Atuagagdliutit - 02.10.1991, Side 19

NR. 113 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23

mmmmmmmmmmmimmmmmssmmmmssimmmmmsmms

nnnnniiiiiiiiiiniiiiiiinnr
Eqqartuussiviup aalajangernera toqutsisumit 45-nik ukiulimmit Landsrettimut ingerla-
teqqinneqarpoq. (Ass.: Louise-Inger Lyberth)
Kredsrettens dom blev anket til Landsretten af en 45-årig morder. (Foto: Louise-Inger
Lyberth)
Mord for tredje gang
En 45-årig morder har anket kredsrettens dom om
anbringelse på et psykiatrisk anstalt i Danmark på
ubestemt tid
En 45-årig mand sad med
stoisk ro og hørte rets-
formand Agnethe David-
sen dømme ham til an-
bringelse på en psykia-
trisk anstalt under kri-
minalforsorgen i Dan-
mark på ubestemt tid.
Retten idømte dermed
den tiltalte efter ankla-
geren politiassistent Per
Toustrups påstand. Den
dømte ankede dog dom-
men til landsretten.
Bisidder Avgoraq Lynge
ønskede, hvis den tiltalte
blev dømt for mordet, at han
blev anbragt i en anstalt i
Grønland. Den tiltalte har
tidligere været anbragt 10 år
i Herstedvester, og han har
ikke gode erfaringer derfra,
sagde Avgoraq Lynge. Avgd-
raq Lynge mente, at man
burde indsætte den tiltalte i
en anstalt i Grønland, og vi-
ste det sig, at det ikke var
forsvarligt, kunne man tage
sagen op til fornyet overve-
jelse.
- Ved baggrunden for
dommen, har vi også medta-
get, at den dømte har to tid-
ligere domme for mord. Ved
de to tidligere domme blev
han også betegnet som farlig
for sine omgivelser, og det
samme er tilfældet ved dette
mord, sagde Agnethe David-
sen, da hun begrundede
dommen overfor den dømte
og hans bisidder.
Mordet
Under retssagen indrømme-
de den tiltalte at have begået
mord på en 54-årig bekendt
natten til fredag den 26.
april og lørdag den 27. april.
Den 45-årige kendte den
myrdede fra et tidligere op-
hold på antalten i Nuuk.
Den tiltalte kunne dog ikke
huske alle enkeltheder ved
mordet, men svarede på de
ting, han kunne huske.
Den tiltalte huskede at
han havde røget hash, da
han kom op til den nu myr-
dede mand fredag over mid-
dag, før butikkerne havde
åbnet for spiritussalget. Den
myrdede havde to venner på
besøg. Da spiritussen åb-
nede, tog de ned og købte to
til tre flasker vin, af »Den
med Tyren«, og en stor fla-
ske snaps. Det blandede de
og drak. I løbet af dagen gik
de to andre gæster, og tiltal-
te sad i lejligheden sammen
med den 54-årige ven. På et
tidspunkt faldt vennen i
søvn i sengen og pludselig
blev jeg gal, fortalte den 45-
årige til retten i Nuuk.
Den tiltalte kunne ikke i
løbet af de næsten to en halv
times retssag huske eller
fortælle, hvorfor han var
blevet gal. Men han må have
gjort mig gal, på én eller an-
den måde, sagde han. Dog
husker han svagt, at han
slog løs på vennen med knyt-
næve i maven og brystet.
Han husker at han slog sin
ven i hovedet med en tom
flaske vin, men han husker
ikke, hvordan vennen reage-
rede på det, men han ved, at
han ikke havde til hensigt at
dræbe ham.
Huskede ikke alt
Anklageren spurgte til en
dolk, som efter en obduk-
tion, viser sig, at have ført til
døden, idet den er stukket
ind i halsen, både på venstre
og højre side. Det har med-
ført døden, idet halspulså-
ren er skåret over på tiltal-
tes ven. Den tiltalte nægtede
at have brugt dolk i forbin-
delse med drabet og husker
kun at have kastet den over
på vennen endnu mens han
sov, og dolken var stadig i
hylstret, sagde han.
Derefter tog den 45-årige
en ledning fra loftet og
bandt den et par gange om
halsen på vennen og stram-
mede tU. Han ved stadig ik-
ke om vennen er død, siger
han, men vennen rørte ikke
på sig og gav ikke en lyd fra
sig. Han husker ikke noget
om et glas, som han skal ha-
ve ridset den myrdede med i
maven. Men herefter falder
han i søvn, og bliver vækket
af, at nogen banker på dø-
ren. »Han er død«, siger han
til den tilkomne og går til
politiet for at melde sig selv.
Efter denne redegørelse
med spørsmål fra politiassi-
stent Per Toustrup beslut-
ter retsformand Agnethe
Davidsen og domsmændene
Maannguaq Berthelsen og
Batseba Heilmann at idøm-
me den 45-årige anbringelse
på en psykiatrisk anstalt i
Danmark på ubestemt tid.
Da den dømte anker sagen
til landsretten, fordi han øn-
sker at blive i Grønland, for-
bliver han i varetægtsan-
bringelse på anstalten i
Nuuk, indtil sagen kommer
for landsretten.
Pingasoraartoq
Inuarsimasup 45-nik ukiullip piffissami
killiligaanngitsumi Danmarkimi eqqarsartaatsimikkut
ajoqutilinnut inissiisarfimmi
inissitassanngortinneqarnini suliassanngorteqqippaa.
Eqqartuussisup Agnethe
Davidsenip piffissami
killiligaanngitsumi Dan-
markimi eqqarsartaatsi-
mikkut ajoqutillit inis-
sinneqartarfiannut inis-
sinneqarnissamik eqqar-
tuussummik nalunaaru-
tiginninnera 45-nik
ukiullip eqqissilluinnar-
luni tusarnaarpaa. Taa-
maalilluni unnerluussi-
suutitaasup politiassi-
stent Per Toustrupip pil-
laatissiissutigeqqussaa
eqqartuussiviup malip-
paa. Eqqartuunneqar-
tup suliassaq landretti-
mut suliassanngorteq-
qippaa.
Illersuisup Avgoraq Lyng-
ep kissaatigigaluarpaa un-
nerluutigineqartoq toqutsi-
nermut pisuutitaaguni Ka-
laallit Nunaanni inissiisar-
fimmut inissinneqassasoq.
Unnerluutigineqartoq Her-
sted Vesterimi ukiuni qulini
inissinneqartussanngorlu-
gu siusinnerusukkut eqqar-
tuussaareernikuuvoq,
tamnnalu nuannersuinnar-
nik misigisaqarfigisarsi-
manngilaa, Avgoraq Lynge
oqarpoq. Avgoraq Lynge
isumaqarpoq unnerluutigi-
neqartoq Kalaallit Nunaan-
ni inissinneqartariaqaralu-
artoq, paasinarsippalli ta-
manna illersorneqarsin-
nanngitsoq, taava suliassaq
nangillugu suliareqqinne-
qartariaqartoq.
- Eqqartuussinermi ilann-
gullugu isiginiarsimavarput
eqqartuunneqartup siusin-
nerusukkut marloriarluni
inuarsimanera. Eqqartuus-
sinerni siunnerusuni mar-
lunni pineqartoq avatangii-
simihut ulorianartutut taa-
neqartarsimavoq, matuma-
nilu inuarnermi aamma taa-
maappoq, Agnethe David-
sen eqqartuussutip eqqar-
tuussamut illersuisumullu
nassuiaassinermini taama
oqarpoq.
Inuarneq
Eqqartuussinerup naalaani
unnerluutigineqartoq nas-
suerpoq ilisarisimasani 54-
inik ukiulik unnuakkut tal-
limanngornerup 26. aprilip
arfmningornerullu 27. apri-
lip akornanni inuartarisi-
mallugu. 45-nik ukiullip
inuartani Nuummi inissii-
sarfimmi siusinnerusukkut
inissinneqarsimanermi na-
laani ilisarisimalersimavaa.
Unnerluutigineqartulli inu-
arnermi pisut immikkuua-
luttui ataasiakkaat eqqaa-
mannginnerarpai, eqqaa-
masanili akissuteqarfigalu-
git.
Unnerluutigineqartup
eqqaamavaa inuartani talli-
manngornermi imigassat
ammannginneranni pulaa-
ramiuk hashitorsimalluni.
Inuartarineqartoq taamani
allanik marlunnik pulaarto-
qarpoq. Imigassat ammar-
mata »Den med Tyren« pin-
gasut snapsilu ilivitsoq pisi-
araat akulerullugillu imer-
lugit. Ullup ingerlanerani
pulaartut taakku marluk
anipput, unnerluutigine-
qartorlu aappanilu 54-inik
ukiulik kisimiilerput. Ullup
ingerlanerani 54-inik ukiu-
lik siniffimmini artulerpoq,
tassanngaannarlu kamaarn-
merujussuarpunga, 45-inik
ukiulik Nuummi eqqartuus-
sivimmi oqaluttuarpoq.
Unnerluutigineqar tu p
nal.akunnerata aappaani
eqqartuussinerup ingerla-
nerani eqqaasinnaanngilaa
sooq kamaammersimaner-
luni. Kisiannimi arlaatigut
kamatsissimassavaanga,
taama oqarpoq. Eqqaamat-
siarnerarpaali aappi naavi-
sigut sakiaasigullu tilluarlu-
gu. Eqqaamavaa aappi pui-
aasamik imaarnikumik an-
aallugu, eqqaamanaguli
aappi qanoq qisuariarner-
soq, nalunngilaali toqunni-
arlugu taamaaliorani.
Ilaannai eqqaamavai
Unnerluussisup savik to-
qutsissutaasimasoq apeqqu-
tigaa, taannami inuartari-
neqartup qungasiata taler-
piatungaatigut saamitun-
gaatillugu kappunneqartar-
simammat. Tamanna inuar-
tarineqartup toqqutigisima-
vaa qungatsimini taqarsuit
kipineqarsimammata. Un-
nerluutigineqartup savik
atorsimannginnerarpaa, si-
ninneratalu nalaani aappa-
minut miloriutiinnarsima-
nerarlugu, miloriunnerata-
lu nalaani savik puuanit
amuneqarsinanngilaq.
Tamaalereerluni 45-inik
ukiullip ledningi qilaamiit
nusoriarlugu ikinngummi
qungasianut marlussoriar-
lugu nernguteriarlugu su-
kappaa. Tamatuma nalaani
aappi uumanersoq toqunga-
nersorluunniit suli naluaa,
kisianni aalariassananilu
nillerneq ajorpoq. Aappi iga-
laaminermik naavisigut pi-
lattarsimanerlugu eqqaa-
manngilaa. Tamatuma kin-
gorna sinilerpoq, aatsaallu
iterluni matukkut kasuttor-
toqarmat. »Toqungavoq«,
isertumut taama oqariarlu-
ni anivoq pohtiinullu immi-
nut tunniukkiartorluni.
Taamatut nassuiaareer-
mat politiassistentimillu
Per Toustrupimit apeqquti-
nik akiuereermat eqqar-
tuussisoq Agnethe Davidsen
eqqartuusseqataasartullu
Maannguaq Berthelsen
aamma Batseba Heilmann
aalajangerput 45-nik ukiu-
lik piffissami killiligaanngit-
sumi Danmarkimi eqqarsar-
taatsimikkut ajoqutillit inis-
sinneqartarfiannut inissin-
neqassasoq.
Eqqartuunneqartup suli-
assaq landsrettimut ingerla-
teqqippaa, Kalaallit Nu-
naanniiginnarnissani kis-
saatigigamiuk. Taamaattu-
mik eqqartuunneqartoq
Nuummi inissiisarfimmi ti-
gummineqarallartussann-
gortinneqarpoq, suliassap
landsrettimi suliarineqare-
ernissaata tungaanut.
Har du et spændende
nordisk samarbejdsprojekt?
Handler det om kultur,
forskning eller undervisning?
Måske kan
Nordisk Kulturfond
hjælpe dig.
Få mere at vide om fonden,
bed om information hos
Nordisk Kulturfond
Nordisk Ministerråd
Sekretariatet
Store Strandstræde 18
1255 København K.
Tlf. +45 33 11 47 11
eller hos
Kultur- og undervisnings-
direktoratet
Grønlands hjemmestyre
Box1029