Atuagagdliutit - 02.10.1991, Page 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 113 1991

mmmmmmm
SI LA
VEJRET
K1AQARFIK
VARMFRONT
■ A A-
PUEQQOQARnK
KOLDFRONT
ANORIKlSSARTOQ
VARM VINO
ANORINILLERTOQ
KOLD VI NO
H
SILARLOQARFIK SILAQQEQARF1K SIALUK
LAVTRYK HØJTRYK REGN
X
APUT
SNE
PUJOO
TAGE
Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG
Canadap avannaata kan-
gisinnerusortaata nalaa-
niittoq naqitsiniisaffik
uninngaannangaj appoq
nunattalu avannaanut
nillertitsilluni.
Ullumikkut pinga-
sunngornermi Kitaani
kujataanilu nittaallitsi-
artassaaq, ilaannikkulli
erseqqarissiartorsinnaa-
voq. Anorlissaaq avanna-
mik, kujasinnerusortaa-
nili avannaq-kippasim-
mik sakkortusiartus-
saaq.
Sisamanngorpat er-
seqqarinnerussaaq, an-
orlerpallaassananilu.
Unnukkut issippallaar-
tassanngilaq, ullukkulli
allanngungaassanngilaq.
Højtrykket over den
nordøstlige Canada lig-
ger stille og sender kold
luft fra nord ned over
Grønland.
I dag onsdag får Vest-
og Sydgrønland nogle
snebyger, men ind imel-
lem klarer det lidt op.
Vinden bliver jævn fra
nord, længst i syd dog op
til hård fra nordvest.
Torsdag bliver det
mest klart vejr, og vinden
bliver svag. Nattempera-
turen bliver ret lav, mens
dagtemperaturen ikke
ændrer sig meget.
Grønlandsk mad bliver
billigere
Siumuts hovedbestyrelse har besluttet at forsøge at få
gjort grønlandsk mad 30 procent billigere
Kommunernes dårlige
økonomi får nu Siumuts
hovedbestyrelse til at fo-
reslå at byggeri, hvor
hjemmestyret betaler 60
procent og kommunerne
40, ændres så kommu-
nerne kun skal betale 20
procent og hjemmesty-
ret 80 procent. Det slåes
dog fast, at det kun er i
en overgangsperiode til
kommunernes økonomi
forbedres.
Kommunernes an-
spændte økonomi i disse ti-
der, får til tider den konse-
kvens, at byggeri, som hjem-
mestyret har ydet tilskud til
på 60 procent ikke bliver
bygget, fordi kommunerne
ikke har råd til det, sagde
landsstyreformand, Lars
Emil Johansen, da han skul-
le begrunde hovedbestyrel-
sens indstilling.
Derfor foreslår Siumut, at
hjemmestyret skal gå ind og
støtte noget mere. Konkret
nævntes tallet 80 procent af
udgifterne til hjemmestyet
og 20 procent til kommuner-
ne. Dog skal kommunerne,
hvis økonomi ikke er så an-
spændt, fortsat betale 40
procent, hvis de kan. I
tvivlstilfælde er det lands-
styret, der skal fastslå, om
kommunerne har råd eller
ej.
Lejerforening
og grønlandsk mad
Desuden har Siumuts ho-
vedbestyrelse taget initativ
til at danne en landsfore-
ning for lejere. Siumut me-
ner, at lejere bør være med
til at fastsætte huslejen gen-
nem forhandlinger. Det an-
vendes andre steder i ver-
den, gjorde landsstyrefor-
manden opmærksom på.
Desuden mener Siumuts
hovedbestyelse, at at grøn-
landsk mad i forretningerne
er blevet så dyre, at man ik-
ke længere har råd til at kø-
be det. Derfor foreslår ho-
vedbestyrelsen, at grøn-
landsk mad i butikkerne,
sættes ned med 30 procent i
gennemsnit.
- Det kommer ikke til at
gå ud over landskassen, sag-
de landsstyremedlem for er-
hverv, Kaj Egede. Han øn-
skede dog ikke at komme
nærmere ind på hvordan det
kan lade sig gøre, for han vil
senere på ugen holde et
pressemøde om netop dette
emne.
Udover disse konkrete
forslag nævnede landsstyre-
formanden, at hovedbesty-
relsen i hovedtræk har god-
kendt landsstyrets nye poli-
tiske signaler, som er offent-
liggjort efter et møde i Nar-
sarsuaq.
KNI
Dermed godkendte hoved-
bestyrelsen at fragtmonopo-
let i KNI bør søges ophævet
og at KNIs forretningsom-
råde bør begrænses. Desu-
den gik hovedbestyrelsen
med til tankerne om at
KNI’s lagerproblematik og
eneretsvarer skal belyses
nærmere. Dette for at hjæl-
pe de private næringsdri-
vende, så der er reelle kon-
kurrencevilkår på dette om-
råde.
Er der nogen tvivl om,
hvorvidt indhandlingstil-
skuddet reelt bliver givet til
fiskerne og ikke er et skjult
tilskud til Royal Greenland,
så skal det undersøges.
Landsstyremedlemmet for
Erhverv er blevet pålagt at
undersøge dette og sørge for
at pengene bliver brugt til
fiskerne. Ellers vil vi overve-
je at ansætte kontrollører,
som sørger for at pengene
går til det rigtige formål,
sagde landsstyreformand,
Lars Emil Johansen.
Samtidig gik hovedbesty-
relsen med til at diskutere
om man kan undgå den
varslede stigning på lands-
skatten med en procent kan
undgåes. Landsstyrefor-
manden gjorde dog op-
mærksom på, at ønskede
man ikke denne skattestig-
ning, så må man finde de 38
millioner et andet sted fra.
- Mern skal være opmærk-
som på, at besparelser sand-
synligvis vil betyde nedskæ-
ringer på anlægssektoren,
sagde Lars Emil Johansen.
Siumuts hovedbestyrelse
mødes igen til januar, hvor
der vil foreligge tal for hvor-
dan den typiske grønlands-
ke families indkomst ser ud,
hvordan den daglige økono-
mi ser ud og hvor mange
penge der går til faste udgif-
ter. Desuden vil der forelig-
ge statistisk materiale for,
hvordan fiskernes økonomi
ser ud.
Kalaalimernit
akikinnerulissapput
Siumup siulersuismmeri aalaj anger simapput
kalaalimernit 30 prcentimik akikillisinneqarnissaat
anguniamiarlugu.
Kommunit aningaasati-
gut ingerlanerliornerisa
Siumup siulersuismmeri
sanaartornissamik siun-
nersuuteqartippai, Nam-
minersorneullutik Oqar-
tussat 60 procentimik
kommunillu 40 procenti-
mik akiliisamerannik
allanngortitsisumik, tas-
sa kommunit 20 procen-
tiinnarmik Namminer-
somerullutillu Oqartus-
sat 80 procentimik akile-
eqataaffigisassannik.
Erseqqissarneqarporli
tamanna kommunit an-
ingaasaqarniarnerisa
aaqqinneqarnissaasa
tungaannaannut atuut-
tussatut siunnersuutigi-
neqartoq.
- Ukiuni makkunani kom-
munit aningaasaqarniarne-
rat najummassimanartoq
ilaatigut kinguneqartarpoq
sanaartugassat Namminer-
sornerullutik Oqartussanit
60 procentimik tapiifiigine-
qaraluartut sanaartorne-
qanngitsoornerinik, kom-
munit akissaqartitsinngin-
nerat pissutigiinnarlugu,
taama oqarpoq naalakker-
suisut siuhttaasuat Lar
Emil Johansen, siulersui-
suunerisa aalajanger nerat
nassuiarnialeramiuk.
Taamaattumik Siumup
siunnersuutigaa Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat annertunerusumik ta-
piissuteqartalissaasut. Ki-
sitsisit 80 procent Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanut, 20 procentillu kom-
muninut taaneqarput.
Kommunilli aningaasaqar-
niarnermikkut najummas-
simanartorsiorpallaanngit-
sut pisinnaagaangamik 40
procentimik akiliisaannas-
sapput. Nalornisoortoqartil-
lugu naalakkersuisut aala-
jangiisassapput kommuni
akissaqartitsinersoq/-
nnginnersorluunnit.
Attartoqatlgilffik
kalaalimernlllu
Siumup siulersuisuunerisa
nuna tamakkerlugu attar-
tortitseqatigiit pilersinne-
qarnissaat aamma suliniuti-
gilersimavaat. Siumut isu-
maqarpoq attartortut aki-
liutip aalajangersarneqar-
nissaani aalajangeeqataasa-
riaqartut. Tamanna nunani
allani atorneqartarpoq, naa-
lakkersuisut siulittaasuata
erseqqissarpaa.
Siumut aamma isuma-
qarpoq kalaalimernit akit-
6ungaaramik pisiariner-
luunniit ajornarsilersut.
Taamaattumik siulersui-
suunerit siunnersuutigaat
niuertarfinni kalaalimineer-
niutit akii agguaqatigiissil-
lugu 30 procentimik appar-
tinneqassasut.
- Tamanna landskarsimut
sunniuteqassanngilaq, taa-
ma oqarpoq inuutisaarsior-
nermut naalakkersuisoq
Kaj Egede. Tamatumali qa-
noq iliorluni anguneqarnis-
saa erseqqinnerusumik
oqaatiginagu, sapaatimmi-
gooq akunnerani matumani
kingusinnerusukkut ta-
manna pillugu tusagassior-
tunik katersortitsiniarami.
Siunnersuutit taakku sa-
niatigut naalakkersuisut
siulittaasuata oqaatigaa
naalakkersuisut politikki-
kut pingaarnerusutigut an-
guniagaat siulersuisuuner-
nit akuerineqarsimasut, so-
orlu tamanna Narsarsuarmi
ataatsimiinnerup kingorna
avammut nalunaarutigine-
qarsimasoq.
KNI
Siulersuisuunerit taamaa-
hllutik KNI-p assartuussi-
nermi kisermaassilluni in-
gerlassinerata atorunnaar-
sinneqarnissaanik, KNI-llu
suliassaqarfiisa annikilline-
qarnissaannik isummat
akueraat. Siulersuisuunerit
aamma akuersaarpaat
KNI-p toqqorsiveqarnikkut
ajornartorsiutai nioqqutis-
sallu kisermaasilluni nioq-
qutigisinnaasai erseqqinne-
rusumik nassuiaaffigine-
qassasut. Taamaaliortoqar-
tariaqarpoq namminersor-
tut ikiorserniarlugit, tama-
tumani naligiinnerusumik
unammilleqataasinnaanis-
saat piviusorpalaarneruler-
sinnarlugu.
Tunisinermi akinut ta-
piissutit aalisartunut ilu-
mut tutsinneqartarnersut,
imaluunniit Royal Green-
landimut ersinngitsumik ta-
piissutitut tuttarnersut na-
lornineqarpat tamanna mis-
issorneqartariaqarpoq.
Inuutissarsiornermut naa-
lakkersuisoq aningaasat aa-
lisartunut tutsinneqartar-
nersut misissuiffigeqqullu-
gu aalajangerpoq. Taamaat-
toqanngippat nakkutilliisu-
nik atorfinitsitsisinnaavu-
gut aningaasat siunerta-
minnut ilumut atorneqar-
tarnersut paasiniarlugu
nakkutilliisussanik, naalak-
kersuisut siuhttaasuat Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Siulersuisuunerit tama-
tumunnga peqatigitihugu
nuna tamakkerlugu akile-
raarutip 1 procentimik qaf-
fanneqarnissaanik ilimasaa-
rinerup pinngitsoortinne-
qarsinnaanerata oqaluuse-
rineqarnissaa akueraat.
NaalakkersuisuUi siulittaa-
suata erseqqissarpaa taa-
matut qaffaanissaq kissaati-
ginngikkaanni 38 milhoner
koruunit allatigut naniniar-
tariaqassasut.
- Maluginiartariaqarpoq
sipaamiutaasussat sanaar-
tornikkut ikihsaanissamik
kinguneqarsinnaammata,
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
Siumup siulersuisuuneri
januarimi ataatsimeeqqis-
sapput, taamanilu takune-
qarsinnaassaaq kalaallit ila-
qutariit isertitarikkajun-
nersaat qanoq amerlatigis-
sarnersut, ulluinnarni anin-
gasaqarniarneq qanoq isik-
koqarnersoq aalajangersi-
masumillu aningaasartuuti-
nut qanoq amerlatigisut
atorneqartarnersut. Aam-
ma aalisarneq eqqarsaatiga-
lugu naatsorsueqqissaar-
nikkut kisitsisit ilanngullu-
git saqqummiunneqassap-
put.
Lars Emil Johansen: - Der bør være en fællesforening på
landsbasis for lejere i Grønland. Derfor har Siumuts hoved-
bestyrelse taget initiativ til at danne en sådan. (Foto: Knud
Josefsen)