Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.09.1991, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 02.09.1991, Blaðsíða 15
ANGUTERALAK (21. marts -19. april): Pissarsiat amerliniamis- saannut periarfissaqartu- aannarpoq. Piffissaq ilinnut iluanaamarallartillugu atorluarniaruk. VÆDDEREN (21. marts -19. april): Der er altid mulighed for at forsøge at forøge udbyttet. Vær opmærksom og udnyt den heldige periode, du er inde i. ANGUTIKULOOQ (20. april - 20. mqj): Illit nammineq soqutigsatit sivisuallaamik tunulliutissi- mavatit. Ilaquttatillu najo- qatigiinnissassinnut pissu- tissarpassuaqarsinnaavoq - nuannisaartorujussuussaa- si. TYREN (20. april - 20. maj): Du har forsømt dine private interesser alt for længe. Og der kan være mange anled- ninger til at tilbringe mere tid sammen med familien -1 vil få det morsomt sammen. MARLULIS SAT (21. maj - 20. juni): Angalanissamut piffissaq ilinnut pitsaanerpaajunngi- laq. Piffissaq paasissutissa- nik kingusinnerusukkut an- galanissanni iluaqutigisin- naasannik katersinermut atorniarallaak. TVILLINGERNE (21. maj - 20. juni): Det er ikke det bedste tids- punkt for dig at rejse på nu. Anvend i stedet tiden til at finde oplysninger, som vil gøre udbyttet af rejsen stør- re, når du senere kommer af sted. PEQQUK (21. juni - 22. juli): Suleqatitit ikinngutitut ili- sarisimasatullu pineruniak- kit. Suliffimmimi suliffiullu avataani tamanna ilisinnut iluaqutaasinnaasorujussuu- voq. KREBSEN (21. juni - 22. juli): Prøv at behandle dine kolle- ger mere som gode venner og bekendte. I kan få så me- get glæde af hinanden, både i arbejdet og privat. LØVEQ (23. juli - 22. aug.): Suliannut atatillugu iluatsi- simaarputit, inunnut pappi- alatigut ilinnit qaffasinne- rusumik inissisimasunut at- taveqarluarputit. Suliniute- qartuinnarnerit ilinnut ilu- aqutaasorujussuuvoq. LØVEN (23. juli - 22. aug.): Det tegner vel for din karrie- re, og du står godt i forhold til personer, der ellers på pa- piret ser ud til at have en bedre position. Det er en stor fordel, at du er så initia- tivrig. NIVTARSIAQ (23. aug. - 22. sep.): N alornisooqqaj aaner it akeqqavit annersaraat. Siu- mukarusukkuit ajunngitsu- nik eqqarsaateqartarit, pit- saanerpaatut misigisimallu- tillu pissusilersorlutit. JOMFRUEN (23. aug. - 22. sep.): Din største fjende er din usikkerhed. Hvis du vil have fremgang, så må du tænke positivt, føle og opføre dig som en vinder. OQIMAALUTAAVIK (23. sep. - 23. okt.): Pissutsit tamarmik isikku- mittut innissaat naatsor- suutigissanngilat. Itisilera- lutit misissuiguit tupaallan- nartorujussuarnik naapita- qarnissat naatsorsuutigis- savat. VÆGTEN (23. sep. - 23. okt.): Du skal ikke regne med, at alt er, hvad det ser ud til at være. Hvis du graver dybe- re, må du være forberedt på store overraskelser. SKORPIOONI (24. okt. - 22. nov.): Oqaluuserisassaq mianer- nartoq ilisimasaqarfiginngi- sat pulaffigisussaavat, qaangerniarlugulu oqallo- rissuseq eqqarsariataallaq- qissuserlu annertuut pisari- aqartissavatit. SKORPIONEN (24. okt. - 22. nov.): Du kommer til at røre et øm- tåleligt emne, som du ikke kendte til, og det kræver stor diplomatisk sans for dig at komme ud af situationen igen. IGERIALLAQQI (23. nov. - 21. dec.): Ikiuerusuppallaaluatsiar- tarputit assullu suliasser- sortarlutit. Imminut paari- neru laar tar iaqarpu tit suli- assersorpallaarnaveersaar- lutillu. SKYTTEN (23. nov. - 21. dec.): Du er tilbøjelig til gerne at ville hjælpe og tager rigtig fat. Men du skal huske at passe lidt på dig selv og ikke påtage dig for meget. SAVAASAQ (22. dec. -19. jan.): Suliniutitit iluatsinngitso- ortut tamaasa inuttut ajor- sarnertut misigisarpatit. Misilittakkannut ilanngu- tiinnakkit tullianillu pitsaa- nerusumik angusaqarfiga- lugit. STENBUKKEN (22. dec. -19. jan.): Du ser alle mislykkede for- retninger som personlige nederlag. Regn det for end- nu en erfaring og brug den til at gøre det bedre næste gang. Du skal lade være med at ærgre dig. IMERTARTARTOQ (20. jan. -19. feb.): Misileeqqinnissannut peri- arfissinneqarputit, sorlu- luunna iluatsinnialersutit. Kisianni tamanna piinnar- lugu perruumaataarpallaa- lemiaqinak. VANDMANDEN (20. jan. -19. feb.): Du får mulighed for at prøve igen og denne gang ser det ud til, at du får succes. Men lad det nu ikke stige dig til hovedet. AALISAKKAT (20. feb. - 20. marts): Inuit qasunartut suliarsu- arminnik perruumaataaru- teqartartut soqutigeqinagit. Suliat taamaattut pilluar- nermut tamatigut aqqutaa- neq qjorput. FISKENE (20. feb. - 20. marts): Lad ikke anstrengende per- soner, som gerne praler med deres fantastiske forretnin- ger gå dig på. Sådanne for- retninger er ikke altid lyk- ken. Savalimmiuttaaq landskassiat imakillivoq TORS HAVN - Savalimmiu- ni naalakkersuisut 1992-imi aningaasanut inatsisissa- minnut siunnersuutertik saqqummiuppaat. Annertuumik sipaarniar- tussaagaluarlutik taamaat- toq aningaasanut inatsisi- mikkut amigartooruteqas- sapput, taamalu landskassi- at nunanit allaniit taarsi- gassarsisariaqassaaq anin- gaasanut inatsimmi anin- gaasartuutissat 10 procenti- inut naapertuuttunik. Taamaakkalu ar tor li landskassip naatsorsuutaa- sa oqimaaqatigiilernissaan- nik naalakkersuisut piler- saarutaat qanilleriarujussu- arneqarsimavoq. Ukiormanna aningaasa- nut inatsisikkut 355 mil- lioner kroninik amigartoo- ruteqarnissaq missinger- suutigineqarsimavoq aap- paaguli amigartoorutissat 88 millioner kroniinnaas- sangatinneqarput. Savalim- miut nunanit allaniit katil- lugit 285 millioner kroninik taarsigassarsisariaqame- rannut pissutaasunut ilaa- voq, savalimmiormiut une- rartitanik sipaartitaaner- mikkut 1989-imi landskassi- mut atukkiussimasaat aki- leraartartunut aningaa- sanngorlugit utertinneqar- tussanngorsimata. Savalimmiormiut qallu- naat naalagaaffianniit anin- gaasatigut tapiiffigineqar- tarnertik suli pinngitsoor- sinnaanngittuarpaat. 789 millioner kronit, Savalim- miut aappaagu Danmarki- miit pisassaat, aningaasa- nut inatsisikkut isertitassat pingajorarterutingajagaat. Aningaasanut inatsimmi ikililerinikkut eqqorneqar- tussat ilagaat aalisarnermut tapiissutit, ukiorpassuarni aningaasanut inatsimmut oqimaaloqutaajuarsimasut. Siusinnerusukkut naalak- kersuisuusarsimasut mia- nersorlutik taakku ikililerif- figiniartarsimagaluarpaat. Taakkuli aappaagu 25-30 procentinik ikilineqarnis- saat aalisartut naammagi- sariaqassavaat. Aalisarner- mut tapiissutit naalakker- suisut 100 millioner kroni- nik ikiliniarpaat. Savalimmiut aningaasa- nut inatsisaanni oqimaalo- qutaajuartut ilagaattaaq qularnaveeqqusiissutit sior- natigut naalakkersuisuu- sartut landskassimut nam- magassiissutigitittarsima- saat. Ukiut ingerlanerini naalakkersuisuusarsimasut aalisariutinik umiarsualior- titernermut pisiortorner- mullu qularnaveeqquseeru- jussuartarsimapput, aali- sarnerullu annikilliartorne- ra ilutigalugu aalisariutit arsaarinnissutigineqartar- tut amerliartuinnarmata ta- manna Savalimmiuni akile- raartartunut aningaasar- tuutaasorujussuanngorsi- mavoq. Naalakkersuisut naatsor- suutigaat aappaagu 80 mil- lioner kronit qularnaveeq- qusiissutinut aningaasar- tuutigiumaaritik. Niueqatigiinneq kigaatsoq KØBENHAVN - Qallunaat suliffiutaasa Europamut Kangillermut niuernissar- tik suli tunuarsimaarfigaat. Det danske Handelskam- merip misissuinermigut paasisimavaa europa kangil- lermiut akiliiniarnerminnik paamaarussivallaartarnerat pissutigalugu niuerfiit ilar- passuisa Europamut Kan- gillermut niuernissartik an- naasaqarfigissangasaraat. Nioqqutissanillu tikisitsi- sartut tikiussisoqarnaveer- tarnissaa annilaangassuti- gisarpaat. Niueqatigiiffimmi ilaa- sortaasut 1800-it 1991-imi aasakkut paasiniaaffigine- qarmata paasineqarput, qal- lunaat niuerfiutaasa 32 pro- centiisa nioqqutissanik tiki- sitsiniartarneq akiliisitsini- artarnerlu ajornartorsiuti- gineruleraluttuinnarsima- gaat. Danmarkip Europallu Kangilliup akornanni niuer- neq alliartorunnaarsimallu- niluunniit ilaatigut annikil- hartulersimavoq. Qallunaat niuerflisa DDR-iusimasumut niuerne- rat 42 procentinik annikille- riarsimavoq. Tjekkoslovaki- amillu niueqateqarneq 38 procentinik appariarfiusi- mavoq. - Killormoorneq HOLBÆK - Sapaatit akun- nerini kingullerni pisimasut ersersippaat killormut ilior- luni Europami centralisti- skiusumik naalagaaffeqati- giiliomiartoqartoq, EFimut akerliuniaqatigiit suleqati- giiffianni siulersuisut ilaat Annie Hagel Holbækimi ataatsimiinnerminni taa- matut oqarpoq. Taamatut oqarnermini eqqarsaatigaa, EFip naala- gaaffeqatigiinngorluni Sovjetunionimiilluunniit centralistiskiunerulerluni - isumaqatigiissutissaanut siunnersuutip decemberip ulluisa qulingat nallertinna- gu suliarineqareertussaane- ra, taamaalippallu inatsisi- liortarnerup ullumikkor- niilluunniit demokratisker- palaannginnerulertussaa- nera. Qallunaat akerliuniaqati- giiffiat katillugit 12.791-inik ilaasortaqartoq Sverigemi Norgemilu akerliuniaqati- minik qaaqqusaqarsimallu- ni inunnik 372-inik ataatsi- meeqatigiissitsisimavoq. - Bagstræberisk HOLBÆK - De seneste ugers begivenheder gør det bagstræberisk at ville op- bygge en ny centralistisk union i Europa, sagde Annie Hagel, medlem af styrelsen for Folkebevægelsen mod EF på dennes landsmøde i Holbæk. Hun hentydede til be- stræbelserne i EF på inden den 10. december at have færdigbehandlet et forslag til en traktat, der gør EF til en egentlig union - mere centralistisk end Sovjetnio- nen - og med en lovgivnings- proces, der endog er udemo- kratisk, som hun sagde. Den danske folkebevægel- se har i alt 12.791 individuel- le medlemmer - landsmødet havde samlet 372 af dem foruden gæster fra lignende bevægelser i Sverige og Nor- ge. Handel med Østeuropa går trægt KØBENHAVN - Danske fir- maer er i øjeblikket meget tilbageholdende, når det gælder samhandel med Øst- europa. En undersøgelse foretaget af Det danske Handelskam- mer viser, at hvert tredje handelsfirma frygter store tab i Østeuropa, fordi beta- ling for varerne er stærkt uregelmæssig. Importfir- maerne har vanskeligheder med irregulære leverancer. Undersøgelsen, der er fo- retaget blandt kammerets 1800 medlemmer i somme- ren 1991, viser, at 32 procent af de danske handelsfirmaer har haft stigende betalings- og leveringsvanskeligheder. Firmaerne oplever hande- len mellem Danmark og Østeuropa som stagnerende eller faldende. I det tidligere DDR-områ- de konstaterer 42 procent af de danske handelsfirmaer et fald i handelen. I Tjekkoslo- vakiet mærker 38 procent faldende samhandel. Landskassen fattes også penge på Færøerne T6RSHAVN - Det færøske landsstyre har fremlagt sit forslag til finanslov for 1992. Selv om lovforslaget by- der på store nedskæringer, så vil Færøerne også næste år have underskud på fi- nansloven, og landskassen må optage udlandslån, der i værdi svarer til 10 procent af udgiftssiden på finansloven. Alligevel er landsstyret nået et stort skridt nærmere sit mål om at skabe balance i landskassens regnskab. Mens der på finansloven for indeværende år er regnet med et underskud på 355 millioner kroner, er under- skuddet næste år vurderet til at blive 88 millioner kro- ner. Når Færøerne alligevel må optage udlandslån for i alt 285 millioner kroner næ- ste år, så skyldes det blandt andet, at de færøske skatte- borgere skal have udbetalt de penge, de i 1989 lånte landskassen i form af den bundne opsparing, som da blev indført. Men Færøerne er fortsat langt fra at være økonomisk uafhængig af overførslerne fra den danske stat. De 789 millioner kroner, Færøerne næste år får fra Danmark, udgør næsten en tredjedel af indtægterne på finansloven. Nedskæringerne på finans- loven rammer blandt andet støtten til fiskeriet, som i årevis har været en tyngen- de post på finansloven. Her har tidligere landsstyrer væ- ret yderst tøvende med at fo- retage dybe nedskæringer. Men tU næste år skal fiskeri- et leve med en bevUling, der er 25-30 procent mindre end i år. Landsstyret ønsker at nedskære støtten med 100 millioner kroner. En post, som fortsat tyn- ger den færøske finanslov, er de garantiforpligtelser, tidligere landsstyrer har bundet landskassen tU. Gennem en årrække gav skiftende landsstyrer ud- strakte garantier tU køb og bygning af fiskeskibe, og med tUbagegangen i fiskeri- et har en række tvangsauk- tioner kostet de færøske skatteborgere dyrt. *

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.