Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.10.1991, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 23.10.1991, Blaðsíða 17
NR. 122 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 21 Orpippassuarsuit ikuallanneqartut Amazonasip orpissarsuarsuinik ikuallaaneq 1991-imi ukiut tallimat ikuallaasarnerni aatsaat taama ingasatsigisimik ikuallallugit nungusarneqartut MARABA - Ukiuni aqqa- nilinni Marabami timmi- sartortarsimavunga. Ukiup tamaasa sialo- qanngiffiata nalaani or- pippassuarnik ikuallaa- sarnermi sillimanissak- kut annertoorujussuar- mik ajornartorsiutissa- qartarpoq. Ikuallaane- rup pujorsua patsisaal- luni isikkivik ilaatigut 100 meterip missaannaa- niilersarpoq. Ukioq mannali aatsaat taama ajortigaaq, panernersu- aqarneq sivisunaarmat ikuallaasarneq aatsaat taama sivisuti gisum ik ingerlanneqarmat. Ma- rabamut timmisartuus- sineq unitsinneqartari- qartarsimavoq, ilaanni ulluni arlalinni, timmi- sartortartoq Osvaldo Ferreira Camargo oqa- luttuarpoq. Pujorsuaq pukkeqalu- ni ingerlaartoq pitaan- narlugu nunaminertat ikuallannikut saqqum- mertarput, tamaaniip- pillu orpiit qaqqortarial- lit paranøddetrænik taa- neqartartut tammatsaa- lisaagaluartut ikumani- kut timitaat, ilaatigullu t akuneqar sinn aas arlu- tik ussigit Zebut nunap ilaatigut aamaartup ilaani ivigartorniara- luit. Unioqqutippaat - Amazonasip orpippassu- arujussuinik 1991-imi ikual- laasarneq ukiuni kinguller- ni sisamani-tallimani aat- saat taama ingasatsiginia- runarpoq, taama oqarpoq ilisimatooq Alberto Setzer, INPE-meersoq, INPE tas- saavoq Nationalinstitutet for Særlige Undersøgelser. Paraannarmi Amazona- sip avannaatungaani nunat annersaasa ilaanni 1,24 mio. kvadratkm annertutigisu- mi, Brasiliamilu naalagaaf- fiit annersaasa tullianni nu- na 140.000 kvadratkm - Danmarkip sisamariaataa- tut annertutigisoq ikuallan- neqarsimavoq orpippassu- aajarlugu - inatsit malillugit unioqqutillugilluunniit. Ikuallatat ilaatigut 50 kilo- meteritut isorartutigisut takusarpagut, naak siaruar- naveersaartinniarlugit iliuuseqartoqartarsimaga- luartoq siaruartoorsimasu- mik orpippassuarujussuar- nullu qamungarujussuaq ikumasarsimasunik, taman- nalumi immini tupinnar- tuuvoq, orpippassuarujus- suimmi isugutakkajuttoru- jussuugaluarmata, Alberto Setzer oqarpoq. Siallertannginerata na- laani Amazonasip aserorter- Amazonasip orpissaarsuinikikuallaanerujussuaq pissutiga- lugu Brasiliami indianerit akomanni peqqinnissap tungaa- tigut ajornartorsiortoqalersimavoq. (Polfoto) På grund af afbrændingen af regnskoven i Amazonas er der opstået sundhedsproblemer blandt indianerne i Brasilien. (Polfoto) neqarnera pillugu 1985-imi- li llisimasassarsiortarsima- voq, siallertannginnera ni- kerartarpoq - Amazonasip suatungaaniinnerat apeq- qutaalluni - qaammatinit marlunniit sisamat-tallimat tungaannut. Ikuallaajuarput Ikuallaasarnerit - pinngorti- tami, avatangiisini inooqati- giinnikkullu ajornartorsiu- teqartitsinermik saniatigut - aamma peqqinnissakkut ajornartorsiortitsipput. Ma- rabamiut 300.000-it mis- saat pujormiujualersimap- put orpippassuaqarfik 743.000 hektarer qaamma- tit kingulliit pingasut inger- lanerini kommunip nunaa- taani ikuallanneqarmat. - Isitsinnik qinngatsinnil- lu qasilisitsiualersimavugut niaqorluttualersimallutalu. Ernera unnuit arlallit atua- riartorani angerlasimaan- nartariaqartarsimavoq, pu- jorsuaq usseqisoq pissutiga- lugu. Siallertarnerali nal- liuppat neriuppugut naal- liutsitaanerput qaangeru- maarlugu, taama oqarpoq Maria de Souza, ilaquttani ilagalugit Maraba-p pisoqar- taani najugaqartoq. Amerikkamiut ilisima- tuut Oregon Universityme- ersut Marabami silaannaap Ikuallaanertigut silaannaap mingutsinneqarujussuarne- ratigut pingaartumik utoq- qaat meeqqallu anersaartor- nermikkut uummatimikk- kullu ajornartorsiuteqaler- sarput, Maraballu aviisia Tocantins malillugu illoqar- fimmi meeraaqqat qulit ipil- lutik toqusimasut - putsu- mik mingutsitsinerup kin- gunerisaanik. - Atugassagut 95 procen- timik Uanngarneqarsimap- put, nunaatilissuillumi su- liffeqarfiillu inatsisinik unioqqutitsillutik orpippas- suarnik ikuallaasartut aki- liisinniarnerat ajornarluin- nangajappoq. Atugassanik ilanngarterinerup aamma takutippaa naalakkersuisut avatangiisinik illersuinissa- mik qanoq pingaartitaqann- gitsigisut, taama oqarpoq IBAMA-mi suleqataasoq atiminik taaseqqusinngit- soq. Regnskoven brænder Afbrændingen af regnskoven i Amazonas i 1991 bliver den værste i de seneste fem år MARABA - Jeg har fløjet på Maraba i 11 år. Hvert år i tørtiden er der store sikkerhedsproblemer på grund af afbrændinger af regnskoven. Sigtbar- heden nedsættes til nog- le gange 100 m på grund af de enorme røgskyer. Men i år har det været rigtigt slemt, fordi af- brændingssæsonen har været usædvanligt lang på grund af tørke. Flyv- ningen på Maraba har været aflyst - nogle gan- ge flere dage i træk, for- tæller piloten Osvaldo Ferreira Camargo. Mellem røgskyerne, der dri- ver afsted i lav højde, skim- tes store, afbrændte jord- pletter, hvor enkelte af de el- lers fredede paranøddetræer stritter med nøgne, sort- svedne grene mod himlen, mens store zebu-okser ses græssende mellem de endnu ulmende gløder. - Afbrændingerne af Ama- zonas-regnskoven i 1991 teg- ner til at blive de mest om- fattende i de seneste fire- fem år, siger forskeren Al- berto Setzer, der er koordi- nator i INPE - Nationalin- stituttet for Særlige Under- søgelser. Alene i Para, der omfatter en stor del af det nordøstlige Amazonas, og som med sine 1.24 mio. kvadratkm er Bra- siliens næststørste delstat, er et område på ca. 140.000 kvadratkm - det svarer til et område fire gange større end Danmark - blevet brændt af eller skovet, lov- ligt og ulovligt. - Vi har set antændte brandlinier på op mod 50 km, hvor der først er ryddet et slags brandbælte, og derefter sat ild til, som alligevel har spredt sig langt ind i regnskoven, hvilket i sig selv er et yderst usæd- vanligt fænomen, fordi regnskovsvegetationen nor- malt er meget fugtig, siger Alberto Setzer. Usædvanlig tørke Han har siden 1985 foreta- get ekspeditioner ind i og over Amazonas-området for at undersøge ødelæggelser- nes omfang i tørtidsperio- den, der varierer - afhæn- gigt af hvor i Amazonas - fra to til fire-fem måneder. De fleste regnskovsaf- brændinger i år har ifølge optagelserne fra NOAA-11 fundet sted i det sydlige Pa- ra og i nabodelstaten Ma- ranhao, der - ligesom store dele af det øvrige Brasilien - har været ramt af en usæd- vanlig tørke i år. Afbrændingerne giver - udover de store økologiske, miljømæssige og sociale pro- blemer - også sundhedspro- blemer. I Maraba har de om- kring 300.000 indbyggerne i flere måneder bogstaveligt talt gået rundt i røgforure- ning, efter at 743.000 hekta- rer regnskovsområde gen- nem de seneste tre måneder er blevet brændt af i kom- munens område. Giver sygdomme - Vi har lidt under svie i øjne og næse, konstant hoste, ir- ritation af slimhinderne og hovedpine. Flere aftener er min søn blevet hjemme fra skole, fordi luften har været for tyk af røg udenfor. Vi får forhåbentligt fred snart, når regntiden ind, siger Maria de Souza, der bor med sin familie i Marabas gamle by- del. - Vores ressourcer er blevet skåret med 95 pct., og det er nærmest umuligt f.eks. at inddrive bøderne fra godsejerne og virksom- heder, der brænder eller skover ulovligt. Samtidig vi- ser nedskæringerne, at re- geringen ikke prioriterer miljøbeskyttelsen, siger en IBAMA-medarbejder, som ikke vil have sit navn frem. HOTELLERNE PA TOPPEN SIS1MIUT KALAALLIT NUNAATA SINERIAANI QITIUSUMIK INISSISIMANERATA - ANGALLANNIKKULLU ATTAVIGISSAARNERA SISIMIUT AKIKINNERPAAMIK INGERLATSIVISSAQQISILLUGULU PIKKI NUNAMIT TAMARMIK PEQATAAFFIGINEQARTUMIK NOVEMBER, DECEMBER, JANUAR QAAMMATINI PINGASUNI TAAKKUNANI PIKKORISSARTITSINISSANIK IMMIKKUT NEQEROORUTEQARPUGUT MASSAKKUT INNIMINNEEREERIT TLF. 1 48 40 r 1. NOV. 91-IMIIT 31. JAN. 92-IMUT PIKKORISSARNERMUT PAKKE ALLAAT 1LANNGULLU- GIT PISSARSIARISIN- NAAGUKKIT SOOQ TAAVA ANNERTUNERU- SUMIK AKILIISSAVIT $ ULLOQ UNNUARLU PEQATAASUMUT ATAATSIMUT PEQATAASUT IKINNERPAAMIK 20-T ININI KISERMAA7TARISSANI UFFARFEQARLUT1LLU ANARTARFILINNI, TV, RADIO AAMMA TELEFON AT ORT ORISSAARUTIGALUG IT NERINERIT TAMAKKERLUGIT KAFFE KAAGILLU ILANNGULLUGIT ULLUP TUNGAA UALIKKULLU 1NIT P1KKORISSARFIIT ATORTORISSAARUTAALLU PEQA- TAASUT 20-NIT IKINNERUTILLUGIT ULLOQ UNNUARLU PEQATAASUNUT ATAATSIMUT KR. 760,- SULLISSINEQ PITSRFINNERUJU5- SURNNGDRT1PPRRPUT Hovedvej 84-86 Postbox 70 3911 Sisimiul Tlf.14840 Telex 90802 Telefax 15615

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.