Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.10.1991, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 07.10.1991, Blaðsíða 8
Grønlands uafhængighed Det private erhvervsliv forsvinder, hvis Landstinget ikke ændrer samfundet, og så opnår Grønland aldrig en økonomisk uafhængighed af Danmark, siger to bankfolk i interview om KNI, privat erhvervsliv, sovepuder, den offentlige sektor og fremtidens Grønland NUUK(PL) - Skal Grøn- land kunne klare sig selv økonomisk og derfor kunne overleve selv- stændigt, eller skal det også fremover være dybt afhængigt af støtte fra Danmark eller et andet land? Spørgsmålet er aktuelt her ved starten af Landstin- gets efterårssamling, hvor den fremtidige økonomiske udvikling skal til debat. AG har derfor forelagt det for bankdirektør Svend Erik Danielsen og underdirektør Frank Kristensen, begge Grønlandsbanken og begge med en solid økonomisk ud- dannelse og erfaring som henholdsvis statsautorise- ret revisor og cand. polit. (nationaløkonom). De vil imidlertid ikke sva- re på spørgsmålet. - Det er et rent politisk spørgsmål, som vi ikke kan svare på, men vi er meget spændte på, hvilke mål for den økonomiske udvikling, Landstinget vil sætte på samlingen, siger Svend Erik Daneilsen. Til gengæld vil de godt forklare, hvad der efter de- res opfattelse skal ske med den økonomiske politik, hvis Landstinget beslutter, at Grønland ikke blot skal leve af at administrere bloktil- skuddet fra Danmark, men at Grønland skal udvikle sin egen selvstændige økonomi, så man en dag kan klare sig selv. Flytte midlerne AG: - Hvordan vil I karakte- risere Grønlands økonomi i dag? - Den er nede i bund, siger underdirektør Frank Kristensen (FK). AG: - Er den helt i bund, kan vi ikke komme længere ned? - Nej, det er vi nok ikke, siger bankdirektør Svend Erik Danielsen (SED). - Vi har desværre ikke set de sid- ste konkurser. Den hårde omlægning inden for det private erhvervsliv fortsæt- ter, og det gælder både fiske- riet, bygge- og anlægsbran- chen og butikkerne. Men det helt afgørende for, hvornår nedturen holder op, bliver, hvilke ændringer i samfun- det, politikeren kan blive enige om nu. FK: - Økonomisk, og det vil sige nationaløkonomisk for Grønland, er det utroligt spændende, hvad politiker- ne vil gøre. Det er ikke nok at have balance i finanslo- ven. Hvis man ikke også bruger sin finanslov aktivt i erhvervsudviklingen, så er bunden langt fra nået. AG: - Hvad betyder »ak- tivt«? FK: - Det betyder, at man må flytte så mange af sine ressourcer, og det vil sige penge, over i de produktive erhverv som overhovedet muligt. Kun på den måde kan man få gang i et er- hvervsliv, og kun med et dy- namisk erhvervsliv kan samfundet begynde at tjene penge selv. AG: - Hvor skal pengene komme fra? FK: - Eftersom Landskas- sen ikke kan få flere penge, så bliver man nødt til at tage det fra det sociale område og kulturen. Der bør under in- gen omstændigheder skæ- res ned på uddannelsessek- toren. Det er den langsigte- de investering i kvalificeret arbejdskraft, og så er der egentlig kun det sociale og det kulturelle tilbage. Det er naturligvis hårdt, men hvis man ikke gør det, så sker der ingen positiv udvikling, og så får man aldrig løst de so- ciale problemer, og så får man aldrig et livskraftigt samfund med en kulturel udvikling. Tingene hænger ganske enkelt meget nøje sammen. Mere produktion AG: - Hvad skal der investe- res i? FK: - En af de helt afgø- rende opgaver for enhver statsmagt og derfor også for et hjemmestyre er at skabe en infrastruktur, der frem- mer et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det gælder alt fra fragt til veje og kommu- nikation. Der skal ganske enkelt skabes forudsætning for, at der kan etableres virksomheder i Grønland, som kan producerer varer til konkurrencedygtige priser - og få varerne ud på marke- derne. AG: - Et eksempel? FK: - Det nytter ikke at der sidder nogle embeds- mænd og udregner en fuld- stændig uigennemskuelig el-pris. Ingen ved præcis, hvordan de gør, og ved at la- ve en enhedspris i alle byer, så skaber man nogle falske omkostninger. El-prisen skal fastsættes efter, hvad det faktisk koster, og bliver det så for dyrt nogle steder, så må hjemmestyret politisk vedtage tilskud. Så ved alle, hvad der sker. AG: - Vil det ikke give for eksempel Nuuk store forde- le? SED: - Det er ikke et spørgsmål om at nogle får fordele. Det handler om at skabe realistiske forudsæt- ninger for erhvervslivet, og der kan jo sagtens være to priser - en for de private for- brugere og en for erhvervsli- vet. På den måde kan man skabe flere arbejdspladser og produktion. Hvis Grøn- land skal have sin egen øko- nomi, så er samfundet nødt til at satse på produktion de steder, hvor der er billigst. Og det er iøvrigt også forud- sætningen for at have penge til at hjælpe de steder, hvor der er problemer. AG: - Hvorfor skal sam- fundet hjælpe de private med at blive rige? FK: - Det er faktisk vigtigt for Grønlands økonomiske selvstændighed, at der ska- bes profit her i landet. Den- ne profit bliver så geninve- steret, virksomhederne kon- soliderer sig, det giver nye indtægter og nye arbejds- pladser. Famler i blinde AG: - Hvordan sikrer man sig, at profitten geninveste- res i samfundet? SED: - Det er i ejernes in- teresse at få deres virksom- hed til at vokse. AG: - Så vi ikke i midten af 80’erne at en række trawler- rederier brugte hele profit- ten til forbrug i stedet for at konsolidere sig, så de i dag ikke har noget at stå imod med under krisen i fiskeri- et? SED: - Det er meget far- ligt at slå alle over en kam. Flere af de private trawlere var meget dygtige til at kon- solidere, og de klarer sig i dag. Nogle var måske min- dre dygtige, og nogle af dem har i dag problemer. Sådan vil det altid være. Men poin- ten er netop, at det er dem, der geninvesterer profitten, der overlever, mens nogle af de andre ikke gør. AG: - Skal det offentlige kun hjælpe eller skal det selv drive virksomheder? SED: - Samfundet skal, hvis man altså vil have et aktivt erhvervsliv, først og fremmest give muligheder for erhvervsudvikling, og så skal takster og priser være udtryk for, hvad de pågæl- dende ydelser rent faktisk koster. Både erhvervsliv, be- folkning og sandelig også po- litikerne har brug for at kunne se, hvad tingene kos- ter. Ellers famler man jo i blinde. AG: - Gør man det i dag? SED: - Politikerne ved lige så lidt som nogen som helst andre, hvordan for eksem- pel KNI’s priser er skruet sammen. Gennemsigtighed AG: - Hvilken rolle skal KNI spille i fremtiden? SED: - Man bliver nødt til at droppe KNI’s monopol på skibsfragt til Grønland. Man behøver ikke at hæve selve monopolet, men hvis man udbyder skibsfragten til Grønland i licitation, så alle private rederier kan sø- ge en ene-koncession, så sik- rer man sig den billigst mu- lige fragt. Og jeg er overbe- vist om, at det kan gøre me- get billigere end i dag. FK: - Og så ved alle, hvad man betaler for. I dag er KNI’s system fuldstændig uigennemsigtigt. Det er utrolig vigtigt i et demokra- tisk samfund, at alle ved, hvad de betaler for - og hvor- for. Det vil skabe gennem- sigtighed i fragten, hvis den for eksempel hver femte år udbydes i offentlig licita- tion. AG: - Vil bygder og yderdi- strikter ikke komme i klem- me? FK: - Overhovedet ikke. Ved at fastholde en ene-kon- cession kan man jo netop sikre bygder og yderdistrik- ter samtidig med at man sik- rer sig åbenhed og lavest mulige fragtpriser. AG: - Kan det ikke vise sig, at KNI er både bedst og billigst?" SED: - Måske, men det forudsætter, at KNI’s rederi bliver en helt selvstændig virksomhed, så man kan se, hvad det reelt koster KNI at stå for fragten. I dag er det hele blandet sammen, og derfor er det faktisk aldrig blevet målt, hvor effektiv KNI er. AG: - Der skal ikke åbnes op for fri sejlads? FK: - Nej, det er nok for tidligt. KNI måske for dyr AG: - Hvad med ensprissy- stemet? FK: -1 dag bruges det som en indirekte form for be- skatning. De store byers for- brugere betaler mere for va- rerne, så de kan blive billige- re ude på de små steder, hvor det er dyrere at forsy- ne. Også her gælder det om at skabe gennemsigtighed. Forbrugere og politikere skal vide, hvad de reelle pri- ser er. Hvis nogle af de reelle priser viser sig at være for høje, så må man politisk be- slutte sig for tilskud. Kun på den måde kan man se, hvad der er økonomi, og hvad der er politik. AG: - Men det bliver billi- gere for forbrugerne i de sto- re byer? FK: - Ja, hvis ikke politi- kere beslutter at lægge afgif- ter på Men så ved alle, hvor- dan tingene hænger sam- men. Det er det, det handler om. Egentlig aner ingen jo i dag, om ikke priserne gene- relt kan være meget lavere, altså om ikke KNI er alt for dyr. Heller ikke politikerne, og det må være meget util- fredsstillende. Sovepude AG: - Andre el-priser, andre fødevarepriser, andre fragt- priser og så videre. Men kan et erhvervsliv i Grønland blive konkurrencedygtigt, eller bor vi for langt væk og har for specielle forhold? SED: - Det er ingen natur- lov, at Grønland i dag er dyrt. Selvfølgelig kan vi bli- ve konkurrencedygtige på markedsvilkår. Alle lande, uanset hvor de ligger, har deres markeder, hvor de kan konkurrere. Vi har også mange goder heroppe. For eksempel skal vi ikke altid ise vore fisk, fordi her er koldt nok til at lade være. Grønland kan sagtens have et konkurrencedygtigt er- hvervsliv, hvis man fjerner de traditionelle forhindrin- ger - og alle de dårlige und- skyldninger. FK: - De såkaldt særlige grønlandske forhold har væ- ret en uhyggelig sovepude, en dødsyg undskyldning, som alle har brugt til at dække sig ind under, når no- get gik galt - både embeds- mænd, private erhvervsdri- vende og politikere. Der er intet geografi eller natur, som forhindrer Grønland i at få et erhvervsliv, der er konkurrencedygtigt. Men det skal startes fra toppen. Politikeren skal lave de tra- ditionelle systemer om. Poli- tikerne skal tage stilling til, om Grønland skal have sin egen økonomi og derfor sin egen produktion, eller om Grønland først og fremmest skal satse på at leve af blok- tilskuddet fra Danmark. Det haster AG: - Haster det at få truffet et valg? SED: - Ja, meget. Det skal gøres her på efterårssamlin- gen. Venter man et år, så er der ikke mere privat er- hvervsliv i Grønland, og så skal man starte helt forfra. FK: - Udviklingen er så farlig, at det er nu, der skal sættes ind, hvis man vil red- de stumperne af en selv- stændig økonomi. Hvis man ikke stopper KNI nu, skaber nye vækstbetingelser, så lukker de sidste private virksomheder inden for kort tid, og så tror jeg aldrig, Grønland får privat er- hvervsliv igen. Det vil være for hårdt at starte forfra, og ingen vil have tillid til, at Grønland vil, så det vil ikke ske. Men det er naturligvis helt ok, hvis det er det, fler- tallet vil. AG: - Hvis KNI stoppes, vil det så ikke skabe mere inflation? FK: - Overhovedet ikke. Når vi har lav inflation i dag, så er det ikke KNI’s fortje- neste. Det er fordi import- priserne kun stiger meget svagt, og fordi lønningerne i gølSlS15151S151SlS151S151SlSlSlSlSlSlS151SlSlSlSlS151SlSlølSlS151SlSlSlSlSI!S DENNE EGES MENE Restaurant Svinemørbrad med champignon ala creme kartoffelgratin og grøntsager DESSERT Pandekager med frugter, creme og pynt Kr. Ki.- Hygge i Krostuen Klar suppe med boller, urter og brød. Kr. 25.- HESK BLÅ MANDAG ER HVER MANDAG GOD MAD - SHOW- GOD UNDERHOLDNING LYKKEHJELET Med masser af gevinster Det er os en glæde at kunne præsentere ugens gæsteoptræder PETER (LJ’ETERSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.