Atuagagdliutit - 02.09.1991, Qupperneq 15

ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Pissarsiat amerliniamis-
saannut periarfissaqartu-
aannarpoq. Piffissaq ilinnut
iluanaamarallartillugu
atorluarniaruk.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Der er altid mulighed for at
forsøge at forøge udbyttet.
Vær opmærksom og udnyt
den heldige periode, du er
inde i.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Illit nammineq soqutigsatit
sivisuallaamik tunulliutissi-
mavatit. Ilaquttatillu najo-
qatigiinnissassinnut pissu-
tissarpassuaqarsinnaavoq -
nuannisaartorujussuussaa-
si.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Du har forsømt dine private
interesser alt for længe. Og
der kan være mange anled-
ninger til at tilbringe mere
tid sammen med familien -1
vil få det morsomt sammen.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Angalanissamut piffissaq
ilinnut pitsaanerpaajunngi-
laq. Piffissaq paasissutissa-
nik kingusinnerusukkut an-
galanissanni iluaqutigisin-
naasannik katersinermut
atorniarallaak.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Det er ikke det bedste tids-
punkt for dig at rejse på nu.
Anvend i stedet tiden til at
finde oplysninger, som vil
gøre udbyttet af rejsen stør-
re, når du senere kommer af
sted.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Suleqatitit ikinngutitut ili-
sarisimasatullu pineruniak-
kit. Suliffimmimi suliffiullu
avataani tamanna ilisinnut
iluaqutaasinnaasorujussuu-
voq.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Prøv at behandle dine kolle-
ger mere som gode venner
og bekendte. I kan få så me-
get glæde af hinanden, både
i arbejdet og privat.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Suliannut atatillugu iluatsi-
simaarputit, inunnut pappi-
alatigut ilinnit qaffasinne-
rusumik inissisimasunut at-
taveqarluarputit. Suliniute-
qartuinnarnerit ilinnut ilu-
aqutaasorujussuuvoq.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Det tegner vel for din karrie-
re, og du står godt i forhold
til personer, der ellers på pa-
piret ser ud til at have en
bedre position. Det er en
stor fordel, at du er så initia-
tivrig.
NIVTARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
N alornisooqqaj aaner it
akeqqavit annersaraat. Siu-
mukarusukkuit ajunngitsu-
nik eqqarsaateqartarit, pit-
saanerpaatut misigisimallu-
tillu pissusilersorlutit.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Din største fjende er din
usikkerhed. Hvis du vil have
fremgang, så må du tænke
positivt, føle og opføre dig
som en vinder.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Pissutsit tamarmik isikku-
mittut innissaat naatsor-
suutigissanngilat. Itisilera-
lutit misissuiguit tupaallan-
nartorujussuarnik naapita-
qarnissat naatsorsuutigis-
savat.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Du skal ikke regne med, at
alt er, hvad det ser ud til at
være. Hvis du graver dybe-
re, må du være forberedt på
store overraskelser.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Oqaluuserisassaq mianer-
nartoq ilisimasaqarfiginngi-
sat pulaffigisussaavat,
qaangerniarlugulu oqallo-
rissuseq eqqarsariataallaq-
qissuserlu annertuut pisari-
aqartissavatit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Du kommer til at røre et øm-
tåleligt emne, som du ikke
kendte til, og det kræver
stor diplomatisk sans for dig
at komme ud af situationen
igen.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Ikiuerusuppallaaluatsiar-
tarputit assullu suliasser-
sortarlutit. Imminut paari-
neru laar tar iaqarpu tit suli-
assersorpallaarnaveersaar-
lutillu.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Du er tilbøjelig til gerne at
ville hjælpe og tager rigtig
fat. Men du skal huske at
passe lidt på dig selv og ikke
påtage dig for meget.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Suliniutitit iluatsinngitso-
ortut tamaasa inuttut ajor-
sarnertut misigisarpatit.
Misilittakkannut ilanngu-
tiinnakkit tullianillu pitsaa-
nerusumik angusaqarfiga-
lugit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du ser alle mislykkede for-
retninger som personlige
nederlag. Regn det for end-
nu en erfaring og brug den
til at gøre det bedre næste
gang. Du skal lade være med
at ærgre dig.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Misileeqqinnissannut peri-
arfissinneqarputit, sorlu-
luunna iluatsinnialersutit.
Kisianni tamanna piinnar-
lugu perruumaataarpallaa-
lemiaqinak.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Du får mulighed for at prøve
igen og denne gang ser det
ud til, at du får succes. Men
lad det nu ikke stige dig til
hovedet.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Inuit qasunartut suliarsu-
arminnik perruumaataaru-
teqartartut soqutigeqinagit.
Suliat taamaattut pilluar-
nermut tamatigut aqqutaa-
neq qjorput.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Lad ikke anstrengende per-
soner, som gerne praler med
deres fantastiske forretnin-
ger gå dig på. Sådanne for-
retninger er ikke altid lyk-
ken.
Savalimmiuttaaq
landskassiat
imakillivoq
TORS HAVN - Savalimmiu-
ni naalakkersuisut 1992-imi
aningaasanut inatsisissa-
minnut siunnersuutertik
saqqummiuppaat.
Annertuumik sipaarniar-
tussaagaluarlutik taamaat-
toq aningaasanut inatsisi-
mikkut amigartooruteqas-
sapput, taamalu landskassi-
at nunanit allaniit taarsi-
gassarsisariaqassaaq anin-
gaasanut inatsimmi anin-
gaasartuutissat 10 procenti-
inut naapertuuttunik.
Taamaakkalu ar tor li
landskassip naatsorsuutaa-
sa oqimaaqatigiilernissaan-
nik naalakkersuisut piler-
saarutaat qanilleriarujussu-
arneqarsimavoq.
Ukiormanna aningaasa-
nut inatsisikkut 355 mil-
lioner kroninik amigartoo-
ruteqarnissaq missinger-
suutigineqarsimavoq aap-
paaguli amigartoorutissat
88 millioner kroniinnaas-
sangatinneqarput. Savalim-
miut nunanit allaniit katil-
lugit 285 millioner kroninik
taarsigassarsisariaqame-
rannut pissutaasunut ilaa-
voq, savalimmiormiut une-
rartitanik sipaartitaaner-
mikkut 1989-imi landskassi-
mut atukkiussimasaat aki-
leraartartunut aningaa-
sanngorlugit utertinneqar-
tussanngorsimata.
Savalimmiormiut qallu-
naat naalagaaffianniit anin-
gaasatigut tapiiffigineqar-
tarnertik suli pinngitsoor-
sinnaanngittuarpaat. 789
millioner kronit, Savalim-
miut aappaagu Danmarki-
miit pisassaat, aningaasa-
nut inatsisikkut isertitassat
pingajorarterutingajagaat.
Aningaasanut inatsimmi
ikililerinikkut eqqorneqar-
tussat ilagaat aalisarnermut
tapiissutit, ukiorpassuarni
aningaasanut inatsimmut
oqimaaloqutaajuarsimasut.
Siusinnerusukkut naalak-
kersuisuusarsimasut mia-
nersorlutik taakku ikililerif-
figiniartarsimagaluarpaat.
Taakkuli aappaagu 25-30
procentinik ikilineqarnis-
saat aalisartut naammagi-
sariaqassavaat. Aalisarner-
mut tapiissutit naalakker-
suisut 100 millioner kroni-
nik ikiliniarpaat.
Savalimmiut aningaasa-
nut inatsisaanni oqimaalo-
qutaajuartut ilagaattaaq
qularnaveeqqusiissutit sior-
natigut naalakkersuisuu-
sartut landskassimut nam-
magassiissutigitittarsima-
saat. Ukiut ingerlanerini
naalakkersuisuusarsimasut
aalisariutinik umiarsualior-
titernermut pisiortorner-
mullu qularnaveeqquseeru-
jussuartarsimapput, aali-
sarnerullu annikilliartorne-
ra ilutigalugu aalisariutit
arsaarinnissutigineqartar-
tut amerliartuinnarmata ta-
manna Savalimmiuni akile-
raartartunut aningaasar-
tuutaasorujussuanngorsi-
mavoq.
Naalakkersuisut naatsor-
suutigaat aappaagu 80 mil-
lioner kronit qularnaveeq-
qusiissutinut aningaasar-
tuutigiumaaritik.
Niueqatigiinneq
kigaatsoq
KØBENHAVN - Qallunaat
suliffiutaasa Europamut
Kangillermut niuernissar-
tik suli tunuarsimaarfigaat.
Det danske Handelskam-
merip misissuinermigut
paasisimavaa europa kangil-
lermiut akiliiniarnerminnik
paamaarussivallaartarnerat
pissutigalugu niuerfiit ilar-
passuisa Europamut Kan-
gillermut niuernissartik an-
naasaqarfigissangasaraat.
Nioqqutissanillu tikisitsi-
sartut tikiussisoqarnaveer-
tarnissaa annilaangassuti-
gisarpaat.
Niueqatigiiffimmi ilaa-
sortaasut 1800-it 1991-imi
aasakkut paasiniaaffigine-
qarmata paasineqarput, qal-
lunaat niuerfiutaasa 32 pro-
centiisa nioqqutissanik tiki-
sitsiniartarneq akiliisitsini-
artarnerlu ajornartorsiuti-
gineruleraluttuinnarsima-
gaat.
Danmarkip Europallu
Kangilliup akornanni niuer-
neq alliartorunnaarsimallu-
niluunniit ilaatigut annikil-
hartulersimavoq.
Qallunaat niuerflisa
DDR-iusimasumut niuerne-
rat 42 procentinik annikille-
riarsimavoq. Tjekkoslovaki-
amillu niueqateqarneq 38
procentinik appariarfiusi-
mavoq.
- Killormoorneq
HOLBÆK - Sapaatit akun-
nerini kingullerni pisimasut
ersersippaat killormut ilior-
luni Europami centralisti-
skiusumik naalagaaffeqati-
giiliomiartoqartoq, EFimut
akerliuniaqatigiit suleqati-
giiffianni siulersuisut ilaat
Annie Hagel Holbækimi
ataatsimiinnerminni taa-
matut oqarpoq.
Taamatut oqarnermini
eqqarsaatigaa, EFip naala-
gaaffeqatigiinngorluni
Sovjetunionimiilluunniit
centralistiskiunerulerluni -
isumaqatigiissutissaanut
siunnersuutip decemberip
ulluisa qulingat nallertinna-
gu suliarineqareertussaane-
ra, taamaalippallu inatsisi-
liortarnerup ullumikkor-
niilluunniit demokratisker-
palaannginnerulertussaa-
nera.
Qallunaat akerliuniaqati-
giiffiat katillugit 12.791-inik
ilaasortaqartoq Sverigemi
Norgemilu akerliuniaqati-
minik qaaqqusaqarsimallu-
ni inunnik 372-inik ataatsi-
meeqatigiissitsisimavoq.
- Bagstræberisk
HOLBÆK - De seneste
ugers begivenheder gør det
bagstræberisk at ville op-
bygge en ny centralistisk
union i Europa, sagde Annie
Hagel, medlem af styrelsen
for Folkebevægelsen mod
EF på dennes landsmøde i
Holbæk.
Hun hentydede til be-
stræbelserne i EF på inden
den 10. december at have
færdigbehandlet et forslag
til en traktat, der gør EF til
en egentlig union - mere
centralistisk end Sovjetnio-
nen - og med en lovgivnings-
proces, der endog er udemo-
kratisk, som hun sagde.
Den danske folkebevægel-
se har i alt 12.791 individuel-
le medlemmer - landsmødet
havde samlet 372 af dem
foruden gæster fra lignende
bevægelser i Sverige og Nor-
ge.
Handel med
Østeuropa går
trægt
KØBENHAVN - Danske fir-
maer er i øjeblikket meget
tilbageholdende, når det
gælder samhandel med Øst-
europa.
En undersøgelse foretaget
af Det danske Handelskam-
mer viser, at hvert tredje
handelsfirma frygter store
tab i Østeuropa, fordi beta-
ling for varerne er stærkt
uregelmæssig. Importfir-
maerne har vanskeligheder
med irregulære leverancer.
Undersøgelsen, der er fo-
retaget blandt kammerets
1800 medlemmer i somme-
ren 1991, viser, at 32 procent
af de danske handelsfirmaer
har haft stigende betalings-
og leveringsvanskeligheder.
Firmaerne oplever hande-
len mellem Danmark og
Østeuropa som stagnerende
eller faldende.
I det tidligere DDR-områ-
de konstaterer 42 procent af
de danske handelsfirmaer et
fald i handelen. I Tjekkoslo-
vakiet mærker 38 procent
faldende samhandel.
Landskassen
fattes også penge
på Færøerne
T6RSHAVN - Det færøske
landsstyre har fremlagt sit
forslag til finanslov for 1992.
Selv om lovforslaget by-
der på store nedskæringer,
så vil Færøerne også næste
år have underskud på fi-
nansloven, og landskassen
må optage udlandslån, der i
værdi svarer til 10 procent af
udgiftssiden på finansloven.
Alligevel er landsstyret
nået et stort skridt nærmere
sit mål om at skabe balance
i landskassens regnskab.
Mens der på finansloven
for indeværende år er regnet
med et underskud på 355
millioner kroner, er under-
skuddet næste år vurderet
til at blive 88 millioner kro-
ner. Når Færøerne alligevel
må optage udlandslån for i
alt 285 millioner kroner næ-
ste år, så skyldes det blandt
andet, at de færøske skatte-
borgere skal have udbetalt
de penge, de i 1989 lånte
landskassen i form af den
bundne opsparing, som da
blev indført.
Men Færøerne er fortsat
langt fra at være økonomisk
uafhængig af overførslerne
fra den danske stat. De 789
millioner kroner, Færøerne
næste år får fra Danmark,
udgør næsten en tredjedel af
indtægterne på finansloven.
Nedskæringerne på finans-
loven rammer blandt andet
støtten til fiskeriet, som i
årevis har været en tyngen-
de post på finansloven. Her
har tidligere landsstyrer væ-
ret yderst tøvende med at fo-
retage dybe nedskæringer.
Men tU næste år skal fiskeri-
et leve med en bevUling, der
er 25-30 procent mindre end
i år. Landsstyret ønsker at
nedskære støtten med 100
millioner kroner.
En post, som fortsat tyn-
ger den færøske finanslov,
er de garantiforpligtelser,
tidligere landsstyrer har
bundet landskassen tU.
Gennem en årrække gav
skiftende landsstyrer ud-
strakte garantier tU køb og
bygning af fiskeskibe, og
med tUbagegangen i fiskeri-
et har en række tvangsauk-
tioner kostet de færøske
skatteborgere dyrt.
*