Atuagagdliutit - 15.05.1991, Side 3

Finn Breinholt Larsen: Inuunermi suut aporfissanngorsimasiit imigassarlu ataatsimoor-
tinneqassanngivipput nukersorniarnikujunnermik kinguneqartarmata. (Assersuutigalugu
assiliisoq: Helga Kleist)
Finn Breinholt Larsen: Konfliktfortrængning og alkohol er en farlig blanding, der let fører
til vold. (Modelfoto: Helga Kleist)
Volden lurer under
fredelig overflade
Konfliktforskeren har kigget på det grønlandske samfund
NUUK(LRH) - Finn
Breinholt Larsen, Disi-
matusarfik, har igennem
flere år forsket i proble-
met Vold i Grønland, og
da han første gang gen-
nemgik etnografiske kil-
der fra den første kon-
taktperiode i Vestgrøn-
land, efter 1721 og Øst-
grønland, efter 1884,
blev han slået af en tilsy-
neladende modsætning.
- Gang på gang beskrives
de grønlandske eskimoer
som næsten ekstremt fredli-
ge i deres daglige omgangs-
form. De samme kilder næv-
ner et stort antal drab og
drabsforsøg. Fordi beskri-
velsen af »den fredelige eski-
mo« blev gentaget så ofte,
følte jeg mig overbevist om,
at der faktisk var tale om et
fremtrædende adfærdstræk
i det traditionelle grønlands-
ke samfund, siger Finn
Breinholt Larsen.
Finn Breinholt Larsen
mener, at den fredelige om-
gangsform ikke var et ud-
tryk for manglende konflik-
ter, men for en bestemt må-
de at håndtere konflikter på.
Han mener, at grønlændere
undviger konflikterne eller
for trænger dem.
- Netop fordi konflikterne
ikke blev bearbejdet, lå de
som tikkende bomber under
mange personlige relatio-
ner, og hvis selvbeherskel-
sen af en eller anden grund
svigtede kunne hengemte
konflikter pludselig komme
op til overfladen og eksplo-
dere i voldelige handlinger.
Konfliktfortrængning
som dominerende brug til
løsning af konflikter kunne
derfor producere et meget
voldeligt samfund med en
meget fredelig overflade.
Alkohol og vold
Da Finn Breinholt Larsen
nogle år senere flyttede til
Grønland, regnede han med,
at dette problem, han havde
observeret i de etnografiske
kilder, ville have løst sig, el-
ler ikke længere ville været
til stede.
- Stik imod mine forvent-
ninger, opdagede jeg, at den
konfliktundvigende, ikke-
konfronterende adfærdsstil
trivedes i bedste velgående,
på trods af mere end 250 års
vestlig påvirkning.
- Jeg stødte derefter til-
fældigt på en artikel om
sammenhængen mellem al-
kohol og aggressivitet. Ar-
tiklen resummerede nogle
centrale tendenser i de sene-
ste års forskning i det emne
og påpegede, at der ikke rig-
tigt er noget, der tyder på, at
indtagelse af alkohol som så-
dan gør en person aggressiv,
men at kombinationen af al-
kohol og oplevelsen af fru-
stration øger aggressionsni-
veauet - i hvert fald hos for-
søgspersoner i kontrollerede
laboratiorieforsøg.
- Jeg fik den tanke, at net-
op den konfliktfortrængen-
de adfærd, der er så udbredt
blandt den grønlandske be-
folkning, producerer den
mentale tilstand, der fører
til aggressivitet ved indta-
gelse af alkohol. Konflikt-
fortrængning og alkohol -
især store doser af alkohol -
er en farlig blanding, der let
fører til vold.
Samme oplevelse gav
Finn Breinholt Larsen den
ide, at mange drikkesitua-
tioner i Grønland opfattes
som noget, der er afsondret
fra det daglige liv.
- Drikkeanledninger kun-
ne netop bruges til at give
udtryk for aggressive følel-
ser. For når man er fuld, be-
finder man sig i en tilsatnd,
en særlig slags socialt rum,
hvor ens handlinger ikke
umiddelbart har konse-
kvenser for de relationer,
man har til sine medmenne-
sker i ædru tilstand. Adskil-
lelsen er for nogen så total,
at erindringen fra den påvir-
kede tilstand ofte ikke føres
med over i den ædru til-
stand.
Vild drikkestil
- Bevidst eller ubevidst drik-
ker man sig fuld for at lå en
lejlighed til at komme af
med de forskellige ophobede
frustrationer og konflikter,
som man bærer rundt på fra
sit ædru liv. Her er måske
samtidig forklaringen på
den »vilde« drikkestil, der så
tit kan observeres i Grøn-
land. Jo vildere man drik-
ker, jo mere effektivt slipper
man ud af den sfære, hvor
den ikke-konfronterende
adfærd er påbudt. Her har vi
efter min mening virkelig en
voldsmaskine.
- Men der skal naturligvis
være noget brændstof til at
fyre op under maskinen, og
jeg mener at jalousi, mands-
dominans og opbrud i køns-
rollemønstret, kønsidenti-
tets-konflikter, sociale føl-
ger af drikkeriet og etniske
og sociale spændinger er væ-
sentlige grunde til konflikt-
fortrængning.
- For at løse problemerne
omkring konfliktfortræng-
ningen, ser jeg som den ene-
ste mulighed, at også grøn-
lændere lærer at diskutere
deres problemer. Og her me-
ner jeg at man bør gå ind i
folkeskolen og lære børn at
tale om deres følelser, lige-
som de skal lære at bryde
ind i andres konflikter.
Taamak kamaja-
tiginngillat
Kalaallit nukersorniakujuttuusorisaasarput, tamannali
eqqunngilaq
NUUK(LRH) - Ilisimatu-
sarfimmi atorflllip Finn
Breinholt Larsenip ukiu-
ni arlaqalersuni misissu-
iffigisimavaa sooq Kitaa-
miut nukissorniakujul-
lutik inatsisinik unioq-
qutitsisarsimanersut.
1721-imiit 1884-imut, uki-
ullu taakku kingomi,
misissuereerluni isum-
mani uniorterujussuar-
simavaa.
- Kalaallit allaaserisani
oqaatigineqartuartarput
inorersorsuusut, taamaak-
kaluartorli inuusut »persu-
aatsut« aamma allaatigine-
qartarlutik; misissuininnilu
paasisoraara inuusaatsit
taakku kattuffiannilusooq
kalaallit inuusaaseqartut,
Finn Breinholt Larsen oqar-
poq.
Finn Breinholt Larsen
isumaqarnerarpoq persu-
aatsuuneq allamiunit sun-
nertissimanermit patsise-
qanngitsoq, arlaannilli
akimmisaarutaasinnaasu-
nik nalaataqartarnermi pis-
susitoqaaginnarsimagunar-
toq. Isumaqarpoq kalaallit
nalaannerlutatik akissorni-
anngikkaangamikkik nipa-
ngiutiinnartaraat.
- Tamatumunnga pissu-
terpiaassaaq qanoq ilioriar-
nissartik nalusarmassuk,
qamanilu kamassaatitut pi-
giliutiinnartarlugit, piflis-
sanngorpat saqqummigas-
sat. Nununeq ajornarsivip-
pat.
- Nunusarneruna inunni
eqqissisimalluinnarlutik
inuusuugaluaniluunniit si-
meersoorfiusartoq uloria-
narluinnartoq.
Imlgassaq
annersaasarnerlu
Finn Breinholt Larsen qa-
ngatsiaq Kalaallit Nunaan-
nut nuukkami oqaluttuari-
saanermilu paasisani naa-
pertorlugit isumaqarsiman-
ngikkaluarpoq suliareriik-
kani nangeqqinneqassasut.
• Kingusiinnakkulli paasi-
vara sunaaffa ukiuni ki-
ngullerni 250-ini Europap
Kitaamiuinik taasakkatsin-
ni allanngoriartorneq taa-
mak annertutigisimasoq.
- Qujanavissumilli naam-
mattoorsimavara allaaseri-
saq imigassamut tassungalu
atatillugu nukissorniaku-
juttarnermut tunngasoq.
Tamatumanili paasinaqqin-
naarpoq toqqaavissumik
imigassaq patsisaasarsi-
manngitsoq, kisiannili imi-
gassartorsimaneq allatigul-
lu soorlu isornartorsiugaa-
simaneq uisimanarneruler-
tarsimassasut.
- Isumaqarpunga kalaallit
pisamermittut kisittarner-
tik pissutigisimassagaat, su-
kas aatigiinnar tars imassal-
lugulu imigassartornermik-
kut. Imigassartorpallaane-
runa inuttullu ajornartorsi-
uteqarneq ataatsimoortis-
sallugit ulorianartorsuit,
kam as saaru titu t oqaatigiin-
narneqarsinnaagamik.
Finn Breinholt Larsen
isumaqarnerarpoq kalaallit
imernerarneqarpallaarne-
rat patsiseqartinneqarpal-
laartartoq inuiaqatigiin-
ngooq ikippallaaqigamik
pissusilersuutigisartagaan-
nik.
- Inuit pissusilersortarne-
rannut soorunami imertar-
neq patsisaanngitsuunngi-
laq; inummi imersimasoq
inuttut atugarisani pillugit
aatsaat sassaartarnialersar-
poq, imersimatinnani iser-
tani saqqummiussinnaan-
ngorlugit. Kisianni tassa
imersimasut silattoraanga-
mik sassartaarniarusugun-
naartarput.
Vild drikkestll
- Akimmifiiit anigorniaan-
narlugit imertarneq assi-
giinngitsuusinnaasarpoq,
silatutilluni ilumikkiussa-
nik anitserusunnerusarlu-
ni. Anersa tamanna pissu-
taasannginnerpa kalaallit
oqaatigineqartarmata ajor-
nartorsiutiminnik aniguini-
aannarlutik sinnilissuarmik
imertarnerannut? Immaqa-
mi uppernarsaatissanut
ilaasinnaagaluarput silaan-
narmi ernguttartorpassuit.
Tamannalumi ileqquliutiin-
narneqarsimavoq; sumi su-
nilu imernissaq pineqarpal-
laalermat. Isumaqarpunga
tamanna naapertuilluinne-
runngivissoq.
- Kisianni soorunami su-
na ingerlasoq nukissamik
pisariaqartarpoq, isumaqar-
pungalu tamatumani naala-
gaavallaartartut ningartar-
neq sangiattarnerlu, an gu-
tit anneruniarumatunerat -
soorunalumi arnat, imertar-
nermut attuumassutilim-
mik inuit akornini qjornar-
torsiutit allallu killiliissu-
taasartut imigassar tortar-
nermik tunngaveqartitaan-
naat, apeqqutaatinnagu
inuttut qanoq suunniussin-
naaneri.
- Tamakku ajornartorsiu-
tit anigorneqarniassappata
isumaqarpunga aqqutissa-
tuaasoq kalaallit ilinniarta-
riaqaraat ajornartorsiutigi-
samik akunnerminni oqafli-
sigisinnaanissaat.
Europas største dyrehandel
Skriv eller fax 98 18 33 48
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
Kalaallit uuliamik
piginneqatigiiffiat
Uuliamit nioqqutissiat peqqumaasiveqarfimmit »POLAR-
OIL«-imit Kangerluarsorutsimiittumiit umiarsuartigut assar-
torneqartarput Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut, umiarsuit
atorlugit pajunneqarnissaminnut umiarsualivinni tankeqar-
feqartunut.
leverer olieprodukter fra importlageret »POLAROIL« i Fæ-
ringehavn med tankskib til grønlandske byer, der har havne-
tankanlæg for modtagelse af skibsforsyning.