Atuagagdliutit - 25.03.1991, Side 14

.
I
Nunarput
sinneqartoorpoq
Nunanit allanit 1990-mi isertitavut 200 millioner
koroonit sinnerlugit ikileriarput
NUUK - Ukiut aappas-
saannik nunatta avam-
mut niueqateqamermi-
gut isertitamigut sinne-
qartooruteqarpoq.
1990-mi sinneqartoorut
93.355.000 kroniuvoq,
1989-milu 140.979.000
kroniulluni. Sinneqarto-
orutikinnerulerneq 57
millioner kroniuvoq.
1990-p ingerlanerani
nioqqutissat eqqunneqarsi-
masut 2.692.116.000 krone-
nik naleqarsimapput, 1989-
milu 2.914.960.000 kroniu-
simapput. Nioqqutissanillu
avammut tunisaqarneq taa-
matuttaaq appariarsimavoq
300 millioner koroonit mis-
saannik. 1990-mi avammut
tunineqarsimasut nalingi
2.785.471.000 kroniusimap-
put, 1989-milu
3.055.940.000 kroniusimal-
lutik.
Ukiumut 1989-mut naleq-
qiullugu nioqqutissanik eq-
qussuineq procentit arfi-
neq-pingasut missaannik
appariarfiusimavoq, avam-
mullu nioqquteqarneq pro-
centit qulingiluat missaan-
nik appariarfiusimalluni.
Tamatuma kinguneraa, Ka-
laallit Nunatta 1990-mi 93
millioner kronenik sinne-
qartooruteqarnera.
Avammut tunisaqarne-
rup appariarneranut pissu-
taavoq, aatsitassanik tuni-
sakinnerulerneq, Maarmo-
riliup matuneranik ukiup
qeqqata missaani pisumi
kinguneqartumik.
Avammut tunisaqarne-
rup procentinik qulingilua-
nik qaffariarneranut patsi-
saavoq, kinguppannik qeri-
sunik tunisaqamerup akiti-
gut allanngorsimannginne-
ra. Kinguppaat qerisut ag-
guaqatigiissillugu akiat ap-
pariarsimavoq, kinguppaat
mikisut »akikitsut« amerla-
nerit tunineqarsimagamik,
kinguppaallu angisuut »aki-
suut« tunineqarsimanngin-
nerusimallutik. Tamatu-
munnga aamma pissutaa-
sinnaavoq japanimiut anin-
gaasaata yenip nalikilleriar-
simanera. Kinguppaat, saa-
rulliit all allu tunineqartut
akimikkut appariarsimane-
rannut pissutaanerpaavoq,
saarulliit 46 procentinik
1989-mut naleqqiullugit iki-
leriarsimagamik. Avammut
nioqquteqarnermi tunisiffi-
gisani tyskini, svenskini ja-
panimiunilu tunisat ikileri-
arsimapput.
Nerisassat eqqussukkat
soorlu puulukit neqaat,
kukkukuuaqqat, naatitat al-
lallu 65 millioner korooni-
nik ikileriarsimapput.
1990-mi 401.776.000 kro-
nioriarlutik 333.939.000
kroninut appariarsimapput.
Aamma imigassat tuballu
eqqussukkat ikileriarsimap-
put. Kalaallit Nunatta
1989- mi eqqussimavai ta-
makkua 148.824.000 krone-
nik nalillit, 1989-milu
113.245.000 »kroniinnaasi-
mapput«. Akerlianilli uuliap
akitsornera nunatsinni ma-
lunnarsimaqaaq. 1989-mii
277.605.000 kronit atorne-
qarsimapput, 1990-milu
323.983.000 kroniusimap-
put.
Aalisakkanik kinguppan-
nillu avammut tunisaqar-
neq aamma appariarfiuvoq.
1990- mi 2.326.863.000 kro-
nenik tunisisoqarpoq,
1989-milu 2.382.234.000
kroniusimallutik. Nakkari-
aat 56 miillioner kronit.
Nerisassaanngitsunik
avammut tunisisoqarpoq
366.226.000 kroninik,
1989-milu 572.203.000 kro-
niupput. Nakkariaatit 206
millioner koroonit patsise-
qarput Maarmoriliup matu-
neranik.
Overskud på
handelsbalancen
Indtægter fra udlandet er faldet med over 200 millioner
kroner i 1990
NUUK - For andet år i
træk kan Grønland vise
et overskud på handels-
balancen. Overskuddet
for 1990 var på
93.355.000 kroner, mens
Grønland i 1989 havde et
overskud på 140.979.000
kroner. Et fald på 57 mil-
lioner kroner.
11990 blev der indført va-
rer for i alt 2.692.116.000
kroner, mens der for 1989
blev indført 2.914.960.000
kroner. Udførsel af varer
faldt ligeledes med omkring
300 millioner kroner. 11990
havde man udførsel af råva-
rer på ialt 2.785.471.000
kroner. I 1989 var den på
3.055.940.000 kroner.
Det samlede indførsel er
faldet med ca. otte procent i
forhold til 1989, mens den
samlede udførsel af faldet
med ca. ni procent. Dette
forhold bevirker, at Grøn-
land for året 1990 har haft et
overskud på ca. 93 millioner
kroner.
Faldet i eksporten skyldes
hovedsageligt et fald i eks-
porten af malm, som følge af
den gradvise indstilling af
malm brydning og endelige
lukning af minen i Maarmo-
rilik i midten af 1990.
Trods en mængdestigning
på ni procent i eksporten af
rejer er den samlede værdi
for rejeeksporten stort set
uændret på grund af et pris-
fald på frosne rejer. Gen-
nemsnitsprisen på frosne
rejer er faldet, fordi der er
solgt flere af de små »billige«
rejer og færre af de store
»dyre« frosne rejer. Endvi-
dere har der været tale om
et kursfald på den japanske
yen. Det samlede værdifald i
eksporten af rejer, fisk m.m.
skyldes især, at mængden af
torsk er faldet med 46 pro-
cent i forhold til 1989. Fal-
det i eksporten har især fun-
det sted på de tyske, svenske
og japanske markeder.
Importen af næringsmid-
ler som grisekød, kyllinger,
grøntsager mv. er faldet
med godt 65 millioner kro-
ner i 1990 fra 401.776.000 til
333.939.000 kroner.
Også drikkevarer og to-
bak har også været falden-
de. I 1989 importerede
Grønland for 148.824.000
kroner, mens der i 1990
»kun« blev importeret for
113.245.000 kroner. Til gen-
gæld blev der også mærket
til stigningen af oliepriser
her i Grønland. 11989 brug-
te man 277.605.000 kroner
til brændsel og smøreolie,
mens man for 1990 brugte
323.983.000 kroner.
Eksporten af fisk og rejer
mv. faldt også. I 1989 blev
der eksporteret for
2.326.863.000 kroner og i
1989 blev der eksporteret for
2.382.234.000 kroner. Et
fald på omkring 56 millioner
kroner.
Af ikke-spiselige eksport-
varer blev der eksporteret
366.226.000 millioner kro-
ner, mens der for året 1989
blev eksporteret for
572.203.000 millioner kro-
ner. Et fald på 206 millioner
kroner, som udelukkende
skyldes lukningen af Maa-
morilik.
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Nipi ilorpianniittoq tusaa-
juk, piviusulli puigorniaqi-
nagit, taamaalioraluaruim-
mi malugissutsitit kisiisa
tunngavigalugit ingerlalis-
sagavit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Lyt gerne til din indre stem-
me, men glem ikke virkelig-
heden, så det ikke kun er din
intuition, der styrer dig.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Ikinngutit asasat eqqun-
ngitsumik piumanngikkuk-
ku oqalulersinnak eqqar-
saqqaartarit. Kukkuguilli
iluarsinissaa ajornartoru-
jussuusinnaavoq.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Tænk dig om, inden du ta-
ler, så du ikke gør en kær
ven uret. Er skaden allerede
sket, så er den svær at råde
bod på.
O QIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Suut tamarmik ajunngitsu-
mik ingerlassapput siun-
niussatit ileqqutillu malillu-
git ingerlaguit. Taakku sak-
kukilligukkit sukkasuumik
malunniutissapput - ingam-
mik suliffinni.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Alt kommer til at gå godt,
hvis du følger dine egne høje
idealer og vaner. Slækker du
på dem, vil det hurtigt kun-
ne mærkes - specielt på dit
arbejde.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Allat isumagittarnerat tuk-
kusuujunerallu taamaattus-
satut isumaqarfigeqinagu.
Tamakkuninngarpiarmi in-
nimiginninnginneq kingu-
sinnerusukkut assortuussu-
taalersinnaavoq.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Imminut ilorrisimaartigit.
Eqiingaguit tamanna ihn-
nut akeqassanngilaq, allaal-
lumi inuit soqutiginartut
nutaat naapissinnaavatit.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Und gerne dig selv nogle go-
de stunder. Er du årvågen,
behøver det ikke koste dig
noget, og du vil oven i købet
kunne træffe nye interes-
sante mennesker.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Suliami ataatsimoorussami
ersoqatiginninnermut piu-
massuseqarnerit takutiguk.
Illit pissusilersornerpit su-
leqatitit ilinnik issuaatilis-
savai, tamannalu kikkut ta-
marmik iluaqutigissavaat.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Vis din vilje til at være soli-
darisk omkring et fælles ar-
bejde. Din væremåde inspi-
rerer kolleger til at handle
på samme måde, og alle vin-
der ved det.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Isikkut maannakkorpiaq al-
lanut nuannaartorinartoru-
jussuuvoq, aningaasaqami-
arnerilli taamatut kusanar-
tiginani. Akisussaaffimmik
naammassisinnaanngisan-
nik tigusiniaqinak.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Dit udseende præges i øje-
blikket af en overvældende
udstråling, men din økono-
mi er måske ikke Uge så flot.
Påtag dig ikke noget, som du
ikke kan leve op til.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Ikinngutigilluakkat ernu-
masorujussuanngorsinnaa-
voq isumaqaleruni suleqati-
giinnersi inuttut misigissut-
sinit sunnerneqarnerunani
aningaasanik tunngaveqar-
nerusoq.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Sunnertianngissuseq taku-
tinneqarsinnaavoq kinaas-
suseq allanngortinngikkalu-
arlugu. Ingasattajaamerus-
saarli taamaahornikkut pin-
gaartilluinnagaq annaa-
gaanni.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Det kan være beundrings-
værdigt at vise uberørthed
og samtidig beholde sin
identitet. Men det kan være
at gå for vidt, hvis man der-
ved mister noget, som man
sætter stor pris på.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Ilinnut pitsaanerpaasarpoq
eqqissisimanartumiinneq
ikinngutillu kamagittartut
akornanniinneq. Nalunngi-
sat sukalasuut suulluan-
ngitsunillu pingaartitsival-
laartut pissutissaqanngitsu-
mik nikallungatilerpaatsit.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Du har det bedst ved at hol-
de dig til rolige steder og
overbærende venner. Ag-
gressive og pedantiske be-
kendte gør dig mismodig
uden konkret grund.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Inoqutigiinni assortuuttut
akomanni peqqusiileqinar-
tumik akunnermihuttaria-
qarputit. Kukkuallakkuit
pilikannersuaqahssaaq.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Du må tage del i en pinlig
balancegang meUem stri-
dende parter i famihen. Går
du galt i byen, vU der bhve
en vældig ballade.
AALIS AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Avatangiisivik pisarnermit
orniginarnerutippaatsit, ar-
namulU angummuUuunniit
sunniunnerpit aapparisat
sangiatsilaalerluguluunniit
ningartilaalersinnaavat.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Tag ikke andres velvilje og
generøsitet for givet. Netop
manglen på respekt på dette
punkt kan føre til stridighe-
der senere.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
En god ven kan bUve meget
bekymret, hvis han eller
hun får indtrykket af, at je-
res samarbejde bygger mere
på penge end på menneskeh-
ge følelser.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Dine omgivelser opfatter dig
mere tiltrækkende end sæd-
vanhgt, og de indtryk du gør
på det modsatte køn, kan gø-
re din partner en lille smule
jaloux.