Atuagagdliutit - 13.09.1991, Qupperneq 7

NR. 105 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
)88888rø88S8888888888888888888888888888888888889888888888888888988888888888888888888888888888tt88888888888888988rø888888888888888888888$l

3601-eriaammik
utoqqatserpugut
3601 x undskyld
KNI-P DIREKTØRIA, Flemming Bolø, allaa-
serisamini aviisip uumap quppemerini 4
aamma 5-imiittumi allappoq, AGip allaaserin-
nittaqattaarnera KNI-mi sulisunik 3600-isu-
nik piuarliarinninnerusoq, tassamigooq taak-
kulu atorfeqarnerminni tunngavigisaat allaa-
serisartakkatsigut saassuttaratsigu. KNI-mi
suliffillit navianartorsiortinnissaat kissaatigi-
simanngilluinnarparput, paasinerlunneqaru-
manatalu utoqqatsissutit 3601-it ullumikkut
ilannguppagut - sulisunut ataasiakkaanut ta-
manut superdirektørimullu utoqqatsissutaa-
sut, tassami allaaserisaqartaqattaarnitsigut
taakku suliffissaarunnissaat kissaatigisi-
manngilluinnaratsugu. KNI-mi sulisut 95
procentii kalaaliuneragaammata utoqqatsis-
sutit ilaat 4320-it kalaallisuujupput sinnerilu
qallunaatuujullutik. Neriuppugut taamaalior-
nerput AGip KNI-mi sulisunik ajoqusiiniar-
tuunani suleqatiginnikkumasuuneratulli paa-
sineqassasoq.
UTOQQATSEREERATTA oqarsinnaalerpu-
gut, Flemming Boløp aaqqiagiinngisitsiniaa-
pilunnerarluta oqamera asuli oqalunnerusoq.
AG sunniiniapilunnerarpaa, KNI-lli politikki-
anik isomartorsiuineq sulisut suliffeerutsin-
niameqarnerannik isumalersoramiuk nam-
mineq kisimi sunniiniapiluppoq. Taamaalior-
nermigummi KNIp oqallisigineqarnissaa
ajornarsisinniarsaraa.
KNI-P KALAALLIT INUIAQATIGIIT akor-
nanni kunngeqarfeeqqatut immikkoortutut
inissisimasuunera pissutaalluni tassani pis-
sutsit isomartorsioruminaatsorujussooreer-
put. Kunngit tamarmik kunngeqarfimminnik
illersuisamerat eqqaagaanni immaqa taman-
na tupinnanngikkaluarpoq, Kalaallit Nunaan-
nili inuutissarsiornerup ineriartomera, KNIp
annertoorujussuarmik, paasisaqarfigiumi-
naalluinnartumillu, akisussaaqataaffigisaa
eqqartornialeranni tamanna mikinngitsumik
ajomartorsiutinngortarpoq. Tassami kunn-
geqarfimmi qullersanit appasinnerusut nalul-
luinnarpaat akinik sullissinemillu naliliisar-
neq qanoq ingerlanneqartarnersoq. Immaqa-
mi KNI ingerlatsinermigut ajunngitsorsia-
qartarpoq tamanut iluaqutaasartunik. Kisian-
ni aamma imaassimasinnaavoq, ingerlatat
ataasiakkaat naatsorsuutaannut tunngasut
erseqqissumik takussutissiarineqartuuppata
paasineqassagaluartoq KNIp immikkortor-
taasa ilaat sullerluppallaarlutillu akisuallaar-
tut. Ilumoortorli unaavoq, kisermaassarpas-
suit iternga tikillugu paasisaqarfigineqarsin-
naanngitsut, inuiaqatigiinnut suliassat, ilua-
naamiutitut ingerlatassat niuertarfiillu KNI
inuiaqatigiit ineriartomerannut sakkortooru-
jussuarmik pissaaneqalersikkaat.
AG QUNUNNGILAQ pissaanerup taassu-
map oqaluuserinissaanut, »kunngip« naveer-
sissutaanut akisinissamut - kukkunerisima-
saminilluunniit nassuerutiginninnissamut.
Taamaattumik apeqqutaanngilluinnarpoq
AG-mi sulisut ilaat kinarleq kukkusimaner-
soq. Tassani akisussaalluni aaqqissuisoq
taannalu kiserluinnarmi akisussaavoq, taas-
sumallu (uanga) AGip tusagassiornera naam-
magisimaarluinnarpaa. Uuanaarutissat kuk-
kullugit naatsorsorsimavagut. Tamannalu
soorunalimi ajuusaamarpoq. Namminersor-
luni niuertarfiutilik oqaloqatigalugu qaller-
suutissat akii oqaluttuarisimavagut, KNI-lu
ilisimatitsimmat aatsaat paasilersimavarput
kisitsisit taakku kukkusuusut. Tamannalu
soorunalimi aamma ajuusaamarpoq, nammi-
nersortulli oqaloqatigisatta nammineerluni
allaaserisaqanermigut tamanna uparuareer-
simavaa.
Qallersuutissat kukkusumik AG-mi aki-
lemeqarsimanerat soorunalimi Flemming
Boløp qanorsuaq uteqqiaffigisinnaavaa, oqal-
linnerulliuna taassumap pingaamersarigaa
KNIp qanoq sunniuteqartamera, tamannalu
qallersuutissat akiinnaannut attuumassute-
qanngilluaasarpoq. Tassanimiuna inuiaqati-
giit qanoq ingerlanneqarnissaat pineqartoq.
NUNANI KANGILLERNI sovjetimiullu
kunngiitsuuffeqarfiini tamani tamassa qaller-
suutissat allarpassuillu akitsoriartoruttuler-
put, allaat oqartoqartalerluni nioqqutissat
kommunistiunerup nalaani akikinnerusima-
galuartut. Aningaasaqamerup qitisumit
aqunneqarsimaneraniit niuemertorpalaartu-
mik akilersuinermut ikaarsaariarneq anner-
nartulerujussuuvoq. Aningaasaqamerup
aqunneqamerata allanngoriartomera innut-
taasut ullut tamaasa malugiuartarpaat, nioq-
qutissallu akiinut tunngasut nunani kangil-
lemi naalakkersuinikkut tunngasunik oqalli-
seqartarnerni malunnaateqameruleralut-
tuinnarput. Qangatoortumik aqutsemsuttut
nioqqutissat akiinut tunngasut iluaqutiginiar-
tarpaat, nutaalerisullu tamakku inuiaqatigiit
niuernikkut pissusiviusut tunngavigalugit in-
gerlajartuaalernissaannut aqqutissaasunut
ilaasariaqamerartarpaat.
Kalaallit Nunaat kommunistiskiunngilaq.
Aningaasaqamerpulli nunasiaagallamerup
nalaani qitiusumiit aqunneqarsimavoq. De-
mokratiskiuvugut, aningaasaqamerpulli niu-
emikkut pissusiviusut tunngavigalugit in-
gerlanneqanngilaq. Niuemermut tunngasut
qitisumiit aqunneqartorujussuupput - nuna-
nit kommunistiunngitsunit allanit ingasan-
nerpaasumik, KNI-llu niuertorpalaartumik
ingerlanneqamerujartomera ilutigalugu taa-
va aamma KNIp naalagaaffiup iluani naala-
gaaffittut ingerlanera sakkortusiartuinnarsi-
mavoq.
FLEMMING BOLØ oqarpoq, nammineq
namminersorlutik inuutissarsiuteqartoqar-
nera ajorinngikkini. Tamanna AG-p ilu-
muunnginnerarsimanngisaannarpaa. Oqami-
kuuvorli - immaqami ilumuuvissumik - nam-
minersortunut mikisunut inissaqanngitsoq,
tassani KNIp akikitsumik nioqqutissarsior-
torsinnaanini aqqutigalugu tamakku ipitis-
sammagit. »Namminersortunut inissaqann-
gilaq«-mik AGip qulequtsiisimanera iluarinn-
gilaa, uffa taamatut oqarsimalluni, ukiunilu
kingullerni ineriartomerup tamanna ersersil-
luaruttoraa: namminersortut kioskiutaat niu-
ertarfiutaallu tulleriiaarlugit KNIp pisiarior-
torpai. Ilulissani, Sisimiuni Qaqortumilu
namminersortunik niuertarfeerutilerpoq,
Nuummili ikiliartupiloorput. KNI tigooraaju-
arpoq pissaaneqarnemjartuinnarlunilu. Paat-
suugassaajunnaaraluttuinnarpoq: KNI alliar-
tuinnavippoq, namminersortut nungorarput.
INUIAQATIGIIT taamattut kissaatigaagut?
Inuiaqatigiit KNIp kisimiilluni ingerlatsisuuf-
figisai, KNIp kisimi ilinniartitsiffigisai pisini-
arfinnilu sulerusuttunik kisimi atorfinitsitsif-
figisartagai, pisisartut qinigassaqarfiginngi-
saat, suut tamarmik qitiusumiit aqunneqarfi-
gisaat immaqalu akit sapinngisamik appasit-
sinniarlugit paasiuminaatsumik aalajanger-
saaffigineqartartut?
Oqallinneq manna pingaaruteqartorujus-
suuvoq. AGip KNI malersomiapilunngilaa,
kukkusaqartarsimassagaluaruttaluunniilli
oqallinnerup matumap ingerlannissaa aala-
jangiusimasimavarput, AG-Uu naammagisi-
maartomjussuuaa naalakkersuinermik sulia-
qartut maanna oqalliseqataaffigilersimam-
massuk KNIp kisimi oqartussaaffigisaanik
inuiaqatigiiliussanersugut, KNI naalagaaffiup
iluani naalagaaffiussanersoq, namminersor-
nerusoqarfiup iluani kunngeqarfiussanersoq
imaluunniit inuiaqatigiinnik ammasunik pi-
lersitsiumalluta ajornartorsiutit nassueruti-
galugit aaqqiissutissanik nassaamiaqatigiis-
sanersugut. Taamaaliornikkut qallersuutis-
sat akitsussagaluarpataluunniit.
Piffissaq kingullerpaaq atorlugu taamaaliu-
lerpugut. Tassami Flemming Bolø nammine-
erluni oqarpoq, KNI ullumikkut pissaaneqar-
torujussuusoq, KNI suliffissaqartitsinermut,
aningaasat naleerukkiartornerannut aamma-
lu nunaqarfiit isorliunerusullu ataannarsin-
naanerannut allaammi nunap aningaasaqami-
arneranut aalajangiisartuusoq.
Ilaalaarsuasingilai!
KNI’S DIREKTØR, Flemming Bolø, konklu-
derer i sit indlæg på side 4 og 5 i dagens avis,
at AG’s journalistik leger med beskæftigel-
sen af KNI’s 3600 medarbejdere, fordi vi an-
griber grundlaget for deres ansættelse. Det
har aldrig været vores ønske at true KNI’s
ansatte på deres job, og for at undgå enhver
misforståelse, så har vi på de foregående si-
der trykt ialt 3601 undskyldninger - én til
hver af de ansatte og så en til superdirektø-
ren, som vi heller ikke ønsker arbejdsløs.
Eftersom 95 procent af KNI’s ansatte angive-
ligt er grønlændere, er 3420 af undskyldnin-
gerne trykt på grønlandsk, resten på dansk.
Forhåbentlig fjerner dette enhver tvivl om, at
AG er ude på at skade KNI’s ansatte, som
også AG har et godt samarbejde med.
NÅR UNDSKYLDNINGERNE er givet, så
mener vi iøvrigt, at Flemming Boløs påstand
er noget sludder og et billigt forsøg på at
skabe falske modsætninger. Han angriber
AG for at manipulere, men det er præcis,
hvad han gør, når han udlægger kritik af
KNI’s politisk bestemte rolle i samfundet
som en trussel mod de ansattes job. Så bliver
det jo næsten umuligt at diskutere KNI.
DET ER I FORVEJEN svært, fordi KNI er
som en stat i staten, et lille selvstændigt
kongedømme midt i det grønlandske sam-
fund. Måske er det forståeligt, at alle konger
forsvarer deres kongedømme, men det er et
problem i en debat om Grønlands erhvervs-
udvikling, at KNI dels styrer en stor del af
infrastrukturen, dels er helt uigennemsigtig.
Det betyder reelt, at ingen uden for konge-
dømmets top ved, hvordan priser og ydelser
er skruet sammen, hvordan sammenhængen
er. Det er muligt, at det giver KNI stordrifts-
fordele, der kommer alle til gode. Men det er
også muligt, at en reel opstilling af de enkelte
virksomhedsområders økonomi vil afsløre, at
KNI på nogle områder er alt for ineffektiv og
dyr. Givet er det, at den uigennemskuelige
kombination af monopoler, samfundspålagte
opgaver og kommercielle virksomheder og
butikker giver KNI en helt utrolig magt over
samfundsudviklingen.
AG ER HVERKEN BLEG for at diskutere
denne magt, kommentere »kongens« irette-
sættelser - eller indrømme, vi har lavet fejl.
Det er i denne forbindelse fuldstændig lige-
gyldigt, hvem på AG, der har dummet sig.
Det er den ansvarshavende redaktørs og kun
hans ansvar, og han (jeg) er helt tilfreds med
AG’s journalistik. Vi har udregnet en brut-
toavance forkert. Det er selvfølgelig beklage-
ligt. Vi har bragt et interview med en næ-
ringsdrivende, der fortalte om en skinkepris,
der viste sig at være forkert, da KNI løftede
sløret. Det er selvfølgelig også beklageligt,
men samme næringsdrivende skrev faktisk
en artikel og konstaterede det.
Flemming Bolø skal naturligvis have lov til
at koge suppe på den forkerte skinkepris i
AG, men så skal vi også tilbage til det centra-
le i debatten om KNI’s rolle, og det handler
ikke om de laveste skinkepriser. Det handler
om, hvordan samfundet skal se ud.
OVERALT I ØSTLANDENE og sovjetrepu-
blikkerne stiger priserne på skinke og alt
andet, og mange forbrugere tænker allerede
i dag på, at priserne var bedre under kommu-
nismen. Overgangen fra central økonomisk
styring til markedsøkonomi er hård. Forbru-
gerne mærker hver dag, at de må betale for
at et planøkonomisk system er brudt ned, og
netop forbrugerpriserne spiller en afgørende
rolle i den politiske debat i østlandene. De
gamle centralister udnytter prisstigningerne
som argument for central styring, mens an-
ti-centralisterne peger på, at det er prisen for
et markedsøkonomisk samfund.
Grønland er ikke kommunistisk. Men hele
vores økonomi er fra kolonitiden bygget op
centralt. Vi har demokrati, men vi har ikke
markedsøkonomi. Markedet domineres og
styres centralt - mere centralt end i noget
andet ikke-kommunistisk land, og efterhån-
den som KNI er blevet mere og mere forret-
ningsmæssigt dygtig, er KNI’s centrale rolle
som en stat i staten blevet større og større.
FLEMMING BOLØ siger, han er for privat
erhvervsliv. Det har AG aldrig benægtet.
Men han har - iøvrigt dybt logisk - udtalt, at
der ikke er plads til de private, når de er små,
fordi KNI kan købe billigere ind og konkurre-
re dem ud. Han kan ikke li’ AG’s overskrift
med, at »der ikke er plads til de private«, men
det er faktisk, hvad han siger, og det er, hvad
hele udviklingen de sidste år har vist: KNI
har købt den ene private kiosk og butik efter
den anden. De findes næsten ikke mere i
Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq, og i Nuuk er
de kraftigt på retur. KNI overtager mere og
mere, bliver stærkere og stærkere. Perspek-
tivet er indlysende: Fortsætter KNI uhæm-
met, så forsvinder de private.
ER DET SÅDAN ET SAMFUND vi vil have?
Et samfund, hvor KNI står for hele næringsli-
vet, hvor KNI derfor også bliver eneste sted
at få uddannelse og ansættelse, hvis man vil
arbejde i en forretning, hvor forbrugerne ik-
ke har noget valg, hvor alt køres centralt og
måske, hvis nogen kan gennemskue det, ef-
fektivt og til laveste priser?
Det er denne debat, der er væsentlig. AG
har ikke villet lave hetz over for KNI, men vi
har insisteret på, at denne debat er altafgø-
rende, og uanset de fejl, vi har begået i farten,
så er AG yderst tilfreds med, at politikerne
har taget debatten op og overvejer, om man
vil have det samfund, KNI vil komme til at
skabe, om KNI fortsat skal være en stat i
staten, et kongedømme i hjemmestyret eller
om vi skal finde nye løsninger på kendte
problemer og få et mere åbent samfund. Også
selvom skinkeprisen skulle stige.
Det er i sidste øjeblik. Som Flemming Bolø
selv påpeger, er KNI i dag så stærk en magt-
faktor, at KNI bestemmer over beskæftigel-
sen, inflationen, bygdernes overlevelse,
yderdistriktemes beståen, hele nationaløko-
nomien.
Det er Fand’me uhyggeligt, do!