis vi skal ha-
ve råd til kultur-, socialpolitik og andre ud-
giftskrævende goder.
DET VAR FLOT af Atassut at turde insistere
på nogle mere moralske, politiske grænser
for, hvad der er acceptabel embedsførelse i
landsstyret. Uanset bevillinger og kontering
af alt fra grill-kyllinger til spiritus - uanset om
de enkelte landsstyremedlemmer iøvrigt er
dygtige og kompetente politikere - så sagde
Atassut i fredags efter offentliggørelsen af
revisionsudvalgets rapport: Nu stopper vi. Vi
har ikke noget som helst imod det politiske
samarbejde med Siumut, men vi har ikke
tillid til landsstyret.
Man kan sige, at det økonomisk er meget
små beløb. Der er givetvis lavet langt større
fejlinvesteringer. Men dels er repræsenta-
tionskonti til at overskue (de appelerer også
en del til vores allesammens almindelige
misundelse), dels afslører misbruget netop
noget om en holdning - eller mangel på hold-
ning - over for de betroede midler, som skat-
teindtægterne er.
Læser man revisionsudvalgets betænk-
ning - eller blot den ganske detaljerede pres-
semeddelelse, som er blevet offentliggjort -
så fremgår det også klart, at der ikke har
været det nødvendige check på tingene. Der
er overskridelser på de enkelte konti. Der er
udokumenterede udgifter. Der er klart usag-
lige udgifter.
Atassut: Ud med
Jonathan
Motzfeldt
BESKEDEN VAR KLAR, selvom Atassut ik-
ke ligefrem satte navn på: Ud med landssty-
reformand Jonathan Motzfeldt. Man sagde
»vi har mistillid til landsstyret«, men det er
landsstyreformanden, der er ansvarlig for
landsstyret - og kun for landsstyret. Det er
værd at lægge mærke til, at Atassut ikke -
sådan som Jonathan Motzfeldt forsøgte i for-
rige uge - har opsagt samarbejdsaftalen med
Siumut. Tværtimod peger Atassut på, at det
ikke er Siumut som parti, man kritiserer. Det
er kun landsstyrets embedsførelse, man ikke
længere kan stå model til, hvorfor man kræ-
vede et valg. Atassut lægger altså op til et
valg, der giver et nyt landsstyre, men ikke
nødvendigvis et nyt parlamentariske grund-
lag for det nye landsstyre. Kort sagt: Nogle af
de nuværende landsstyremedlemmer skal
ud. Eftersom Atassut ikke opfordrede lands-
styreformanden til blot at udskifte nogle
landsstyremedlemmer, så må det betyde, at
partiet mener, at også landsstyreformanden
skal skiftes ud.
OM DET SÅ BLIVER sådan er en anden sag.
Jonathan Motzeldt har i hvert fald reagerer
både ansvarligt og fuldt korrekt. Teoretisk
kunne han have forhalet en afgørelse til næ-
ste landstingssamling. Men som den profes-
sionelle politiker han er, svarede han igen
med at udskrive valget, og i Radioavisen lør-
dag var han ikke bleg for at indrømme, at der
er begået fejl. Derfor skal luften i det politi-
ske univers renses, som han sagde.
Umiddelbart er det et klart politisk neder-
lag. Jonathan Motzfeldts tredie her i efteråret
efter at han tabte formandsvalget i Siumut og
ikke fik Siumuts hovedbestyrelse til at ac-
ceptere en opsigelse af samarbejdet med
Atassut på baggrund af Otto Steenholdts krav
om landsstyrets afgang.
Nu er han blevet tvunget til at lade sit
landsstyre gå af og udskrive valg. Tilbage
bliver så dels vælgernes dom, dels Siumut-
partiets afgørelse af, hvorvidt de nuværende
landstyremedlemmer og landsstyreforman-
den skal kunne fortsætte i et nyt landsstyre.
Men Jonathan Motzfeldt er en dygtig poli-
tisk »fighter«, han har traditionelt stor folke-
lig opbakning, og han har mange gange rejst
sig politisk, selvom slaget har syntes tabt.
UANSET DE MANGE »tunge« politiske sa-
ger om Grønlands økonomi, ressourceudvik-
lingen, fiskeriet, udhulingen af reallønnen og
meget mere, uanset den politiske udvikling
internationalt og dens betydning for er-
hvervslivet og økonomien, så bliver det nok
i høj grad netop spørgsmålet om personer,
der kommer til at dominere valget til Lands-
tinget den 5. marts 1991. Skal vi endelig have
et generationsskifte i den øverste top? Vil
Jonathan Motzfeldt splitte Siumut, hvis han
ikke bliver landsstyreformand igen? Hvem
er alternativet? Bliver det Atassut eller IA,
der til syvende og sidst kommer til at afgøre
det? Hvad mener Siumuts hovedbestyrelse?
Spørgsmål er der nok af. De sidste svar
kommer først efter den 5. marts.