Atuagagdliutit - 20.02.1991, Síða 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 21 1991
Løgneartikel
Af Lars Knudsen, Nuuk

KNI imminut
annaanniarpa
All.: Flemming Bolø, KNI-p pisortaa
I forrige nummer af AG
skriver hr. journalist Kurt
Kristensen noget om forhol-
dene i vores fagforening, da-
værende KAIP, nuværende
KAIK, som jeg vil betegne
for løgnagtig.
For det første skal jeg over
for læserne og hr. Kristen-
sen præcisere, at jeg ikke
var kasserer i foreningen -
hvilket også før har været
dementeret i AG, da man i
sin tid betegnede mig som
kasserer - men havde beteg-
nelsen hovedsekretær, som
AG nr. 19-imi 13. 2-imeersu-
mi allaaserisaq Hans Pavia
Egedep Akulliit Partiiat tu-
nulequtaralugu Inatsisartu-
nut qinigassanngortinnera-
nut tunngasoq pillugu er-
seqqissaatigisariaqarsoraa-
ra, APKip siulersuisuisa
Hans Pavia Egede kajumis-
saarsimanngimmassuk
Akulliit Partiiat tunulequ-
taralugu Inatsisartunut qi-
nigassanngorteqqullugu.
Akerlianilli APKip aalaja-
ngiusimalluinnarpaa APK
partiit arlaannaannulluun-
niit pituttorsimasuussan-
ngitsoq, taamaattumillu
APK partiit arlaalluunniit
tunulequtaralugu qinigas-
sanngortinniartunik taper-
sersuisuusassanngitsoq.
APK-lli aalisarnermut po-
litikki, APKip nammineq pi-
lersissimasaa tapersersor-
paa, taannalu imaappoq ki-
nguppannut akileraarutit
peertariaqarput inatsisUlu
atuuttut tunngavigalugit
aalisartut tamarmik nali-
giimmik periarfissinneqar-
tariaqarput.
Isummat tam akku partii-
umk
Aqqusincrsuaq 6
Box 16 3900 Nuuk
Tlf. 24096
Grønlands største
udvalg i forlovel-
ses/vielsesringe.
Også leverii
dag til dag.
jeg som førstesuppleant for
bestyrelsen overtog i maj
1989, efter at Carl Egede
Høegh havde trukket sig til-
bage som hovedsekretær.
Det vil sige, at undertegnede
sad som hovedsekretær
(medlem af forretningsud-
valget) lidt over et 1/2 år,
indtil kongressen i marts
1990.
Kurt Kristensen skriver i
artiklen om min person, at
jeg løj omkring økonomien
over for kongressen. Han
tror åbenbart, at Vi - og jeg
nit, inatsisartunut qinigas-
sanngortittunut arlalinnit
assigiinngitsumik isummer-
sorfigineqartarput, taa-
maattumillu imaalluarsin-
naavoq APK-mi ilaasortat
partiinik assigiinngitsunik
taasiortuukkumaartut. Ta-
manna soorunalimi demo-
kratiskiusumik ingerlatsi-
nermut nalinginnaasumut
naapertuulluinnarpoq,
APK-milu ilaasortat qiner-
sinermi allatuulli periarfis-
saqartigipput aalisarner-
mut tunngasuinnaanngit-
sut aallaavigalugit qinersi-
nissaminnut.
Kalaallimmi Nunaat aali-
sagaannaanngilaq.
Qulaaniittut innersuus-
sutigalugit kikkut tamaasa,
APK-mi ilaasortaanngitsu-
nut allaat, qinersilluarnis-
saannik kissaakkumavakka.
Qineqqusaarutigineqarpo-
raasiit qanoq ililluni imigas-
saq inuiaqatigiinni ajornar-
torsiutaasoq ipitinniarne-
qarsinnaanersoq. Qineqqu-
saartut ilaannit taaneqar-
poq killilersuinikkut ipitin-
neqarsinnaasoq.
Killilersuineq uterfigine-
qaqqinngisaannarli, nalun-
ngilarpummi inuiaqatigiin-
ni kalaallini qanoq kingune-
qartarmat. Inuiaqatigiit ilu-
anni iluaqutaasumik aaq-
qiissutissatut suliniuterpas-
suit kinguneqarsimanngi-
saannarput. Uagutsinnut
aperigutta: Kikkut saaffis-
saraagut?
Kingullertut saaffissaraa-
gut meeqqat. Inuiaqatigiin-
ni aqqutissiuisoq tassaavoq
atuarfik. Atuarfik aqqutiga-
lugu ajornartorsiuterput
qaangerniarniartigu, pit-
saanerusumimmi saaffissa-
qanngilagut.
skriver Vi med stort, fordi
det var forretningsudvalget
med mig og Hendrik Stach
som talerør, der fremlagde
»regnskabet« - kunne føre
en forsamling på 28 delege-
rede bag lyset med noget så
vigtigt som foreningens øko-
nomi. Goddaw do!
Grunden til, at jeg skriver
»regnskabet« i gåseøjne, er,
at det ikke var noget egent-
ligt regnskab, og det blev
fremlagt på kongressen som
sådan og blev vedtaget.
Jeg forklarede grundigt
og tydeligt kongressen, at vi
ikke kunne fremlægge noget
egentligt regnskab, bl.a. for-
di der to gange i løbet af en
måned havde været indbrud
i KAIP’s kontor, hvor en
pengekasse med ALLE bi-
lag, kvitteringer m.v. var
blevet stjålet og forsvundet.
I øvrigt var undertegnede
ikke i Nuuk da tyverierne
blev begået. Jeg var på det
tunut ikiortinngorniatut
atualeqqaarama oqarfigine-
qarpunga, STI naammas si-
gu kku ingerlaannaq isuma-
ginnittutut imaluunniit si-
unnersortissatut ilinniar-
fimmut tigusaasinnaasu-
nga.
Nuummulli qitiusumik
ilinniarfimmut pigama paa-
sileriaqaara, aatsaat kalaal-
lisut qallunaatullu oqalus-
sinnaaguma/allassinnaagu-
ma tigusaasinnaasunga.
Salloqittarsimanerpaan-
nga imaluunniit eqqarsaati-
gisimannginnerpaat, STI-
mi naammassiguma ilinni-
arfinnut qullasinnerusunut
ingerlaqqinniassasunga
imaluunniit STI naammas-
sigukku, tassa asu!
STI-mi atualinnginninni
sukumiinerusumik paasitis-
simasariaqaraluarpaannga
ilinniarfimmut anginerusu-
Meeqqat asanninnermik,
inuppalaarnermik tuniorar-
niartigit. Imaanngitsoq inu-
it ajomartorsiutaannik ilin-
niartillugit. Imatut aaqqii-
soqarsinnaavoq: Ataavartu-
mik aalajangersimasumik
meeqqat ilinniartinneqas-
sapput inuup ajornartorsiu-
teqartilluni sunik pisaria-
qartitsisarnera soorlu oqa-
loqatiginninnikkut, qanori-
silluni allanut saatsinneqar-
sinnaanersoq soorlu qiim-
massaqatigiinnikkut, ataat-
simooqatigiinnikkut oqallit-
tarnertigullu.
Aamma puigorneqassan-
ngillat meeqqanut ilinniar-
titsissusavut. Taakkua nu-
natsinni ajornartorsiutit ili-
simaarilluinnartariaqar-
paat. Ilinniartitsisunngor-
niani ilinniartitsissutigine-
qartariaqarput nunap inui-
ni suut toqqissisimanngis-
sutaanersut.
tidspunkt i Danmark for at
være med til at hente en
trawler. Og det skal for en
ordens skyld oplyses, at beg-
ge tyverier blev anmeldt til
politiet.
Vi forklarede kongressen,
at sådan stod sagerne og lod
det gå til afstemning. Det
blev vedtaget, da vi alle tror
på, at (foreningen) forbun-
det kan komme op at stå.
Jeg vil endvidere spørge
hr. Kurt Kristensen, hvor-
for den nyvalgte hovedbe-
styrelse skulle ansætte mig
igen som rådgiver (konsu-
lent) efter kongressen, hvis
jeg med fuldt overlæg skulle
have løjet over for den, kon-
gressen.
Undertegnede kræver på
det skarpeste at hr. Kurt
Kristensen dementerer det
skrevne om min person, da
jeg for offentligheden ikke
vil udlægges som en løgner.
mut iserniassaguma, taava
uku ukualu piumasarine-
qartut pillugit nassuiaassi-
massagaluarpaannga: STI
naammassigukku ilinniar-
fimmut anginerusumut qin-
nuteqaruit ingerlaannaq ti-
gusaassuutit.
STI-mi atuarnera naam-
massigukku branchearbej-
deritut taaneqarsinnaalis-
saanga, ilinniarsimasutut
taaneqamanga, naak STI-
mi bogstav kingulleq I ilin-
niartitaanermik toqqamma-
veqaraluartoq.
Kalaallit qallunaatut oqa-
lussinnaanngitsut allassin-
naanngitsullu ilinniarfin-
nut annerusunut isersin-
naanngillat, massa naam-
mattorsuarmik sulisinnaa-
galuartut. Kalaallit qallu-
naatut oqalussinnaanngit-
sut sulisoriumaneqanngil-
lat, qallunaatunngooq sa-
permata.
Qallunaalli kalaallisut
oqalussinnaanngitsut nu-
natsinni suliffeqarfinni su-
miluunniit piumaneqarput
pikkoreqimmatagooq. Ka-
laallisut oqariarsinnaan-
ngitsut, aali kalaallit Kalaal-
lit Nunaminni amerlaneru-
galuaqisut, tassagooq kalaa-
linngorsaaneq?
Kalaallit Nunatta siunis-
saa kingulissavullu pillugit
tamakkua equngassutit pi-
aartumik oqallisigilerniarti-
gik aaqqivigalugillu.
Flemming Bolø.
Tallim anngormat AG-mi
Lars Chemnitz ilaatigut ima
issuarneqarsimasoq atuar-
neqarsinnaavoq:
»KNI-p qangali paasisi-
mavaa aningaasat kaavii-
aartitat apparaluttuinnar-
tut, taamaattumillu Brug-
sen oqaloqatigilersimavaat.
Erseqqissaatigissavara kat-
tussinermi KNI emnaassi-
suunngimmat, imminulli
annanniarluni niuernikkut
nutsanik periarfissaqaleru-
malluni taamaaliormat«.
Tassami aamma pissutsit
taamatut killormut saatin-
neqarsinnaasarput. Brugse-
nit suleqatigulernissamik
noqqaasuuput, tamatumali
kingunerisaanik piumasaat-
saaminnik sinnattuaqiuma-
sut KNI pisuutippaat.
Eqqortoq mannaavoq:
1. Brugsenikkunnik sule-
qateqarsinnaaneq KNI-p
piumasaqaatigisimanngi-
laa, brugsenilh suleqatigiin-
nissaq lussaatigaat, Brugse-
nillu suleqatigiittariaqar-
neq pisar iaqarluinnar tu tut
saqqummiuppaat. KNI-p
Brugsenit oqaloqatigilersi-
manngilai aningaasatigut
kaaviiaartinneqartut anni-
killiartornerannik patsise-
qartumik. Ilami KNI-p iser-
titai annikilliartorsimann-
gillat.
2. KNB-p KNI-llu suleqa-
tigiilersimanerat suli aala-
I AG i fredags kunne man se
Lars Chemnitz citeret for
følgende:
»KNI har for lang tid si-
den konstateret, at omsæt-
ningen er for nedadgående,
og derfor er de begyndt at
snakke med Brugsen. Jeg vil
slå fast, at KNI ikke spiller
rollen som redningsmand
ved sammenlægningen,
men har gjort det for at red-
de sig selv og få ny markeds-
andele«
Ja, sådan kan tingene
vendes på hovedet. Brugser-
ne ønsker samarbejde og
KNI får skylden for, hvad
man nu kan drømme sig til i
den anledning.
Sandheden er:
1. Det er ikke KNI, der har
bedt om et samarbejde med
Brugserne. Det er Brugser-
ne, der har foreslået samar-
bejdet og det er Brugserne,
der anser samarbejdet for
nødvendigt. KNI er ikke be-
gyndt at snakke med Brug-
serne på grund af faldende
omsætning, ihvertfald ikke
faldende omsætning i KNI.
2. Det er ikke afgjort, at
der bliver et samarbejde
jangiiffiusumik isummerfi-
neqanngilaq. Tamassa sule-
qatigiilersinnaanermut pe-
riarfissaasinnaasut tamatu-
malu aningaasatigut nassa-
tareratarsinnaasai misis-
soqqissaaruttorpavut. Man-
nalu tikillugu misissuinitta
ilimanarsitinngilaat kattu-
teriataarsinnaanitsigut al-
lat tunisassaraluinit pissar-
siavut annertusissasut. Ila-
mi allaat suleqatigiilinngik-
kutta allat isertittagaralui-
nit pissarsiassavut annertu-
nerussangatinnaraluarput.
3. KNB-mit KNi ilisima-
tinneqarsimavoq siunnerfi-
gienqartumiit allanik sule-
qateqarnissamik periarfis-
saqanngitsoq. Soorunami
tamanna upperaarput. Ila-
mi aamma piumasarineqar-
sinnaanngilaq Brugsenit su-
leqatigilersinnaasaannik
KNI ujaasissasoq.
Lars Chemnitzilu isuma-
qarsimaguni KNB-p KNI-
llu suleqatigeeriataarsin-
naanerat pisariaqanngitsoq,
isumatusaarnerusimassa-
galuarpoq KNI-mik suleqa-
teqarnissaraluamut taar-
siullugu Brugsenit qanoq
iliornissaannik siunnersuu-
teqarsimagaluaruni. Soor-
lumi aamma tamanna KNI-
mik eqqunngitsumik pisuu-
titsiniarnermit torernerusi-
massagaluartoq.
mellem KNB og KNI. Vi er
for tiden i færd med at ana-
lysere samarbejdsmulighe-
derne og økonomien i for-
bindelse hermed. Intet i de
foreløbige undersøgelser ty-
der på at et samarbejde vil
betyde større markedsande-
le til KNI. Større markeds-
andele ville vil snarere opnå
ved at undlade at gå ind i
samarbejdet.
3. KNI har fra KNB fået
oplyst, at der ikke er alter-
native muligheder til det fo-
reslåede samarbejde. Det
har vi naturligvis taget til ef-
terretning. Ingen forventer
vel, at KNI skal afsøge mar-
kedet for potentielle samar-
bejdspartnere til Brugserne.
Hvis Lars Chemnitz me-
ner, at et samarbejde mel-
lem KNB og KNI er unød-
vendigt, ville det være mere
konstruktivt, at fremkom-
me med et forslag til, hvad
KNB burde gøre i stedet for
at søge et samarbejde med
KNI. Det ville også være me-
re rimeligt end at udsætte
KNI for urigtige beskyldnin-
ger.
APK partiiler-
sortuunngilaq
All. Niels Fensbo, APK-ip aqutsisuini
ilaasortaq, Issittup Partiiata
inatsisartunut qinigassanngortitaa
Meerartannguavut
pillugit
All.: Ole Petersen, Nuuk
Salloqittarpaatigut?
All.: Kristian Kleist, Inunnik
isumaginnittunut ikiortinngorniaq
STI-Inunnik isumaginnit-
Redder KNI sig selv
Af Flemming Bolø, administrerende
direktør, KNI