Atuagagdliutit - 05.06.1991, Blaðsíða 13

BRF nunatsinni
taamaatippoq
Taarsigassarsiniartarfmp BRF-ip Kalaallit Nunaanni
ingerlatsinini unitsittariaqalerpaa
NUUK(LRH) - BRF-kre-
dit aalaj angersimavoq
Kalaallit Nunaanni taar-
sigassarsisitsisarnini
unitsinniarlugu. BRF-ip
tusagassiorfitsigut nalu-
naaruteqarluni tamatu-
munnga peqqut aaner ar-
paa, Kalaallit Nunaan-
niit taarsigassarsiniar-
tartut ukiuni kinguller-
ni 70 procentinik ikileri-
arsimanerat, peqatigitil-
lugulu aningaasartuu-
taasartut qaffariarujus-
suarsimanerat.
BRF-kredit nangilluni
ima allappoq: BRF-kreditip
taamatut taarsigassarsisit-
sisarnermik ingerlatsineq
aningaasatigut illersorne-
qarsinnaajunnaartutut isi-
gaa, akilersuisinnaajun-
naartoqartarnera akiitsu-
gallillu amerliartuinnarne-
rat BRF-kreditip aningaa-
sarpassuamik annaasaqaa-
tigisarsimammagu.
Ippassaq marlunngorner-
mi aaqqissuinitta naam-
massingajalernerani BRF-
kreditip aqutsisuunerini pi-
sortaq Knud Heinesen pi-
sortalluunniit tullia Lars
Andersen ajoraluartumik
naapissinnaasimanngila-
gut.
- BRF-kreditip Kalaallit
Nunaanniit tunuarnera as-
sut ajuusaamarpoq, ani-
ngaasaqarnermut naalak-
kersuisoq Emil Abeisen
oqarpoq.
Akllllnerlun-
nerunngitsut
- Tamatumunngalu innut-
taasut akiliiniamerlunne-
runerat Kalaallit Nunaata-
luuniit aningaasatigut ajor-
nartorsiornera pissutaan-
ngillat. BRF-kreditip nam-
mineq aningaasatigut ajor-
nartorsiuteqarnera unitsit-
sinermut pissutaavoq.
Ingerlatat suulluunniit ani-
ngaasatigut qjornartorsior-
fiuleraangata annikinneru-
sortaat unitserarneqaler-
sarput, uagullu BRF-kredit
annikinnerusortaraatigut,
Emil Abeisen oqarpoq.
Pingaartumik Dan-
markimi ingerlatsinerlior-
tarsimaneq pissutalluni
BRF-kredit aningaasatigut
ajornartorsiulersimavoq.
Danmarkimimi niuerfiit
ingerlanerliorput, tamanna-
lu aamma nunatsinnuttaaq
sunniuteqarsimavoq.
- Naak Kreditforeningen
Danmark aamma Nykredit
suli nunatsinni ingerlatsiga-
luartut taamaattoq qular-
nanngilluinnartumik ani-
ngaasaliisinnaasunik ami-
gaateqalerumaarpugut.
- Ajutuuvissornavianngi-
lagulli, naalakkersuisummi
aalajangernikuupput sa-
naartugassaagaluanut ki-
nguartinneqarsimasunut
aningaasaliissutissaagaluit
230 millioner kronit mis-
saanniittut piaartumik atu-
gassanngortinneqassasut,
taamaattumik naatsorsuu-
tigaarput taakku 1991-ip
92-iUu ingerlaneranni ator-
neqarumaartut.
Illulloqatiglinneq
BRF-kredit maanna aamma
nalunaarpoq, KalaaUit Nu-
naanni aningaasaleeqatigiil-
lutik illulioqatigiinniartu-
nut aningaasaleeqqinniara-
ni.
- Tamatuma aningaasa-
leeqatigiilluni illuliortitse-
qatigjittarnermut sunniu-
tissai paasiniaruttulersima-
vakka, illoqamermut tekni-
kimullu naalakkersuisoq
Kuupik Kleist oqarpoq.
- BRF-kreditiUi Kalaallit
Nunaanni ingerlatsiun-
naarnera qularnanngilluin-
nartumik nunatsinni ani-
ngaasaleeqatigiillutik illuli-
ortitsiniartunut sunniute-
qarnerpaajumaarpoq, tama-
tumali aningaasaleeqatig-
giilluni Ululiortitseqatigiit-
tarnermut sunniutissai
naatsorsoruttulersimagak-
kit sapaatipa akunnerani
tulliuttumi aatsaat erseq-
qissumik oqaaseqarsinnaa-
lerumaarpunga, Kuupik
Kleist oqarpoq.
Kuupik Kleistilli ilan-
ngullugu oqaatigaa ani-
ngaasaleeqatigiilluni illuli-
ortitseqatigiittarneq siunis-
sami ingerlaannassappat
aningaasaliifilu sinnaasunik
allanik pissarsiornissaq pi-
sariaqarumaartoq.
BRF lukker posen
BRF-kredit ser sig nødsaget til at indstille kreditgivningen
til Grønland
NUUK(LRH) - BRF-kre-
dit har besluttet at ind-
stille kreditgivningen til
Grønland. BRF-kredit
begrunder sin beslut-
ning i en pressemedde-
lelse i, at nyudlån de se-
neste par år i Grønland
er faldet med 70 procent
samtidig med, at omkost-
ningerne er steget bety-
deligt.
BRF-kredit skriver vide-
re: BRF-kredit finder det ik-
ke driftsøkonomisk forsvar-
ligt at fortsætte med at udlå-
ne, idet BRF-kredit har haft
store tab og hensættelser på
lån og et stigende antal re-
tancer.
BRF-kredits administre-
rende direktør Knud Heine-
sen eller vicedirektør, Lars
Andersen, var desværre ik-
ke at træffe i går, tirsdag, før
redaktionens lukning.
- Det er meget beklageligt,
at BRF-kredit trækker sig
ud af Grønland, siger lands-
styremedlem for Økonomi
Emil Abeisen.
Ikke dårlige betalere
- Men det er ikke fordi be-
folkningen er dårlige betale-
re, eller fordi Grønland er
ude i økonomiske proble-
mer. Det er simpelthen fordi
BRF-kredit er ude i økono-
miske problemer. Og forret-
ninger, der er ude i økono-
miske problemer, får altid
travlt med at skære ned i
randområder, og det er vi for
BRF-kredit, siger Emil
Abeisen.
- Det må simpelthen være
uheldige dispositioner for-
trinsvis i Danmark, der gi-
ver BRF-kredit økonomiske
problemer. Det danske mar-
ked har det jo ikke for godt,
og det har fået en afsmitten-
de virkning på Grønland.
- Men det er klart, at vi
kommer til at mangle den
finansieringsform, selv om
Kreditforeningen Danmark
og Nykredit fortsat vil have
forretninger i landet.
- Helt galt kommer det
dog ikke til at gå, for lands-
styret har jo besluttet sig
for, at cirka 230 millioner
kroner fra henlæggelser til
byggerier, som ikke er ud-
ført, snart vil blive brugt, så
vi regner med, at de bliver
brugt i løbet af 1991 og 92.
Andelsboliger
At BRF-kredit nu melder
ud, at den ikke længere vil
give kredit til Grønland, vil
få størst betydning for an-
delsbyggeriet i landet.
- Jeg er i øjeblikket i gang
med en egentlig afklaring
på, hvilke konsekvenser det
vil få for andelsboligområ-
det, siger Kuupik Kleist,
landdstyremedlem for Bolig
og Teknik.
- Men det er helt sikkert,
at BRF-kredits stop for kre-
dit til Grønland vil gå mest
ud over andelsbyggerierne
her i landet, men da jeg er i
gang med undersøgelser af
konsekvenserne for andels-
byggerierne, ønsker jeg ikke
at udtale mig om det, før en-
gang i næste uge, siger Kuu-
pik Kleist.
Kuupik Kleist tilføjer dog,
at det nu er nødvendigt også
at undersøge, hvilke alter-
native former for finansie-
ringer man kan finde frem
til i forbindelse med andels-
boligerne i fremtiden.
Stephen
Petersen
toquvoq
Ukioq 1923 Nuummi atu-
aleqqaariartorlunga pis-
sangaqalunga atuarfissat-
sinnut iserama alla tak-
unngilara Steffi, sunaaffa
klasselærerissarput.
Kingoma ukioq 1934
ukiakkut naqiterisussa-
tut ilinniariartorlunga
Qeqertarsuup naqiterivia-
nut iserama alla takun-
ngilara »Stiffi«.
Taamaniimiit suleqati-
giissimavugut kammalaa-
tigiittut kiisalu naalak-
kattut.
Steffip eqqaaneqaatis-
saasa pingaarnersaraat
nunatsinni atuagassiat
»Avannaamiup« »Atua-
gagdliutit«-llu nalimini
atuartuinut kukkunee-
rulluinnangaj allu git kuk-
kunersiortaramigit, taa-
maalilluni ataatami, Jo-
nathan Petersenip, oqaat-
sitta kukkuniisattumik
allanneqartarnissaannik
suliarsua nangissimallu-
gu.
Eqqaaneqamera ataq-
qinartuuli!
Hans Egede Berth elsen
Stephen
Petersen
er død
Da jeg i 1923 havde min
første skoledag i Nuuk,
gik jeg med spænding ind
i mit nye klasseværelse, og
den første jeg så var Steffi.
Det viste sig, at han skulle
være min klasselærer.
11934 begyndte jeg min
uddannelse som bogtryk-
ker i Nordgrønlands Bog-
trykkeri, og den første jeg
så, da jeg kom dertil, var
Steffi.
Siden dengang har han
været min overordnede og
ven.
Det vigtigste minde om
Steffi er hans store arbej-
de som korrekturlæser på
»Avannaamioq« og »Atu-
gagagdliutit«. Her videre-
førte han sin faders, Jo-
nathan Petersens, store
arbejde med at bringe et
fejlfrit sprog ud til befolk-
ningen.
Æret være hans minde.
Hans Egede Berthelsen
Stephen Petersen
Avannaata Naqiteriviani 1959-mi matunissaa tikillu-
gu pisortaasimasoq, tamatumalu kingoma Kujataata
Naqiteriviani ilioqqaasut pisortarisimasaat Stephen
Petersen 81-nik ukioqarluni toqukkut qimaguppoq ju-
nip sisamaani 1991.
Steffip toquneratigut nunatsinni naqiterinerup
ataqqinaataasa ilaat qimaguppoq.
1932-mi Avannaata Naqiteriviani ilinniartunngoq-
qaarsimavoq, sorsunnersuullu kingorna Qallunaat
Nunaannut avalalluni ilinniaqqissimalluni, uterner-
milu kingorna Avannaata Naqiteriviani pisortan-
ngorsimalluni 1959-mi naqiteriviup matunissaata
tungaanut. Tamatumap kingorna Kujataata Naqiteri-
viani ilioqqaavimmi pisortanngorpoq, soraarninngor-
nissi tikillugu, aammalu soraarninngoreeraluarluni
kukkunersiuisutut eqiasuilluni sulisimalluni. Steffi
suliaminut tunniusimalluartuulluni, suleqatikkumi-
narluni inuppalaartumillu pissuserissuunera pillugu
suleqatiminit, sullitaminit nuannarineqarluarsima-
voq.
Taama naatsumik Steffiugaluaq Avannaata Kuja-
taatalu Naqiteriviini suleqatigisimasai sinnerlugit eq-
qaaniatsiarpara.
Eqqaaneqamera ataqqinartuuli.
Abel Madsen, driftsleder
Stephen Petersen
Forhenværende trykkerileder i Nordgrønlands Bog-
trykkeri indtil det lukkede i 1959 og derefter sætterfak-
tor i Sydgrønlands Bogtrykkeri, Stephen Petersen, er
død i en ider af 81 år.
Ved Stephens død, er en af den sorte kunsts store
personligheder borte i Grønland.
Stephen kom i lære i Nordgrønlands Bogtrykkeri i
1932 og rejste til Danmark efter Anden Verdenskrig for
at efteruddanne sig. Efter hjemkomsten blev han leder
for Nordgrønlands Bogtrykkeri, indtil det lukkede i
1959. Derefter kom han til Sydgrønlands Bogtrykkeri
og blev sætterfaktor, indtil han blev pensioneret. Deref-
ter blev han korrekturlæser. Stephen var en sand typo-
graf, en god kollega, samt en stor personlighed, derfor
var han afholdt af kollegaerne og ikke mindst af kun-
derne.
Med disse få linier sender jeg på vegne af kollegaer fra
Nord- og Sydgrønlands Bogtrykkeri den sidste hilsen.
Æret være hans minde.
Abel Madsen, driftsleder
Island ilaajunnaarpoq
REYKJAVIK - Islandimi
naalakkersuisut aala-
j angerput arferit pillugit
silarsuarmi ataatsimiit-
tartoqatigiinni, IWC-mi,
ilaasortaajunnaassallu-
tik, nunanillu arfanniar-
titsium asunik aammalu
arfemut nungusaa-
taanngitsumik iluaquti-
ginnikkumasunik sule-
qatissarsiussallutik.
Islandimi Umiartortut
Ulluat malunnartinniarlu-
gu sapaatiummat oqalugiar-
tilluni aalisarnermut mini-
ster i Thorstein Palsson
oqarpoq, islandimiut Arfan-
niartarneq pillugu Ataatsi-
miititaliamut peqataatitaa-
sa Islandimi naalakkersui-
sunut siunnersuutigisaat
tunngavigalugit naalakker-
suisut ilaasortaajunnaar-
nissartik qaammatini tul-
liuttuni piareersaatigisaria-
qaraat.
- Arfanniartarneq pillugu
Ataatsimiititaliaq kattuffin-
nit ingasattajaarniartunit
aqunneqarpoq, Palsson
oqarpoq erseqqissaatigalu-
gulu, Islandit nukinnit, pi-
viusorsiorluni tunngaviler-
suutigisanik paasinnissin-
naanngitsunik, aqunneqas-
sanngitsoq. Palsson oqar-
poq, islandimiut arfanniar-
tuarnissaat pisariaqartuu-
soq, inuutissarsiomermut
tunngasut kisiannili aamma
immami uumasut pissusis-
samisoortumik oqimaaqati-
giittuarnissaata qularnaar-
neqarnissaat eqqarsaatiga-
lugit.
DAGBLAD
HVER ANDEN DAG
iiM.w.rainwn
BEQZBSSZS&D
ULLORMUT
ULL00 ALLORTARLUGU