Atuagagdliutit - 05.06.1991, Blaðsíða 5

NR. 62 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Skipperskole ajunngivippoq
All.: Barselaj Ezekiassen, Skipperskolemi forstanderi
AG nr. 56, sap.ak. 21’mi, un-
dervisningskonsulent Erik
Nicolaisen, Søfartsstyrel-
sen, isornartorsiuteqarpoq
Uinniarfiup pisortaasa ilin-
niartitsisutik ilinniaqqissip-
palaartanngikkaat. Erik Ni-
colaisenip ilaatigut uparuar-
paa pissutsit pitsaaneruga-
luarpata ilinniartut taa-
maallaat 5 procentii angu-
sinngitsoortassagaluartut -
ullumikkutut 50 procentiu-
natik.
Kisitsisilli taakku eqqor-
tuusimanngillat, tassami
Ilulissani Nuummilu soraa-
rummerniartut 45-simap-
put - taakkulu ilaasa 28-it
soraarummeernertik angu-
siffigisimavaat; ukulu aflat
12’it allatut ajornartumik
soraarummeeqqittariaqar-
put. Taamatut soraarum-
meeqqinniarunik qinnute-
qarfigissavaat Søfartsstyrel-
sen, tamannalu pissaaq so-
raarummeernermiit qaam-
mat ataaseq qaangiutsinna-
gu, imaluunniit kingusin-
nerpaamik soraarummeeri-
araluarnerminniit ukioq
qaangertinnagu. Taakkulu
soraarummeeqqinniartut
ilanngutissagaanni dump-
’ertartut ikilinerujussuus-
sapput.
Oqaatigineqarmat Ska-
gen Skipperskolemi kalaa-
leq soraarummeersimasoq
agguaqatiginnerani 10,6’isi-
masoq, oqaatigiinnarsinna-
vara Nummi an gusar ine-
qarsim ammat 10,4. Taa-
maattumik AG’mi qulequt-
siunneqarsimasoq » Skip-
perskole ajorluinnarpoq«
eqqunngilluinnarpoq.
Siorna 1989/90 ilinniarto-
qarsimavoq ukiuni kingul-
lerni tallimani pisarnermi-
sut, Ilulissani immikkoor-
tortaq aamma ilanngullugu.
Ukiumi atuarfiusumi 1989/
90 ilinniarfimmi pædagogi-
tut ilinniartitsisinnaasut
Nuummi arfiniliusimapput
Ilulissanilu marluk (for-
stander afdelingsleder aam-
ma områdeleder ilanngullu-
git). Ilinniartitsisut taakku
8-aasut ilaat 3 tikisitaasi-
mapput. Ukiorlu tamannar-
piaq angusaasimasut tul-
luusimaarnarpallaarsiman-
ngillat.
Ukiumi atuarfiusumi
1990/91 Ilinniarfik taamatut
amerlatigisunik ilinniartit-
sisoqarsimavoq, tikisitalli
aappaa 1.3.91 tunuarniute-
qarsimavoq napparsimanini
pissutigalugu. Imaappoq
ukiumi atuarfimmi 1990/91
kalaaliinnangajaviit ilinni-
artitsisuussapput; taman-
narpiarlu pissutigerpiarlu-
gu ilinniartut angusasrisar-
tagaat ukiunut siullernut
sanilliullugit annertuneru-
sarput. Taamaattumik
»misilittagaqanngitsunik
ilinniartitsisoqarnermik«
allanneq eqqunngivippoq.
Oqaatigineqarmat soraa-
rummeerutiginiagassaaga-
luit ilaat ilinniartitsissutaa-
simanngitsut nassuerutigi-
sariaqarpoq soorunami ta-
makku ilaat ataasiakkaat
ilinniartitsissutaasinnaasi-
manngimmata; ilaatigut
oqaasertaat allaasimallutik
ilinniartitsissussaagaluit
angalaneri/kursusemeri
pissutigalugit. Ilinniartit-
sissutissalli allat piumasari-
saasut annikinnerpaaffis-
saat ataannagit ingerlanne-
qarsimapput.
Kukkunersiuisoqarner-
mut atatillugu oqassaanga
ukiormanna ilinniartorisa-
gut ukiunut siusinnerusu-
nut naleqqiullugu sakkortu-
nerujussuarmik piumaffigi-
saasimammata, soorlu ilin-
niagassami »Søvejsregler«.
Ilinniartitsisut ilinniar-
teqqinneqartarnissaannut
atatillugu nalunaarutigissa-
vara Ilinniarfik ukiut ta-
marluinnaasa pædagogimik
ilinniartitsisunut kursuser-
titsisarmat, taamaaliortar-
nernilu imarsiornermut
ilinniarfiit Danmarkimiit-
tut suleqatigineqarluinnaq-
qissaarneqartarmata. Ta-
matumunnga uppernarsaa-
tigisinnaavara ukiormanna
ilinniartitsisugut tallimaa-
sut makkunani sungiusaq-
qissammata Fanø Navigati-
onsskole, Nordsø Centret
aamma Esbjerg Gummi-
bådsfabrik.
KSIP (Kultureqarnermi
Ilinniartitaanermi Suliffe-
qarnermilu Pisortaqartik)
aamma akuttunngitsunik
kursusertitsisarpoq, taa-
maattumik Seminaria ikior-
siullugu pædagogimik stu-
dieteknikimillu Ulinniartit-
sisamissaraluamik oqaase-
qaat pisariaqassanngilaq,
tamannami KSIP’p ingerla-
tilereemikuummagu.
Kiisalu oqaatigineqassaaq
taamaallaat ilinniartitsisut
nutaat pingasut pædagogisk
grundkursus suli ilikkarsar-
figisimanngimmassuk. Ta-
mannali ingerlanniameqa-
rumaarpoq KSIP suleqati-
galugu.
Ukiamimiit nutaavimmik
ilinniartitseriaaseqalernis-
samut atatillugu naatsor-
suutigisinnaavara, pingaar-
tumik angalanemut atillu-
gu Namminersornerullutik
Oqartussat aningaasartuu-
teqarnerulernissaat, tassa-
mi maannakkut ukiut pi-
ngasut soraarummersin-
naanissamut atorneqartari-
aqartarmata. Soorunami
maani aaqqissuunniartassa-
vagut Fagplaner, Pensum-
planer (Søfartsstyrelsip
kaajallaasitaa malillugu)
aamma Lektionsplaner ilin-
niartitsinernut nutaanut
atu gassat.
Naggasiullugu nuanna-
rinngilara avataaniit ilinni-
artitsisussatut aggersittak-
katta kalaallinik ilinniartit-
sisunik isorinnittarnerat,
allat oqaaseq »atorsinnaan-
ngillat« atorlugu.
Skipperskolen duer
Af: Barselaj Ezekiassen, Forstander på Skipperskolen
I AG nr. 56, uge 21, har un-
dervisningskonsulent Erik
Nicolaisen fra Søfartsstyrel-
sen kritiseret skolens ledel-
se for manglende efterud-
dannelse af lærerne. Erik
Nicolaisen påpegede endvi-
dere, at hvis undervisningen
havde været bedre, så var
det måske kun 5 procent af
eleverne, der havde dumpet
- og ikke 50 procent.
De nævnte tal er ikke kor-
rekte, idet ud af de 45 ind-
stillede elever - såvel fra
Nuuk som frallulissat-afde-
lingen - bestod de 28 elever,
og 12 elever bestod ikke ek-
samen i enkelte fag. Disse
sidstnævnte 12 elever har
ret til at aflægge omprøver.
Ansøgning herom skal ske
til Søfartsstyrelsen tidligst
en måned efter og senest et
år efter eksamensafviklin-
gen. Såfremt disse 12 elever
består en omprøve, vil den
reelle dumpeprocent være
lille.
Vedrørende udtalelsen
om, at den bedste eksamen
på Skagen Skipperskole blev
taget af en grønlandsk elev
med karakteren 10,6 i gen-
nemsnit, kan jeg fortælle, at
en elev her i Nuuk har op-
nået 10,4 i gennemsnitska-
rakter. Så overskriften i AG:
»Skipperskolen i Grønland
duer ikke« passer altså ikke.
I forrige sæson 1989/90
havde skolen det samme
klasseantal, som de 5 i dette
skoleår, incl. Ilulissat-afde-
lingen. I skoleåret 1989/90
udgjorde skolens pædagogi-
ske personale 6 i Nuuk og 2
i Ilulissat (inkl. forstander,
afdelingsleder og områdele-
der). Ud af disse 8 lærere var
de 3 tilkaldte danske lærere.
Desværre var eksamensre-
sultatet i denne sæson ikke
bedre set i forhold til resul-
tatet i år.
I sæsonen 1990/91 har
skolen haft det samme antal
lærere, hvoraf der har været
to tilkaldte (den ene fratråd-
te pr. 1.3.91 på grund af syg-
dom i familien). D.v.s., at
det meste af undervisningen
i skoleåret 1990/91 har væ-
ret gennemført af grøn-
landske lærere, og som
nævnt med et bedre resultat
i forhold til tidligere. Derfor
er udtalelsen om »uprøvede
grønlandske lærere« ikke
helt korrekt.
Med hensyn til udtalelsen
om, at der ikke er blevet un-
dervist i dele af det krævede
pensum, kan jeg oplyse, at
under eksamensforløbet har
man konstateret, at enkelte
afsnit i enkelte fag har væ-
ret forsømt. I sprogfagene
har der ligeledes manglet
gennemgang af lektion(er)
på grund af lærerens rejse/
kursusaktiviteter. Der øvri-
ge pensum er som minimum
gennemgået en gang.
Med hensyn til censore-
ringen skal jeg udtale, at
vurderingerne af elevernes
præstationer i år har været
noget strengere end tidlige-
re, specielt i faget »Søvejs-
regler«.
Vedrørende udtalelsen
om nødvendigheden af ef-
teruddannelse af skolens læ-
rere skal jeg meddele, at sko-
len hvert eneste år har ar-
rangeret kurser for det pæ-
dagogiske personale, speci-
elt i samarbejde med naviga-
tionsskoler i Danmark, og
kan nævne, at ligeledes i år
skal 5 lærere på efteruddan-
nelse på Fanø Navigations-
skole, Nordsø Centret og Es-
bjerg Gummibådsfabrik.
KSIP (Kultureqarnermi
Ilinniartitaanermi Suliffe-
qarnermilu Pisortaqartik)
arrangerer jævnligt interne
pædagogiske kurser, hvor-
for det i indlægget nævnte
forslag om samarbejde med
Seminariet om etablering af
pædagogiske kurser og kur-
ser i studieteknik er overflø-
digt, idet disse kurser allere-
de er etablerede i KSIP’s re-
gi-
Endvidere kan det oply-
ses, at kun 3 af de nye pæda-
gogiske medarbejdere ikke
har gennemgået et pædago-
gisk grundkursus. Et sådant
kursus vil blive afviklet i
samarbejde med KSIP.
Med hensyn til den kom-
mende helt ny uddannelse,
som skolen skal igang med
fra efteråret, kan jeg forud-
se, at denne vil blive temme-
lig dyr i rejseudgifter for
Grønlands Hjemmestyre,
idet uddannelsen giver mu-
lighed for, at den samlede
eksamen nu kan komme til
at strække sig over 3 år.
Skolen vil med glæde udar-
bejde Fagplaner, Pensum-
planer (ifølge Søfartsstyrel-
sens rundskrivelser) og Lek-
tionsplaner til den kommen-
de ny uddannelse.
Til slut skal jeg beklage, at
der desværre findes udefra
kommende deltids medar-
bejdere, som nedværdiger
grønlandske lærere, og bru-
ger ordene »duer ikke«.
Barselaj Ezekiassen.
Avanersuarmi
illukorsuit
All.: Naammagitaatsoq
Uagut aningaasarsiakitsuu-
sugut illukunilu ncyugaqar-
tuusugut naammagiunnaa-
vipparput.
»Nuutitat illukorsuit« ul-
luni kingullerni inissiatu-
ngooq taagomeqartut, uki-
ut 37-it ingerlaneranni akit-
soriartuinnartut, nammi-
nersornerullutingooq oqar-
tussanit akitsuiffigineqar-
tartut Kommuninillu illuu-
tigineqalersimallutik.
Tupinnaqaat taama suk-
katigisorsuarmik akitsori-
artuinnarmata, illunut nu-
taanut naleqqiutissagaanni
ussiitsorujussuupput, ajor-
put, akiinut naleqqutinngi-
vipput.
Nammineerluta ussiin-
nersui iluarsaatissanngik-
kutsigik imaluunnit allat
iluarsaattariallit allanit isu-
magineqarneq ajorput, aali-
gooq kommuninit illuutigi-
neqartut soqutigineqanngi-
vissut.
Nutarterneqanngisaanar-
put ussissarneqarnerluuniit
ajorput, ingammik asimio-
qarfinni tam akku illukut
atortakkavut isumagine-
qanngivissutut oqaatigine-
qarsinnaallutik misissorne-
qarnermi ajorput. Tamak-
kunani najugaqartuulluni
eqqarsaatersornartaqaaq
peqqinnissaq eqqarsaatigis-
sagaanni, aammalu oliea-
tornartorujussuullutik isse-
ruttornerani. Naak ilaanni
kissarsuut sakkortutikalua-
raanniluunniit imerpalasin-
naasut qerisut itersinaasar-
pugut, asaaniaraluarutta-
luunniit kisianniuna qeri-
soorluta ajorluinnarpoq.
Uffalu aam aku illut ilaat
kommunit illuutaanni listi-
qarfiisa akornisigut anorler-
tillugu persoq isaasoq inga-
sappallaaqaat.
Illunut akiliiff issat tikile-
ratassapput qaffasimallu-
tik, qaammammut 444,00
kr-niit 536,00 kr-nut, nuuti-
tat illukorsuinut ukiuni 37-
ni pisoqaassusilinnut oqor-
sarneqanngisaannartunut
ussiitsunut akiligassaavun-
ngooq.
Tam akku akiliutit su-
mummitaavaana atorneqar-
tartut?
Namminersornerullutik
Oqartussat aningaasanut
atornerlutanut taarrsiitin-
niarnerpaatigut?
Tam akku illupalaat ne-
qitsiullugit?
Eqqaamalluarpara uto-
qaat nuutitaasimasut
Landstinginingaaniit oqar-
figineqartarsimasut, nu-
taarssuarninngooq illutaar-
torumaartut, naak?
Utoqqartavut salloqitta-
gaajuarlutik, aali ataqqiner-
paasassaagaluit sullitassal-
lu.
Ullunut 14-nut 900,00 kr.
angunagu aningaasarsisar-
tuulluni akiliiniarneq ajor-
nakusoortaqaaq. Allaallumi
akiligassat uneraannarta-
lerlutik.
Iluameersunik sulliveqar-
tuunani oqaimaatsorsioma-
laanngitsuungilaq, ingam-
mik piniartuusuni. Qineq-
qusaarfissaq nallertorlu
bygderådenut, kommuni-
nut, landsstinginullu qineq-
qusaarumasut ingasalluin-
nalissaput pilerngutiisaana-
lerlutik. Sunamitaavaana
anguniar taraat??
Qinigaasimalerlutillu su-
liassaraluatik soqutigiun-
naartaraat, tamakku taa-
guutit taaguutitaariniaan-
nartarnerpaat sorsuartut
isigalugit?
Uffa qinersisartuminnut
ataqqinnillutik sullisisussa-
galuarlutik. Ssorajuttut isi-
ginagit.
Ajoraluaqaarli maani ava-
nerssuarmi aviiserput uni-
nikuugami, taamaatumillu
Atuagagdliutit aqqutigalu-
git allgaqalaarpunga. Na-
lunnginakku iluaagisat
suulluuniit Atuagagdliutit
aqqutigalugit allanneqar-
sinnaasut.
N eriuu tigissavarpullu
aviiserput Hainang ukiut
ingerlanerini saqqummeq-
qikkumaartoq.