Atuagagdliutit - 04.11.1991, Blaðsíða 8

ifuuitixarsiuåt vuminenorbit
PRIVAT ERHVERV
SULLISSIVIK NUTAAQ
NY SERVICE
naasoq
Direkte linie
til læsernes avis
Naammagittaalliuutissaqaruit paasinngisaqaruit,
paasiumasaqaruit, aviisimut
ilanngussaqarusukkuit tamatigut AG atoruk.
Isumassarsiat, siunnersuutit,
isornartorsiutit, isummat,
ajunngitsut ajortullu.
AG-p tusagassiortuinut toqaannartumik sianerit.
Oqaatiginiakkatit telefon
2 58 50-imut oqaatigikkit,
ulloq unnuarlu.
Atit telefonnormuliu oqaatigigukkit
sianerfigissavatsigit. Kinaassutsit aamma
isertuussinnaavat.
Aviisit atoruk!
Brug AG, hver gang du har noget at klage over,
noget du ikke forstar, noget du gerne vil vide,
noget du vil have i avisen.
Ideer, tips, forslag, kritik,
meninger, godt og skidt.
Brug den "varme linie" til AG's journalister,
djn besked på telefon
‘ 50 døgnet rundt.
Vi ringer tilbage, hvis du lægger et telefonnummer.
Men du kan også være anonym.
Brug din avis!
Kuponrn indsendes til AG box 39, 3900 Nuuk.
□
□
Kaluullit Nunaanni, Savulinuniuni Danmarkimilu ukiup afTaanut kr. 638,00-nik
akiliillunga (timraisartukkoortinnera ilanngullugu) AG pisartagarerusuppara.
Jeg vil gerne have abonnement på AG for kr 638,00 incl. luftporto i Grønland, Færøerne og
Danmark i et halvt dr.
AG-mik pisartagaqaminnut atatillugu Politikken Weekly sap. »kunnen tainuusa
pLsartagarenisuppara (Kalaallit Nunaanni AG-mik pisartagaqartunut immikkut
sullissineq, ukiup afTaanut kr. 100,00)
Jeg vil gerne samtidig have abonnement pd Politiken Weekly hver uge sammen med mit
abonnement pd AG (en særlig service til AG's abonnenter i Grønland for kun kr. 100,00pr.
halvdr.)
Aninga&sat____checkinngorlugit ilunngunneqarput
___Nuna Bankimi konto 120-00- 26973-imut ikineqarput
___Granland.sbabkimi konto 150.424-7-imut ikineqarput
9 06 85 70-imut ikineqarput.
Beløbet___vedlægges i check
___er indsat pd konto 120-00-26973 i Nuna Bank
___er indsat pd konto 150.424-7 i Grønlandsbanken
___er indsat pd giro 906 85 70.
Ateq/Navn: ■
Najugaq/Adresse:.
Postnummer: __
llloqarfik/By: __
Sanaartomermi akit
qaffasippallaanngillat
Pilersaarusiorluarneq sanaartomermi akinik
appaasinnaavoq, Sulisitsisut oqarput
NUUK(SS) - Kalaallit
Nunaanni Sulisitsisut
Peqatigiiffiata siulittaa-
suata, direktør Erik
Kjærgaard Nielsenip, tu-
pigusuutigaa atorfillit
ataatsimiititaliaata sa-
naartornermi akinik sa-
nilliussinermini sanaar-
tugaq ataaserpiaq sam-
misimammagu, aalajaal-
luinnartumillu oqaati-
gimmagu Kalaallit Nu-
naanni sanaartukkat
iluanaarfiunerus artut
Danmarkimut sanilliul-
lugit, kiisalu Kalaallit
Nimaanni sanaartukka-
nik sullivinni sulinikip-
pallaartoqarnera oqaa-
tigimmagu.
- Ataatsimiititaliap nas-
suiaataa soqutiginarpoq,
Kalaallit Nunaannilu sa-
naartornermi akiusunut
qaffaassutaasinnaasut pil-
lugit tikkuagai pissutsinik
pitsaasumik qulaaiaaffiu-
voq, Erik Kjærgaard Niel-
sen oqarpoq.
- Sanaartomermi akit
qaffappallaarsinnaas arput
pissutsit makku naammagi-
nartumik paasissutissaqar-
neq ajormata:
- Illussap nutaap sumut
atorneqarnissaa, qanoq pit-
saassuseqarnissaa, aningaa-
saliiffigineqarnissaalu
Suliariumannittussar-
siuussisarnermi paasissu-
tissat ikippallaartut nalor-
nilersarnermut akinillu qaf-
faanermut pissutaaqataa-
sarput
- Suliassat aallartinneqar-
nissaannut piffissaliussaq
ajorsinnaasarpoq, ukiukkut
silami sulinissamik ilaqa-
raangat
- Sullivimmut atortussanik
pilersuineq amigarsinnaa-
sarpoq pilersaarusiornissa-
mut pisiniarnissamuUu pif-
fissakilliorsimaneq pissuti-
galugu
- Misissueqqaarnerit naam-
manngitsut, ajomartorsiu-
tinik naatsorsuutigisimann-
gisanik nassataqarsinnaa-
sartut
- Pipallalluni sanaartukkat,
kukkusumillu suliat
Mlanersoqqussut
- Ajornartorsiutit tamakku
ajoraluartumik naammatto-
ortuartarpagut, arlaleriar-
luta Sulisitsisut Peqatigiiffi-
anniit mianersoqqussutigi-
simavagut, Erik Kjærgaard
Nielsen oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Dan-
markimilu sanaartukkamik
aalajangersimasumik ator-
luni akinik sanilliussineq
pillugu Erik Kjærgaard ima
oqarpoq:
- Pissutsit assigiinngitsor-
passuit assersuummi, ator-
fillit nikingassummik 59
procentimik nassaarfigi-
saanni, pissutaasinnaapput.
Assersuut atorsinnaanngi-
laq, Kalaallit Nunaanni sa-
naartornermi ajornartor-
siutinik akisutitsinerusin-
naasunik, ataatsimiititaliap
nammineq tikkuagaanik,
ilaqarmat.
Iluanaaruteqarneruneq
Sulisitsisut siulittaasuata
erseqqissarpaa iluanaarutit
pinngitsooratik Kalaallit
Nunaanni qaffasinnerusari-
aqartut Danmarkimut na-
leqqiullugit - Kalaallit Nu-
naanni suliiTiutillit Dan-
markimi sulifliutilinnut na-
leqqiullugit atortussanik
inissiisarfissanut akissaai-
aateqartarmata aningaasa-
liissuteqartarlutillu.
- Allatut ajornartumik
atortussatsinnik piareersi-
masuutitaqartuartariaqar-
pugut. Danmarkimisulli
nioqqutilissuarnut pisinia-
pallassinnaanngilagut su-
mineeraarannguaq s an aar-
tukkamut amigaatigilersoo-
rutsigu. Atortussanut peq-
qumaasivinnik peqartaria-
qarneq ataatsimut isigalugu
sanaartornermut akitsuu-
taasinnaavoq. Iluanaaruti-
nilli ingasattorsuarnik pis-
sarsisarnerput, toqqaannar-
tumik oqaatigineqanngik-
kaluarluni ataatsimiititalia-
mit ersersinneqartoq, pissu-
siviusunut naleqqutinngil-
luinnarpoq. Unammillerneq
annertuallaarpoq taamaa-
liornissatsinnut, Erik Kjær-
gaard oqarpoq.
Ilanngullugu oqaatigaa
sanaartomermi akinik qaf-
farsaataalluartoq tassaasoq
pilersaamsiorneq, aaqqis-
suussineq ukiullu ingerla-
nerata sorliup nalerpiaani
sanaartornerup ingerlanne-
qarsinnaanera, soorlu sila-
mi suliassat upernaakkut,
aasakkut ukiakkullu inger-
lanneqarnissaat, illullu ilu-
anni suliassat ukiukkut su-
liarineqarnissaat.
Aalajaassuseq
Sullivinni sulisut suliakip-
pallaarneragaanerat pillugu
Erik Kjærgaard ima oqar-
poq:
- Sanaartornermik sulia-
- Sanaartorfinni sulisut tak-
kuttarnerat qjornartorsiuti-
gaarput, soorlu suliffeqar-
finni allani aamma taamaat-
toq, Sulisitsisut PeqatigiHli-
anni siulittaasoq Erik Kjær-
gaard Nielsen oqarpoq.
- Vi har problemer med ar-
bejdsdisciplinen på bygge-
pladserne, ligesom i andre
brancher, siger Arbejdsgi-
verforeningens formand
Erik Kjærgaard Nielsen.
(Foto: Knud Josefsen)
qartut suliffinni allatulli
ajornartorsiutinik naam-
mattoorsisarput. Ilinniaga-
qarnikkut ajornartorsiuti-
nik atugaqarpugut, sulif-
fimmillu nakkutiginninner-
mik tunngasunik ajornar-
torsiuteqarluta. Soorunami
aaqqittariaqarput, kisianni
tamanna pifTissamik ake-
qarpoq.
Namminersornerusut
suleqatigerusuppagut, sa-
naartornermilu akinik ap-
paaniarluni qanoq-iliuutsi-
nut suleqataajumalluta, ne-
riuutigalugu aningaasat
atugassaatitaasut atorlugit
amerlanernik illuliortoqar-
nissaa anguneqassasoq, Su-
lisitsisut Peqatigiiffianni
siulittaasoq naggasiivoq.
Byggepriserne er ikke så høje
Ordentlig tilrettelæggelse kan føre til lavere byggepriser, siger arbejdsgivernes
formand
NUUK(SS) - Formanden
for Grønlands Arbejdsgi-
verforening, direktør
Erik Kjærgaard Nielsen,
undrer sig over, at em-
bedsmandsudvalget i sin
rapport er gået ind i en
direkte prissammenlig-
ning og meget katego-
risk fastslår, at der er for
høje avancer og for lav
produktivitet på et byg-
geri i Grønland i forhold
til det samme byggeri i
Danmark.
- Redegørelsen fra udval-
get er interessant og afdæk-
ker på en god måde en ræk-
ke af de faktorer, der er med
til at fordyre byggeriet i
Grønland, siger Erik Kjær-
gaard Nielsen.
- Alt for ofte påvirkes byg-
gepriserne i negativ retning
på grund af utilstrækkelig
afklaring af:
- den nye bygnings funktio-
ner, standard og økonomi
- ufuldstændigt udbudsma-
teriale, der fører til usikker-
hed og høje priser
- dårligt valg af tidspunktet
for igangsætning af bygge-
arbejderne, der bliver belas-
tet af udendørs vinterarbej-
de
- ujævn tilførsel af materia-
ler til byggepladsen på
grund af utilstrækkelig tid
til planlægning og indkøb
- mangelfulde forundersø-
gelser, der afstedkommer
uforudsete vanskeligheder
- hastværksarbejde og byg-
gefejl
Har advaret
- Det er allesammen proble-
mer, som desværre fore-
kommer alt for ofte, og som
vi gang på gang far Grøn-
lands Arbejdsgiverforening
har advaret om, siger Erik
Kjærgaard Nielsen.
Om den direkte prissam-
menligning på et enkelt byg-
geri i Grønland og Danmark
siger Erik Kjærgaard:
- Der er også helt andre
faktorer der påvirker det
konkrete eksempel, hvor
embedsmændene har regnet
sig frem til en merudgift på
59 procent i Grønland. Ek-
semplet er dårligt, fordi det
indeholder en række af de
dårlige forudsætninger som
udvalget selv peger på, er
fordyrende led i byggeriet i
Grønland.
Højere avancer
Arbejdsgiverforeningens
formand understreger i øv-
rigt at avanceniveauet i
Grønland nødvendigvis må
ligge lidt højere i Grønland
end i Danmark - alene af den
grund at byggefirmaerne i
Grønland har langt større
investeringer i lagre end
danske virksomheder.
- Vi er nødt til konstant at
være dækket ind. Vi kan ik-
ke som i Danmark køre til
den nærmeste grossist, hvis
vi mangler en dippedut. De
store lagerbindinger kan i
den sidste ende betyde stør-
re omkostninger i byggeriet.
Men at der skulle være tale
om ublu avancer, som det
antydes i rapporten, er en
påstand uden bund i virke-
ligheden. dertil er konkur-
rencen for hård, siger Erik
Kjærgaard.
Han siger videre at det der
virkelig fordyrer byggeriet
er tilrettelæggelsen, plan-
læggelsen og naturlige sæ-
sonbestemte byggerytme,
hvor udendørsarbejdet ud-
føres forår, sommer og ef-
terår, resten om vinteren.
Disciplin
Om den lave produktivitet
på arbejdspladserne siger
Erik Kjærgaard:
- Bygge- og anlægssektor-
en slås med de samme pro-
blemer som andre dele af er-
hvervslivet. Vi har uddan-
nelsesmæssige problemer og
problemer med arbejdsdisci-
plinen. De skal naturligvis
løses, men vi må erkende, at
det tager sin tid.
- Vi vil gerne samarbejde
med hjemmestyret, og med-
virke til tiltag der kan sæn-
ke byggepriserne, så der for-
håbentlig kan bygges flere
boliger for de samme penge,
slutter arbejdsgivernes for-
mand