Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.07.1991, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 01.07.1991, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 73 1991 SI ■Xiiiiii: mmsmssmtuum vm-im ■ Illualiat nutaaliat inuppalaarluinnartut nuannaarutigisariaqarsoraakka. Qalipaatigissut kusanartullu, Dronning Margrethe oqarpoq. - Jeg synes man kan glæde sig over, at meget af det nye byggeri er langt mere menneskeligt og indbydende. Der er glade farver og pæne små gavle, siger Dronning Margrethe. - Eqqarsartarpunga, inuit suli amerlanerusut Kalaallit Nunaata qanoq alianaatsigalunilu alutornartiginera takusariaqaraluaraat, Dronning Margrethe oqarpoq. - Jeg tænker ind imellem, at folk burde have lejlighed til at se, hvor smukt og spændende der er i Grønland, siger Dronning Margrethe. - Neriussaagut inuit amminut annilaarsimanertik maanna qaangeriartulissagaat. Inuit amminut tunuarsimaanerat takugaangakku narrutsaatigisarpara. Isumaqarpunga qaam- marsaanikkut inuit pinngortitamik atorluaanerup suussusia paasillualerumaaraat, Dron- ning Margrethe oqarpoq. - Nu må vi håbe, at folk vil komme sig over deres pelsforskrækkelse. Det harmer mig oprigtigt, nårjeg ser folk tage afstand fra det. Jeg er sikker på, at med lidt bedre information, så vil folk bedre hvorstå hvad der er benyttelse af naturen, siger Dronning Margrethe. Pelsforskrækkelsen må væk Samtale med en sprudlende Dronning Margrethe efter besøget i Sydgrønland NARSARSUAQ(LRH) - En veloplagt og smilende Dronning Margrethe mødte op sammen med Prins Henrik til samtale med pressen efter besø- get i Sydgrønland. Dron- ningen begyndte selv: - Det har været en rejse, som gør godt. Vi måtte jo undlade denne del af rejsen for to år siden. Og både Prinsen og jeg var helt sikre på, at vi ville se at indhennte det, inden der var gået lang tid. Og det har været en al- deles dejlig rejse for os. - Det var et godt gensyn med Paamiut, Qaqortoq og Nanortalik. Og så fik vi set mere, end vi ville have gjort for to år siden, hvor det op- rindelige program kun var på to dage. - Der er jo ikke nogen him- melvid forskel i forhold til 1989. Det er kun to år siden, men jeg hæftede mig ved, hvor velholdte de byer, vi så, var. Og til sammenligning med for mange år siden, er der meget stor forksel. Jeg synes også, at man kan glæ- de sig over, at meget af det nye byggeri, i mine øjne, er lang mere menneskeligt og indbydende. Og jeg tror og- så, at det opleves sådan lo- kalt. Glade farver - Der er glade farver, pæne små gavle. Og så tror jeg det er bedre for folk at bo under mange små tage, end det er under et stort. - Og så har vi fået lejlighed til at besøge Grønnedal, hvilket slet ikke var menin- gen sidst. Og det var en stor oplevelse. Og Grønnedal har virkelig gjort en fantastisk indsats for at vi skulle nå at komme til alle de steder, der var planlagt at besøge. -11982 var det for dårligt vejr til at komme til Hvalsø. Derfor bad jeg særligt om at få lagt et besøg på Hvalsø ind, når vi nu var i rimelig afstand fra det. Det var en fantastisk oplevelse. - Det er et pragtfuldt sted og meget betagende. Og med et smittende smil sagde Dronning Margrethe: - Og selvom man er ar- kæolog, så gør det ikke no- get, at ruinerne står op over jorden. Det bliver ikke min- dre interessant, fordi man kan se, hvad det er. Smilende og venlig sad Dronning Margrethe ved si- den af Prins Henrik og for- talte om sine oplevelser. Dronningen kom selv ind på emnet »sælskind«: Pelsforskrækkelse - Så har det været en stor glæde og spændende at se garveriet i Qaqortoq. Spæn- dende at se, hvordan det ud- vikler sig. Det håber jeg sta- digvæk vil trives. Og nu må vi håbe på, at folk vil komme sig over deres pelsforskræk- kelse. - Og jeg er ikke ked af at blive kaldt reklame. Jeg er ikke ked af at sige god for Grønlands pelsværk, fordi jeg synes, at det i dén grad er en side af den grønlandske kultur, og jeg kan godt sige, at det måske er lidt af identi- teten. - Denne nære omgang med naturen og resultatet, som er det fine pelsværk. Og det harmer mig oprigtigt, når jeg ser folk tage afstand fra det. - Det er ikke enkelte orga- nisationer, men det er må- ske enkelte personer her og der, som får lidt galt fat i tingene. Jeg er sikker på, at med lidt bedre information, så vil folk bedre forstå, hvad der er hvad - hvad der er uberettiget udnyttelse af na- turen, og hvad der er benyt- telse af naturen. Turisme På spørgsmål om, hvorvidt Dronning Margrethe skøn- nede, at Grønland kunne sælges til turisterne, sagde hun: - Jeg er ikke ekspert i tu- risme, men jeg tænker ind imellem, at folk burde have lejlighed til at se, hvor smukt her er, og hvor spæn- dende det er. - Selvfølgelig skal man passe på, at man ikke lader sig rende over ende af turis- men. Det er ikke sundt for noget samfund. Det tror jeg nu nok, at man heroppe er ganske klar over. Jeg tror nok, at man skal finde en måde at få glæde at turis- men, så man ikke får alt for mange af dens uheldige si- der.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.