Atuagagdliutit - 01.07.1991, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 73 1991
Lise Hessner Jnuiattut Ullorsiorfitsinni qiperukkaminik saqqummersitsilersoq sule akunneq tullermut Eqqumiitsulior-
nermut Ilmniarfiup qaliani suliaanik takussavigineqarsinnavoq. Eqqumiitsuliaasavinnik suliai kippaqqatigiiaat ammalor-
tuliallu kusanaraluarput, inimulli saqqummersitsiviusumut tulluugatik. (Ass.: Knud Josefsen).
Lise Hessner udstillede skulpturer På Nationaldagen og den følgende weekend på 1. salen i Grønlands Kunstskole. (Foto:
Knud Josefsen).
Friske udtryk på trang plads
Ustillingen på Kunstskolen viste talent, men manglede plads
NUUK - Hvor program-
met for Nationaldagen
lagde vægten p& traditio-
nerne, var der på Grøn-
lands Kunstskole mulig-
hed for at se nye og
friske udtryk i skulptur
og maleri.
Fra fredag til søndag
udstillede Harriet Kri-
stoffemsen og Lise Hess-
ner deres nyeste arbej-
der, men ud over plaka-
ten havde de to ikke me-
get til fælles i deres
kunst. De har begge to
udstillet før, men denne
udstilling var en slags so-
lodebut for dem begge.
Det var første gang Lise
Hessner viste svejsede
jernskulpturer, og Har-
riet Kristoffersen har ik-
ke tidligere udstillet sine
billeder alene.
Harriet i stuen
Hårnets tegninger, grafik
og maleri hang på den spar-
somme plads i underetagen.
Udstillingen var en blan-
ding af studiearbejder og
mere selvstændige billeder.
Skitse, tegninger og raderin-
ger vidner om et stort gra-
fisk talent, men ellers domi-
neredes udstillingen af bille-
der lavet med akryl på papir
eller lærred.
Siden januar har Harriet
fulgt undervisningen på
kunstskolen med Ane Kath-
rine Solbakken og Gerry
Berteig som lærere, og disse
to har inspireret hende til at
arbejde mere intenst med
farverne, selv om hun må-
ske endnu ikke helt har fun-
det sit personlige kunstneri-
ske udtryk.
Hendes motiver må siges
at være ret atypiske for
grønlandsk kunst i dag, idet
hun især er optaget af men-
neskekroppen, både når det
gælder dens skønhed og for-
fald.
Lise på loftet
Hvor Harriets billeder var
ekspressive og eksperimen-
terende var Lises skulpturer
mere konkrete og analyti-
ske.
På 1. salen havde hun ved
hjælp af rødmalede plader
skabt et rum i rummet. På
to rektangler af sand havde
hun opstillet henholdsvis en
og to cirka én meter høje tre-
kantede jernsøjler, som var
bearbejdet med en vinkelsli-
ber, således at de var næsten
blanke. I mellem dem, men
lidt forskudt, lå en jernkug-
le, der var svejset sammen af
to brede jernbånd og forbun-
det med jerntråde. Samspil-
let mellem sandet, de blanke
søjler og de geometriske for-
mer var vellykket, men hele
opstillingen blev klemt/øde-
lagt af det retangulære rum.
Lise Hessner fortalte, at
hun egentlig deltog på et af-
bud fra en anden kunstner,
og at hele opstillingen i den
oprindelige plan skulle dan-
ne en stjerne med halvkug-
len i midten. Det lyder som
en spændende tanke, og vi
kan kun håbe, at det kan la-
de sig gøre på et senere tids-
punkt.
På hjemmebane
På trods af de trange forhold
havde de to kunstnere valgt
at udstille på kunstskolen,
hvor de begge har været ele-
ver og derfor føler sig mere
»hjemme«, men også for at
give interesserede mulighed
for at se kunst i de omgivel-
ser, de til daglig bliver til i.
Ud over de dårlige udstil-
lingsforhold gav de begge to
udtryk for, at de manglede
impulser og nye indtryk i
form af udstillinger og rej-
ser, og de håber derfor på, at
de kunne fortsætte deres
uddannelser på en kunst-
skole i Canada.
Ivan Burkal
Harriet Kristoffersenip titartagai qalipagaalu naqitigassiatullu kigartugai Inuiattut Ullorsiorfitsinni Eqqumiitsuliorner-
mut Ilinniarfimmi saqqummersinneqartut suli akunneq naa 11 ugu takusameqarsinnaapput. Titartaasaasiata allanit im-
mikkoorutigineruaa pinngortitaq pivallaarnagu inuit taassumanniittut timilersoriaasiat isumassarsiorfiginerusarsimaga-
miuk. (Ass.: Knud Josefsen).
Harriet Kristoffersens tegninger, grafik og malerier blev udstillet på Nationaldagen og den følgende weekend i stuen i
Grønlands Kunstskole. (Foto: Knud Josefsen).
QAJAQ
Allattoq: Niels Platou
Qajaq taaguutigaat
eqqaassutsimik peqareersoq,
»mumillugu« taagaanni allaat:
QAJAQ!
Qajaq, tupigaara naliitsuugavit
imaani angallatinit.
Illit inuttallu »kattuppata«
- »ataasiulersippata« -
naliitsuullutit,
imaani angallatinit allanit.
Pissarsuinngooq nipaarluullaraasut,
immaqa »tunillatatit«;
kalerrinnagit tikivissortarakkit
piniakkat kalerritsungaartut.
- Tupigaara sanalluagaangaarnerit -
qajaq illit.
Qajaq, siuaasat pilersitaraatsit
imarsiutinngorlutit.
Sakkutit »piviussutsimi« sanavaat,
nukingit »kattutat« pinngorartillugit;
piniakkat tamat saperunnaarlugit,
naallumaannarlugit piniartarlugit.
Qajavissuup angallatigissappatit
ilumoorpoq naliitsuugavit,
anorersuup malissuini
ilumut atasinnaagavit.
Inuttavit allaat »saperfiani«
nukissaarutaaffiani
atasinnaallutit.
Taallaq
Taalliortoq: Elionora Jensen,
Qasigiannguit
1. Qitornarami maannga aallalersoq
sapivippara qimannera
soorlulimi nukikka tamaasa
aallarukkitit illinnguaq.
2. Neriulluarniartarpunnga
saperakkumi qimannerit
kiinakkut qullikka kuupput
uffa neriulluartunga.
3. Ukiorsuarmi takingaartoq
utaqqisuni ajorluni
aasalemeq qiimanartoq maanna
nalleriartulerami.
4. Qaa ikinngutit tamassi aamma
neriulluarniarisi
asasasi sumiikaluartut
5. As as ara erinigisaqaakkit
qimaqqikkumangivippagit
neriuUuarnisarlo aamma
iliniituartippara
6. Kinngumut tikikkuvit tamaannga
qimaqqikkumanngivippagit
anaanaq asaniittup aamma
utaqqilluartuarmatit.
7. Meerannguimmi aamma taakku
perorsakkavut asasavut
neriulluarfigisaqaagut
nukissaqalersitsimmata.
1931