Atuagagdliutit - 31.07.1991, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 86 1991
Farvel til Grønland
Kontreadmiral siger farvel efter 42 år i militæret og fem år i Grønnedal
NUUK(KR) - Torsdag
den 1. august fejrer
Grønnedal dobbelt fød-
selsdag. Det er 60 år si-
den, at Grønnedal blev
oprettet som militærsta-
tion af amerikanerne og
det er 40 år siden det
danske forsvar overtog
stationen. Den 10. august
fejrer Grønnedals chef,
kontreadmiral Wilhelm
Grentzmann 42 års jubi-
læum i forsvaret. Dagen
er også hans 40 års dag i
Den Kongelige Danske
Marine. Han har været
chef i Grønnedal i fem
år, og den 26. august går
han til audiens hos Dron-
ning Margrethe som af-
slutning på en lang kar-
riere. AG mødte chefen
for Grønnedal til en snak
om hans år i Grønland,
som begyndte for næsten
40 år siden, da han var
her i eskorte for Konge-
skibet Dannebrog og den
kongelige familie.
Det almindelige karriere-
forløb i militæret betyder
normalt udstationeringer
på to eller tre år. Det er me-
get usædvanligt, at Wilhelm
Grentzmann nu har siddet
som chef i fem år. Men hvor-
dan gik det til, at han kom til
Grønnedal?
Næste jul på Grønland
- Det kan jeg såmænd godt
sige dig. Det foregik på den
måde, at forsvarschefen, ad-
miral Thiede, kaldte mig op
i Forsvarskommandoen i
Vedbæk til en juleafslutning
i 1985, og meddelte mig, at
jeg holdt jul på Grønland
næste år. Han holdt meget
af Grønland og han brugte
meget af sin tid på at vareta-
ge Grønlands sag, så han
gjorde det umådeligt meget
nemmere for mig. Jeg kom
herop i april 86 på en besig-
tigelsesrejse.
AG: - Hvordan var det før-
ste bekendtskab med Grøn-
land?
- Jeg havde været på Vest-
kysten siden 1952 med jæv-
ne mellemrum. Jeg var her-
oppe med eskorteskib for
kongefamilien i 52. Jeg hav-
de været her tidligere, fløjet
herop, for jeg startede min
karriere i marinens flyvevæ-
sen. Men i 1951 lagde man
hærens og flyvetjeneste
sammen, og lavede man det,
der hedder flyvevåbnet. Men
da ønskede jeg at overgå til
søværnets oflicerskole. Tog-
terne med Kongedelingen
hertil var længere dengang.
Ved en lejlighed, hvor vi
skulle have vand til Danne-
brog, var vi inde omkring Si-
simiut ved en lille elv og fyl-
de vand på. Vi fyldte og fyld-
te, for hofhusholdningen
ombord i kongeskibet brug-
te enomt med vand. Så sker
der ikke værre eller bedre
end lige efter, at vi har fyldt,
så står kongen oppe på land-
gangen og siger:
- Det skulle I krafted’me
ikke have gjort!
- Jeg sagde: Hvad for no-
get? Javel, Deres Majestæt!
- Så tog majestæten en
lang tænkepause og sagde:
- Du ved sgu ikke, hvad
det var, jeg mente!
- Nej, Deres Majestæt!
-1 har fyldt Dronningens
badekar med myggelarver!
- Det kostede os mange tu-
re ind og hente frisk vand
igen.
Livet I Grønnedal
AG: - Hvordan er livet i
Grønnedal?
- Den hverdag, jeg har, er
en speciel hverdag, for den
er umådeligt afhængig af al-
le de faktorer, der kan ind-
virke på vores virksomhed.
Det er jo ikke os selv, der
bestemmer, hvordan hver-
dagen skal være, det er den
grønlandske situation. Det
kan være en borgmester, der
ringer og siger at hans fiske-
re ikke kan komme ud, fordi
der ligger is. Det kan være
en alvorligt livstruet pati-
ent, der skal til Danmark el-
ler det kan være et slæde-
hold med fangere, der har
det skidt. Jeg synes, den er
meget fascinerende, fordi
det er så mange opgaver, der
skal prioriteres. Vi har ikke
midlerne til at klare alle pro-
blemerne på én gang.
AG: - Det lyder som en
forskel til det »almindelige«
militær?
- Det kan jeg godt skrive
under på. Det er uhyre me-
get anderledes. Jeg ville ikke
drømme om, at bede om, at
det skulle være anderledes.
Men jeg vil godt sige, at det
er så meget forskellige fra
det man har hjemme, så in-
gen hjemme kan sætte sig
ind i, hvordan den sam-
fundsskabte virkelighed er
her.
Tåbelige aktioner
AG: - En stor del af tiden går
med redningsaktioner?
- Jeg kunne godt undvære
mange af vores operationer,
fordi de er så uendeligt tåbe-
lige. Det primære er, at folk
ikke tænker sig om, men
dette gælder aldrig grønlæn-
dere. Der er en overlevelses-
evne hos grønlændere, som
jeg respekterer dybt. Jeg har
været i flere situationer in-
den for det sidste år, hvor
det har vist sig, at selv om
båden måske gik på en skod-
se, så tog folk ind på det før-
ste og bedste skær. Hvis der
TELE Attaveqaatit
Nuummi Teleservicecenter-ip
pisortaata tullersortissaanik pissar-
siorpoq
Atorfik TSC-mi pisortaq sinnerlugu ingerlatsinermik akisussaassuseqarfiuvoq, Nuummi TE-
LE-p Qitiusumik Kiffartuussisoqarfiani inissisimalluni. Atorfinittussaq pisortamut tullersorfaa-
voq atuisartunullu allattoqarfimmi sulisunut 9-nut akisussaasuulluni. Atuisartut allaffiat inger-
latsivimmi suliatigullu TSC-Nuup oqarasuaatikkut attaveqarfianut, aammalu Paamiuni, Ma-
niitsumi, Kangerlussuaimi, Ittoqqortoormiini, Pituffimmi Qaanaamilu nalunaarasuartaateqar-
nikkut kiffartuussivinnut kiisalu TELE-Inuutissarsiutit-nut attuumassuteqarpoq.
Atorfimmi suliassat:
Atorfinittussap makkua suliassarissavai:
- abonnent-it nalunaarsomeqamerat
- iluarsagassatut nalunaarutigisat isumagineqamerat
- naammagittaalliuutit
- telefonbog-imut ilanngunniartut nalunaarsomerat
- oqarasuaanik tuniniaaneq kiffartuussinerlu
- TSC-mi pisortamut taartaasameq
Atorfinittussap suliassaraa qulakkiissallugu siuliani suliassaqarfinni taaneqartuni assigiissumik
pitsaasumillu allaffitsigut ingerlatsineq kiffartuussinerlu.
Akisussaassuseqarfiit suliassaqarfiillu:
Atorfinittussap akisussaaffigissavai immikkoortoqarfiup suliassaai afaasiakkaat ingerlataalu
TELE-p maleruagssai atuuttut, abonnent-inut atugassarisat aammalu ingerlatsiviup politikkia
naapertorlugit ingerlanneqamissaat.
Atorfinittussap akisussaaffigaa suliassaqarfiit aaqqissuunneqamissaat, suliassat agguataame-
qamissaat suliarineqamerisalu nakkutigineqamerat, sulisut ilinniartinneqamissaat malinnaaffi-
ginissaallu aammalu ulluinnami sulisunik ingerlatsinermut tunngasut.
Suliassat oqimaannerusut assigisaasalu suliarineqamerani peqataaneq. Oqarasuaatinut atortu-
nik neqerooruteqamermi neqeroorutissanik naatsorsuineq neqerooruteqamerlu.
Piginnaass usissat:
Piumasaqaatigineqarpoq pisortatut aqutsisinnaassuseqameq suleqatiginnissinnaanerlu kiisalu
atuisartunut kiffartuussinermik suliassani namminersorsinnaassuseqameq kiisalu allaffitsigut
suliassatigut tunngaviusumik tunuliaqutaqameq.
Akissarsiat atorfinitsitaanermilu atugassarisat:
- atorfik tjenestemand-itut atorfiuvoq akissaaht 32-anni akissarsiaqarfiusoq
- atorfiniffissaq 1.9.1991 imaluunniit piaamerpaamik
- TELE inissiassakkut ikiuunniarpoq.
Erseqqinnerusumik paasiniaasoqarsinnaavoq uunga:
Nuummi TELE Attaveqaatini Sulisoqamermut Allaffimmiut oqarasuaat (009299)21255.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermik siusinnerusukkullu suliaqarsimanermik paasissutissarfa-
lik soraarummeemermi uppemarsaatit nuutinneqamerannik oqaaseqaataasinnaasunillu il.il.
imalik Namminersomerullutik Oqartussanut ingerlatassanngorlugu kingusinnerpaamik 15.
august 1991 uunga nassiunneqassaaq:
TELE
ATTAVEQAATIT
TELE Attaveqaatit
Box 1002.3900 Nuuk
Wilhelm Grentzmann augu-
stip 26-ianni Dronning Mar-
grethem ukassaaq ukiuni
42-ni sakkutuujoreerluni
tunuartussanngornini pillu-
gu-
ligger en sæl og et gevær i
båden, så overlever de. Så
bygger man et lille læskur,
så tager man tøjet af og går
til man er varm, så bygger
man lidt mere, og til sidst
har man bygget en igdlo. Ge-
nerelt set er der en overle-
velsesevne, der er helt fanta-
stisk og den respekterer jeg
dybt. I de opgaver er der og-
så mange sjove ting. Jeg
glemmer aldrig, for to-tre år
siden, hvor politiet i Qeqer-
tarsuaq sagde til os i Grøn-
nedal, at isen var brudt op
og et slædehold var på vej
væk. Hvad gør man så? To
slædehold med fem menne-
sker skulle for det første fin-
des. Vi fik vores fly op og
fandt dem. Alletiders. Fol-
kene i flyet nedkaster en
container og rammer lige
ned ved slæden og fangerne
vinker. I den ene container
er der en lille radio, som er
meget nem at betjene, og så
kan man snakke med flyet,
og det første man hører er:
- Tusind tak, kom igen om
fjorten dage. Dejlig mad, tu-
sind tak.
- Det er meget humori-
stisk, men når man sidder
på flåderadioen siger man:
De skal bjærges her og nu og
ikke om fjorten dage, for da
er de halvvejs i Canada, så
det var bare om at få Grøn-
landsflys S-61 til at tage ud
og hente dem. Det er profes-
sionelle folk, der er der ude.
Men det kan godt være lidt
ærgerligt, at jeg skal bruge
en masse kræfter til alle de
andre, der bare skal lave en
sportspræstation. Det ærg-
rer mig, når vi har så spar-
somme midler. Så skal »vi-
taminerne« bruges på det
grønlandske samfund, vi er
sat til at hjælpe.
Tradition I Nuuk
AG: - Du har grundlagt en
ny saluttradition i Nuuk?
- Hvis der ikke er grøn-
landsk løsen ude i Koloni-
havnen, så er den gal. Min
forgænger startede vel
egentlig traditionen i 1985.
Jeg synes, det er en sød og
kær pligt. Det er jo dejligt at
se, når hele byen bliver flag-
smykket og at se den ude fra
havet og se, at der er stor
opstilling ved det nye salut-
batteri.
AG: - Hvor stammer tra-
ditionen med de tre skud
fra?
-1 år er det 403 år siden, vi
udsendte det første inspek-
tionsskib i Atlanterhavet.
Den 26. august går Wilhelm
Grentzmann i audiens hos
Dronning Margrthe og tak-
ker af eller en 42 år lang
karriere i militæret. (Foto:
Knud Josefsen)
Det var sådan, at hver gang
man besøgte et udsted i
Grønland, så honorerede
man med tre skud som en
venlighed for at vise, at man
kom med fredelige hensig-
ter. Vi kalder det grøn-
landsk løsen, og det er en
smuk gestus, fordi det blev
altid besvaret Lide fra byg-
den af gamle hvalfangerka-
noner, der var stillet op. Så
skød man tre skud for at
markere grønlandsk løsen.
Sunnla kallppoq
AG: - Hvad skal der ske nu?
- Jeg vil tage til min lille
fødeø Anholt midt i Katte-
gat. Så vil jeg sætte mig i
min lille jolle og tage ud og
fiske. Eller jeg vil sidde på
huset balkon, min komman-
dobro og kigge ud over havet
og sige: »Det var det«. Ær-
ligt talt, det ved jeg ikke...
Jeg har lyst til at foretage
mig så uendeligt mange
ting, som jeg ikke har haft
tid til. Jeg har bestemt ikke
kedet mig, og det har været
en god afslutning på min
karriere. Det smukkeste jeg
nogen sinde har oplevet i
Grønland, var imidlertid i
Sisimiut, som dengang var
udgangspunkt lor bunnia
kalippoq. Det var en hval-
fanger, »Norske-Larsen«, og
hver gang, der var fint be-
søg, kom han tøflende i sin
hvalfangerbåd og gik ind til
de forskellige små udsteder
og afleverede hvaler efter en
eller anden kvoteordning.
Det var altid det store flæn-
semik, hver gang han kom.
Da vi kom med kongedelin-
gen og sejlede ind mod Sisi-
miut, kom lille »Sunnia ka-
lippoq« og styrede med en
hval på begge sider. Hele by-
en råbte: - Hval, hval, hval!
På klipperne ved havneind-
løbet stod alle piger i smuk-
ke nationaldragter, og bag
ved dem stod alle de unge
mænd i deres smukke, hvide
anorakker. Så sang de Sun-
nia-sangen eller hvalsan-
gen: »Sunnia kalippoq«. Det
var simpelthen .... jeg har
simpelthen aldrig været ude
for noget så naturligt kønt.
Solen var på vej ned, fuld-
stændigt spejlblankt hav og
stemningen ... så er det
svært at finde en grimasse,
der kan passe. Alle var bløde
i knæene, det var virkeligt
smukt. Den tur står som no-
get af det smukkeste, jeg har
været med til på Grønland.
Jeg glemmer det aldrig!