Atuagagdliutit - 02.09.1991, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 100 1991
Naalakkersuisut sallunerat
RADIO NUUMMIUNUT nalunaaquttat
akunnerini 30-ini kipinani aallakaartitsereer-
luni arfininngormat unnuaq qeqqanut matu-
voq, radiullu aningaasaataaruttoomera - ta-
matumunngalu pissutaasut - isertuaatsumik
oqaluttuarineqarput.
Tallimanngormat ualikkulli radio tusagas-
siorfitsigut imaattumik nalunaaruteqarpoq:
»RADIO NUUMMIUNUT naalaartartunit
nuannarineqartorujussuusimavoq, aningaa-
saqamiamerulli tungaatigut ajomartorsiora-
luttuinnarsimalluni, ilaatigut nalinginnaasu-
mik aningaasassakilliuleriartornerniik ilaati-
gullu naalakkersuisut tusagassiomermut po-
litikkiannik peqquteqartumik.
Pilerisaarutinik ilanngussisartorpassuit
radiomik ingerlatitseqataasimapput, tamak-
kuli radiup ingerlajuarnissaanut naammann-
gillat.
Aningaasassaaleqiartomerup namminer-
sortunillu aningaasaataaruttoortunik annaa-
saqartarnerup radiup pilerisaarutinik tunnga-
veqamiarnera ajomarsisikkiartuinnavissi-
mavaat. Siulersuisut aasap ingerlanerani nu-
taanik suleqatissarsiortuarsimagaluarput,
namminersortulli mianersornerulersimane-
rata tamanna ajomarsisissimavaa.
Aammalumi illoqarfimmi radio KNR-ip
tungaaniit unammillerneqaraluttuinnarsima-
voq, tassami taanna Radio Nuummiunut pi-
lersinneqamerata kingomatigut ataavartu-
mik aallakaatitsisalerlunilu nipilersukkanik
aallakaatitsisamerujussuanngorsimammat.
Illoqarfimmi radiup aningaasatigut immi-
nut napatissinnaalluni ingerlajuarsinnaajun-
naarsimaneranut pissutaaqataalluinnartut
ilagaattaaq, illoqarfinni radiuliorsinnaaner-
mut ukiuni marlunni misiliinissamutpiffissaq
1.6.91-mi suli naanngitsorluunniit KNR-ip
TV-kut radiukkullu pilerisaarutinik aallakaa-
titsisalemissaa naalakkersuisut akuerisi-
mammassuk. Radiofoni, akileraarutit aqquti-
galugit aningaasalersugaasoq, namminersor-
tutuulli iliorluni pilerisaarutinik aallakaatitsi-
salerpat taava radioqarfik namminersortoq
aningaasanik amikkisaamerup nalaani nak-
kajanartorsiortorujussuanngussasoq kial-
luunniit paasisinnaavaa.
Radio Nuummiunut ApS-ip paasiuminaat-
sippaa, naalakkersuisut namminersortut pi-
lerisaarutitigut aningaasalersugaasunik illo-
qarfinni radiuliomissamut misiliisinnaatis-
sinnarlugit piffissaq misiliiffissaat suli naann-
gitsorluunniit radiofoni pisortanit aningaasa-
lersugaasoq misiliisunut toqqaannartumik
unammillersinnaanngortimmassuk.
TAMAKKU PISSUTIGALUGIT Radio
Nuummiunut siulersuisui misigisimapput il-
loqarfimmi radiup matunissaanut pinngitsaa-
lisaallutik. Tamannalu pingaartumik naalaar-
tartunut pilerisaarutinillu ilanngussisartunut
mikinngitsumik ajusaarutigaat.
AG, aallakaatitsisinnaanermut akuersis-
summik pigisaqartuusoq, periarfissaasinnaa-
sunik allanik assigiinngitsorpassuamik mis-
issuisimagaluarpoq, ilaatigut Nuup kommu-
nia peqatigalugu paasissutissiisarnermik an-
nertusisitsinnaaneq KNR-ilu suleqatigalugu
Qeqqata Radioanik pilersitsisinnaaneq misis-
sorsimagaluarlugit. Aperineqartut akuer-
saartumik pissuseqartarsimagaluarput ator-
luarsinnaasunilli angusaqartoqarsimanngi-
laq.
Illoqarfimmi radio pilerseqqinniarlugu aaq-
qiissutissamik pitsaasumik nassaartoqarsin-
naassappat AG suli peqataanissamut piareer-
simattuinnarpoq, AG-lli nassuerutigisaria-
qarpaa, maannakkut periarfissaasut tunnga-
vigalugit illoqarfimmi radio kisimiilluni inger-
latissaganiuk Kalaallit Nunaanni namminer-
sortunut aningaasaataaruttoorartunut asuli
ilanngutiinnassalluni.
RADIO NUUMMIUNUT pisimanerat ullut-
sinni nunatsinni namminersortorpassuit allat
misigisaannut naapertuulluinnartuuvoq.
Taamaalillunilu aamma radiup aningaasaataa-
ruttoomera nunatsinni namminersortutut
inuutissarsiomeq pillugu oqallinnermut
ilannguppoq - saniatigullu aamma nunatsinni
tusagassiomerup siunissami qanoq isikko-
qarnissaa pillugu naalakkersuisut isummius-
sinerannut atalluinnarluni.
KNIp direktøria Flemming Bolø aviisimut
uunga - isertuanngilluinnarluni - oqamikuu-
voq, namminersortut niuertarfiuteqamis-
saannut inissaqanngitsoq nammineq takusin-
naalluarini. KNI-llu allanik ipititsiartuaamera
nammineq isomartoqartinngilluinnarini.
Taamaatut pisoqarnissaa naalakkersuiner-
mik suliaqartut piumasarisimavaat. Apeqqu-
taavorli politikki naalakkersuisut ingerlataat
silatusaarnerunersoq.
Kingumut - kingusippallaanngitsumut,
tassalu 50’ikkunnut 60’ikkunnullu qiviamtta
takussavarput KGH kisiinnangajalluinnarmi
niuertarfeqartuusimasoq, maannakkullu in-
gerlaaseq taamaaginnassappat aamma taa-
maaleqqittussanngorpoq. Ipititsiartuaalere-
erput. Namminersortut aningaasaataaruttoo-
ralerput, namminersomerullutillu oqartussat
ikiorsiiniarlutik qanoq iliuuseqamianngillat.
Aalisartut aningaasaliissutit tamakkerlugit
atuereersimasut kisimik aningaasatigut
Landskassimiit tuniorameqartuarput
TUSAGASSIORNERUP tungaatigut sumut
ingerlasoqartoq nalunarunnaareerpoq: Radio
Nuummiunut matunera aallaqqaataannaa-
voq. Aviisit, pilerisaarutaannavinnik isumal-
luuteqarlutik ingerlaniartuusut tullinnguu-
tissapput. Namminersortut pilerisaarusiisar-
nerata ajomartorsiomarsiartuaamera ilutiga-
lugu, KNR-illu tamakkuninnga tigusiartuaar-
nera ilutigalugu aviisit annikillilerisamerat
sukkatsikkiartussaaq, naggataatigulli kiisa
taakkuttaaq sapilissapput.
Taava isummanik, nutaarsiassanik, isor-
nartorsiuissutinik oqallinnermillu saqqum-
miussisameq KNR-iinnavimmit ingerlanne-
qalissaaq. Qularnanngitsumillu naalakkersui-
nermik suliaqartut unnuit tamaasa TV-kut
takusalissavagut.
NAALAKKERSUISUNUNA sumut ingerla-
niamertik aalajangiussimagunanngikkaat.
Niuertarfiit namminersortut matooraleme-
rat naalakkersuinermik suliaqartunit qisuari-
arfigineqanngingajalluinnarpoq, naalakker-
suisunilu ilaasortaq Marianne Jensen arfinin-
gormat Radio Nuummiunit oqaloqatigineqa-
rami salluliuusaannavilluni tusagassiuute-
qameq pillugu politikkiliorpoq.
Tassami Marianne Jensen oqarpoq, illoqar-
fimmi radiup aallartinngikkallaramili nalunn-
gereersimagaa KNR pilerisaarutinik aalla-
kaatitsisalertussaasoq. Taamaattumillu naa-
lakkersuisut sunnguamilluunniit assuarine-
qarsinnaanngitsut.
Taanna salluuvoq. Immaqami Marianne
Jensen piaarluneerluni sallunngikkaluarpoq,
kisiannili immaqa atorfilittaminit eqqortumik
ilisimatinneqarsimanngilaq, taamalu taama
salluliuutaatigisunik oqaluttariaqalersimallu-
ni.
Tassami illoqarfinni radiut misiligutaasu-
mik aallartinneqamerisa nalaanni KNR-ip
taamaallaat TV-kut pilerisaarutinik aallakaa-
titsisamissaa isummiunneqarsimagaluarpoq.
Kingusinnerusukkullu aatsaat KNR-ip ra-
diukkuttaaq pilerisaarutinik ilanngussisaler-
nissaa naalakkersuisut akuersissutigaat, ta-
mannalu Radio Nuummiunut 89-imi decem-
berimi aallartimmat suli aalajangiunneqarsi-
maqqajanngilaq. Radio Nuummiununa aallar-
tereersoq aatsaat - tassalu siorna - KNR pile-
risaarutinik radiukkut aallakaatitsisarsin-
naanngortitaasoq. Tassa piffissaq illoqarfinni
radiut misiliiffigisassaat suli naanngitsor-
luunniit. Misiliinerup aallartinneqarsimasup
pitsaasumik ingerlanissaa naalakkersuisut
kissaatigisimagunikku naaggaarallarsimasin-
naagaluarput. Misiliinerulli qanoq ingerlanis-
saa soqutiginngilluinnarsimagunarpaat.
TAMAKKU TAMARMIK Marianne Jensen
naalakkersuisunngunngikkallarmalli pisi-
mapput. Maannakkullu KNR-imi direktøriu-
soq, Jens Lyberth, naalakkersuisuutillugu ta-
makku pisimapput. Taamaattumik naalak-
kersuisut tusagassiuteqamermut politikkiat
pisuusaamerullunilu uppemanngitsorujus-
suuvoq. Siullermik namminersortut tusagas-
siuutinut nutaanut aningaasaliisinniarpaat.
Taavalu radio pisortanit aningaasalersugaa-
soq taakku ingerlassutigisaannik tigusitip-
paat. Politikki taamaattoq namminersortut
aningaasaliinissaraluannut nangaasaarutaa-
voq, naalakkersuisullu namminersortunik ta-
persersuinerarlutik oqartamerat uppemann-
gilluinnaqqissaartutut isikkoqalerpoq.
Taamaaliortuamiarpata aningaasatigut
amikkisaaraluttuinnameqqaangemeqamavi-
anngilluinnarpoq. Taamaaliortuassappata
suut tamarmik pisortanit ingerlanneqalissap-
put, ataatsimoortumik tapiissutit akileraaru-
tillu aqqutigalugit aningaasalersugaallutik.
Taavalu aamma tusagassiuuteqameq tamaat
KNRip kisimi ingerlatarilissavaa.
Landsstyrets løgn i æteren
VED MIDNAT LØRDAG lukkede Radio
Nuummiunut efter godt 30 timers non-stop
lokalradio, hvor der ikke blev lagt skjul på, at
radioen ville gå konkurs - og hvorfor.
Allerede fredag eftermiddag udsendte ra-
dioen følgende pressemeddelelse:
»Radio Nuummiunut har været en stor publi-
kumssucces, men økonomisk er den kom-
mercielle lokalradio kommet mere og mere i
klemme, dels i den almindelige økonomiske
afmatning, dels i landsstyrets mediepolitik.
Mange annoncører står bag radioen, men
det er ikke nok til at sikre en fortsat drift.
Den økonomiske afmatning og tab i forbin-
delse med konkurser i den private sektor har
gjort det vanskeligere og vanskeligere for
radioen at hænge sammen udelukkende gen-
nem salg af reklamer. Sommeren igennem
har bestyrelsen og ledelsen forgæves forsøgt
at finde nye samarbejdspartnere, men den
naturlige forsigtighed i den private sektor har
bremset
Samtidig har lokalradioen oplevet en vok-
sende konkurrence fra KNR, der efter Radio
Nuummiunuts etablering pludselig har kun-
net afskaffe sendepauser og sende meget
mere musik end tidligere.
Endelig - og det spiller en afgørende rolle
for vurderingen af lokalradioens fremtidsmu-
ligheder rent kommercielt - så har landssty-
ret accepteret, at KNR indfører både TV- og
radioreklamer endnu før den to-årige for-
søgsperiode med lokalradioer udløb L6.9L
Når en radiofoni, der er finanderet af skatte-
midler, frit kan gå ind på det private marked
og tegne reklamer, bliver det i en krisetid
endnu mere risikabelt at tro på en rimelig
reklameomsætning for en privat radiosta-
tion.
Radio Nuummiunut Aps står helt ufor-
stående over for, at landsstyret først iværk-
sætter en forsøgsperiode med private, rekla-
mefinancierede lokalradioer, og så inden for-
søget er slut, lader den offentligt financierede
radiofoni gå ind i direkte konkurrence med
forsøgene.
Radio Nuummiunuts bestyrelsen har på
denne baggrund følt sig tvunget til at standse
lokalradioen. Det sker med dyb beklagelse,
specielt over for trofaste lyttere og annoncø-
rer.
AG, der har selve sendetilladelsen, har un-
dersøgt mange forskellige alternativer, her-
under øget informationssamarbejde med
Nuuk Kommune, etablering af regionalradio
i Midtgrønland i samarbejde med KNR. Men
trods positiv modtagelse har intet ført til kon-
krete resultater.
AG er fortsat indstillet på at deltage i løs-
ninger, der kan føre til en genetablering af
lokalradioen, men AG erkender, at på de nu-
værende vilkår kan lokalradioen ikke gøre
andet end at gå ind i rækken af konkurser i
den private sektor i Grønland.«
HISTORIEN om Radio Nuummiunut er på
mange måder den samme som historien om
alle andre private virksomheder i dagens
Grønland. Radioens konkurs indgår derfor i
debatten om, hvordan det grønlandske er-
hvervs- og næringsliv skal se ud - udover at
det også handler om, hvordan landsstyret vil
have det grønlandske mediebilled skal se ud
i årene frem over.
KNI’s direktør, Flemming Bolø, siger an-
detsteds i dagens avis - som sædvanlig ærligt
og redeligt - at han godt kan se, at der ikke
vil være plads til de private butikker. Og man
kan ikke bebrejde KNI, at koncernen tromler
frem. Det har politikerne bedt den om.
Spørgsmålet er, om den politik, landsstyret
står for, er fornuftig.
På sigt - og det er ikke så langt - er vi
tilbage i 50’eme og 60’eme, hvor der stort
set kun var KGH, hvis den nuværende ud-
vikling fortsætter. Processen er i fuld gang.
Konkurserne i den private sektor er i fuld
gang, og der kommer ingen hjælp fra hjem-
mestyret. Det er kun fiskerne her i landet,
der hele tiden kan få åbnet for Landskassen,
selvom de afsatte bevillinger er brugt op.
MEDIEPOUTISK er tendensen også klar:
Lukningen af Radio Nuummiunut er kun før-
ste fese. Det næste bliver aviserne, der i dag
også er 100 pct. afhængige af annoncemarke-
det Jo mere det private annoncemarked bli-
ver smadret, og jo mere KNR får lov til at
tage af den stadigt mindre kage, desto hurti-
gere vil aviserne skulle skære ned og skære
ned, indtil de til sidst giver op.
Så vil meningsdannelsen, nyhederne, den
kritiske journalistik og debatten være 100
pct henvist til KNR. Til gengæld vil vi sik-
kert kunne se politikerne hver aften i TV.
MEGET TYDER PÅ, at landsstyret ikke ved,
hvad det vil. Der har (næsten) ikke været
politiske kommentarer til den massive kritik
fra de private butikker, og mediepolitisk kom
landsstyremedlem Marianne Jensen helt ud i
det løgnagtige, da hun lørdag blev intervie-
wet i Radio Nuummiunut
Marianne Jensen sagde nemlig, at lokalra-
dioen klart vidste, at KNR skulle have radio-
reklamer, før den gik i luften. Derfor kunne
landsstyret ikke bebrejdes noget som helst
Det er løgn. Marianne Jensen lyver selv-
følgelig ikke med vilje, men hun er tilsynela-
dende blevet så dårligt informeret af sine
embedsmænd, at hun kommer til at fremsæt-
te løgnagtige påstande.
Oprindelig var der kun tale om TV-rekla-
mer i KNR, da der blev åbnet op for forsøg
med reklamer i lokalradioer. Senere i proces-
sen gav Landstinget landsstyret mandat til at
kunne åbne op for radioreklamer i KNR, men
det var ikke sket, da Radio Nuummiunut gik
i luften i december 89. Det var først efter, at
Radio Nuummiunut var startet, at landssty-
ret - sidste år - gav KNR lov til også at bringe
reklamer i radioen. Inden forsøgsperioden
med lokalradioerne overhovedet var slut
Landsstyret kunne sagtens have sagt nej, og
det ville have det eneste logiske, når man
netop have sat forsøg igang. Åbenbart var
man helt ligeglad med forsøgene.
DET ER ALTSAMMEN før Marianne Jen-
sen blev landstyremedlem. Det skete altsam-
men, mens den nuværende direktør for
KNR, Jens Lyberth, var landsstyremedlem.
Men derfor har landsstyrets mediepolitik al-
ligevel været dybt hyklerisk og utroværdig.
Først vil man have private tfl at investere i
nye medier. Dernæst lader man sin offentligt
financierede radio gå ind og hugge kunderne.
En sådan politik er den bedste garanti for at
afskrække alle Ira at investere privat, og når
landsstyret så generelt og officielt siger, det
støtter privat initiativ, så fremstår landssty-
ret som alt andet end troværdigt i hele sin
erhvervspolitik.
På den måde kommer vi aldrig ud af den
økonomiske afmatning. Med mindre er-
hvervspolitikken blot skal bestå i, at det of-
fentlige driver alt - finanderet af bloktilskud
og skatter. Og med mindre mediepolitikken
skal bestå i, at KNR står for det hele.