Atuagagdliutit - 20.02.1991, Qupperneq 7

NR. 21 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

Piffissaajarneq
Maniitsumi politeeqarflup pisortaa ilaanni politiitut
pinnani allaffimmiuusutulli misigisimasarpoq
MANIITSOQ(KR/MB)
Naak politeeqarfik qulingiluat sisamallu akorniinnaanni aammasararluartoq taamaattoq
sulisut allattugassanik naammassisinnaajumallugit ilaatigut arfininngorneq sapaallu
ilanngullugit sulisariaqartarput.
Selv om politistationen kun har åbent mellem 9 og 16 må de lire ansatte tage aftner og
weekend’er med, hvis papirdyngerne på skrivebordene skal holdes nede. (Foto: Knud
Josefsen)
Unnukkut allaffimmut
suliartortanngikkalua-
nuna malinnaasinnaa-
navianngikkaluarpu-
nga. Tassami inatsisinik
unioqqutitsinerinnaan-
ngitsut aammali akilii-
siimiagassarpassuit suli-
assarisarpakka, sulias-
sallu tam akku politiinut
piffissaaj aataasartoru-
jussuupput, Maniitsumi
politeeqarfiup pisortaa
Kristoffer Petersen taa-
ma oqaluttuarpoq.
Maniitsup politeeqarfiani
nalinginnaasumik politiit si-
samat nalunaaquttat akun-
nerini 12-ini 15-ininiluun-
niit sulisarput. Naallu poli-
teeqarfik ullaakkut qulingi-
luat ualikkullu sisamat
akorninnaanni ammasara-
luartoq taamaattoq sulisut
suliassarpassuatik naam-
massisinnaajumallugit
aarnmattaaq unnukkut sa-
paatillu akunnerisa naane-
rini sulisariaqartarput.
Pisinnaatitaaneruneq
- Uanga politiiunnginnerul-
lunga allaffimmiuuneruvu-
nga. Suleqatima suliassatik
maannassigaangamikkit
uannut ingerlateqqittar-
paat. Taavalu uanga nali-
gassarilertarpara suliassat
eqqartuussivimmut ingerla-
teqqinneqassanersut,
naammassineqarsimasutut
toqqorneqassanersut ima-
luunniit politimestereqar-
fimmut ingerlateqqinneqas-
sanersut, Kristoffer Peter-
sen oqarpoq.
- Politiiullungalu, unner-
luussisartuullungalu akilii-
sitsiniartartuuvunga. Poli-
teeqarfinni pisortat allat pe-
qatigalugit politimesteri-
miit annerusumik pisinnaa-
titaaffilerneqarsimavunga.
Tamanna pissanganartuu-
voq, taamaalineqarnerpulli
akissarsiassartaqannginer-
mi saniatigut naammagi-
nanngitsorujussuuvoq, Kri-
stoffer Petersen oqarpoq.
- Politeeqarfik illersorsin-
naasumik ingerlanneqas-
sappat arfineq pingasuusa-
riaqaraluarpugur, sisa-
maannaavugulli. Sulisut
eqiasuinnerinnaat pissu-
taalluni suliassagut naam-
massineqartarput, taman-
nalu pillugu nersortariaqar-
put. Aalakoortut angerlarsi-
maffinnilu eqqissiviilliuut-
tut uagutsinnut qinngar-
nartorujussuusarput. Ilaa-
tigummi allaat politiitut su-
linata isumaginninnermili
siunnersortitut sulisariaqa-
lersarpugut, uangalu oqar-
tarpunga isumaginniffiit
m ar luk ammajuaannartut
tassaasut napparsimmavik
politeeqarfillu. Uagulli aam-
ma inuinnaavugut, qasusar-
lutalu, Kristoffer Petersen
oqarpoq.
Maniitsup politeeqarfiani
pissutsit upernaap aasallu
ingerlaneranni pitsanngual-
lattussaagunarput. Politiit
nutaat pingasut atorfinit-
sinneqartussapput, taamaa-
lippalli qaangiuttoornissar-
passuit qaangerniarneqar-
tussaapput, taamaattumik
pissutsit pitsannguallaler-
tussagunanngikkallarput.
- Suleqatitaassagut tikip-
pata sulinngikkallarnissar-
passuit tamakku qaangerni-
arneqassapput, taamaattu-
millu ilataarsimanerput
malunnaataangaarnavian-
ngilaq, politeeqarfiup pisor-
taa anersaarululluni oqar-
poq.
Pinerlunnerulersut
Maniitsumi pinerlunnerit
1989-imiit 1990-imut 300-
niit 376-inut amerleriarsi-
mapput.
- Maani politeeqarfimmi
1986-imi pisortanngorpu-
nga. Eqqartuusseqataasar-
tutoqqat oqaluttuarput 80-
ikkut qiteqqunnerat tikillu-
gu Maniitsoq eqqissisima-
narluinnartuusimagaluar-
toq. Maannali taamaakkun-
naarsimavoq, kisitsisillu
atorlugit paasissutissiatigut
takuneqarsinnaavoq uagut
amerlassutsitsinnut naleq-
qiulluta suliassaqartupilo-
rujussuusugut, Kristoffer
Petersen oqarpoq.
Pingaartumik suliassat
hashimut tunngasut piffis-
saajaatasarput, Kristoffer
Petersen oqaluttuarpoq.
Puussiaq sølvpapirinut
poortugaaqqanik imalik
saqqummermagu Ricco si-
ummippoq. Qimmeq taanna
schæfereq arfineq pingasu-
nik ukioqartoq sullivimmii-
tilluni »ataatami« issiaviata
tunuani ininnaaqarpoq, Ric-
co hashimik ujaasisinnaa-
sunngorlugu sungiusarne-
qarsimavoq, Kristoffer Pe-
tersenilu qimmimik inger-
latsisussatut 1988-imi su-
ngiusarsimavoq, taamatulh
sulinissaminut naammattu-
mik piffissaqartanngilaq.
- Isertuuttariaqanngilaq
Nuuk, Sisimiut Maniitsorlu
hasheerniarfiusartorujus-
suummata. Haship aningaa-
sarpassuarnik isertitsissu-
taalertorsinnaanera inuit
pileritsassutigisarpaat. Has-
hi Christianiami grammi-
mut 30 kronit missiliorlugit
akilerneqartartoq maani
400 aamma 600 kronit mis-
siliorlugit akilerneqartar-
poq, Kristoffer Petersen
oqaluttuarpoq hasgilu saq-
qummersimasani toqqoqqil-
lugu.
Isertitsivik nutaaq
Ukiorpaalunngortuni iser-
titsiviusinnaasutuaaasima-
voq politiit illuata uigua mi-
kisuararsuaq. Pisoqaq taan-
na piiariarlugu nutaamik
taarserneqartussanngorsi-
magaluarpoq, maannali ili-
manarsisimavoq pohtiit kis-
saatigisaat kiisami piviu-
sunngorsinnaalissasoq poli-
teeqarfiup illutaata ilane-
qarneratigut. Maanna aku-
ersissutissat amigaatigine-
qartut ikittunnguaannan-
ngortut iluarsineqareeriar-
pata illuaratoqaq atorsima-
qisoq ininik isertitsisarfin-
nik nutaanik pingasunik
taarserneqarsinnaalissaaq.
- Siorna inuit 23-it isertit-
sisarfimmiitissimavagut, il-
luarakasillu ulluni unnua-
nilu 718-ini atorsimavarput.
Tamatuma kingunerissanik
ilaanneeriarluta eqqartuus-
saareersut anisikkallartari-
aqartarsimavagut, tamak-
kulu ilaatigut isertitsisar-
fimmi inissaqalernissamik
tungaanut pinerlunniaqqit-
tarsimapput, Kristoffer Pe-
tersen nassuiaavoq.
- Politiiunnginnerullunga allaftimmiuuneruvunga. Pohtee-
qarfinni pisortaqatikkalu politimesterimiit annerusumik
pisinnaatitaaftiligaasimavugut. Tamanna pissanganartuu-
voq, akilemeqartanngilarli, Maniitsumi politeeqarfiup pi-
sortaa Kristoffer Petersen oqarpoq.
- Jeg er mere kontormand end politibetjent. Jeg har sammen
med andre stationsledere fået større beføjelser fra politime-
steren. Det er spændende, men ud over det, bliver det ikke
honoreret, siger stationsleder Kristoffer Petersen, Maniit-
soq. (Foto: Knud Josefsen)
Politiet spilder tiden
Stationslederen i Maniitsoq føler sig mere som kontormand end betjent
MANIITSOQ(KR) - Hvis
jeg ikke tog ind på konto-
ret om aftenen og arbej-
dede, ville jeg slet ikke
kunne følge med. Det er
ikke kun overtrædelser
af straffeloven, men også
mange fogedsager jeg
sidder med, og det er
spild af politiets tid og
arbejde, siger stationsle-
der Kristoffer Petersen i
Maniitsoq.
På politistationen i Ma-
niitsoq er en normal ar-
bejdsdag for de fire betjente
på mellem 12 og 15 timer.
Selv om stationens åbnings-
tid er mellem 9 og 16, må de
ansatte tage aftnerne og
weekenderne med for at hol-
de bund i de mange sager.
Større beføjelser
- Jeg er mere kontormand
end politimand. Når de øvri-
ge kolleger har behandlet
deres sager, giver de dem til
mig. Så skal jeg vurdere, om
der skal rejses tiltale, om sa-
gen skal henlægges eller
sendes videre til politimeste-
ren, siger Kristoffer Peter-
sen.
- Jeg er både politimyn-
dighed, anklagemyndighed
og fogedmyndighed. Jeg har
sammen med andre sta-
tionsledere fået større befø-
jelser fra politimesteren.
Det er spændende, men ud
over det, bliver det ikke ho-
noreret, og det er meget util-
fredsstillende, siger Kristof-
fer Petersen.
- For at køre stationen
forsvarligt skulle vi være ot-
te mand, men vi er kun fire.
Arbejdet kan kun lade sig
gøre, fordi folkene er villige
til at tage fat, og det skal de
have ros for. For os er det
irriterende med alle de beru-
sere og husspektakler. Vi er
tit mere socialrådgivere end
betjente, og jeg plejer og si-
ge, at der er to institutioner,
som altid har åbent, sygehu-
set og politiet. Men vi er kun
mennesker, og vi bliver
trætte, siger Kristoffer Pe-
tersen.
I løbet af foråret og som-
meren ser der ud som om,
situationen på stationen i
Maniitsoq lysner. Tre nye
betjente skal ansættes, men
med den store pukkel af
overarbejde, som skal afvik-
les, ligger lysningen måske
et stykke ude i fremtiden.
- Når de nye kolleger kom-
mer, skal vi have afviklet
puklen, og så er vi Uge vidt,
siger en lidt modløs sta-
tionsleder.
Stigende kriminalitet
Fra 1989 til 1990 steg antal-
let at kriminalsager i Ma-
niitsoq fra 300 til 376 sager.
- Jeg kom hertil i 1986
som stationsleder. Gamle
domsmænd siger, at indtil
midten af 80’erne var Ma-
niitsoq en meget fredelig by.
Det er den ikke længere, og
vores statistik siger, at vi
har utroligt meget at lave
set i forhold til, hvor mange
ansatte vi er, siger Kristof-
fer Petersen.
Det er især hashsager,
som er tidsrøvende for poli-
tiet, fortæller Kristoffer Pe-
tersen. Da han finder en po-
se med små sølvpapirpakker
frem spidser Ricco ører. Han
er en otte år gammel schæ-
fer og har sin faste plads på
gulvet bag »fars« stol, når
han er på arbejde. Ricco er
oplært til at sniffe sig frem
tU hash, og siden 1988 har
Kristoffer Petersen været
specialhundefører, men han
har ikke tid nok til at arbej-
de med sin hund.
- Der er meget hash i
Nuuk, Sisimiut og Manit-
soq, det ville være dumt at
nægte det. Folk lokkes af de
store fortjenester. Et gram
hash koster cirka 30 kroner
i Christiania, men kan sæl-
ges her til mellem 400 og
600 kroner for et gram, for-
tæller Kristoffer Petersen,
mens han gemmer posen
væk igen.
Ny detention
I lange tider har den eneste
mulighed for anbringelse af
anholdte været en lille gam-
mel tilbygning til politiboli-
gen. Den gamle skulle have
været revet ned og erstattet
af en ny, men nu ser det ud
som om, at politiet får op-
fyldt sit ønske om en tilbyg-
ning til selve stationen. Nu
mangler der kun de sidste
formelle godkendelser, før
den hårdt benyttede deten-
tion kan skiftes ud med en
ny med tre detentionsloka-
ler.
- Sidste år havde vi 23 fri-
hedsberøvede personer i de-
tentionen, og den blev brugt
i 718 døgn. Det har betydet,
at vi nogen gange har ladet
folk gå efter dom, og vi har
et par gange oplevet, at de så
har begået ny kriminalitet,
inden de blev indkaldt til af-
soning, forklarer Kristoffer
Petersen.