Atuagagdliutit - 09.09.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 103 1991
wmmmmmwmmmmm
msmmmmmmmmmmsmmsmmmmmmmi

Arbejdsmarked for forsøgs-
ordningernes forløb til
Landstingets debat på for-
årssamlingen 1988. Om de
økonomiske forhold for lo-
kalradioen fremgår det end-
videre af radioens egen rede-
gørelse, at det allerede i 1990
kunne konstateres, at rekla-
meindtægterne ikke levede
op til de budgetterede tal,
altså inden KNR påbegynd-
te salg af reklametid.
Mere generelt om lokalra-
dioer vil jeg sige, at jeg me-
get gerne ser dem blomstre
for at sikre et så bredt medi-
ebillede som muligt. Gerne
ser jeg lokalradioen med en
bred folkelig basis, så be-
folkningen kan komme til
orde og dialogen mellem de
folkevalgte og vælgerne kan
udbygges.
Jeg tror og håber, at ansø-
gere til tilladelser til lokalra-
diovirksomhed fremover vil
sikre sig udarbejdelse af
budgetter, der bygger på re-
alisme og ikke ønsketænk-
ning. Dette gælder vel også
erhvervsudvikling i almin-
delighed.
Redaktørens løgn i avisen
Af: Landsstyremedlem Marianne Jensen
Den grønlandske landsdæk-
kende avis Atuagagdliutit
bragte mandag den 2. au-
gust 1991 en leder, der
hængte Landsstyret og mig
ud som løgnagtige i forbin-
delse med lukningen af Ra-
dio Nuummiunut, idet lede-
ren blandt andet anfører, at
landsstyrets mediepolitik
har været hyklerisk og utro-
værdig, at der oprindelig
kun skulle have været tale
om TV-reklamer i KNR og
at lokalradioen derfor skulle
have haft en berettiget for-
ventning om at være ene om
markedet for radioreklamer
i Nuuk.
Redaktørens postulater
må bero på manglende ind-
sigt i - ikke landsstyrets,
men Landstingets beslut-
ninger eller en bevidst for-
drejning af kendsgerninger-
ne over for sin bestyrelse.
Direktørens/Redaktørens
manglende indsigt i Lands
tingets og landsstyrets be-
slutninger behøver jeg ikke
ikke at postulere, den kan
dokumenteres. Lov om of-
fentlighed i forvaltningen
giver enhver mulighed for at
følge sagens gang, men her
skal gives et kort sammen-
drag:
Grønlands Landsting traf
allerede i april 1988 princip-
beslutning om indførelse af
reklamer i grønlandsk radio
og TV. Det fremgår tydeligt
af debatten, at KNR også
skulle have mulighed for re-
klameindtægter, ligesom
det tydeligt fremgår, at re-
klamer skulle kunne udsen-
des såvel landsdækkende
som lokalt.
Landstinget drøftede igen
på forårssamlingen 1989,
den 3. maj 1989, det vil sige
inden forsøgsordningens
ikrafttræden, den fremtidi-
ge radio- og fjernssynsvirk-
somhed i Grønland. Der blev
her fremlagt følgende tids-
plan: Behandling af en ny
bemyndigelseslov i folketin-
get i løbet af 1989 og derefter
udarbejdelse af forordnings-
forslag til behandling af
Landstinget på forårssam-
lingen 1990. Landsstyre-
medlemmet understregede
også under denne debat, at
KNR ville kunne benytte sig
af reklamefinansiering.
Endnu engang havde AG så-
ledes inden forsøgsordnin-
gens påbegyndelse mulighed
for at gøre sig bekendt med
Landstingets og landssty-
rets intentioner i forbindel-
se med den kommende lov-
givning.
På baggrund af disse de-
batter tog landsstyret i maj
1989 initiativ til, at Folke-
tinget gennemførte en ny
bemyndigelseslov for radio/
TV-området, hvorefter for-
slag til ny landstingsforord-
ning blev udsendt til officiel
høring i februar 1990,
blandt andet til FTV, fælles-
foreningen af TV-forenin-
ger, hvorfra forslaget også
blev forelagt Philip Laurit-
zen. Denne havde således
enhver mulighed for igen at
gøre sig bekendt med, at
KNR ville få mulighed for
reklamefinansiering. Det
var ikke fra landsstyrets si-
de foretaget ændringer i for-
hold til Landstingets beslut-
ninger under debatterne i
1988 og 1989.
Landstingsforordning nr.
3 af 17. maj 1990 om radio-
og fjernsynsvirksomhed
trådte i kraft den 1. januar
1991. Herefter var der tilve-
jebragt et tydeligt lovgrund-
lag for dels at tillade lokalra-
dio eller lokal-TV at sende
reklamer men også for, at
KNR efter eget valg kunne
finansiere sin virksomhed
via reklamer.
Det primære sigte med
forsøgsordningen var at give
en midlertidig tilladelse til
reklamefinansiering. For-
søgsordningen blev annon-
ceret i forbindelse med en
pressemeddelelse i marts
1989, hvor den tidsplan, der
var vedtaget af landstinget,
også blev nævnt, således at
der ikke for eventuelle delta-
gere skulle være tvivl her-
om.
AG henviser i sin ansøg-
ning om deltagelse i forsøgs-
ordningen selv til Landstin-
gets debat på forårssamlin-
gen 1988. Der kan således
ikke være tvivl om, at AG
har været bekendt med
Landstingets beslutninger, i
god tid inden forsøgene, der
påbegyndes pr. 1. juni 1989.
Ligeledes henviser AG i en
redegørelse til Direktoratet
for Kultur, Uddannelse og
Redaktionelt svar: Det er
selvfølgelig fint, at landssty-
remedlemmet gerne ser lo-
kalradioer med bred folkelig
basis, så »befolkningen kan
komme til orde og dialogen
mellem de folkevalgte og
vælgerne kan udbygges«.
Det kan blot ikke lade sig
gøre med den hidtidige er-
hvervs- og mediepolitik, for-
di det hele har bygget på
stærkt centralistisk tanke-
gang.
Dette måtte Radio Nuum-
miunut sande, men det var
vi ikke klar over, da vi lavede
de første budgetter i foråret
1989.
Så lidt som andre - ikke
mindst så lidt som politike-
rene - forudså vi, at det pri-
vate erhvervsliv ville blive så
hurtigt præget af konkurser
og økonomisk afmatning, og
at det private annoncemar-
ked derfor ville gå så stærkt
tilbage, som tilfældet har
været. Landsstyremedlem-
mets - eller hendes embeds-
mænds - letkøbte bemærk-
ninger om ønsketænkning
harmonerer dårligt med, at
landsstyret netop i onsdags
selv har erkendt, at det nu
er nødvendigt at ændre poli-
tik, så man kan »give de pri-
vate en chance«.
Hvad angår den anden si-
de af sagen, nemlig hvorvidt
det var en kendt forudsæt-
ning før lokalradioforsøget,
at KNR ville åbne for rekla-
mer, så er der ikke tale om
postulater, der beror på
»manglende indsigt i - ikke
landsstyrets, men i Lands-
tingets beslutninger«. Jeg
mener lige præcis modsat
Marianne Jensens fortolke-
re af forløbet, at landstyret
har ændret forudsætninger-
ne fra Landstingets vedta-
gelser.
Der var ganske rigtigt en
debat i Landstinget i april
1988, hvor daværende
landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldt lagde op til en
hberalisering af medierne.
Han kom med mange for-
slag, ganske rigtigt også for-
slag om reklamer i radio og
TV, nationalt som lokalt.
Men det er ikke det samme
som at påstå, at det blev ved-
taget. Tværtimod havde Jo-
nathan Motzfeldt to hoved-
synspunkter:
1. En eventuel reklamefi-
nansiering i KNR TV/radio
skulle bruges til at købe nye
produktioner decentralt hos
lokalradioer og lokalt TV.
2. Der skulle gennemføres
en 2 årig forsøgsperiode, før
der blev indført en perma-
nent ordning.
Oplægget blev positivt
modtaget, og stort set alle
politiske ordførere pointere-
de den 2 årige forsøgsperio-
de før en permanent ord-
ning om reklamer i æteren
blev indført.
Det var i 1988. I foråret
1989 var der rigtig nok igen
en debat, men det er direkte
forkert at påstå, at reklamer
i KNR radio/TV var på dags-
ordenen. Landsstyremed-
lem Jens Lybert indledte
tværtimod med at fastslå:
»Vi har ikke klart nok med-
delt vore fremtidsplaner. De
der skal udføre det prakti-
ske arbejde, har ikke politisk
fået klar besked om, hvad de
skal gøre eller hvad de må.
KNR er derfor usikker om
institutionens fremtid, TV-
foreninger, lokalradioer og
teletjenesten venter på be-
sked.«
Spørgsmålet om reklamer
i KNR blev kun nævnt i en
bisætning med, at KNR’s
penge fra Landskassen kun-
ne blive »evt. suppleret med
egne indtægter«.
Debatten handlede slet ik-
ke om reklamer, men om en
tre-årig strategi for en
nyordning af KNR, en be-
myndigelseslov fra Dan-
mark og så blev en lands-
tingsforordning om radio-
og fjernsynsvirksomhed an-
nonceret til 1990 og endelig
annoncerede landsstyre-
medlemmet »regelfastsæt-
telse om reklamer m.v. ved
udløb af forsøgsperioden
primo 1991«.
Det er det stik modsatte af
Marianne Jensens udlæg-
ning i dag. Der skulle laves
en forsøgsperiode på to år,
og når den var færdig, skulle
spørgsmålet om reklamer
endeligt afgøres. Man skulle
tro det var løgn, men det er
det desværre ikke.
Det var kun to måneder
efter dette, AG fik sendetil-
ladelsen og gik i gang med at
investere i en lokalradio. Vi
havde ingen som helst
grund til at tro andet, end at
man netop ville iværksætte
forsøgsperioden, fordi man
ville få nogle erfaringer. Vi
vidste godt, at der kunne bli-
ve tale om reklamer i KNR,
men først når man havde
gennemført forsøget. Hvor-
for skulle man ellers lave et
forsøg overhovedet?
Landssstyret kunne nemt
have fastholdt forsøgsperio-
den, før man lavede perma-
nente ordninger, og derfor
mener jeg fortsat, at netop
landsstyret har optådt hyk-
lerisk. Forudsætninger fra
før forsøgsperioden er gan-
ske enkelt blevet ændret, før
den var færdig, og det er ik-
ke tillidsvækkende, når man
beder private investere i et
forsøg.
Philip Lauritzen
Aalisartut aviisiisa
oqallisigineqarnerat
Aviisip Killingusaap,
namminersorlutik kili-
saataatillit kattuffian-
nit, APK-mit, aningaa-
saliiffigineqarluni saq-
qummertartup kingul-
lermitut isikkoqarluni
saqqummersimanera-
nut AG pisuutinneqar-
poq, allaallu Radioa-
viisikkut oqaatigine-
qarpoq AG-nngooq
aviisip »niaqua« pileri-
saarutillu tassunga
ilanngunneqartussaa-
galuit »tillissimagai«.
Kakkaammiaasiit, ase-
ruisulli tamarmik utoq-
qatsissutissarsiortarput.
AGip 1987-imili Killin-
gusaaq saqqummersitta-
lersimavaa, ukiunilu kin-
gullerni marlussunni
APK saqqummersitseqa-
tigisarsimallugu, taakku-
lu aviisip taaguutaa piga-
lugulu aviisip aaqqissuun-
nissaa teknikillullu iluar-
saannissaa pillugu AG
akilertarpaa.
Isumaqatigiissutigine-
qarsimavoq aviisi qaam-
matit tamaasa saqqumer-
tassasoq. Naak AG-mut
annonceliisartut tamar-
mik aviisip julimi saq-
qummernissaata APK-
mut isumaqatiginnissuti-
gineqarsimaneranik ilisi-
matinneqarsimagaluar-
tut, taamaattoq APKip
paasissutissiisartuata
aviisip julimi saqqummer-
nissaanut isumagisassani
piffissaq eqqorlugu naam-
massisinnaasimanngilai.
APKip julip 30-ianni nalu-
naarfigaatigut suleqati-
giinnissamik isumaqati-
giissut augustip naanera-
ni atuukkunnaassasoq,
Peder Munk Pedersenilli
piumasaraa aviisi augu-
stimi saqqummertussaq
suliareqqaarallassagip-
put. Taava annoncet ta-
maasa iluarsaateqqippa-
gut. Tamatumuunakkut-
taarli Peder Munk Peder-
senip aviisiliassani naam-
massinngitsooqqippaa.
Augutsi naammat -
APK-mull isumaqatigiis-
sut naammat - AG aala-
jangerpoq, Kalaallit Nu-
naanni aalisartut arlaan-
naannulluunniit pituttor-
simanngitsumik aviiseqa-
lernissaannut piffissann-
gortoq, kattuffiit arlaan-
nulluunniit pituttorsima-
nani AGip annoncenik ka-
ter suineratigut piffissaq
eqqorlugu saqqumertar-
tussamik, Tamanna an-
nonceliisartunut ilisima-
titsissutigineqarpoq, ta-
makkulu ilaat akipput,
aviisimut nutaamut qal-
lunaatut Grønlands Fis-
keritidendemik taaguute-
qarluni kalaallisut Imar-
put-mik taaguuteqartus-
samut annoceliisarumal-
lutik. Aviislu nutaaq pin-
gasunngornermi septem-
berip ulluisa pingajuanni
siullermeerluni saqqum-
merpoq.
Marlunngorneruinnar-
torli taanna naqitigas-
sanngorlugu Kujataata
Naqiterivianut tunniup-
parput, tassanili APK im-
mikkut ittumik pineqar-
tussaasimagunarpoq.
Tassami aviisi atuartus-
sanut suli anngutinngit-
sorluunniit APK annon-
celiisimasunut sianeqat-
taalersimavoq aviisimut
nutaamut, arlaannaal-
luunniit pituttorsimann-
gitsumut, annonceliisi-
manerat pillugu isornar-
torsiuilluni. Ilali niuer-
nikkut periaatsit assi-
giinngikkaluassusii.
Uagut AG-mi kanngu-
suutissaqanngilluinnar-
pugut. Tamanummi ilisi-
matitsissutigereersima-
varput aalisartut pitsaa-
sumik aviiseqartittuar-
nissaat isumagiuaruma-
gipput. APK-mik suleqa-
teqarnitta kipitinneqar-
nissaa uagut piumasarisi-
manngilarput, kisiannili
tassa taamatut pisoqarsi-
mavoq.
Marlunngornermi sep-
temberip aappaanni AP-
Kip siulittaasua, Hans Pa-
via Egede allaffigaarput,
annoncet soorunalimi an-
nonceliisut namminneq
pigigaat, tamakkulu AG-
mut saaJffiginnikkunik pi-
sinnaagaat, Peder Munk
Pedersenilu oqarfigaar-
put, uagut isumaqartugut
Killingusaap »niaquata«
titartagartaa AG-ip pigi-
gaa, tamannali misissor-
luarsinnaagipput.
AGip aalisartunut avii-
siliaa saqqummeqqaarne-
ra Radioaviisikkut taane-
qanngilaq. Soqutiginarsi-
mannginnerami.
Killingusaaq Sermitsia-
mit suliarineqarsimalluni
tallimanngormat saq-
qummermat Radioaviisi
aatsaat taama soqutigi-
nartigisumik takuleratar-
poq. Tusagassiortoq Kim
Palm, timersornermut
tunngasunik Sermitsia-
mut allagaqartartuusoq,
sianerpoq pisimasunillu
oqaluttuunneqarluni.
Oqaloqatigiinnitsinnilli
Radioaviisip issuaanera
tusarlugu paasinarpoq
oqaloqatigiissutigisagut
paasivallaarsimanngik-
kai. Immaqaluunniinuna
AG ajortinniaatigalugu
Sermitsiap tusaqqusaaru-
tiginissaa orniginartinne-
rusimagaa.
Pissanganaqisumik
oqaatigaa, APK-ngooq eq-
qartuussissuserisuata AG
eqqartuussivilersuunne-
qarnissaanik sioorasaarsi-
magaa. Uagulli Radioavii-
si oqaluttuutereeraluar-
parput eqqartuussissuse-
risup isumaqatigiissinni-
rumalluta ataatsimiitik-
kumasimagaatigut, ta-
mannalu uagut soorunali-
mi akuersaarsimagipput.
Tillitaqanngilagummi.
Imaanngilarli APK suti-
gut tamatigut isumaqati-
gigipput.
Aaq.