Atuagagdliutit - 04.11.1991, Blaðsíða 3
NR. 127 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
■xxæxt,:.:;: : : : :'.::...:
Eqalunnik misileraaneq pillugu
soraarsitsisoqarsinnaavoq
Aningaasanik atmvallaarsimanermi pisuusoq nassaariniarneqarpoq
NUUK(SS) - Nanortallip
kommuniani Qorlortor-
suarmi, Alluitsup Paata
eqqaaniittumi, eqalun-
nik tukertitsiniarluni
misileraanermut anin-
gaasarpassuarnik atui-
vallaarsimaneq pillugu
Inuutissarsiornermi pi-
sortaqarfiup atorfilit-
taasa akornanni naalak-
kersuisut misissueqqis-
saartitsilersimapput.
Suliap atorfilinnut qa-
noq kinguneqarumaar-
nera oqaatigissallugu su-
li siusippallaarpoq, naa-
lakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen
AG-mut oqarpoq.
Landskarsip 1990-imi
naatsorsuutaasa Inatsisar-
tuni oqaluuserineqarneran-
ni inatsisartut kukkuner-
siuinermut ataatsimiititali-
aata inuutissarsiornermut
naalakkersuisoq Kaj Egede
uparuaaffigaa, Qorlortorsu-
armi eqalunnik tukertitsini-
arluni misileraanerup anin-
gaasalersorneqarnerata
nakkutigineqanngippallaar-
simanera pissutigalugu.
Manna tikillugu misileraa-
nermi aningaasatigut aku-
ersissutit saniatigut 8,3 mil-
lioner kroninik atuivallaar-
toqarsimavoq, misileraaneq
inuiaqatigiinnut 33 million-
er kroninik akeqalersillugu.
1991-imi ilassutitut anin-
gaasanut inatsimmi misilii-
neq katillugit 8,9 millioner
kroninik tunineqarpoq: 8,3
millioninik atuivallaarsima-
nerup matussutissai,
550.000 kronillu ukiup naa-
nissaata tungaanut inger-
latsinermut atugassatut.
Aappaagumiit Royal Gre-
enlandip tukertitsivik aki-
sussaafilgilissavaa, januarip
aallaqqaataani pisortatigo-
ortumik tunniunneqarpat.
Kukkunersiuinermut
ataatsimiititaliaq, Siumu-
meersumik Pavia Nielseni-
mik siulittaasoqartoq - Kaj
Egede misileraaneq pillugu
»isumasioreerlugu« - oqar-
poq, Inuutissarsiornermut
pisortaqarflup Qorlortorsu-
armi misileraaneq aqulluar-
sinnaasimanngikkaa nak-
kutigilluarsinnaasimann-
gikkaalu. Oqarlunilu siunis-
sami taama annertutigisu-
nik sinniilluni atuineq ta-
matigut pinaveersaartaria-
qartoq.
Soraarsitslnerit
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisup Emil Abelse-
nip Namminersornerulluni
Oqartussani atorfillit anni-
laartikkunarpai oqallinne-
rup nalaani oqarami anin-
gaasaliissutitut akuerisat
sipporlugit atuinerit atorfi-
linnut »kinguneqaratarsin-
naasut«.
- Sunik kinguneqarsin-
naagamik?
Qorlortorsuaq Alluitsup paata eqqaani savaateqarfiuvoq. Qorlortorsuaq er et fåreholdersted ved Alluitsup Paa. (Foto:
(Ass.: John Rasmussen) John Rasmussen)
Ørredprojekt kan koste hoveder
Syndebukken i ørredprojekt-sagen skal findes
NUUK(SS) - Landsstyret
har iværksat en undersø-
gelse i Erhvervsdirekto-
ratet for at finde synde-
brikken til det fejlslagne
ørredprojekt i Qorlor-
torsuaq ved Alluitsup
Paa i Nanortalik kom-
mune. - Det er for tidligt
at sige noget om, hvilke
konsekvenser sagen vil
få for embedsmændene,
siger landsstyreformand
Lars Emil Johansen til
AG.
Landstingets revisionsud-
valg gav under gennemgan-
gen af landskassens regn-
skaber for 1990 landsstyre-
medlem for erhvervsmæssi-
ge anliggender, Kqj Egede,
en næse for ikke at have
holdt styr på økonomien
omkring ørredprojektet i
Qorlortorsuaq. På nuvæ-
rende tidspunkt har projek-
tet overskredet bevillingen
med 8,3 millioner kroner, og
har kostet det grønlandske
samfund 33 millioner kro-
ner. På tillægsbevillingslo-
ven for resten af 1991 er ør-
redopdrætsprojektet bevil-
get ialt 8,9 millioner kroner.
8,3 millioner til den faktiske
overskridelse og 550.000
kroner til drift af anlægget
indtil årsskiftet.
Fra næste år hænger
Royal Greenland på projek-
tet, som det får overdraget 1.
januar.
Revisionsudvalget, der
har Pavia Nielsen (S) som
formand, siger - efter at ha-
ve indkaldt Kqj Egede til
»samråd« om projektet - at
Erhvervsdirektoratet har
manglet styring og kontrol
med Qorlortorsuaq-projek-
tet, og at overforbrug af lig-
nende karakter for fremti-
den skal undgås.
Fyringer
Landsstyremedlem for øko-
nomiske anliggender, Emil
Abeisen, fik sikkert embeds-
mændene i hjemmestyret til
at ryste i bukserne, da han
under debatten sagde, at lig-
nende overskridelser af giv-
ne bevillinger kan få »tjenst-
lige konseksvenser« for em-
bedsmændene.
- Hvilke konsekvenser?
Emil Abeisen: - Fyringer.
Men så skal det også være
alvorligt. Det kan også være
en degradering. Vi har ind-
ført en ordning der siger, at
rokeringer og overskridelser
på over 500.000 kroner på
kontiene skal forelægges
landsstyret, og vi kan så
bringe sagen videre til fi-
nansudvalget.
Alvorlig sag
I den konkrete sag omkring
ørredprojektet henviser
Emil Abeisen til landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen, som siger:
- Vi har bedt om at sagen
bliver undersøgt til bunds.
Vi ser meget alvorligt på sa-
gen og vil ikke acceptere
overskridelser af den stør-
relse, overhovedet.
- Hvad skal der ske når
undersøgelsen er sluttet?
- Det er for tidligt at sige
noget endnu. - Får det, eller
får det ingen konsekvenser
for embedsmændene?
- Det kan få konsekvens-
er, slutter landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen.
Opdrætsforsøget af fjel-
dørred begyndte som et pi-
lotprojekt i 1989, og skulle
over en 3-4-årig periode vise,
om det økonomisk kan beta-
le sig at opdrætte ørred til
eksport. Oprindelig skulle
projektet have kostet små 15
millioner kroner. Indtil nu
har det som sagt kostet 33
millioner kroner.
Emil Abeisen: - Soraarsit-
sinernik. Kisianni aatsaat
annertuallaarsimagaanga-
ta. Aamma atorfimmiit ap-
partinneqarnermik kingu-
neqarsinnaapput. Aaqqis-
suussinermi atulersimasat-
sinni 500.000 kronit qulaal-
lugit kontot akornanni nus-
suinerit sippuiniarneril-
luunniit naalakkersuisunut
saqqummiunneqaqqaassap-
put, taava uagut pisariaqar-
tikkutsigu aningaasaqar-
nermut ataatsimiititalia-
mut ingerlateqqissinnaava-
gut.
Ilungersunartoq
Eqalunnik tukertitsivik pil-
lugu suliami Emil Abelsenip
naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen in-
nersuussutigaa, taannalu
ima oqarpoq:
- Suliaq misissoqqissaaq-
qusimavarput. Naalakker-
suisuni suliaq ilungersunar-
tutut isigaarput, taamalu
sippuilluni atuisimaneq in-
gerlaqqissanngitsoq piuma-
saralugu.
- Misissuinerit naammas-
sippata susoqassava?
- Suli siusippallaarpoq
oqaatigissallugu.
- Atorfilinnut kingune-
qassava imaluunniit kingu-
neqassanngila?
Kinguneqaratarsin-
naavoq, naalakkersuisut
siulittaasuat Lars Emil Jo-
hansen naggasiivoq.
Eqalunnik tukertitsiniar-
luni misileraaneq 1989-imi
taamaattuni siullerpaatut
aallartinneqarpoq, ukiullu
3-4-t ingerlaneranni paasi-
neqartussaasimalluni eqa-
lunnik tukertitanik avam-
mut nioqqutissiussalluni
imminut akilersinnaassa-
nersoq. Aallaqqaammut
misiliineq 15 millioner kro-
nit inorlugit akeqartussaa-
simavoq. Oqaatigineqareer-
sutut manna tikillugu 33
millioner kroninik akeqarsi-
mavoq.
Ajunnaartut
tallimat
PITUFFIK(SS) - Pituffimmi sakkutuunut attaveqaatitut
atorfilik Erik Thomsen malillugu suli ilisimaneqanngilaq
canadamiut sakkutuuisa timmisartuat, Hercules C-130 El-
lesmere Islandip avannarpiaani sakkutooqarfiup Alert-ip
eqqaani ajutoortoq, silaannarmiitilluni qaartoorsimanersoq
imaluunniit nunamut minniarnermini ajutoorsimanersoq.
Pituffimmut akunnereerluni timmisartup taassuma sakku-
tooqarfik qimappaa pingasunngormat ualikkut, unnukkul-
lu arfineq-marlup missaani sumiissusersiuummiit periarfe-
erunneqarpoq.
Issimasuni 18-iusuni tallimat ajunaarput.
Fem dræbte
PITUFFIK(SS) - Ifølge forbindelsesofficer Erik Thomsen,
Thule Airbase, er det endnu ikke opklaret om det canadiske
forsyningsfly af typen Hercules C-130 styrtede eller nødlan-
dede 20 kilometer sydøst for militærstationen i Alert på
Ellesmere Islands nordspids. Efter en mellemlanding forlod
flyet Pituffik onsdag eftermiddag og ved 19-tiden forsvandt
det fra radaren.
Fem af de 18 ombordværende omkom ved styrtet eller
nødlandingen.
Sejlede på skær
- to omkomne
MANIITSOQ(SS) - gang. Men torsdag aften
Den 36-årige Henrik fandt man en dunk fra
Johnsen og den 29- båden, en Flipper 717
årige Niels Johnsen med en 130 hk’s inden-
sejlede på et skær ved bordsmotor, og andet der
Uummannap Timaa tilhørte båden. Eftersøg-
mellem Maniitsoq og ningen fortsatte til ved
Napasoq torsdag af- 1-tiden om natten, men
ten. Der gik hul på bå- først om fredagen lokali-
den, men de to nåede serede man med sikker-
at sende nødsignaler hed båden. Der blev nem-
inden de omkom i det lig ved med at strømme
kolde vand. De er end- olie ud fra den. Den lå på
nu ikke fundet. cirka 20 meter vand, for-
Stationsleder Kristof- tæller Kristoffer Peter-
fer Petersen, Maniitsoq, sen.
fortæller at flere i Ma- Efter, flere forgæves
niitsoq hørte nødsigna- forsøg med at hæve bå-
lerne over deres båidra- den lørdag, blev den søn-
dioer. Politiet blev kon- dag trukket op af vandet
taktet af Nuuk Radio af en rejekutter. Det
klokken 20.11, og sendte kunne konstateres at
straks • politikutteren Henrik Johnsen og Niels
Malik og en mindre traw- Johnsen, der var på vej
ler ud til stedet, der lig- til Maniitsoq fra Napa-
ger midt mellem Maniit- soq, var sejlet på et skær.
soq og Napasoq.' De afsejlede Napasoq
- Det var mørkt, det klokken 18.15 torsdag af-
sneede og der var høj sø- ten.