Atuagagdliutit - 02.10.1991, Side 5

NR. 113 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Avissaartortitsimameq
NAALAKKERSUISUT SIULITTAASUATA
Lars Emil Johansen-ip »isumaqatiginngil-
luinnarpaa« AG-p tallimanngormat naalak-
kersuisuni ilaasortap Henriette Rasmussen-
ip ammip qalipaataa tunngavigalugu oqaase-
qarsimaneranik naliliisimanera, taassuma
FN-ip sapaatip akunnerani kingullermi ataat-
simeersuartitsinerani Hotel Hans Egedep
qallunaaginnamit pigineqamera isornartor-
siormagu.
Tusagassiuutitigut nalunaarummini - AG-
mi ataasinngormat ilanngunneqartumi - er-
seqqissarpaa »nunatsinni namminersorluni
inuutissarsiuteqamermi suliffeqarfiit amerla-
nersaat qallunaanit pigineqarmata« aammalu
»uagut naalakkersuinermik suliallit equngas-
sut tamanna eqqumaffiginngikkutsigu akerli-
anik peqataassaagut equngassutip annertu-
nerulerneranut, ammip qalipaataa tunngavi-
galugu assigiinngisitsinerup saqqumilaaleri-
artomeranik kinguneqarsinnaasumik«.
Lars Emil Johansen-ip aamma oqaatigaa
»nunatsinnilu suliffeqarsorinarmat pissutsit
qanorluunniit ikkaluarpata kalaallinik suliso-
qarumanngitsunik, naalakkersuinermik suli-
alittut pisussaaffigaarput ajomartorsiut ta-
manna ammip qalipaataa tunngavigalugu as-
sigiinngisitsisoqamissaa pinngitsoorniarlu-
gu«.
Kiisalu erseqqissarlugu »tusagassiorfiit
pissusilersornerattut avissaartuutitsiniamik-
kut« pinnani »ungasinnerussorli isigalugu
ilinniartitaanikkut inuusuttortatta peroriar-
tortut inuiaqatigiinni sulssiassani tamani
unammilersinnaanissaat« anguniarlugu.
TUSARNERALUAQAARMI uppemarpasil-
lunilu. Kiami assortussavaa naalakkersuinik-
kut sapinngisaq tamaat atorlugu kalaallit su-
liffissaqartinneqamissaannik qulakkeeriniar-
neq? Kia assortussavaa peqqinnartuummat
nunatsinni suliffiit amerlanersaasa kalaallinit
pigineqarnissaat? Kia assortussavaa inuiaqa-
tigiinni equngassuterujussuit taakku ammip
qalipaata tunngavigalugu assigiinngisitsiner-
mut aalaamiutaasinnaammata? Kia assortus-
savaa inuusuttatta suliffeqameq eqqarsaati-
galugu sapinngisaq tamaat unammillersiin-
naasunngortinniameqarnissaat?
Kialluunniit immaqa naamik. AG-Uumi
naamerluinnaq.
Naalakkersuisulli siulittaasuata AG-p naa-
lakkersuisuni ilaasortamik Henriette Ras-
mussen-imik isomartorsiuinera akinngilluin-
narpaa. Sunali tamaat killormut saatillugu -
tusagassiuutillu inuttaasut marluiusut akor-
nanni avissaartortitsiniartutut pisuutillugit.
HENRIETTE RASMUSSEN naalakkersui-
sut siulittaassuata allassimasaata arlaannaa-
nilluunniit oqaaseqanngilaq. Oqaannarpoq
Nuummiutoqqat Hotel Hans Egedemukaru-
suttanngitsut qallunaanit pigineqamera pat-
sisigalugu, FN-illu ataatsimeersuartitsinera-
ni peqataasunut ajuusaarutigalugu hotellit
qallunaanit pigineqarmata. Allamik naami.
Suliat, suliffissaqartitsiniameq, inuutissar-
siutitigut politikkeqameq ilinniartitaanikkul-
luunniit politikkeqameq oqaatsimik ataatsi-
milluunniit eqqaanngilai. Kikkut suminn-
gaanneersuuneri kiisa eqqartorpai. Upper-
narsaaserlugu isomartorsiutaasinnaasutut
taaneqarsinnaasunik oqaaseqanngilaq.
Oqaannarpoq piginnittut qallunaajusut.
Pissutsit killormut saatillugit takorloo-
raanni paasiuminamerussagunarput: Qanor-
migooq qallunaat ministeriisa ilaata tamanut
ammasumik ataatsimeersuamermut atatillu-
gu oqaaseqaraluarpat Danmarkimi suliffiit
uku ukulu ima imalu ajortigisut kalaallinit
pigineqaramik. Tamanna Kalaallit Nunaanni
aalassatsitsissagaluaqqooqaaq. Naalakker-
suisut akerliliissagaluarput, kalaallit folketin-
gimi ilaasortaasa tamanna Folketingimi oqa-
luuseritissagaluarpaat, statsministerip mini-
sterini taanna utoqqatseqqunngikkuniuk mi-
nisterini allamik taarsertariaqarsorissagalau-
arpaa naalakkersuisuni kalaallinut ammip qa-
lipaataa tunngavigalugu assigiinngisitsiniar-
tutut pasineqaleqqunagit.
NAALAKKERSUISUT SULITTAASUAT
immaqa allappoq Henriette Rasmussen eq-
qarsariaqqaarsimanngikkaluaruni qanoq
oqaaseqarsimasinnaaneranik. AG-p Henriet-
te Rasmussen taamaallaat qanoq oqarnerpi-
aanik issuaavigaa, taamaalionerlu innuttaaqa-
taasut marluiusut akomanni avissaartortitsi-
niamertut saqqummersinniarneqassappat,
taava suliariumanngisat suulluunniit sakku-
galugit suliarineqarsinnaalissapput.
Taamatut oqareernermi naalakkersuisut
siulittaasuata nassuiaataa eqqarsariaallannar-
poq. Suliffeqarsimappat »pissutsit qanor-
luunniit ikkaluarpata« kalaallinik sulisoqaru-
manngitsunik, sooq tamanna oqartussaasut
qanoq iliuuseqarfiginngilaat, naak kalaallit
sulisorineqarnissaat pillugu inatsiseqaraluar-
toq? Suliffeqarfippassuit niuertarfippassuillu
qallunaanit pigineqarnerat ajomartorsiutaap-
pat sooq tamanna qangarsuarli oqaatigineqar-
simananilu qanoq iliuuseqarfigineqarsimann-
gila?
NAMMINERSORNERULLUTIK OQAR-
TUSSAT ukiuni aqqaneq marlunni ingerlasi-
maneranni Inatsisartut ataatsimiittarnerisa
pingaamersarigunagaat pigaluttualerpoq.
Inuiaqatigiit aningaasaqamiamerat unit-
tuuinnarsimanngilaq. Sulili kinguariartorfiul-
luni. Inuiaqatigiinni ileqquusumik ilusaasu-
nik allanngortitsinissartik naalakkersuisut
ilimasaarutigisimavaat, namminersortullu
suliniutaat, aningaasat annaaneqamissaat
ulorianartorsiortillugu atorneqarsinnaasut,
unamnmillersinnaanerulemissarlu ujartorsi-
mallugit. Inuiaqatigiit ilusiligaanerat siunis-
sami (immaqa) sunniuteqartussamik allann-
gortinneqartussaavoq. Kisianni naalakker-
suisut siulersuisuat massakkut oqarpa ajor-
nartorsiut taanna qallunaanit Kalaallit Nu-
naanniittunit aaqqinniameqartoq? Oqarpa
naalakkersuinikkut suliaqartut ajornartorsi-
tigissagaat qallunaat suliniuteqarpallaarpata?
Oqaatsit tamakku nutaajupput. Sanilitsinni
Canadami inuiaqatigiit suliniuteqarneq, su-
liumatussuseq silatussuserlu sapinngisamik
tunngavigalugit ilusilemiarneqarsimapput -
ammip qalipaataa apeqqutaatinnagu. Akut-
tunngitsumik nunap killeqarfii avataanit nu-
nasiniartunut ammarneqartarput, taamaa-
liomikkut nunami najugaqareersut sapinngi-
samik annerpaamik unammillerneqamermik
qulakkeerunneqarnissaat anguniarlugu. Inui-
aqatigiit uummaarissut pissarsiariniassa-
gaanni aqqutit ilaat ataaseq. Naalakkersuisut
siulittaasuat oqarpa nunami maani ajomar-
torsiutaassasoq innuttaasut maani najugaqa-
reersut Danmarkimeersut suliniuteqarpal-
laarpata? Pasinaarsaarluniluunniit oqarpa
torrallaavallaartarpata tamanna kalaallinit qi-
suariarfigineqartassasoq?
Imaluunniit »tusagassiuutinaasiit« naalak-
kersuinikut suliaqartut oqaaserisaat apeqqte-
qarfigillaattaannguarlugit avissaartortitsinia-
lerpat? Immaqa ilaat isumaqarput »kalaaler-
palaanngippallaartoq« qallunaallu avissartor-
titsiniarnerigaat qallunaat nivaataq nivaatta-
mik taasarmassuk? Taamaasipappat ila suut
tamarmik ajomanngippasingaaleramik, taa-
malillunilu Henriette Rasmussenip oqaase-
qarsimanini tamakkiisumik tapersemeqaati-
giinnarpaa. Taamalippat qanoq oqarneq apeq-
qutaajunnaarluni kinaassuseq apeqqutaalis-
saaq.
Om at grave grøfter
LANDSSTYREFORMAND Lars Emil Johan-
sen er »på ingen måde enig i den vurdering«,
som AG kom med i fredags, nemlig at lands-
styremedlem Henriette Rasmussen udtalte
sig rascistisk, da hun på FN-konferencen i
sidste uge kritiserede Hotel Hans Egede for
at være ejet af danskere.
I en pressemeddelelse - trykt i AG mandag
- fastslår han, at »en overvejende del af den
private sektor ejes af danskere«, og at »vi
som politikere« skal være opmærksomme på
denne skævhed, fordi den kan »skabe et dy-
bere skel, der kan blive til spirende rascis-
me«.
Lars Emil Johansen nævner også, at fordi
der »også er virksomheder, som konsekvent
ikke benytter grønlandsk arbejdskraft, er det
vores pligt som politikere at forholde os til
problemet for netop at forebygge rascisme«.
Endelig fastslår han, at i stedet for »at
grave grøfter, som pressen tilsyneladende er
igang med«, så satser han på »langsigtede
uddannelsespolitiske tiltag, der gør den op-
voksende ungdom konkurrencedygtig i alle
samfundets funktioner«.
DET LYDER JO både fornuftigt og overbevi-
sende. Hvem kan være uenig i, at man poli-
tisk gør så meget som muligt for at sikre
grønlandsk beskæftigelse? Hvem kan være
uenig i, at det er sundt at Grønland får så
mange grønlandsk ejede virksomheder som
muligt? Hvem kan være uenig i, at netop for
store skævheder i samfundet kan føre til ra-
scisme? Hvem kan være uenig i at gøre ung-
dommen så konkurrencedygtig på arbejds-
markedet som overhovedet muligt?
Sandsynligvis ingen. Og slet ingen her på
AG.
Imidlertid svarer landsstyreformanden
slet ikke på det, som AG kritiserede lands-
styremedlem Henriette Rasmussen for.
Tværtimod lykkes det at få vendt hele sagen
på hovedet - og så lige give pressen skylden
for at grave grøfter mellem de to befolknings-
grupper.
HENRIETTE RASMUSSEN sagde intet af
det, landsstyreformanden skriver. Hun sag-
de blot, at de gamle i Nuuk ikke vil komme
på Hotel Hans Egede, fordi det ejes af dan-
skere, og hun beklagede over for FN-konfe-
rencens deltagere, at det er danskere, der
ejer hotellet. Punktum. Intet om beskæfti-
gelse, arbejdsmarkedspolitik, erhvervspoli-
tik eller uddannelsespolitik. Intet om politik.
Kun noget om hvor hvem kommer fra. Og
det var netop dette, AG kritiserede. At der
ikke var en eneste nuance eller blot en an-
tydning af en dokumenteret kritik. Kun at
ejerne er danskere.
Forestiller man sig den omvendte situa-
tion, så bliver det måske mere forståeligt:
Tænk hvis en dansk minister på en officiel
konference i København udtalte, at den og
den virksomhed i Danmark er så og så dårlig,
og at årsagen er, at den er ejet af grønlænde-
re. Det ville sandsynligvis udløse et rama-
skrig fra Grønland. Landsstyret ville prote-
stere, de grønlandske folketingsmedlemmer
ville tage det op i Folketinget, statsministe-
ren ville enten få sin minister til at beklage
udtalelsen eller han ville føle sig tvunget til
at udskifte ministeren for at undgå, at hans
regering blev mistænkt for at have racistiske
synspunkter mod grønlændere.
LANDSSTYREFORMANDEN skriver må-
ske, hvad Henriette Rasmussen ville have
sagt, hvis hun havde tænkt sig om. AG skrev
blot om, hvad hun rent faktisk sagde, og hvis
det kan udlægges som grøftegraveri mellem
befolkningsgrupperne, så kan hvad som helst
bruges til at undgå at beskæftige sig med det,
man ikke vil beskæftige sig med.
Når det er sagt, så er landsstyreforman-
dens forklaring iøvrigt tankevækkende. Hvis
der er virksomheder, der »konsekvent« ikke
benytter grønlandsk arbejdskraft, hvorfor
gør myndighederne så ikke noget ved det,
når der er en lovgivning om anvendelse af
grønlandsk arbejdskraft? Hvis det er et pro-
blem, at mange virksomheder og butikker er
ejet af danskere, hvorfor har man så ikke sagt
det forlængst - og gjort noget ved det?
VI STÅR FORAN den måske vigtigste lands-
tingssamling i hjemmestyrets 12-årige histo-
rie. Samfundsøkonomien er ikke blot gået i
stå. Den er i stadig tilbagegang. Landsstyret
har opsendt signaler om at ændre traditionel-
le strukturer i samfundet, og man efterlyser
privat initiativ, risikovillig kapital og forbed-
ret konkurrenceevne. Samfundet skal (må-
ske) laves om på afgørende områder. Men
siger landstyreformanden nu, at det er et
problem, hvis danskere bosat i Grønland ta-
ger denne udfordring op? Siger han at det er
et problem for politikerene, hvis der bliver
for meget dansk initiativ?
Det er nye toner. I nabolandet Canada er
selve nationen bygget på at få så meget initia-
tiv, arbejdsomhed og intelligens til landet
som muligt - uanset race. Med jævne mel-
lemrum åbnes der bevidst for immigration
for at sikre maksimal konkurrence med den
eksisterende befolkning. Det er én måde at
skabe et livskraftigt samfund på. Siger lands-
styreformanden, at her i landet er det et pro-
blem, hvis allerede bosiddende borgere, der
stammer fra Danmark, viser for meget initia-
tiv? Eller antyder han, at hvis de gør det for
godt, så kan de forvente en grønlandsk reak-
tion?
Eller er det igen »pressen«, der graver
grøfter ved at stille spørgsmål til det, politi-
kerne siger? Måske nogen ligefrem synes, at
det er »ugrønlandsk« af en iøvrigt danskfødt
»grøftegraver« at forsøge at kalde en skovl
for en skovl og en spade for en spade. Så
bliver det hele jo såre nemt og enkelt, og så
har Henriette Rasmussen naturligvis fuld op-
bakning bag sine udtalelser. Så handler det
ikke om, hvad man siger, men hvem man er.