Atuagagdliutit - 25.03.1991, Side 3

NR. 35 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

nersisariaqalersimavunga. Supputaasarlu qinerpara, Gerda Søvndahl Petersen oqarpoq.
Da jeg som ung pige kom hjemmefra, væk fra fars stueorgel, måtte jeg have et musikinstrument at spille på. Jeg valgte
harmonikaen, siger Gerda Søvndahl Petersen. (Foto: Stina Skifte)
Arnaq nipilersortartoq
Nipilersortartoq Gerda Søvndahl Petersen qinnguartaasartuuvoq
QAQORTOQ(SS/SJ)
Tusaavarsi Gerda Søvn-
dahl Petersen kalattuu-
nik nipilersortoq. Taa-
matut ilaanneeriarluni
radiokkut oqartoqartoq
tusaas arp arput, taman-
nalu tupinnartuugunan-
ngilaq. Oqaaseqatigiilli
taakku immikkukajaaq
ittuupput. Radiomimi
kalattuunik tusarnaa-
raanga 99 procentii
angutinit nipilersortar-
tunit atomeqartarput.
Taamaattumik taanna
Gerda Søvndahl Peter-
sen kinarpiaasoruna,
an gutit silarsuaannut
pulasimasoq?
- Ukiut 65-it matuma si-
orna Igalikumi inunngorpu-
nga. Sorsunnersuup ldngul-
liup nalaani Aasianni efter-
skolemi atuarpunga. Tassa-
ni atuareerama palasi Hol-
ger Ballekkunni, Nuummi,
kiffaavunga, taannalu taa-
manikkut seminariamut
rektoriutigivortaaq. Ta-
mannali qatsuppara. Taan-
nami soqutigivallaanngin-
nakku. Taamaattumik uki-
ut marluk kiffaareerlunga
Qaqortuliarpunga - 1951-imi
- KGH’milu niivertitsisun-
ngorlunga. Tassaniippunga
qaammatit arflneq pinga-
sut. Taava napparsimavim-
mi qinnguartaasartumut
ikiortinngoqqullunga neqe-
roorfigineqarpunga.
- Aprilip aallaqqaataani
1952-imi atorfinippunga,
taamanimiillu tassani suliu-
arlunga. Ullumikkut qin-
nguartaasartut marluuvu-
gut. Pikkorissartarsimavu-
gut, pikkorissaqqittarsimal-
luta il. il., tassanngaannar-
tumillu atorfissaqartinne-
qaleraanga ulloq unnuarlu
aggersarneqartarpugut,
Gerda Søvndahl Petersen
oqaluttuarpoq.
Atorfinitsitaagami nap-
parsimavimmiit kissaatigi-
neqarpoq juumuunngornis-
sara. Uanga piumanngila-
nga. Taanna soqutigisarin-
ngilara, Gerda oqarpoq, Qa-
qortumilunaapippaa - Olaf-
flunni - katitani. Marluullu-
tik sisamanik paneqarput.
Olaf, paniallu angajulleq
Lisbeth, Nuummiit tike-
raartoq, lagkagimik nam-
minneq sanaaminnik, AG
pulaarmat, mamarluinnar-
tumik sassaapput, illuallu
pitsavimmik Paormaliar-
funmi, Qaqortumiittumi,
inissimasoq isersimaffigaar-
put.
Katersortarflmml
tapartut
Gerda Søvndahl Petersen
meeraallunili nipilersomer-
mik soqutiginnilersimavoq.
Igalikumi angerlarsimafii-
anni ataataat tukkartarissa-
mik pattagiartarsimavoq.
Inuusuttuaraallunga
aallarama pattagiarsinnaa-
junnaarama pattagiaasar-
taarpunga. Nipilersuute-
qartariaqarungami. Ra-
diokkut aallakaatitakkakka
nammineq ilinniagaraakka.
- Taamanikkut 1950/51-
ikkunni sukkasuumik tu-
sarneqarsimavoq tapartitsi-
sinnaasunga. Siullermik
Nuummi, kingusinnerusuk-
kullu Qaqortumi. Taava
pattagiaasarlunga kalat-
toortitsisarpunga, tappat-
tarpullu. Tamatigut ulik-
kaavittarpoq. Taamanikkut
nuannattaqaagut imigas-
sartaqanngikkaluartoq.
Imerusuleraangatta, kiam-
millu kuuttuinnanngoraa-
ngatta, katersortarfiup sila-
taanut aniinnartarpugut,
Qaqortullu kuuanut puin-
narluta imertarluta. Alla-
mimmi pisariaqartitsinngi-
lagut. Nipilersuutit nipilior-
torsuit takkutinngikkallar-
mata. Qaqortumili katersor-
tarfunmi nipilersoqqaarta-
lerama ittoortaqaanga.
Nakkarujussuarlunga qivi-
arnissaralu annilaanngagi-
ngajavillugu nipilersortar-
punga. Tamannali qaanger-
para.
- Nipilersorpiassaarpunga
uitaarlunga meerartaara-
ma. Ullumikkut illumi kisi-
miitsillunga nipilersortar-
punga. Aftenskolimilu ka-
lattuunik ilinniartitsisooqa-
taavunga. Aamma maani
Qaqortumi Wilhelm Lyngep
erinarsoqatigiivinut ilaasor-
taavunga, nipilersornermi
nuannarisaralugu erinar-
sunngitsoomeq ajornaqaaq,
Gerda Søvndahl Petersen,
ukiut qulit matuma siorna
erinniorniartalerlunilu taal-
liorniartalersimasoq, oqa-
luttuarpoq.
Qinnguartaasartutut piu-
masaqarfioqisumik suliner-
mi saniatigut Gerda Søvn-
dahlissaaq kommunalbesty-
relsimi sulinissamut piffis-
saqarsimavoq. Qaqortup
kommunalbestyrelsiani
’83-imiit ’89-imut ilaasor-
taasimavoq, »imminulli
utoqqaagilerlunga qinigas-
sanngorteqqissimanngila-
nga, aammami uiga anger-
larsimaqatigerusunneru-
gakku«.
Kvindelige
spillemand
Spille»manden« Gerda Søvndahl
Petersen er røntgenfotograf
QAQORTOQ(SS) - De
hørte Gerda Søvndahl
Petersen spille kalat-
tuut, polkamusik. Denne
sætning hører vi med
mellemrum i radioen, og
det er der vel ikke noget
mærkeligt i. Men der er
nu noget specielt ved
sætningen. For når vi i
radioen hører grøn-
landsk polkamusik er
det med 99 procents sik-
kerhed mandlige spille-
mænd der udfører mu-
sikken. Så hvem er
egentlig denne Gerda
Søvndahl Petersen, der
sådan maser sig ind på
mændenes enemærker?
- Jeg blev født i Igaliko for
65 år siden. Under krigen
gik jeg på efterskole i Aasi-
aat. Efter det var jeg kiffak
hos pastor Holger Balle i
Nuuk, der også var rektor
for seminariet dengang.
Men jeg blev træt af det. Det
var ikke lige mig. Så efter to
år som kiffak tog jeg til Qa-
qortoq - det var i 1951 - hvor
jeg blev ansat som ekspedi-
trice i KGH. Jeg var der i
otte måneder. Så blev jeg til-
budt en stilling på sygehuset
som medhjælper i røntgen-
afdelingen.
- Jeg blev ansat 1, april
1952 og jeg har været der li-
ge siden. I dag er vi to der
kan tage røntgenbilleder. Vi
har været på kurser, efter-
uddannelse m.m., så vi bli-
ver tilkaldt døgnet rundt,
når der er akut brug for os,
fortæller Gerda Søvndahl
Petersen.
- Da jeg blev ansat, ville de
på sygehuset have, at jeg
skulle være jordemoder.
Men dét ville jeg ikke. Jeg
interesseret mig ikke for
det, siger Gerda, som mødte
- og blev gift med - sin Olaf i
Qaqortoq. Sammen har de
fire døtre. I øvrigt var det
Olaf og Lisbeth, parrets æld-
ste datter på besøg fra
Nuuk, der serverede en him-
merigsmundfuld af en hjem-
melavet lagkage mens AG
var på besøg i parrets hjem,
et pragtfuldt beliggende hus
på Paormaliarfik i Qaqor-
toq.
Bal i forsamlingshuset
Gerda Søvndahl Petersen
har interesseret sig for mu-
sik siden hun var barn. I
hjemmet i Igaliko spillede
faderen på stueorgel.
- Da jeg tog hjemmefra
som ung pige, og ikke havde
noget orgel at spille på, an-
skaffede jeg mig en harmo-
nika. Jeg måtte have et in-
strument at spille på. Og jeg
er selvlært, hvad angår den
musik som spilles af mig i
radioen.
- Det rygtedes hurtigt,
dengang i 1950/51, at jeg
kunne spille op til dans.
Først i Nuuk, siden i Qaqor-
toq. Så spillede jeg polkamu-
sik og folk dansede. Der var
altid fuldt hus. Og så var det
dengang man kunne more
sig uden at drikke spiritus
først. Når vi blev godt tørsti-
ge og svedige gik vi Uge
udenfor forsamlingshuset,
hvor Qaqortoq-elven løber,
bukkede os ned og fik sluk-
ket tørsten. Andet behøvede
vi ikke. Det var inden al den-
ne støjende musik kom til.
Men nej, hvor var jeg genert
de første gange jeg skulle
spille i forsamlingshuset i
Qaqortoq. Jeg sad med ho-
vedet helt nede ved brystet
og turde knap nok kikke op.
Senere gik det dog over.
- Jeg lagde musikken lidt
på hylden da jeg fik mand og
børn. Og i dag spiller jeg, når
jeg er alene i huset. Ogjeger
medunderviser i grønlandsk
folkedans på aftenskolen.
Jeg er også medlem af Wil-
helm Lynges kor her i Qa-
qortoq, for man kan ikke
undvære at synge, når man
er glad for musik, fortæller
Gerda Søvndahl Petersen,
som først for ti år siden be-
gav sig udi den svære kunst
at komponere og tekstfor-
fatte selv.
Ved siden af sit krævende
arbejde som røntgenfoto-
graf har Gerda Søvndahl og-
så haft tid til kommunalbe-
styrelsesarbejde. Hun var
medlem af Qaqortoq kom-
munalbestyrelse fra ’83 til
’89, »men jeg følte mig for
gammel til at fortsætte, så
jeg genopstillede ikke, ogjeg
ville gerne være mere hjem-
me hos min mand«.
Gerdap uiata, Olaf Søvndahl Petersenip, AG-p pulaarnerani
lagkage una mamartorsuaq sanavaa.
Gerdas mand, Olaf Søvndahl Petersen, lavede denne flotte
lagkage da AG var på besøg. (Foto: Stina Skifte)