Atuagagdliutit - 23.10.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDL1UT1T/GRØNLANDSP0STEN
NR. 122 1991
msssmmm
immmmmmmmmmmmmmmmmmmsæm
7 V[
paasiumasaqaruit, aviisimut
Éanngussaqarusukkuit tamatigut'AG atoruk.

Brug AG, hver gang du har noget at klage ov
noget du ikke forstar, noget du gerne vil vide,
noget du vil have i avisen.
meninger, godt og skidt
Brug den "varme linie" til AG's journalister.
Læg din besked på telefon
2 58 50 døgnet rundt.
Vi ringer tilbage, hvis du lægger et telefonnummer.
Men du kan også være anonym.
Brug din avis!
Kupanen indsendes til AG bax 39. 3900 Nuuk
IKulualiit Nunuunni, Suvalinunluni Dunmorklmllu ukiup iifTaanut kr. 638,00-nik
akUiiUunga (timroLsartukkoortinnera Uunngullugu) AG pisartagarerusuppara.
Jeg vil gerne have abonnement på AG for kr. 638,00 Incl. luftporto i Grønland, Farøerne og
Danmark i et hahi år.
IAG-raik pLsartagaqurninnut atatillugu Politikken Weekly sap. »kunnen tamaasa
pisurtugnn-rusuppara (Kalaallit Nunaanni AG-inik pisartagaqartunut Imniikkut
suiiivsineq, ukiup afTaanut kr. 100,00)
Jeg vil gerne samtidig have abonnement pd Politiken Weekly hver uge sammen med mit
abonnement på AG (en sårlig senice til AG's abonnenter i Grønland for kun kr. 100,00pr.
halvår.)
I Aningaasat___checkinngorlugU ilanngunneqarput
|____Nuna Bankimi konto 12<M)0- 26973-imut ikineqarput
___Grønlandsbabkimi konto 150.424-7-imut ikineqarput
___giro 9 06 85 70-imut ikineqarput.
Beløbet___vedlægges i check
er indsat på konto 120-00-26973 i Nuna Bank
___er indsat på konto 150.424-7i Grønlandsbanken
er indsat på giro 90685 70.
Ateq/Navn:.......
Najugaq/Adresse: -
Postnummer: ___
llloqarfik/By: -

Kulturhus i Nuuk
Af: Gøran Christiansen, arkitekt & byplanlægger, Nuuk
Ifølge pressen skal kultur-
husets beliggenhed afgøres
af Nuuk kommunalbestyrel-
se den 23. oktober. Hvorfor
dette hastværk?
Nuuk kommunalbestyrel-
se og Hjemmestyrets direk-
torat for kultur- og under-
visning har tidligere slået til
lyd for en offentlig debat om,
hvor kulturhuset skal ligge,
men med den korte frist ind-
til beslutningen skal træf-
fes, vil en offentlig debat re-
elt være uden mulighed for
at påvirke beslutningen og
dermed illusorisk.
Uanset den (manglende)
offentlige debat ligger den
indtil videre 4 forslag til pla-
cering af kulturhuset. Alle
forslag, som ingen forståe-
hgt nok vil tage ansvaret for.
En forespørgsel hos kom-
munen giver et noget undvi-
gende og upræcist svar, som
kan tydes som: »Det nok er
de andres forslag« (dvs. di-
rektoratet for kultur og/el-
ler byggekomiteen)
En forespørgsel hos »de
andre« giver stort set sam-
me svar, dog kunne et med-
lem af byggekomiteen oply-
se, at forslagene nok skyld-
tes en tidligere nedsat ar-
bejdsgruppe.
De fire forslag er:
1) Aqqaluks plads
2) Den gamle heliport
3) I bymidten, mellem kom-
munen og hjemmestyret
4) Ravnebakken
Fælles for forslagene er,
at de alle virker som mere
eller mindre »grebet ud af
luften«, uden særlige over-
vejelser om kulturhusets
specielle funktion, det særli-
ge grønlandske, huset skal
afspejle og dets placering,
som skal understrege dette.
Byggekomiteen (eller
hvem det nu er) har tilsyne-
ladende diskuteret place-
ringsmuligheder - og dem er
der uendelig mange af - i
stedet for at opstille nogle
kriterier for valg af place-
ring, dels for at indskrænke
mulighederne og dels for at
give nogle retningslinier for
den offentlige debat.
Et sådant sæt af kriterier
vil ligeledes være et godt
grundlag at bedømme bor-
gernes forslag på.
Da ingen andre har gjort
det, vil jeg gerne komme
med mit bud på, hvad et så-
dant sæt af kriterier kunne
indholde: Først og fremmest
skal stedet være noget sær-
ligt, da huset er noget sær-
ligt. Et kulturhus i Grøn-
land må nødvendigvis spille
op til den storslåede og unik-
ke natur, som kun lindes
her. Huset må derfor godt
ligge i et område af stor
skønhed. Ligeledes må hu-
sets beliggenhed afspejle be-
grebet »grønlandsk kultur«,
dvs. stedet skal på en eller
anden måde kunne forbin-
des med det særligt grøn-
landske. Kort og godt: Vi
skal finde det berømte »gen-
ius loci« (= sted med ånd).
En (prioriteret) liste af
kriterier kunne se således
ud:
1) Et omgivende landskab af
særlig skønhed
2) Et sted, som i en eller an-
den forstand anses for at
være »noget særligt« f.eks.
historisk.
3) Huset skal kunne marke-
re sig selvstændigt
4) Husets indvirkning på det
omgivende miljø
5) Tæt på eksisterende by-
mæssig bebyggelse
6) Den trafikale situation,
parkering, taxa-holdeplads
etc.
7) Jordbunds- og funde-
ringsforhold
8) Udgifter til extern bygge-
modning
Hvis vi prøver at lægge
disse kriterier til grund for
en vurdering af de hidtidige
forslag, vil ingen kunne
komme i betragtning.
En placering på Aqqaluks
plads kommer dog »tættest
på«.
En placering her vil dog
alligevel være uheldig, da
der ikke er tale om en min-
dre bygning, men et volu-
men på 3000 etagemeter (til
sammenligning dækker
Brugsen i Nuuk over et are-
al på ca. 2500 kvadratme-
ter).
En klods af denne størrel-
se vil totalt smadre områ-
dets karakter og samlede
miljø med de mange, fine
småhuse.
En placering ved den
gamle heliport kan ikke si-
ges at være noget særligt
sted, ligesom kulturhuset på
ingen måde kan markere sig
her.
Ingen vil vel heller påstå,
at det omgivende landskab,
med vandsøens dæmning,
den grusbelagte fodboldsba-
ne og de omkringliggende
bygninger er af særlig skøn-
hed.
Placeringen mellem kom-
munen og hjemmestyret er
et noget tvivlsomt forsøg på
at skabe et stykke euro-
pæisk bybygning i Nuuk.
Forbilledet er tilsyneladen-
de Champs Elysee i Paris,
hvor man har en række sto-
re bygningsmasser anbragt
ud til en fælles, samlede
boulevard.
Rent volumemæssigt er
beliggenheden god, da områ-
det består af andre, store
klumper og vil kunne bære
endnu et volumen af en stør-
relse, som kulturhuset for-
ventes at blive.
Men da der skal opføres et
kulturhus og ikke en admi-
nistrationsbygning, skal
stedet være noget særligt, li-
gesom bygningen skal kun-
ne spille op til den grøn-
landske natur, og det kan
den bestemt ikke på dette
sted.
Forholdene for kulturhu-
set her er nærmest tarveli-
ge, med udsigt til bagsiden
af Brugsen og en tanksta-
tion.
Nuuk er ikke Paris og
Kuussuaq er ikke Champs
Elysee.
Med en placering på Rav-
nebakken, vil huset ligge lig-
ge op ad et industrikvarter,
og dt er vel ikke så heldigt?
Til slut kan jeg ikke lade
være med at komme med
mit bud på, hvor et kultur-
hus i Nuuk kan anbringes.
I kolonihavnen, bag ved
Landsmuseet og gerne helt
nede ved vandkanten, hvor
land og vand mødes, som et
billede på de brydninger, der
foregår i kulturhuset.
Huset vil ligge med udsigt
over Godthåbsfjorden og
Nordlandet og vil samtidig
markere sig fra søsiden
uden dog at virke anmasse-
nde, da det har Tuapann-
guit-bebyggelsen og Radio-
fjeldet »i ryggen«.
Selv om bygningen er
stor, vil den ikke ødelægge
gadebilledet fra Hans Ege-
desvej, da den er skjult bag
Landsmuseet og vil først
kunne erfares, når man står
foran den.
Hvis det tidligere både-
værft (i fremtiden Juleman-
dens værksted) er i vejen. Så
riv den ned.
Disse bygninger har ingen
historisk eller arkitektonisk
værdi.
Julemandens værksted
kan så passende flyttes til
Industrikvarteret, hvor pro-
duktion naturligt bør fore-
gå-
Et salgs- og udstillingslo-
kale et mere centralt sted
kan altid findes. Måske kan
man endda leje sig ind i kul-
turhuset?
Ved anlæggelse af en
overdækket trappe og p-
plads ved Tuapannguit, vil
en del af trafikken kunne fo-
regå herfra, således at man
undgår for meget trafik ned
igennem kolonihavnsområ-
det.
En placering her vil ligele-
des kunne forstærke det liv
og de aktiviteter, som idag
foregår i området.
Området er heldigvis ikke
en død museumsby, men le-
vende og aktivt med kajak-
bygerne, skinssystuen og
jollefiskernes aktiviteter
omkring tidevandstrappen.
Dette blot til inspiration
for byggekomiteen, kommu-
nen og andre.
Og lad os så få gang i den
debat!