Atuagagdliutit - 07.10.1991, Page 8

Grønlands uafhængighed
Det private erhvervsliv forsvinder, hvis Landstinget ikke ændrer samfundet, og så opnår Grønland aldrig en
økonomisk uafhængighed af Danmark, siger to bankfolk i interview om KNI, privat erhvervsliv, sovepuder, den
offentlige sektor og fremtidens Grønland
NUUK(PL) - Skal Grøn-
land kunne klare sig selv
økonomisk og derfor
kunne overleve selv-
stændigt, eller skal det
også fremover være dybt
afhængigt af støtte fra
Danmark eller et andet
land?
Spørgsmålet er aktuelt
her ved starten af Landstin-
gets efterårssamling, hvor
den fremtidige økonomiske
udvikling skal til debat.
AG har derfor forelagt det
for bankdirektør Svend Erik
Danielsen og underdirektør
Frank Kristensen, begge
Grønlandsbanken og begge
med en solid økonomisk ud-
dannelse og erfaring som
henholdsvis statsautorise-
ret revisor og cand. polit.
(nationaløkonom).
De vil imidlertid ikke sva-
re på spørgsmålet.
- Det er et rent politisk
spørgsmål, som vi ikke kan
svare på, men vi er meget
spændte på, hvilke mål for
den økonomiske udvikling,
Landstinget vil sætte på
samlingen, siger Svend Erik
Daneilsen.
Til gengæld vil de godt
forklare, hvad der efter de-
res opfattelse skal ske med
den økonomiske politik, hvis
Landstinget beslutter, at
Grønland ikke blot skal leve
af at administrere bloktil-
skuddet fra Danmark, men
at Grønland skal udvikle sin
egen selvstændige økonomi,
så man en dag kan klare sig
selv.
Flytte midlerne
AG: - Hvordan vil I karakte-
risere Grønlands økonomi i
dag?
- Den er nede i bund,
siger underdirektør Frank
Kristensen (FK).
AG: - Er den helt i bund,
kan vi ikke komme længere
ned?
- Nej, det er vi nok ikke,
siger bankdirektør Svend
Erik Danielsen (SED). - Vi
har desværre ikke set de sid-
ste konkurser. Den hårde
omlægning inden for det
private erhvervsliv fortsæt-
ter, og det gælder både fiske-
riet, bygge- og anlægsbran-
chen og butikkerne. Men det
helt afgørende for, hvornår
nedturen holder op, bliver,
hvilke ændringer i samfun-
det, politikeren kan blive
enige om nu.
FK: - Økonomisk, og det
vil sige nationaløkonomisk
for Grønland, er det utroligt
spændende, hvad politiker-
ne vil gøre. Det er ikke nok
at have balance i finanslo-
ven. Hvis man ikke også
bruger sin finanslov aktivt i
erhvervsudviklingen, så er
bunden langt fra nået.
AG: - Hvad betyder »ak-
tivt«?
FK: - Det betyder, at man
må flytte så mange af sine
ressourcer, og det vil sige
penge, over i de produktive
erhverv som overhovedet
muligt. Kun på den måde
kan man få gang i et er-
hvervsliv, og kun med et dy-
namisk erhvervsliv kan
samfundet begynde at tjene
penge selv.
AG: - Hvor skal pengene
komme fra?
FK: - Eftersom Landskas-
sen ikke kan få flere penge,
så bliver man nødt til at tage
det fra det sociale område og
kulturen. Der bør under in-
gen omstændigheder skæ-
res ned på uddannelsessek-
toren. Det er den langsigte-
de investering i kvalificeret
arbejdskraft, og så er der
egentlig kun det sociale og
det kulturelle tilbage. Det er
naturligvis hårdt, men hvis
man ikke gør det, så sker der
ingen positiv udvikling, og
så får man aldrig løst de so-
ciale problemer, og så får
man aldrig et livskraftigt
samfund med en kulturel
udvikling. Tingene hænger
ganske enkelt meget nøje
sammen.
Mere produktion
AG: - Hvad skal der investe-
res i?
FK: - En af de helt afgø-
rende opgaver for enhver
statsmagt og derfor også for
et hjemmestyre er at skabe
en infrastruktur, der frem-
mer et konkurrencedygtigt
erhvervsliv. Det gælder alt
fra fragt til veje og kommu-
nikation. Der skal ganske
enkelt skabes forudsætning
for, at der kan etableres
virksomheder i Grønland,
som kan producerer varer til
konkurrencedygtige priser -
og få varerne ud på marke-
derne.
AG: - Et eksempel?
FK: - Det nytter ikke at
der sidder nogle embeds-
mænd og udregner en fuld-
stændig uigennemskuelig
el-pris. Ingen ved præcis,
hvordan de gør, og ved at la-
ve en enhedspris i alle byer,
så skaber man nogle falske
omkostninger. El-prisen
skal fastsættes efter, hvad
det faktisk koster, og bliver
det så for dyrt nogle steder,
så må hjemmestyret politisk
vedtage tilskud. Så ved alle,
hvad der sker.
AG: - Vil det ikke give for
eksempel Nuuk store forde-
le?
SED: - Det er ikke et
spørgsmål om at nogle får
fordele. Det handler om at
skabe realistiske forudsæt-
ninger for erhvervslivet, og
der kan jo sagtens være to
priser - en for de private for-
brugere og en for erhvervsli-
vet. På den måde kan man
skabe flere arbejdspladser
og produktion. Hvis Grøn-
land skal have sin egen øko-
nomi, så er samfundet nødt
til at satse på produktion de
steder, hvor der er billigst.
Og det er iøvrigt også forud-
sætningen for at have penge
til at hjælpe de steder, hvor
der er problemer.
AG: - Hvorfor skal sam-
fundet hjælpe de private
med at blive rige?
FK: - Det er faktisk vigtigt
for Grønlands økonomiske
selvstændighed, at der ska-
bes profit her i landet. Den-
ne profit bliver så geninve-
steret, virksomhederne kon-
soliderer sig, det giver nye
indtægter og nye arbejds-
pladser.
Famler i blinde
AG: - Hvordan sikrer man
sig, at profitten geninveste-
res i samfundet?
SED: - Det er i ejernes in-
teresse at få deres virksom-
hed til at vokse.
AG: - Så vi ikke i midten af
80’erne at en række trawler-
rederier brugte hele profit-
ten til forbrug i stedet for at
konsolidere sig, så de i dag
ikke har noget at stå imod
med under krisen i fiskeri-
et?
SED: - Det er meget far-
ligt at slå alle over en kam.
Flere af de private trawlere
var meget dygtige til at kon-
solidere, og de klarer sig i
dag. Nogle var måske min-
dre dygtige, og nogle af dem
har i dag problemer. Sådan
vil det altid være. Men poin-
ten er netop, at det er dem,
der geninvesterer profitten,
der overlever, mens nogle af
de andre ikke gør.
AG: - Skal det offentlige
kun hjælpe eller skal det
selv drive virksomheder?
SED: - Samfundet skal,
hvis man altså vil have et
aktivt erhvervsliv, først og
fremmest give muligheder
for erhvervsudvikling, og så
skal takster og priser være
udtryk for, hvad de pågæl-
dende ydelser rent faktisk
koster. Både erhvervsliv, be-
folkning og sandelig også po-
litikerne har brug for at
kunne se, hvad tingene kos-
ter. Ellers famler man jo i
blinde.
AG: - Gør man det i dag?
SED: - Politikerne ved lige
så lidt som nogen som helst
andre, hvordan for eksem-
pel KNI’s priser er skruet
sammen.
Gennemsigtighed
AG: - Hvilken rolle skal KNI
spille i fremtiden?
SED: - Man bliver nødt til
at droppe KNI’s monopol på
skibsfragt til Grønland.
Man behøver ikke at hæve
selve monopolet, men hvis
man udbyder skibsfragten
til Grønland i licitation, så
alle private rederier kan sø-
ge en ene-koncession, så sik-
rer man sig den billigst mu-
lige fragt. Og jeg er overbe-
vist om, at det kan gøre me-
get billigere end i dag.
FK: - Og så ved alle, hvad
man betaler for. I dag er
KNI’s system fuldstændig
uigennemsigtigt. Det er
utrolig vigtigt i et demokra-
tisk samfund, at alle ved,
hvad de betaler for - og hvor-
for. Det vil skabe gennem-
sigtighed i fragten, hvis den
for eksempel hver femte år
udbydes i offentlig licita-
tion.
AG: - Vil bygder og yderdi-
strikter ikke komme i klem-
me?
FK: - Overhovedet ikke.
Ved at fastholde en ene-kon-
cession kan man jo netop
sikre bygder og yderdistrik-
ter samtidig med at man sik-
rer sig åbenhed og lavest
mulige fragtpriser.
AG: - Kan det ikke vise
sig, at KNI er både bedst og
billigst?"
SED: - Måske, men det
forudsætter, at KNI’s rederi
bliver en helt selvstændig
virksomhed, så man kan se,
hvad det reelt koster KNI at
stå for fragten. I dag er det
hele blandet sammen, og
derfor er det faktisk aldrig
blevet målt, hvor effektiv
KNI er.
AG: - Der skal ikke åbnes
op for fri sejlads?
FK: - Nej, det er nok for
tidligt.
KNI måske for dyr
AG: - Hvad med ensprissy-
stemet?
FK: -1 dag bruges det som
en indirekte form for be-
skatning. De store byers for-
brugere betaler mere for va-
rerne, så de kan blive billige-
re ude på de små steder,
hvor det er dyrere at forsy-
ne. Også her gælder det om
at skabe gennemsigtighed.
Forbrugere og politikere
skal vide, hvad de reelle pri-
ser er. Hvis nogle af de reelle
priser viser sig at være for
høje, så må man politisk be-
slutte sig for tilskud. Kun på
den måde kan man se, hvad
der er økonomi, og hvad der
er politik.
AG: - Men det bliver billi-
gere for forbrugerne i de sto-
re byer?
FK: - Ja, hvis ikke politi-
kere beslutter at lægge afgif-
ter på Men så ved alle, hvor-
dan tingene hænger sam-
men. Det er det, det handler
om. Egentlig aner ingen jo i
dag, om ikke priserne gene-
relt kan være meget lavere,
altså om ikke KNI er alt for
dyr. Heller ikke politikerne,
og det må være meget util-
fredsstillende.
Sovepude
AG: - Andre el-priser, andre
fødevarepriser, andre fragt-
priser og så videre. Men kan
et erhvervsliv i Grønland
blive konkurrencedygtigt,
eller bor vi for langt væk og
har for specielle forhold?
SED: - Det er ingen natur-
lov, at Grønland i dag er
dyrt. Selvfølgelig kan vi bli-
ve konkurrencedygtige på
markedsvilkår. Alle lande,
uanset hvor de ligger, har
deres markeder, hvor de kan
konkurrere. Vi har også
mange goder heroppe. For
eksempel skal vi ikke altid
ise vore fisk, fordi her er
koldt nok til at lade være.
Grønland kan sagtens have
et konkurrencedygtigt er-
hvervsliv, hvis man fjerner
de traditionelle forhindrin-
ger - og alle de dårlige und-
skyldninger.
FK: - De såkaldt særlige
grønlandske forhold har væ-
ret en uhyggelig sovepude,
en dødsyg undskyldning,
som alle har brugt til at
dække sig ind under, når no-
get gik galt - både embeds-
mænd, private erhvervsdri-
vende og politikere. Der er
intet geografi eller natur,
som forhindrer Grønland i
at få et erhvervsliv, der er
konkurrencedygtigt. Men
det skal startes fra toppen.
Politikeren skal lave de tra-
ditionelle systemer om. Poli-
tikerne skal tage stilling til,
om Grønland skal have sin
egen økonomi og derfor sin
egen produktion, eller om
Grønland først og fremmest
skal satse på at leve af blok-
tilskuddet fra Danmark.
Det haster
AG: - Haster det at få truffet
et valg?
SED: - Ja, meget. Det skal
gøres her på efterårssamlin-
gen. Venter man et år, så er
der ikke mere privat er-
hvervsliv i Grønland, og så
skal man starte helt forfra.
FK: - Udviklingen er så
farlig, at det er nu, der skal
sættes ind, hvis man vil red-
de stumperne af en selv-
stændig økonomi. Hvis man
ikke stopper KNI nu, skaber
nye vækstbetingelser, så
lukker de sidste private
virksomheder inden for kort
tid, og så tror jeg aldrig,
Grønland får privat er-
hvervsliv igen. Det vil være
for hårdt at starte forfra, og
ingen vil have tillid til, at
Grønland vil, så det vil ikke
ske. Men det er naturligvis
helt ok, hvis det er det, fler-
tallet vil.
AG: - Hvis KNI stoppes,
vil det så ikke skabe mere
inflation?
FK: - Overhovedet ikke.
Når vi har lav inflation i dag,
så er det ikke KNI’s fortje-
neste. Det er fordi import-
priserne kun stiger meget
svagt, og fordi lønningerne i
gølSlS15151S151SlS151S151SlSlSlSlSlSlS151SlSlSlSlS151SlSlølSlS151SlSlSlSlSI!S
DENNE EGES MENE
Restaurant
Svinemørbrad med champignon ala creme
kartoffelgratin og grøntsager
DESSERT
Pandekager med frugter, creme og pynt
Kr. Ki.-
Hygge i Krostuen
Klar suppe med boller, urter og brød.
Kr. 25.-
HESK BLÅ MANDAG ER HVER MANDAG
GOD MAD - SHOW- GOD UNDERHOLDNING
LYKKEHJELET
Med masser af gevinster
Det er os en glæde at kunne præsentere
ugens gæsteoptræder
PETER (LJ’ETERSEN