Atuagagdliutit - 20.02.1991, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 21 1991

Eqqissinissamut piumasat
QAAMMAT ATAASEQ matuma siomatigut,
tassalu januarip 16-ianni, silarsuarmi eqqissi-
simasoqarunnaarpoq, amerikamiut timmi-
sartuutaasa qaartartorsuutit unnuaqqutsillu-
tik Irak silarsuarmi qaartartumeerinit anner-
paartaanni qaartartunik nakkaatitsivigiler-
massuk.
Silarsuarmiut tamarmik ullorpassuanngor-
tuni TV arajutsinaveersaartuarsimavaat. Ka-
laallit Nunaalluunniit qaammataasatigoortu-
mik isiginnaaqataajualerpoq, ullorpaalunnilu
kipissanngitsumik pisut malinnaaffigiuarpa-
gut. KNR silarsuarmi TV-qarfinni kisiartaal-
luni inorsaattuugunarpoq, kalaallillu TV-
avisiata Qanoruup sorsunneq »kalaalinngor-
saasaraluarsinnarlugu« taamaatippaa nunat-
sinniillu nutaarsiassat kisiisa sammilerlugit.
Ullualuillu qaangiummata aatsaat illoqarfinni
TV-qarfinnit pikkorissunik sulisulinnit tati-
neqarlutik namminneerlutik qaammataasa-
niit toqqaannartumik tigooraalerput (sunaaf-
Kuwait »piumasaqaateqarani« tunuaru-
massagaluarpalluunniit USAp præsidentia
Georg Bush nunakkut sorsukkumassaguni
innuttaminit iluarineqassanerluni?
Kan USAs præsident Georg Bush »sælge«
en landkrig til befolkningen, selvom Irak
rømmer Kuwait »betingelsesløst«?
(Nordfoto)
fami akuersissutinik qinnuteqanngikkaluar-
luni taamaaliortoqarsinnaagaluarpoq), aalla-
kaatitalli kalallisulluunniit nassuaasemeqar-
neq ajorput.
Sorsunneq kigaatsumik »ulluinnarsiutinn-
gorpoq« allaat silarsuarmiut nutaarsiassaqar-
titsiviini. Amerikamiut iligiillu qaartartor-
suutaasa Irak, qanguarsuaq pissutsinut uter-
tillugu qaartartunik nakkaatitsinerat »ulluin-
narsiutinngorpoq«.
Sovjetip
sorsunneq
unitsis-
sagunarpaa
AMERIKAP PRÆSIDENTIATA Georg Bus-
hip sorsunneq aallartitipaa piffissaq USA-mi
TV-kut aallakaatitsiviusinnaasut pitsaaner-
saat eqqorlugu. Sorsunneq pitsaanerpaamik
»nioqqutigineqassammat«, taamanikkullumi
pisariilluinnartutut, ajornaalluinnartutut
amerlanerpaanullu pissusissamisoorluinnar-
tutut isigineqarpoq: Irak FN-ip piumasarisi-
masai eqqorlugit piumasaqaateqanngilluin-
narluni naalagaaffeeqamit uuliaqarfmsumit
Kuwaitimiit anisariaqarpoq. FN-ip piumasari-
saa Irakip januarip 15-ianni eqqortinngimma-
gu taava sorsunnissaq pinngitsoomeqarsin-
naajunnaaipoq. Georg Bushili oqartuarpoq
sakkutooqarnermut tunngasut kisiisa sam-
migitik, aammalu Irakimi kisermaassilluni
naalakkersuisuusoq Saddam Hussein toqun-
niarsarinngikkitsik. Kuwaitimiillu aninissaa
kisiat anguniagarigitsik.
TAMANNAANNAANNGILARLI. Soqutigi-
sat assigiinngitsorpassuit aamma ilaapput.
Pingaartumik ukiorpassuanngortuni Kangia-
ni Qiterlermi aammalu Israelip palæstina-
miullu akomanni eqqissiviilliuussimaneq,
taamatullu aamma Israelip arabiamiullu allat
akomanni eqqissiviilliuussimaneq ilaatigut
Sovjetunionimut, Europamut USA-mullu
sunniuteqartarsimasoq.
Ikittuunngitsut - minnerunngitsumillu
Saddam Husseinip - Kuwaitimik tiguaaneq
palæstinamiut namminerisaminnik naala-
gaaffeqalerumanerannut kaputartuuttarsi-
mavaat. Tamannali Israelip minnerunngitsu-
millu USA-mi naalakkersuisut itigartitsissu-
tigisarsimavaat. Qaartartumeerisarnerit in-
gerlanneqartuarput, Bushillu piumasaqaati-
taqanngitsumik tunniutiinnamissaq piuma-
sariuarpaa.
ULLUMIKKUT PISSUTSIT imaapput, sor-
sunneq qaartartunik nakkaatitsinerinnakkut
ingerlateqqinneqarsinnaajunnaarsimalluni,
taamaattumillu nunakkut saassussinissaq pi-
areersameqalersimavoq. Taamatut pisoqar-
pat sorsunneq iligiinnut nuanniinnerujussu-
anngortussaavoq. Nunakkut sorsuttoqaler-
pat iligiit sakkutuunik annaasaqarnerujussu-
anngortussaapput, tamannalu iligiit nunaanni
ajomartorsiutaalersussaavoq. Qularutigine-
qanngilaq iligiit ajugaajumaartut, toqutaasulli
qanoq amerlatigissappat? Husseinilu Kitaa-
nut ajorsassanngikkuni qanoq silarsuarmi
nuannarineqartigilerumaarpa?
SOVJETUNIONIP PRÆSIDENTIA, Michail
Gorbatjov, eqqissinissamut tunngaviusinnaa-
sunik saqqummiussaqarsimavoq, Irakimi
Husseinip USA-milu Buship isumaliutigiler-
simasaannik.
Tusarluamaqaammi: Saddam Hussein piu-
masaqaateqanngilluinnarluni Kuwaitimiit an-
issaaq, Irakillu killeqarfii taamalu Saddam
Husseinip naalakkersuisuunera Sovjetunio-
nip illersussavai, USA iligiillu qaartartunik
nakkaatitsiunnaassapput, apeqqullu palæsti-
namiunut tunngasoq kingusinnerusukkut
oqaluuserineqassaaq.
Taamatut pisoqarpat USA palæstinamiut
pillugit piumasaqaatinik akuerisaqassanngil-
laq, Kuwait aniguissaaq sorunnerlu unissaaq.
IRAKIP NUNANUT ALLANUT ministeria-
ta, Tariq Azizip, Gorbatjovip pilersaarusiaa
ataasinngormat tusarpaa, maannalu apeqqu-
taalerpoq taanna Husseinip akueriumaarne-
raa.
Sovjetip eqqissisaaniutaa nunakkut sor-
suunnissap pinngitsoomeqarsinnaaneranut
aqqutissatuaalerunarpoq. Sovjet Irakip ilito-
qaraa, Sovjetimilu talerpilliit, Gorbatjovimut
akerliusut, Sovjetimilu sakkutuut naalagar-
sui, Gorbatjovip iligiinnik tapersersuineranik
iluarinninngitsut suli Sovjetunionimi sunniu-
teqartorujussuujuarput. Gorbatjov naalak-
kersuinikkut sakkutooqamikkullu tatisima-
neqarpoq, Husseinilu amerikamiut sakkorto-
orpassuisa Kangiani Qiterlermiittut anisitaa-
nerannut peqataasinnaassappat tamanna
Gorbatjovip Sovjetimi pissaaneqameruniar-
neranut iluaqutaasorujussuusussaavoq.
KISIANNILI HUSSEIN akuersigaluarpal-
luunniit imaalluarsinnaavoq Bush piumann-
gitsoq. Gorbatjovimmi suliniuteqamermigut
Bush ajomartorsiulaalersippaa, oqaaserisi-
masai sakkuliukkamigit. Bushimmi akuer-
sissaguni ilanngullugu akuerisariaqassavaa
Husseinip kisermaassulluni pissaaneqartuu-
nerminiit peersinneqanngitsoornissaa, naak
taamatut pinissaa qulamanngivissumik kis-
saatigisimagaluarlugu, taamalu Hussein Kan-
giami Qiterlermi eqqissisimannginnermik pi-
lersitsisuusinnaajualissaaq arabererpassuar-
nit pissaanilissuartut isigineqartuarnini pis-
sutigalugu. Aammalumi oqaaseq »piumasa-
qaateqarani tunniutiinnameq« qanorpiaq
paasineqassanersoq nassuiaruminaatsuuvoq.
Hussein sakkutuuni tamaasa nassarlugit Ku-
waitimiit tunuassava, taamalu sakkutuuni ta-
maasa pigiinnarlugit? Imaluunniit Buship
piumasarissanerlugu sakkutuut Kuwaitimi
tunniutiinnarnissaat, taamalu iligiinniit sak-
kutuujujunnaarsinneqarnissaat?
Buship ajomartorsiutaa: Innuttani ameri-
kamiut - iligisanilu - akuersitissinnaanerpai
Husseinip pissaanerutitaanissaa anguniarlu-
gu sakkortoorpassuit annaaqqaartariaqassa-
gini, imalunniit Hussein »piumasaqaateqara-
ni« Kuwaitimiit aniumassagaluarpallunniit
nunakkut sorsukkumaannassaguni taperser-
sorneerukkumaamerpa?
Tamanna ullut tulliuttut ingerlaneranni
nalunarunnaarumaarpoq. Neriussaagullu ta-
manna aamma kalaallisut KNR-TV-missaaq
malinaaffigiumaaripput.
Fredens betingelser
FOR EN MÅNED SIDEN, nærmere beteg-
net den 16. januar, eksploderede freden i ver-
den, da de amerikanske bombefly i nattens
mulm og mørke jog ind over Irak og begyndte
verdenshistoriens mest massive bombetog-
ter nogensinde.
I dagevis var hele verden naglet til TV-
skærmene. Selv i Grønland blev alle satellit-
muligheder taget i brug, og i nogle døgn do-
minerede verdens begivenheder vores dag-
ligdag. KNR var nok verdens eneste TV-sta-
tion, hvor journalisterne ikke magtede det,
og den grønlandske TV-avis Qanorooq leve-
rede en parodi på »grønlandisering« ved helt
at droppe krigen og lade som ingenting til
fordel for lokale grønlandske nyheder. Først
efter nogle dage gav man efter for presset fra
dygtige lokale TV-foreninger og begyndte
selv at nedtage nyheder direkte fra satelitter-
ne (pludselig kunne det lade sig gøre uden
ansøgninger og tilladelser), men man undlod
at så meget som forsøge sig med grønlandske
referater.
Langsomt men sikkert blev krigen dog
»dagligdag« også i de internationale medier.
Det blev »almindeligt«, at amerikanske og de
allieredes bombefly døgnet rundt droppede
deres last over Irak, som i dag er bombet
langt ind i fortiden.
Sovjet-udspil kan
stoppe krigen
DEN AMERIKANSKE PRÆSIDENT Georg
Bush startede bevidst krigen i den bedste
TV-sendetid i USA. Den skulle »sælges«
bedst muligt, og dengang lød det hele enkelt,
simpelt og for langt de fleste indlysende: Irak
skulle trække sig betingelsesløst ud af den
lille olie-stat Kuwait, sådan som FN havde
forlangt. Da Irak ikke fredeligt havde over-
holdt FN’s frist den 15. januar, var krigen
uundgåelig. Men Georg Bush understrege-
de, at USA kun gik efter militære mål, og at
man ikke var ude på at dræbe Iraks diktator
Saddam Hussein. Han skulle blot ud af Ku-
wait.
MEN SÅ ENKELT ER DET IKKE. Mange
andre interesser står på spil. Først og frem-
mest den mangeårige konflikt i Mellemøsten
mellem Israel og palæstinenserne, og der-
med konflikten mellem Isreal og de øvrige
arabiske verden, en konflikt, der også går
langt ind i Sovjetunionen, Europa og USA.
Mange - ikke mindst Saddam Hussein - har
forsøgt at kombinere besættelsen af Kuwait
med en løsning af palæstinensernes krav om
en suveræn stat. Men det har Isreal og nok
så vigtigt i magtspillet USA kategorisk afvist.
Bombningerne er fortsat, og Bush har genta-
get kravet om betingelsesløs overgivelse.
I DAG ER SITUATIONEN den, at krigen
ikke kommer meget videre kun med bomb-
ninger, og derfor er forberedelserne til en
landkrig i fuld gang. Det gør krigen betydelig
mere ubehagelig for de allierede. En landkrig
vil give mange flere dødsofre på de allieredes
side, og det vil give problemer på de alliere-
des hjemmefronter. Ingen er for så vidt i tvivl
om, at de allierede vil vinde krigen, men hvor
store skal ofre være? Og hvor store populari-
tetsejre vinder Hussein ved blot at holde ud
mod Vesten?
SOVJETUNIONENS PRÆSIDENT, Michail
Gorbatjov, er kommet med et fredsudspil,
som både Iraks Hussein og USAs Bush nu
tænker over.
Det lyder indlysende: Saddam Hussein
trækker sig betingelsesløst ud af Kuwait,
Sovjetunionen garanterer grænsen til Irak og
dermed Saddam Husseins regime, USA og
dets allierede stopper bombningerne, og
spørgsmålet om blandt andet palæstinenser-
ne diskuteres senere.
Dermed har USA ikke accepteret nogen
betingelser om palæstinenserne, Kuwait bli-
ver frit og krigen stoppes.
Irakip nunanut allanut ministeria Tariq
Aziz Moskvamut pigami eqqissaaniarluni
suliniummik ilisimatinneqarpoq.
Iraks udenrigsminister Tariq Aziz har fået
præsenteret fredsudspil i Moskva.
(Nordfoto)
IRAKS UDENRIGSMINISTER, Tariq Aziz,
fik mandag Gorbachovs plan præsenteret i
Moskva, og det skal nu vise sig, om Saddam
Hussein siger ja.
Sovjets udspil er sandsynligvis hans sidste
chance for at undgå en landkrig. Sovjet er
Iraks gamle allierede, og både den højrefløj i
Sovjet, der er i opposition til Gorbachov, og
de sovjettiske generaler, der er utilfredse
med Gorbachovs opbakning bag de allierede,
har fortsat stor indflydelse i Sovjet. Gorba-
chov er presset både politisk og militært, og
hvis Hussein medvirker til at få de store
amerikanske styrker ud af Mellemøsten, kan
det give ham store fordele i den interne sov-
jettiske magtkamp.
MEN SELVOM HUSSEIN accepterer, så er
det ikke givet, at Bush vil. Gorbachovs freds-
udspil stiller nemlig Bush i lidt af en kattepi-
ne, fordi det tager ham på ordet. Bush må
nemlig så acceptere, at krigen ikke fører til at
flerne diktatoren Hussein fra magten, hvilket
han givetvis har håbet, og at Hussein altså
fortsat kan skabe uro i Mellemøsten, hvor
han er blevet en helt for millioner af arabere.
Desuden er begrebet »betingelsesløs overgi-
velse« ikke så enkelt som det lyder. Skal
Hussein have lov at trække sig tilbage fra
Kuwait med alle sine styrker, så han også
bevarer sin hær? Eller vil Bush kræve, at
hæren skal kapitulere i Kuwait, så de alliere-
de kan neutralisere den?
Bushs dilemma er: Kan han overbevise
den amerikanske befolkning - og sine alliere-
des - om, at mange soldater skal dø, fordi han
vil have smadret Husseins regime, eller vil
han miste opbakning, hvis han starter land-
krigen, selvom Hussein vil rømme Kuwait
»betingelsesløst«?
De næste dage vil vise det. Forhåbentlig
også på grønlandsk i KNR-TV.