Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.07.1991, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 01.07.1991, Blaðsíða 10
10 ATUAGAGDLI UTIT/GRØN LANDSPOSTEN NR. 73 1991 Lise Hessner Jnuiattut Ullorsiorfitsinni qiperukkaminik saqqummersitsilersoq sule akunneq tullermut Eqqumiitsulior- nermut Ilmniarfiup qaliani suliaanik takussavigineqarsinnavoq. Eqqumiitsuliaasavinnik suliai kippaqqatigiiaat ammalor- tuliallu kusanaraluarput, inimulli saqqummersitsiviusumut tulluugatik. (Ass.: Knud Josefsen). Lise Hessner udstillede skulpturer På Nationaldagen og den følgende weekend på 1. salen i Grønlands Kunstskole. (Foto: Knud Josefsen). Friske udtryk på trang plads Ustillingen på Kunstskolen viste talent, men manglede plads NUUK - Hvor program- met for Nationaldagen lagde vægten p& traditio- nerne, var der på Grøn- lands Kunstskole mulig- hed for at se nye og friske udtryk i skulptur og maleri. Fra fredag til søndag udstillede Harriet Kri- stoffemsen og Lise Hess- ner deres nyeste arbej- der, men ud over plaka- ten havde de to ikke me- get til fælles i deres kunst. De har begge to udstillet før, men denne udstilling var en slags so- lodebut for dem begge. Det var første gang Lise Hessner viste svejsede jernskulpturer, og Har- riet Kristoffersen har ik- ke tidligere udstillet sine billeder alene. Harriet i stuen Hårnets tegninger, grafik og maleri hang på den spar- somme plads i underetagen. Udstillingen var en blan- ding af studiearbejder og mere selvstændige billeder. Skitse, tegninger og raderin- ger vidner om et stort gra- fisk talent, men ellers domi- neredes udstillingen af bille- der lavet med akryl på papir eller lærred. Siden januar har Harriet fulgt undervisningen på kunstskolen med Ane Kath- rine Solbakken og Gerry Berteig som lærere, og disse to har inspireret hende til at arbejde mere intenst med farverne, selv om hun må- ske endnu ikke helt har fun- det sit personlige kunstneri- ske udtryk. Hendes motiver må siges at være ret atypiske for grønlandsk kunst i dag, idet hun især er optaget af men- neskekroppen, både når det gælder dens skønhed og for- fald. Lise på loftet Hvor Harriets billeder var ekspressive og eksperimen- terende var Lises skulpturer mere konkrete og analyti- ske. På 1. salen havde hun ved hjælp af rødmalede plader skabt et rum i rummet. På to rektangler af sand havde hun opstillet henholdsvis en og to cirka én meter høje tre- kantede jernsøjler, som var bearbejdet med en vinkelsli- ber, således at de var næsten blanke. I mellem dem, men lidt forskudt, lå en jernkug- le, der var svejset sammen af to brede jernbånd og forbun- det med jerntråde. Samspil- let mellem sandet, de blanke søjler og de geometriske for- mer var vellykket, men hele opstillingen blev klemt/øde- lagt af det retangulære rum. Lise Hessner fortalte, at hun egentlig deltog på et af- bud fra en anden kunstner, og at hele opstillingen i den oprindelige plan skulle dan- ne en stjerne med halvkug- len i midten. Det lyder som en spændende tanke, og vi kan kun håbe, at det kan la- de sig gøre på et senere tids- punkt. På hjemmebane På trods af de trange forhold havde de to kunstnere valgt at udstille på kunstskolen, hvor de begge har været ele- ver og derfor føler sig mere »hjemme«, men også for at give interesserede mulighed for at se kunst i de omgivel- ser, de til daglig bliver til i. Ud over de dårlige udstil- lingsforhold gav de begge to udtryk for, at de manglede impulser og nye indtryk i form af udstillinger og rej- ser, og de håber derfor på, at de kunne fortsætte deres uddannelser på en kunst- skole i Canada. Ivan Burkal Harriet Kristoffersenip titartagai qalipagaalu naqitigassiatullu kigartugai Inuiattut Ullorsiorfitsinni Eqqumiitsuliorner- mut Ilinniarfimmi saqqummersinneqartut suli akunneq naa 11 ugu takusameqarsinnaapput. Titartaasaasiata allanit im- mikkoorutigineruaa pinngortitaq pivallaarnagu inuit taassumanniittut timilersoriaasiat isumassarsiorfiginerusarsimaga- miuk. (Ass.: Knud Josefsen). Harriet Kristoffersens tegninger, grafik og malerier blev udstillet på Nationaldagen og den følgende weekend i stuen i Grønlands Kunstskole. (Foto: Knud Josefsen). QAJAQ Allattoq: Niels Platou Qajaq taaguutigaat eqqaassutsimik peqareersoq, »mumillugu« taagaanni allaat: QAJAQ! Qajaq, tupigaara naliitsuugavit imaani angallatinit. Illit inuttallu »kattuppata« - »ataasiulersippata« - naliitsuullutit, imaani angallatinit allanit. Pissarsuinngooq nipaarluullaraasut, immaqa »tunillatatit«; kalerrinnagit tikivissortarakkit piniakkat kalerritsungaartut. - Tupigaara sanalluagaangaarnerit - qajaq illit. Qajaq, siuaasat pilersitaraatsit imarsiutinngorlutit. Sakkutit »piviussutsimi« sanavaat, nukingit »kattutat« pinngorartillugit; piniakkat tamat saperunnaarlugit, naallumaannarlugit piniartarlugit. Qajavissuup angallatigissappatit ilumoorpoq naliitsuugavit, anorersuup malissuini ilumut atasinnaagavit. Inuttavit allaat »saperfiani« nukissaarutaaffiani atasinnaallutit. Taallaq Taalliortoq: Elionora Jensen, Qasigiannguit 1. Qitornarami maannga aallalersoq sapivippara qimannera soorlulimi nukikka tamaasa aallarukkitit illinnguaq. 2. Neriulluarniartarpunnga saperakkumi qimannerit kiinakkut qullikka kuupput uffa neriulluartunga. 3. Ukiorsuarmi takingaartoq utaqqisuni ajorluni aasalemeq qiimanartoq maanna nalleriartulerami. 4. Qaa ikinngutit tamassi aamma neriulluarniarisi asasasi sumiikaluartut 5. As as ara erinigisaqaakkit qimaqqikkumangivippagit neriuUuarnisarlo aamma iliniituartippara 6. Kinngumut tikikkuvit tamaannga qimaqqikkumanngivippagit anaanaq asaniittup aamma utaqqilluartuarmatit. 7. Meerannguimmi aamma taakku perorsakkavut asasavut neriulluarfigisaqaagut nukissaqalersitsimmata. 1931

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.