Atuagagdliutit - 22.02.1991, Page 7

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
NR.
22 1991
Sallulluni
allaaserinnittoq
AIL: Lars Knudsen, Nuuk
Sapaatip akunnerata siulia-
ni AG nr. 19-mi, tusagassi-
ortoq Kurt Kristensen
KAIP, maannakkut KAIK
pillugu allaaserisaqarpoq,
uanga nalilerusutata salluli-
ornertut.
Siullermik atuartartunut
Hr. Kristensen-imullu er-
seqqissaatigis savara, taa-
manikkut peqatigiiffitsinni
aningaaserisuunnginnama,
tamanna apeqqut pillugu si-
usinnerusukkut AG-mi naq-
qiivigineqarfigereernikuu-
voq, taaguuteqarlungali al-
lattuuneq. Atorfik taanna
siulersuisuunernut sinnii-
sussatut siullertut Carl Ege-
de Høegh-ip maj 1989-p ki-
ngornatigut atorfigilersima-
vara, tassa imaappoq ataani
atsiortoq allattuunertut
(FU-mi ilaasortatut) atuup-
poq, ukiup affaa sinnilaarlu-
gu martsi 1990 ataatsimeer-
suarnerup tungaanut.
Kurt Kristensen-ip allak-
kiamini inuttut allaaseraa-
nga ataatsimeersuartunut
aningaasaqarneq pillugu
salluliorsimasutut. Isuma-
qarsimagunarpoq uagut,
UAGUT angisuumik allal-
lugu (tassa uanga Hendrik
Starc-ilu saqqummiussi-
suulluta) ataatsimeersuar-
neq 28-nik taasisinnaatitaa-
sunik peqataafllgineqartoq
apeqqutinik pingaaruteqar-
luinnartunik aningaasanut
tunngassuteqartunik sallu-
liorfigisinnaagipput tupin-
naannarpoq.
Taamanikkut KAIK-p
aningaasatigut (regnskab)
ingerlasimanera tamakkii-
sumik ataatsimeersuartu-
nut saqqummiunneqanngi-
laq, kisiannili saqqummiun-
neqartut akuersissutigine-
qarput.
Ataatsimeersuartunut
peqqissaartumik erseqqis-
sumillu nassuiaatigaara,
naatsorsuutit tamakkiisut
saqqummiunneqarsinnaan-
ngitsut, ilaatigut patsisaal-
luni qaammatip ataatsip
ingerlanerinnaani KAIP-p
allaffiani tillinniartoqarsi-
mammat, aningaasivillu
karsi bilaginik, kvitteringi-
nik allanillu imalik tillinne-
qarluni tammarsimalluni.
Tam akku pinerini ataani at-
siortoq Nuummiinngilaq,
tassa taamaalinerani Qallu-
naat Nunaannut kilisaam-
mik aalleqataagami. Pasil-
lernipiluit pinngitsoomiar-
lugit ilanngullugu nalunaa-
rutigissavara tillinniarnerit
taakku m arluk tam arm ik
soorunami politiinut nalu-
naarutigineqarmata.
Ataatsimeersuartut nas-
suiaappagut pissutsit qanoq
innerinik, apeqqullu pillugu
taasitillugit akuersissutigi-
neqartumik, tamattami isu-
maqatigigatsigu upperalu-
gulu kattuffiup pilersinne-
qamissaa.
Ilanngullugu Kurt Kri-
stensenimut apeqqutigeru-
suppara suna pillugu siuler-
suisuuninngortut nutaat si-
unnersortitut (konsulent)
atorfinitsissagaannga piaa-
ralunga ataatsimeersuartu-
nut salluliorsimassaguma.
Ataani atsiortup sakkor-
tunerpaamik Kurt Kristen-
sen-imut piumasaqaatigaa,
uannut inuttut tunngasu-
nik allaaserisaqarnini tunu-
artissagaa tamanut amma-
sumik sallubortutut kik-
kunnit tamanit naqissuser-
neqarusunnginnama.
Uppernarsarneqanngillat
Asasara Lardo! Ilumut salluliortoqarnerpa. Kisitsisit
KAIKip ataatsimeersuarnerani saqqummiussimasa-
ni pissusiviusunut naapertuutinngingaarmata illit
ukiorpaalunngortuni kattuffilerisooqataasarsimaga-
vit nalunngittariaqarsimagaluarpat, ataatsimeersu-
artut salloqittarsimagisi. Matoqqasumik ataatsimiin-
nermi saqqummiussimasani »naatsorsuutaasali-
aanngillat«. Takorluukkersaarutaappulli pissusiviu-
sunut attuumassuteqanngilluinnartut, tamannalu
pillugu isornartorsiorneqarnerit akueriinnartaria-
qarpat. Illilli aningaaserisuunak allattuunerunerar-
lutit oqaravit ilumoorputit, uagullu uppernarsarsin-
naanngilarput ilumut illerpiaq ataatsimeersuartunik
uukkapaatitsisuusimanersutit. Taamaassimappalli
taava nalusimassavat peqatigiiflik allattunerufiigisat
qanoq ingerlanneqarnersoq, illillu taama sianiitigigu-
nanngilatit.
Philip Lauritzen (aaq.)
Intet dementi
Kære Lardo! Løgn eller ikke løgn. De tal, du var med
til at fremlægge for KAIK’s kongres, var så misvisen-
de og så milevidt fra de faktiske forhold, at du som
mangeårig ansvarlig i fagforeningen burde have vidst,
at du førte kongressen bag lyset. Det var end ikke et
»regnskab« med gåseøje, du var med til at fremlægge
for lukkede døre. Det var fantasi uden hold i virkelig-
heden, og det må du acceptere at blive kritiseret for.
Men du har ret i, at du ikke var kasserer men hoved-
sekretær, og at vi ikke kan bevise, at du faktisk vidste,
at du førte kongressen bag lyset. Men i så fald har du
ikke anet, hvad der foregik i den fagforening, du var
hovedsekretær for, og det er du for begavet til.
Philip Lauritzen (ansv.)
Berygtede grønlandske kvinder
Af Ane Sethsen Frederiksen, Nuuk
Jeg vil som grønlandsk kvin-
de komme med indlæg om
Maaliaaraq Vebæks udtalel-
ser om os grønlandske kvin-
der, som igen betegnes »som
berygtede, dumme, uduelige
og ansvarsløse m.m.«, som
om vi ikke selv kan forsvare
os igen.
Jeg blev meget vred over
igen at høre nedsættende
udtalelser om grønlandske
kvinder.
Men hvad tænker Maali-
aaraq Vebæk egentlig om os
grønlandske kvinder? Jeg vil
prøve at komme med en
konklusion med følgende
forsvar:
I vores barndom i 40-erne
fandtes der næsten ingen
store kajakmænd. Derfor
blev vi ikke opdraget til at
være store fangerkoner.
Dengang sagde vores mor
til os, at vi er nødt til at læse
til det, som måtte interesse
os. Der var ikke mange ud-
dannelsestilbud, man kunne
vælge imellem, hvis man ik-
ke lige tænkte på jordemo-
der- eller oldfrueuddannel-
sen. Vi kunne jo ikke alle-
sammen blive lærere.
Hvad tænker Maaliaaraq
Vebæk egentlig på? Hvad
med sin egen person? Der-
ved tænker jeg på hendes
frivillige ophold i Danmark.
Hun skriver nedsættende
bøger om os, der i forvejen er
berygtede grønlandske kvin-
der.
Jeg kan ikke forstå, hvor-
for hun ikke flytter tilbage
til sit eget hjemland og med
sine egne øjne ser de fakti-
ske forhold, i stedet for at
prøve at blive berømt på
grund af manglende frustra-
tioner, hvad angår sit eget
forfatterskab.
Jeg er godt træt af at høre
især gennem pressen om os
uduehge grønlandske kvin-
der. Vi er mange, som giver
råd til de yngre i dag, lige-
som vores mor/far har op-
draget os til stor glæde for os
i vores voksne liv.
Vi lever i de hårde tider
med stort ansvar for vores
børn med en hel del regnin-
Biler i Danmark
Skal du på ferie eller på for-
retningsrejse?
Lej bil hos os til konkurrence-
dygtige priser.
Store og små vogne.
Ring, skriv eller telefax efter
tilbud. .
OGSÅ:
Grænsepladebiler. Uden-
landske plader. Køb/tilbage-
køb.
218 22
ger, og hvad der ellers er
dyrt med børnetøj mv. De
fleste af os har været opdra-
gere som enlige, hvor der i
nutidens navn findes flere
og flere enlige fædre.
Måske vil Maaliaaraq Ve-
bæk spørge, hvorfor jeg ikke
selv sætter mig ned og skri-
ver en bog/bøger. Dertil vil
jeg svare, det kan jeg ikke,
da jeg lider af en øjensyg-
dom, som jeg passer på, da
jeg efter arbejdstid ikke må
anstrenge øjnene.
Derfor vil jeg opfordre
grønlandske kvinder til at
svare igen, og lad os så sam-
men rejse os op igen til disse
i forvejen svære tider.
AUaHimmiu Ane Sethsen Frederiksen isumaqarpoq, atuak-
kiortup Maaliaaraq Vebækip kalaaleqatini arnat avanngu-
naannartumik avammut nittarsaakkai.
Forfatteren Maaliaaraq Vebæk stempler grønlandske kvin-
der som uduelige og dårlige opdragere, mener Ane Sethsen
Frederiksen.
Nunatta pisuussutaanut
uumaatsunut piginnittuunerput
aalaianaerearr^ninrii!
EJENDOMSRETTEN TIL
UNDERGRUNDEN NU!
AatS/tOS&rtiornenHi uuiiasit>men»i{&
A/uMtø int/isa st/OsorcMf)njissaa</ ^
l tm'ne-