Atuagagdliutit - 23.10.1991, Side 17

NR. 122 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21

Orpippassuarsuit
ikuallanneqartut
Amazonasip orpissarsuarsuinik ikuallaaneq 1991-imi
ukiut tallimat ikuallaasarnerni aatsaat taama
ingasatsigisimik ikuallallugit nungusarneqartut
MARABA - Ukiuni aqqa-
nilinni Marabami timmi-
sartortarsimavunga.
Ukiup tamaasa sialo-
qanngiffiata nalaani or-
pippassuarnik ikuallaa-
sarnermi sillimanissak-
kut annertoorujussuar-
mik ajornartorsiutissa-
qartarpoq. Ikuallaane-
rup pujorsua patsisaal-
luni isikkivik ilaatigut
100 meterip missaannaa-
niilersarpoq. Ukioq
mannali aatsaat taama
ajortigaaq, panernersu-
aqarneq sivisunaarmat
ikuallaasarneq aatsaat
taama sivisuti gisum ik
ingerlanneqarmat. Ma-
rabamut timmisartuus-
sineq unitsinneqartari-
qartarsimavoq, ilaanni
ulluni arlalinni, timmi-
sartortartoq Osvaldo
Ferreira Camargo oqa-
luttuarpoq.
Pujorsuaq pukkeqalu-
ni ingerlaartoq pitaan-
narlugu nunaminertat
ikuallannikut saqqum-
mertarput, tamaaniip-
pillu orpiit qaqqortarial-
lit paranøddetrænik taa-
neqartartut tammatsaa-
lisaagaluartut ikumani-
kut timitaat, ilaatigullu
t akuneqar sinn aas arlu-
tik ussigit Zebut nunap
ilaatigut aamaartup
ilaani ivigartorniara-
luit.
Unioqqutippaat
- Amazonasip orpippassu-
arujussuinik 1991-imi ikual-
laasarneq ukiuni kinguller-
ni sisamani-tallimani aat-
saat taama ingasatsiginia-
runarpoq, taama oqarpoq
ilisimatooq Alberto Setzer,
INPE-meersoq, INPE tas-
saavoq Nationalinstitutet
for Særlige Undersøgelser.
Paraannarmi Amazona-
sip avannaatungaani nunat
annersaasa ilaanni 1,24 mio.
kvadratkm annertutigisu-
mi, Brasiliamilu naalagaaf-
fiit annersaasa tullianni nu-
na 140.000 kvadratkm -
Danmarkip sisamariaataa-
tut annertutigisoq ikuallan-
neqarsimavoq orpippassu-
aajarlugu - inatsit malillugit
unioqqutillugilluunniit.
Ikuallatat ilaatigut 50 kilo-
meteritut isorartutigisut
takusarpagut, naak siaruar-
naveersaartinniarlugit
iliuuseqartoqartarsimaga-
luartoq siaruartoorsimasu-
mik orpippassuarujussuar-
nullu qamungarujussuaq
ikumasarsimasunik, taman-
nalumi immini tupinnar-
tuuvoq, orpippassuarujus-
suimmi isugutakkajuttoru-
jussuugaluarmata, Alberto
Setzer oqarpoq.
Siallertannginerata na-
laani Amazonasip aserorter-
Amazonasip orpissaarsuinikikuallaanerujussuaq pissutiga-
lugu Brasiliami indianerit akomanni peqqinnissap tungaa-
tigut ajornartorsiortoqalersimavoq. (Polfoto)
På grund af afbrændingen af regnskoven i Amazonas er der
opstået sundhedsproblemer blandt indianerne i Brasilien.
(Polfoto)
neqarnera pillugu 1985-imi-
li llisimasassarsiortarsima-
voq, siallertannginnera ni-
kerartarpoq - Amazonasip
suatungaaniinnerat apeq-
qutaalluni - qaammatinit
marlunniit sisamat-tallimat
tungaannut.
Ikuallaajuarput
Ikuallaasarnerit - pinngorti-
tami, avatangiisini inooqati-
giinnikkullu ajornartorsiu-
teqartitsinermik saniatigut
- aamma peqqinnissakkut
ajornartorsiortitsipput. Ma-
rabamiut 300.000-it mis-
saat pujormiujualersimap-
put orpippassuaqarfik
743.000 hektarer qaamma-
tit kingulliit pingasut inger-
lanerini kommunip nunaa-
taani ikuallanneqarmat.
- Isitsinnik qinngatsinnil-
lu qasilisitsiualersimavugut
niaqorluttualersimallutalu.
Ernera unnuit arlallit atua-
riartorani angerlasimaan-
nartariaqartarsimavoq, pu-
jorsuaq usseqisoq pissutiga-
lugu. Siallertarnerali nal-
liuppat neriuppugut naal-
liutsitaanerput qaangeru-
maarlugu, taama oqarpoq
Maria de Souza, ilaquttani
ilagalugit Maraba-p pisoqar-
taani najugaqartoq.
Amerikkamiut ilisima-
tuut Oregon Universityme-
ersut Marabami silaannaap
Ikuallaanertigut silaannaap
mingutsinneqarujussuarne-
ratigut pingaartumik utoq-
qaat meeqqallu anersaartor-
nermikkut uummatimikk-
kullu ajornartorsiuteqaler-
sarput, Maraballu aviisia
Tocantins malillugu illoqar-
fimmi meeraaqqat qulit ipil-
lutik toqusimasut - putsu-
mik mingutsitsinerup kin-
gunerisaanik.
- Atugassagut 95 procen-
timik Uanngarneqarsimap-
put, nunaatilissuillumi su-
liffeqarfiillu inatsisinik
unioqqutitsillutik orpippas-
suarnik ikuallaasartut aki-
liisinniarnerat ajornarluin-
nangajappoq. Atugassanik
ilanngarterinerup aamma
takutippaa naalakkersuisut
avatangiisinik illersuinissa-
mik qanoq pingaartitaqann-
gitsigisut, taama oqarpoq
IBAMA-mi suleqataasoq
atiminik taaseqqusinngit-
soq.
Regnskoven brænder
Afbrændingen af regnskoven i Amazonas i 1991 bliver den værste i de seneste
fem år
MARABA - Jeg har fløjet
på Maraba i 11 år. Hvert
år i tørtiden er der store
sikkerhedsproblemer på
grund af afbrændinger
af regnskoven. Sigtbar-
heden nedsættes til nog-
le gange 100 m på grund
af de enorme røgskyer.
Men i år har det været
rigtigt slemt, fordi af-
brændingssæsonen har
været usædvanligt lang
på grund af tørke. Flyv-
ningen på Maraba har
været aflyst - nogle gan-
ge flere dage i træk, for-
tæller piloten Osvaldo
Ferreira Camargo.
Mellem røgskyerne, der dri-
ver afsted i lav højde, skim-
tes store, afbrændte jord-
pletter, hvor enkelte af de el-
lers fredede paranøddetræer
stritter med nøgne, sort-
svedne grene mod himlen,
mens store zebu-okser ses
græssende mellem de endnu
ulmende gløder.
- Afbrændingerne af Ama-
zonas-regnskoven i 1991 teg-
ner til at blive de mest om-
fattende i de seneste fire-
fem år, siger forskeren Al-
berto Setzer, der er koordi-
nator i INPE - Nationalin-
stituttet for Særlige Under-
søgelser.
Alene i Para, der omfatter
en stor del af det nordøstlige
Amazonas, og som med sine
1.24 mio. kvadratkm er Bra-
siliens næststørste delstat,
er et område på ca. 140.000
kvadratkm - det svarer til et
område fire gange større
end Danmark - blevet
brændt af eller skovet, lov-
ligt og ulovligt. - Vi har set
antændte brandlinier på op
mod 50 km, hvor der først er
ryddet et slags brandbælte,
og derefter sat ild til, som
alligevel har spredt sig langt
ind i regnskoven, hvilket i
sig selv er et yderst usæd-
vanligt fænomen, fordi
regnskovsvegetationen nor-
malt er meget fugtig, siger
Alberto Setzer.
Usædvanlig tørke
Han har siden 1985 foreta-
get ekspeditioner ind i og
over Amazonas-området for
at undersøge ødelæggelser-
nes omfang i tørtidsperio-
den, der varierer - afhæn-
gigt af hvor i Amazonas - fra
to til fire-fem måneder.
De fleste regnskovsaf-
brændinger i år har ifølge
optagelserne fra NOAA-11
fundet sted i det sydlige Pa-
ra og i nabodelstaten Ma-
ranhao, der - ligesom store
dele af det øvrige Brasilien -
har været ramt af en usæd-
vanlig tørke i år.
Afbrændingerne giver -
udover de store økologiske,
miljømæssige og sociale pro-
blemer - også sundhedspro-
blemer. I Maraba har de om-
kring 300.000 indbyggerne i
flere måneder bogstaveligt
talt gået rundt i røgforure-
ning, efter at 743.000 hekta-
rer regnskovsområde gen-
nem de seneste tre måneder
er blevet brændt af i kom-
munens område.
Giver sygdomme
- Vi har lidt under svie i øjne
og næse, konstant hoste, ir-
ritation af slimhinderne og
hovedpine. Flere aftener er
min søn blevet hjemme fra
skole, fordi luften har været
for tyk af røg udenfor. Vi får
forhåbentligt fred snart, når
regntiden ind, siger Maria
de Souza, der bor med sin
familie i Marabas gamle by-
del. - Vores ressourcer er
blevet skåret med 95 pct., og
det er nærmest umuligt
f.eks. at inddrive bøderne
fra godsejerne og virksom-
heder, der brænder eller
skover ulovligt. Samtidig vi-
ser nedskæringerne, at re-
geringen ikke prioriterer
miljøbeskyttelsen, siger en
IBAMA-medarbejder, som
ikke vil have sit navn frem.
HOTELLERNE PA TOPPEN
SIS1MIUT KALAALLIT NUNAATA SINERIAANI
QITIUSUMIK INISSISIMANERATA
- ANGALLANNIKKULLU ATTAVIGISSAARNERA
SISIMIUT AKIKINNERPAAMIK
INGERLATSIVISSAQQISILLUGULU
PIKKI
NUNAMIT TAMARMIK PEQATAAFFIGINEQARTUMIK
NOVEMBER, DECEMBER, JANUAR
QAAMMATINI PINGASUNI TAAKKUNANI
PIKKORISSARTITSINISSANIK
IMMIKKUT NEQEROORUTEQARPUGUT
MASSAKKUT INNIMINNEEREERIT TLF. 1 48 40
r
1. NOV. 91-IMIIT 31. JAN. 92-IMUT

PIKKORISSARNERMUT PAKKE
ALLAAT 1LANNGULLU-
GIT PISSARSIARISIN-
NAAGUKKIT SOOQ
TAAVA ANNERTUNERU-
SUMIK AKILIISSAVIT $
ULLOQ UNNUARLU PEQATAASUMUT ATAATSIMUT
PEQATAASUT IKINNERPAAMIK 20-T
ININI KISERMAA7TARISSANI UFFARFEQARLUT1LLU
ANARTARFILINNI, TV, RADIO AAMMA TELEFON
AT ORT ORISSAARUTIGALUG IT
NERINERIT TAMAKKERLUGIT
KAFFE KAAGILLU ILANNGULLUGIT
ULLUP TUNGAA UALIKKULLU
1NIT P1KKORISSARFIIT ATORTORISSAARUTAALLU PEQA-
TAASUT 20-NIT IKINNERUTILLUGIT
ULLOQ UNNUARLU PEQATAASUNUT
ATAATSIMUT KR. 760,-
SULLISSINEQ
PITSRFINNERUJU5-
SURNNGDRT1PPRRPUT
Hovedvej 84-86
Postbox 70
3911 Sisimiul
Tlf.14840
Telex 90802
Telefax 15615