Atuagagdliutit - 02.10.1991, Blaðsíða 18
22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 113 1991
Sovjetsi pillugu
filmi
KØBENHAVN - QaUunaaq
filmiliortartoq Just Betzer
sap. akunneri marlussuit
qaangiuppata filmiliulis-
saaq Sovjetsimi pissaaner-
mik tiguseriaraluarneq pil-
lugu, DR-ip TV-Avisia taa-
matut nalunaaruteqarpoq.
Filmi amerikamiunit rus-
sinillu aningaasalersorne-
qarpoq, 90 mio. koruuninul-
lu missingersuunneqarluni.
1992-imi upernaakkut taku-
teqqaarneqassangatinne-
qarpoq.
Just Betzer TV-Aviisimut
oqarpoq suliarineqarnera
russinik ilaqutariinnik aal-
laaveqassasoq, ittuat KGB-
mi naalakkat ilagaat, ilaqu-
tariilli ilaat pissaanermik ti-
guseriaraluartunut aker-
hullutik assersuutini akiuu-
teqataalerlutik.
Russit naalakkersuisui
filmiliornermi tapersersui-
suummata sakkutooqarner-
mut tunngasut filmiharine-
qarnerini generalmajori su-
leqataasussanngortinneqar-
poq, taamaalilluni russit qa-
mussuit sorsuutit piviusor-
palaartumik takoqqinnis-
saannut periarfissaqalissal-
lutik. Isiginnaartitsisartut
russiupput, tuluttulli oqa-
lullutik. Just Betzer Londo-
nimi najugalik »Babettes
gæstebud«-imik nersornaa-
serneqarsimasumik ilaati-
gut filmiliortuusimavoq.
Chrisitianiamiut
siunissaat
isumannaalerpoq
KØBENHAVN - Illersornis-
samut ministeriarfiup Chri-
stiania pillugu allattoqarfia-
ta Christianiami sakkutuut
illorsuarisimasaasa nuna-
minertallu christianiamiu-
nit najugarineqaannarnis-
saat pillugu isumaqatigiis-
sutissatut siunnersuut tigu-
simavaa. Christianiamiut
siunnersuutaat attaveqaati-
tut gruppimit ukioq sinner-
lugu allattoqarfimmik isu-
maqatiginninniarsimasu-
mit oqaasertalersorneqarsi-
mavoq, tassanilu ilaatigut
erseqqissarneqarluni chri-
stianiamiut innaallagissa-
mut, imermut, eqqagassa-
nut il.il. akiliisarnissamut
isumaat, illunut atuisinnaa-
titaanermut, ineqarnermut
akiliummut kiisalu Christi-
aniap siunissami qanoq al-
laffissornikkut aqunneqar-
nissaanut isumaat - Christi-
aniallu qanoq annertutigi-
sumik imminut aqunnissaa
qulakkeerneqassanersoq.
Siunissami qaninnerpaa-
mi allattoqarfik Christiania-
lu pillugu aqutsisoqatigiit
(socialrådgiver Tine Bryld,
allaffeqarfimmi pisortaq Al-
fred Dam, eqqartuussisoq
Niels Viltoft aamma illussa-
nik titartaasartoq Ib Møller)
suleqatigiillutik Christiani-
ap siunnersuutaa pillugu in-
assuteqassapput.
Inassuteqaat tapersersui-
suusinnaasoq, akerliusin-
naasoq suliluunniit isuma-
qatigiinniaqqittoqarnissaa-
nik siunnersuifflusinnaasoq
matuma kingorna illersor-
nissamut ministeriaqarfiup
departementianut ingerla-
tinneqassaaq, tamatumalu
kingorna illersornissamut
ministerimut Knud Eng-
gaardimut (V) inaarutaasu-
mik akuersissuteqartussa-
mut apuunneqassalluni.
Qaqugu tamanna pissaner-
soq suli ilisimaneqanngilaq.
Kukkukuuaqqat
toqunartoqanngit-
sut
KØBENHAVN - Kukku-
kuuaqqanik toqoraasartut
naatsorsuutigaat kukku-
kuuaqqat 1992-ip ingerlane-
rani toqunartuerulluinnar-
simassasut. Tamannali ilu-
atsinngippat toqoraasartut
nunalerinermut ministeria-
qarfiup akuliunnissaa aker-
liuffiginngilaat, taamaalil-
luni atuisut sapinngisamik
toqunartoqanngitsunik
kukkukuuarartugassaqar-
sinnaaqqullugit.
Ataatsimmiinnerni arla-
linni toqoraasartut nunale-
rinermut ministeriaqarfik
pilersaarutiminik ilisimatis-
simavaat, illuatungeriillu
isumaqatigiipput tamanna
nunalerinermut ministeria-
qarfimmit isumagineqalis-
sasoq bakteriat taakku nun-
gukkuminaatsut toqoraasu-
nit piuneerunneqarsin-
naanngippata.
Taama oqarpoq kontorchef
Thorkild Ambrosen, kukku-
kuuaqqanik toqoraasarneq
pillugu nuna tamakkerlugu
ataatsimiititameersoq.
Ataatsimiinnermi toqu-
nartuiaanissami periarfis-
sat marluk oqaluuserine-
qarsimapput, toqunartuaq-
qat taakku toqoraavinni
ajornartorsiutaanerpaasar-
simapput. Periarfissaq siul-
leq toqoraaviit namminneq
tapersersugaat tassaavoq
toqoraanermi suliat tamar-
mik ministeriaqarfimmit
nakkutigeqqissaarneqarlu-
tik toqunartoqannginneri
naqissusiinikkut uppernar-
sarneqartassasut.
Periarfissat aappaat tas-
saavoq inatsisiliorneq, tas-
suunakkut toqoraasut ta-
marmik pisussaaffilerne-
qassallutik kukkukuuaqqat
toqorakkatik tamaasa luat-
tuliuummik toqunartuiar-
tarnissaannut, aningaasar-
tuutaanerusullu Thorkild
Ambrosenip isumaa malillu-
gu toqoraausunut ajunaaru-
taarujussuartussaapput.
Toqunartut akiorniagaa-
nerat 1989-imi aallartinne-
qarpoq, anguniagaallunilu
toqunartut taakku oqaluu-
serineqartaqisut ukiup aap-
pa avillugu qaangiunnerani
piuneerunneqarsimassasut.
Anguniagaq taanna 1992-
imut kinguaallatsinneqar-
poq. Inuussutissatigut nak-
kutilliisut Københavnimi
misissuinerisa takutippaat
kukkukuuaqqat suli toqu-
nartoqarsinnaalluaqisut.
Misissuinerup takutippaa
kukkukuuaqqat 69 procen-
tii toqunartoqartartut -
ukiullu marluk matuma
siorna misissuinermi pro-
centi taanna aamma atuus-
simavoq.
DR 40-liivoq
KØBENHAVN - inuit
55.000-it sap. akunnerata
naanerani DR TV-mi Kø-
benhavnimi Århusimilu DR
TV-ip 40-inik ukioqalerner-
minut atatillugu matuminik
ammatitsinerani pulaartori-
neqarsimapput. Taakku-
nannga DR TV-mi Århusimi
25.000-it TV-qarfimmilu
Gladsaxemi 30.000-it pu-
laartuusimapput.
Sapaatiummaannaq DR
TV-p nalliuttorsiornermi-
nut atatillugu ulloq tamaat
aallakaatitsinerata nalaani
TV-qarfik Gladsaxemiittoq
17.000-init pulaarneqarsi-
mavoq, bilinik inissiisarfim-
mut utaqqisorpassuit pissu-
tigalugit sialleraluaqisoq
naammagittarlutik utaqqi-
sariaqartarsimasunit. DR-
mi sulisut 700-t pulaartitsi-
nerup nalaani takornarniar-
titsillutik atortorissaaruti-
nillu takutitsillutik sulisin-
neqarsimapput.
Samit
naapeqatigiittut
KAUTOKEINO - Norgemi,
Sverigemi Finlandimilu
samit ataatsimoorlutik sam-
itut isumaqatigiinniartitta-
gassaminnik pilersitsinia-
lerput. Taassuma Samit ta-
maasa sinnerlugit EF isu-
maqaliginiartussaavaa.
Samit akuerisinnaanngi-
laat nunani taakkunani pin-
gasuni naalaklcersuisut
Samit nunaanni nukissanik
agguataarineq pillugu pi-
sussaaffiliisumik Samit
akuersiseqqaarnagit isuma-
qatiginninniarnissaat.
Sap. akunnerata naanera-
ni Samit niumasortaasa
Norgip avannaani illoqar-
fimmi Kautokeinomi ataat-
simiinnermi tamanna aala-
jangerneqarpoq. Ataatsi-
miinnermi peqataapput
Norgemi Sametingit, Fin-
landimi Sameparlamentit
Nordisk Samerådilu.
Sverigep EF-imi ilaasor-
tanngornissamik qinnute-
qarnerata samit tamarmik
EF-mi ilaasortanngornis-
saannut apeqqut soqutigi-
naaleqalersissimavaa.
Soorlu
kisermaassisuu-
niartut
NUUK - Naalakkersuisuni
ilaasortaq Kuupik Kleist
Kommunillu Kattuffianni
siulittaasoq Edvard Møller
isumaqarput Kalaallit Nu-
naanni sanaartornermi ki-
sermaasilluni ingerlatsiner-
mi pissutsinut assingusu-
mik ingerlatsisoqartoq, ta-
mannalu Kalaallit Nunaan-
ni sanaartornerup Dan-
markimit akisuneruneru-
jussuanut patsisaasoq.
Misissuinerup nutaap
takutippaa Bornholmimi sa-
naartorneq Kalaallit Nu-
naanni sanaartornermit 60
procentimik akikinnerusoq.
assigiinngissullu assartui-
nermi akit qaffasinnerujus-
suanninnaq patsiseqanngit-
soq.
Sulisitsut Peqatigiiffiata
siulittaasua Erik Kjærgaars
oqarpoq Sanaartortortitsi-
viup nammineq atorfilittaa-
sa naalakkersuisut akikin-
nerusumik sanaartornissa-
mik kissaataat assortorlugit
sulisut. Taammaattoqarne-
ranut takussutissaavoq illo-
qarfimmi aalajangersimasu-
mi suliariumannittussar-
siuussisoqartillugu sulifie-
qarflit illoqarfinnit allaneer-
sut peqataasinnaatitaann-
ginnerat.
Salmonella-fri
kyllinger
KØBENHAVN - Fjerkræ-
branchen forventer, at kyl-
lingerne stort set er fri for
salmonella i løbet af 1992.
Hvis det mislykkes, er bran-
chen imidlertid indstillet på,
at Landbrugsministeriet
griber ind og tvinger en sal-
monella-fri kylling igennem
til forbrugerne.
Branchen har på en ræk-
ke møder orienteret Land-
brugsministeriet om hand-
lingsplanen på området, og
parterne er enige om, at
Landbrugsministeriet må
tage sig af sagen, hvis det
ikke lykkes for branchen
selv at komme den seje bak-
terie til livs.
Det oplyser kontorchef
Thorkil Ambrosen fra
Landsudvalget for Fjerkræ.
På møderne har man dis-
kuteret to mulige strategier
mod salmonellaen, der især
volder problemer på fjer-
kræ-slagterierne. Den første
mulighed, som branchen
selv støtter, er, at ministeri-
et stiller betingelser for pro-
duktionen i alle led, så kyl-
lingen i hvert led checkes og
går videre i produktionen
med et certifikat, der viser,
at den er fri for salmonella.
Den anden mulighed er en
lovgivning, der tvinger
branchen til at varmebe-
handle alle kyllingerne, og
denne ekstra omkostning vfl
ifølge Thorkil Ambrosen
være den rene ruin for bran-
chen.
Handlingsplanen mod sal-
monella blev sat i værk i for-
året 1989, og målet var at
udrydde den omstridte bak-
terie i løbet af halvandet år.
Det mål er nu rykket til
1992. En undersøgelse fore-
taget af Levnedsmiddelkon-
trollen i København viser, at
der stadig er betydelig risiko
for at få en salmonella-for-
giftning, når man køber kyl-
linger. Undersøgelsen viser,
at der er salmonella i 69 pro-
cent af kyllingerne - den
samme procent som i en til-
svarende undersøgelse for
to år siden.
Christianitter
sikres i fremtiden
KØBENHAVN - Forsvars-
ministeriets Christiania-
sekretariat modtog mandag
Christianias forslag til den
ramme-aftale, der skal fast-
lægge, på hvilke betingelser
christianitterne fortsat kan
anvende den tidligere kaser-
nes bygninger og arealer.
Christianias udspil er for-
muleret af den kontaktgrup-
pe, der i mere end et år har
forhandlet med sekretaria-
tet, og det klargører christi-
anitternes holdning til prak-
tiske ting som betaling for
el, vand, renovation m.m.,
betingelserne for brugsret
til bygningerne, husleje,
samt hvordan Christiania
administrativt skal styres i
fremtiden - og hvilket om-
fang af selvstyre Christiania
skal sikres.
I den nærmeste fremtid
skal sekretariatet og Sty-
ringsrådet for Christiania
(med socialrådgiver Tine
Bryld, forvaltningschef Al-
fred Dam, dommer Niels
Viltoft og arkitekt Ib Møller)
i fællesskab udarbejde en
»indstilling« om Christiani-
as forslag.
Indstillingen, der enten
kan være positiv, afvisende
eller lægge op til yderligere
forhandling, sendes herefter
til Forsvarsministeriets de-
partement og derfra til for-
svarsminister Knud Eng-
gaard (V), der i sidste ende
skal godkende aftalen.
Hvornår det sker, kan ingen
sige i dag.
DR fyldte 40 år
KØBENHAVN - 55.000
mennesker var i løbet af
weekenden på fødselsdags-
besøg hos DR TV, der holdt
åbent hus både i København
og Århus i anledning af sin
40-års fødselsdag. Heraf var
de 25.000 på besøg hos DR-
Provinsenheden i Århus,
mens 30.000 gæstede TV-
Byen i Gladsaxe.
Alene søndag, hvor DR
TV sendte jubilæumsfjern-
syn hele dagen, havde TV-
Byen 17.000 gæster, som
tålmodigt ventede på deres
tur i kø på parkeringsplad-
sen trods silende regn. 700
DR-medarbejdere var på ar-
bejde for at tage imod gæ-
sterne, vise dem rundt og
demonstrere udstyr.
Samerne mødtes
sammen
KAUTOKEINO - Samerne i
Norge, Sverige og Finland
vil etablere en fælles samisk
forhandlingsdelegation, der
på samernes vegne skal del-
tage ved EF-forhandlinger-
ne.
Samerne accepterer ikke,
at de tre landes regeringer
indgår forpligtende aftaler
om ressourcefordelingen i
de samiske områder - uden
samernes godkendelse.
Det blev i weekenden be-
sluttet på et samisk topmø-
de i den nordnorske by Kau-
tokeino. I topmødet deltog
det norske Sameting, det
finske Sameparlament og
Nordisk Sameråd.
Det er Sveriges ansøgning
om medlemskab af EF, der
har aktualiseret spørgsmå-
let om EF-medlemskab for
alle samer.
Styrker til
Jugoslavien
BRUXELLES - Den vesteu-
ropæiske Union (WEU) be-
sluttede mandag på et uden-
rigs- og forsvarsminister-
møde i Bruxelles at forbere-
de afsendelse af styrker til
Jugoslavien, men det er end-
nu ikke klart, hvornår en af-
sendelse kan finde sted.
Formanden for Vestunio-
nens ministerråd, den tyske
udenrigsminister Hans-Die-
trich Genscher, sagde på en
pressekonference, at unio-
nens ministre kan blive ind-
kaldt »med nogle få timers
varsel« for at træffe den
konkrete beslutning om ak-
tionen.
Vestunionen består af ni
af EFs 12 medlemslande,
mens Danmark, Græken-
land og Portugal deltog i
mødet som observatører.
Udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen (V) sagde
bagefter, at »dette viser, at
den europæiske konstruk-
tion kan fungere«. Uden-
rigsminister Genscher op-
lyste, at en særlig gruppe
eksperter i Vestunionen
havde udarbejdet forslag til
en mulig styrkelse af obser-
vatørholdet.
Det mindst vidtgående
forslag gik ud på, at en styr-
ke på 2-3000 skulle sendes
afsted for at støtte observa-
tørerne. Styrken skulle ikke
være bevæbnet. Et andet
forslag gik ud på afsendelse
af en styrke på 5-6000 letbe-
væbnede personer. Et tredie
forslag var mere vidtgående
- nemlig 4500-5000 bevæb-
nede fredsbevarende trop-
per med et støttepersonel på
3-5000.
Film om
Sovjet-kup
KØBENHAVN - Den dan-
ske filmproducent Just Bet-
zer starter om et par uger
optagelserne af en film om
kuppet i Sovjetunionen, op-
lyste DRs TV-Avisen man-
dag.
Filmen er amerikansk-
dansk-russisk finansieret
med et budget på 90 mio.
kr., og der regnes med pre-
miere til foråret 1992.
Just Betzer oplyste til
TV -Avisen, at drejebogen ta-
ger udgangspunkt i en rus-
sisk familie, hvor faderen er
officer i KGB, mens familie-
medlemmerne ender på bar-
rikaderne i kamp mod kup-
magerne.
Da den russiske regering
står bag optagelser, er en ge-
neralmajor stillet til rådig-
hed til optagelserne af de
militære scener, så russerne
på den mest autentiske vis
atter får lejlighed til at se
kampvogne i gaderne. Skue-
spillerne er russiske, men
taler engelsk. Just Betzer,
der er bosiddende i London,
var bl.a. producent på den
Oscar-belønnede danske
film »Babettes gæstebud«.
Royal
foto-forvirring
STOCKHOLM - Det officiel-
le portræt af det svenske re-
gentpar volder problemer i
landets udenrigsministeri-
um. Det billede, der for tiden
hænger på ambassader og
konsulater, er efter 15 år
blevet så blegt i farverne, at
flere har valgt at pille det
ned og gemme det væk. En
fotograf fik for to år siden til
opgave at lave et nyt billede,
men det var for mørkt og
holdt ikke målene. Nu er fo-
tografen død. Hans enke har
sendt udenrigsministeriet
en regning på 99.999,50
svenske kroner, men det
nægter at betale for noget,
det ikke har fået.
Vægti
lønningsposen
MOSKVA - En rubel er lig
fire mursten. Sådan lyder
regnestykket på lønnings-
kontoret på en fabrik, der
fremstiller byggematerialer
i den nord-russiske by Tver.
Arbejderne her har fået til-
bud om at få en del af deres
løn udbetalt i mursten, der
betragtes som hård valuta i
forhold til den ustabile sov-
jetiske rubel. Arbejdere med
mere end ti års ansættelse
kan bytte en rubel til fire
mursten, mens resten må
nøjes med kurs en til tre.
Mumie-kamp
INNSBRUCK - Det 4000 år
gamle lig af en kriger fra
bronzealderen - kaldet
Hauslabjoch-manden - er
blevet centrum for et ver-
balt slagsmål mellem itali-
ensk og østrigsk grænsepoli-
ti. Striden står om, på hvil-
ken side af grænsen, den
gamle gubbe blev fundet.
Manden blev for to uger si-
den fundet i Similaun-glet-
scheren, hvorfra han efter
aftale med italienerne blev
transporteret til universite-
tet i Innsbruck, Østrig. Nu
mener det italienske græn-
sepoliti at kunne bevise, at
han faktisk var på italiensk
grund, hvorfor de kræver
det velbevarede lig udleve-
ret.