Atuagagdliutit - 05.04.1991, Qupperneq 7

NR. 38 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Hashi sumut piva?
Suliassaq hashimut tunngasoq politiit ingerlateqqeriarneq sapilerunarpaat
NUUK(KR) - Issatsiaq tu-
sarparput suliassat Ka-
laallit Nunaanni hashi-
mut tunngasut anner-
paartaat suliarineqaler-
simasoq, inuit arfinillit
sapaatit akunnerini pi-
ngasuni isertitsisarfim-
miitinneqarlutik, Rigs-
politiets Rejsehold tiki-
sinneqarlutik Nuummi-
lu »pinerlunniartartut«
sunnguamilluunniit
oqaaseqarumajunnaar-
lutik. Naallu AG-ip paa-
sisai malissagaanni inuit
marluk eqqartuussaa-
reersimagaluartut taa-
maattoq suliassaq maan-
nakkut ingerlaqqeriar-
fissaarussimasutut isik-
koqalersimagunarpoq.
Politiillu aperineqaraa-
ngamik akiinnartarput:
Oqaaseqarsinnaanngila-
gut.
Inuit taamanikkut kisi-
miitillugit mattunneqartut
ilaat unnerluutigineqaratik
maanna iperagaasimaler-
put, nassuaanneqarsimana-
tillu suna pillugu kisimiiti-
taallutik sapaatit akunneri-
ni pingasuni mattussaasi-
masimanerlutik. Politiit su-
nik paasisaqarsimanertik
suliassallu sumut tunngas-
suteqarnera suli oqaatigiu-
manngikkallarpaat. Tusar-
fiilli AG-mut oqaatigaat, po-
litiit oqaaseqarumanngin-
nerannut pissutaasoq tas-
saasoq, taakku nassueruti-
giumanngimmassuk sulias-
saq sorsuakkiarisimasartik
ilimagisimasaminnit suun-
nginnivararsuusoq.
NN eqqartuussaavoq
Sapaatit akunnerisa pinga-
sut matuma siornatigut
AG-mi allappugut suliassaq
hashimut tunngasoq taanna
suliassamut »Kangerlussu-
armut tunngasumut« at-
tuumassuteqannguatsiar-
toq. Ullumikkullu ilimanar-
sigaluttuinnarpoq ilumut
taamaassimasoq. NN,
qaammaterpaaluit matuma
siornatigut Kangerlussuar-
mi politiit qimmiannit has-
hisiortartumit paasisoorne-
qartoq, maanna AG-ip paa-
sisai naapertorlugit eqqar-
tuussaareersimalerlunilu
Pinerluuteqarsimasunut
Isertitsisarfimmut Nuum-
miittumut isertinneqarsi-
malerpoq.
AG-illu paasivaattaaq
aamma inummik allamik
eqqartuussaasoqarsimasoq.
Aasianneersuunerarneqar-
tumik. Sapaatit akunnerisa
marluk matuma siornatigut
AG-ip saqqummiuppaa,
Nuummi suliaq hashimut
tunngasoq aammattaaq Aa-
siannut attuumassuteqar-
toq, eqqartuussaasimasorlu
taanna tassunga atassute-
qaataasimannguatsiarpoq.
Eqqartuussivimmi allat-
tukkat ajornanngitsumik
takuneqarsinnaasaraluar-
put, suliassalli taakku ma-
toqqasumik suliarineqarsi-
mammata eqqartuussivim-
mi allattukkat takuneqar-
sinnaanngillat.
Suliassat eqqartuussissu-
tigineqarsimasut marluk ta-
marmik »nutaajunngillat«.
Paasisinnaasimanngilarpul-
li eqqartuunneqartut mar-
luk suliassamut attuumas-
suteqarsimasunik allanik
saqqummiussaqarsimaner-
sut.
Aneqqereerput
Kalaallit Nunaanni Angala-
titsivimmi sulisut ilaat pi-
ngasunngornermi februarip
27-ianni suliffianut aane-
qarpoq tigusarineqarlunilu.
Taassumallu suliffimmini
ittua, Bjørn Brieghel, kingu-
sinnerusukkut pohtiinit ili-
simatinneqarpoq, sulisua
ikiaroornartulernermut in-
atsimmik unioqqutitsisima-
sutut pasineqarlunilu sa-
paatit akunnerini pingasuni
kisimiitillugu mattusimane-
qartussanngortitaasimane-
rarlugu.
Suhsoq taanna ataasin-
ngornermi martsip 25-ianni
suliffunminut uterpoq. Ipe-
ragaasimavoq, eqqartuus-
sassanngortinneqarsiman-
ngilarlu.
Kield-Gustav Erichsen
eqqartuussissuserisuuvoq
arlaleriarlunilu illersuisuu-
sarsimalluni. Politiillu sa-
paatit akunnerini pingasuni
kisimiititsillutik mattusi-
matitsisimanerat pillugu
taanna imatut oqarpoq:
- Mattussisimanissamut
tunngavissaarukkaangat
mattusimaneqartut iperar-
neqartarput. Taavalu politi-
it unnerluussisuusullu aala-
jangigassarilertarpaat un-
nerluutiginninnissamut
tunngavissaqarnersoq. Paa-
sineqarpat kisimiititsilluni
mattusimatitsineq tunnga-
vissaqarsimanngitsoq, taa-
va tunngaveqanngitsumik
parnaarussaasimasimaneq
pillugu taarsiisoqarsinnaa-
lersarpoq. Taarsiissutit
annertoorsuusanngillat,
taarsiissuteqarnikkulli kuk-
kusumik iliortoqarsimanera
parnaarussaasimasumut
inunnullu allanut ersersin-
neqartarpoq. Tamatumanili
pingaaruteqartoq tassaa-
voq, uanga illillu aamma
taamatut pineqaratarsin-
naagatta. Qularutissaan-
ngitsumimmi taamatut pi-
neqarneq inunnut taamatut
pineqartunut sakkortooru-
jussuusarpoq, eqqaamasari-
aqarporlu inuit taakku eq-
qartuunneqarsimanngim-
mata, Kield-Gustav Erich-
sen AG-mut oqarpoq.
Angerlarsimaffik
aserugaq
Sapaatit akunnerisa pinga-
sut matuma siornatigut
AG-ip oqaluttuaraa taxar-
titsisartoq, suliassamut tas-
sunga tunngatillugu politii-
nit tigusarineqarsimasoq.
Taassumap unnerluutigi-
nissaanut tunngavissaqan-
ngimmat politiit taanna ul-
lualuit qaangiutiinnartullu
iperarsimavaat. Taassumal-
lu kisimiitillugu mattusima-
neqarsimaneranut pissuti-
tuaasimagunarpoq, taanna
najukkamini inisimasoqar-
tarsimammat kingusinne-
rusukkut tassanngaannar-
tumik nunanut allanut aal-
lartarsimasunik. Taxartar-
tup angerlarfigaa angerlar-
simaiTmi, matua aserorne-
qarsimasoq ilisimatinneqar-
simanngilarlu suna pissuti-
galugu Pinerluuteqarsima-
sunik Isertitsisarfiup naq-
qata iluani mattusimane-
qarsimanerluni.
AG-ip arlalinniit paasisai
naapertussagaanni, politiit
suliassaq hashimut tunnga-
soq taanna ingerlateqqeri-
arneq sapilersimavaat. Al-
laammi arlallit oqaatigaat,
suliassaq taanna assorujus-
suaq ingasattajaarunneqar-
simasoq. Politiit pasilliutaat
tunngavissaqarsimanngin-
nguatsiarput, tamatumun-
ngalu ersiutaannguatsiar-
poq inuit tigusarineqarsi-
magaluartut ilaasa unner-
luutigineqaratik maannak-
kut iperarneqareersimaler-
nerat.
Politiit aperineqaraanga-
mik naatsumik akiinnartar-
put:
- Suliassamut tunngasu-
mik oqaaseqarumanngillu-
innarpunga. Oqaasissaqan-
ngilanga, politimesterip tul-
lia Jens Henrik Højbjerg
oqarpoq.
Sagen der blev væk
i hashtågerne
Politiet er tilsyneladende ikke nået ét skridt videre i den store hashsag
NUUK(KR) - For tre uger
siden lignede det den
største hashsag i Grøn-
lands historie med seks
mennesker anbragt i iso-
lation i tre uger, assi-
stance fra Rigspolitiets
Rejsehold og fuldstæn-
dig tavshed i Nuuks »un-
derverden«. I dag ligner
sagen mest af alt en fu-
ser, til trods for at politi-
et, såvidt AG erfarer, har
fået to personer dømt i
sagen. Men politiet siger,
når man spørger til sa-
gen: Ingen kommenta-
rer.
Flere af de personer, som
dengang blev isolations-
fængslet, blev sat fri uden
nogen form for sigtelse eller
forklaring på, at de skulle
tilbringe op til tre uger i iso-
lation. Politiet ønsker stadig
ikke at indvie nogen i, hvad
de har eller har haft fat i.
Kilder siger til AG, at politi-
ets tavshed kan skyldes, at
de ikke har lyst til at ind-
rømme, at den stort opslåe-
de sag var en storm i et me-
get lille glas vand.
NN dømt
For tre uger siden skrev AG,
at hashsagen tilsyneladende
har forbindelse til den så-
kaldte »Kangerlussuaq-
sag«. I dag tyder meget på,
at det forholder sig sådan.
NN, som for flere måneder
siden blev afsløret af politi-
ets hashhund i Kangerlus-
suaq, er nu såvidt AG erfa-
rer, blevet dømt, og er i gang
med afsone sin dom i Anstal-
ten for Domfældte i Nuuk.
Så vidt AG erfarer er end-
nu en person blevet dømt i
sagen. Det drejer som om en
person fra Aasiaat. For to
uger siden kunne AG afslø-
re, at hashsagen i Nuuk hav-
de forbindelser til Aasiaat,
og den dømte person er tilsy-
neladende dette bindeled.
Normalt er domsudskrif-
ter tilgængelige for offent-
ligheden, men i de to tilfæl-
de er sagen så lukket, at
domsudskrifterne ikke må
offentliggøres.
De to sager, hvor der er
faldet dom, er begge »gam-
le« sager. Det har ikke været
muligt at få bekræftet, om
de to dømte skulle have af-
sløret andre involverede i
sagen.
Ude efter tre uger
Onsdag den 27. februar blev
en medarbejder på Grøn-
lands Rejsebureau anholdt
på sin arbejdsplads. Senere
kunne hans chef, Bjørn Bri-
eghel, kun få et vide hos po-
litiet, at hans medarbejder
var tilbageholdt i isolation i
tre uger og sigtet efter nar-
kotikaloven.
Mandag den 25. marts
vendte medarbejderen så til-
bage til sin arbejdsplads.
Han var løsladt, og der fore-
ligger ingen sigtelse mod
ham.
Kield-Gustav Erichsen er
advokat og har en lang ræk-
ke forsvarssager bag sig. I en
kommentar til politiets
fremgangsmåde ved den tre
uger lange isolationsanbrin-
gelse siger han:
- Systemet er sådan, at
folk skal løslades, når der ik-
ke længere er grund til at
tilbageholde dem. Derefter
er det op til politi og ankla-
gemyndighed, om der skal
opretholdes en anklage.
Hvis det viser sig at isola-
tionsanbringelsen var
grundløs, kan man få erstat-
ning for ubegrundet fængs-
ling. Det er ikke noget stort
beløb, men erstatningen
skal vise over for den fængs-
lede og omverdenen, at der
var tale om en fejl. Men det
helt centrale er jo, at både
du og jeg kan komme ud for
det samme. Der er ingen
tvivl om, at det er et stort
indgreb over for folk, og
man skal jo huske på, at folk
ikke er dømt, siger Kield-
Gustav Erichsen til AG.
Raseret hjem
For tre uger siden kunne AG
også fortælle historien om
taxachaufføren, som blev
anholdt af politiet i den sam-
me sag. Ganske få dage efter
måtte politiet lade ham gå,
de havde ikke noget på ham.
Tilsyneladende var den ene-
ste grund til, at han blev iso-
leret, at han i en periode har
haft en logerende, som plud-
seligt rejste ud af landet. Til-
bage stod taxachaufføren
med et raseret hjem, en
smadret fordør og ingen for-
klaring på, hvorfor han
skulle en tur i kælderen på
Anstalten for Domfældte.
AG erfarer fra flere af hin-
anden uafhængige kilder, at
politiet ikke er kommet ét
skridt videre i hashsagen.
Flere siger ligefrem, at hele
sagen er stærkt overdrevet.
Der har tilsyneladende ikke
været noget hold i politiets
mistanker, og det bekræftes
af det faktum, at flere af de
personer, som har været til-
bageholdt, er løsladt uden at
være sigtede i sagen.
Når man spørger hos poli-
tiet lyder den korte besked:
- Jeg vil ikke sige noget om
sagen overhovedet. Jeg har
ingen kommentarer, siger
vicepolitimester Jens Hen-
rik Højbjerg.
Allakkat
akitsorput
Timmisartukkut nassiussineq
akisunerulerpoq
NUUK(KR/MB) - Timmisartukkut nassiussinermi
akit Kalaallit Allakkeriviata poorskip kingornatigut
qaffassimavai. Allakkat nalinginnaasut 4 kroneqaan-
nassapput allakkalli anginerusut oqimaannerusullu
akisunerulersinneqarsimapput. Poortukkat timmi-
sartukkut nassiunneqartut akitsuutaat qaffatsinne-
qarsimagami.
Nassiussinermi akit allanngortinneqarsimaneran-
nut Kalaallit Allakkeriviata Grønlandsflymut SAS-
imullu nutaamik isumaqatigiissuteqarsimanera pis-
sutaavoq. Allakkat nassiussisumuut tigusisussamut
ingerlaarnerminni timmisartumiit timmisartumut
allamut nuunneqartarnerat allakkeriviup nammi-
neerluni akilertarsimagaluarpaa. Maannali nuutsi-
neq ataaseq kisimi akilerneqartar tussanngorpoq, taa-
maattumillu akit qaffatsinneqarsimapput.
Matussutissat
Akit nutaat imatut aalajangersarneqarsimapput, Ka-
laallit Allakkeriviata allakkanik poortukkanillu as-
sartuinermini aningaasartuutigisartagai tamarmik
tamakkiisumik matussuserneqartartussanngorlugit.
Kalaallit Nunaanni allakkat imatut akitsorput:
* allakkat 20 aamma 100 gram akornanniittut: 6,50
kroniniit 7,25 kroninut,
* allakkat 100 aamma 250 gram akornanniittut: 13
kroniniit 14,50 kroninut, * allakkat 250 aamma 500
gram akornanniittut: 23 kroniniit 26,50 kroninut,
* allakkat 500 aamma 1000 grammit akornanniit-
tut: 36 kroniniit 43 kroninut.
Allakkat timmisartukkut Danmarkimut nassiussat
aamma akitsorput. Soorlu allakkat 500 aamma 1000
gram akornanni oqimaassusillit, siornatigut 51 kro-
neqarsimagaluartut maannakkut 58 kroneqalerput.
Allakkat timmisartukkut nassiussat kisimik akit-
sorput. Kalaallit Nunaanni nassiussinermut tapiissut
17,75 kroniniit 18,50 kroninut qaffalluni. Danmarki-
mut nassiussinermi akit tapiat allanngunngilaq.