Atuagagdliutit - 11.11.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 130 1991

ERNGUP NUKINGAINNAALLAGIAA ■ TAAVA?
HHC - UTOQQARMIUT KANGERLUAR-
SUNNGUANNI Nuup kujataani emgup nu-
kinga atorlugu innaallagissiorfissarsuarmut
milliardit sinnerlugit aningaasaliisimaneq
oqallinnermi saqqummillattaartarpoq. Ern-
gup nukinga atorlugu innaallagissiomerup
oqaluuserineqamera silap oqaluuserineqar-
neratulli nalinginnaatigaaq. Tamarmik oqa-
luuseraat, qanorli iliuuseqarfiginiarnagu!
NUKISSIORFINNI teknokratit nuannaaqa-
lutik akuttunngitsumik tusagassiuutitigut
nalunaarutitigut nalunaarutigisarpaat sulia-
rujussup taassuma pilersaarutit malilluinnar-
lugit ingerlanera. Kikkut tamangajalluinnar-
mik tupigusuutigaat innaallagiarujussuup
taassuma Nuummi sumut atomeqarnissaa
suli erseqqissumik eqqaaneqartanngimmat. -
Naluneqanngilluinnarpormi emgup nukinga
atorlugu innaallagissiorfiup taassuma Nuup
ullumikkut inuisa suliffeqarfiillu tassannittut
atorsinnaasaat ukioq 2000 sioqqullugu sinne-
qalugu innaallagissiarisinnaagaa. Namminer-
sornerullutik Oqartussat inatsisiliomermik-
kut tamatta atortutsinnik innaallagiartor-
tunngortikkaluarpatigulluunniit, soorlu kigu-
tinut børstit, qillertuusanut ammaatit, biilit
il.il. eqqarsaatigalugit, suli sinnilissuarmik
innaallagissiortoqassaaq.
IMAASSINNAAVOQ UTOQQARMIUT
Kangerluarsunnguanni innaallagissiorfik im-
mini teknikkikkut angusaq tupinnartuusoq,
pilersaarusiullaqqissutsimillu takutitsisuu-
soq. Inuutissasiutilli inuiaqatigiillu aningaa-
saqamerat eqqarsaatigalugu tamanna killor-
moortuliorneruvoq. Suliffissaqartitsiniarneq
eqqarsaatigalugu suliffik taanna Norgemik
kiisalu qallunaat-norskit ingerlatseqatigiiffis-
suannik isumaqatigiissutaasimasunik nerius-
saarutaasimasunillu eqqortitsiviunngilluin-
narsimavoq. Taamani oqaatigineqartutut an-
nertutigisumik kalaallit suliffeqarfiutaat suli-
amik taassuminnga ingerlatsinermi atorne-
qarsimanngilluinnarput.
TAMATUMALI AKERLERLUINNAANIK
suliffeqarfiit Nuummiittuinnaanngitsut - Ka-
laallilli Nunaanni tamarmiittut sanaartomer-
mut inuiaqatigiit aningaasartuutissaraluinik
Utoqqarmiut Kangerluarsunnguannut atui-
nemjussuaq isiginnaartuuffigisimavaat. Nu-
nap sinnerani soriarsinnaani isiginnaameqar-
simavoq sanaartomermut aningaasartuutis-
saagaluit suliamut taamanimiit ulloq manna
tikillugu inuutissarsiutinut sunut tunngavis-
sanngommaamissaanik oqaatigineqanngivis-
sumut nussomeqartuamerat. - Tamakku ta-
marmik pipput Kalaallit Nunaanni tamarmi
suliffissaqartitsiniarneq, inissianik sanaartor-
neq il.il. pilliutigalugit.
KISIANNITASSA ERNGUP nukinga atorlu-
gu innaallagiaq taanna piviusunngulerpoq.
Aningaasatigut isumatusaamerunersoq taa-
maannginnersorluunniit apeqqutaatinnagu.
Piviusunngornissaa ullormiit ullormut qanil-
liartorpoq.
KIALUUNNIILLI ATAASIARLUNILUUN-
NIIT eqqaasimanngisaa aana: Sumununa
atomiaripput? - Qangalilimi oqaatigineqare-
erpoq illunut nalinginnaasumik kiassamer-
mut atussallugu imminut akilersinnaanngit-
soq. Teknikkikkut allanngortiterinerit ima
annertutigisut pisariaqarput - immikkut ilisi-
masallit arlallit oqarnerat upperissagaanni -
allaat assigiinnassallugu aningaasat igalaak-
kut igilluaannaraanni.
MILLIARDINIK ANINGAASALIISIMA-
NEQ siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu inuiaqatigiit iluaqutissarsivigissap-
passuk inuutissarsiomermi pissutsit aallaa-
vigalugit eqqarsartoqartariaqarpoq. Suliffis-
sanik pilersitsinissaq eqqarsaatigisariaqar-
poq.
AJORNARTORSIUTAAGINNARPORLI
ataaserluunniit suli tamakkuninnga eqqar-
saateqalersimanngimmat/pilersaaruteqaler-
simanngimmat. - Innaallagissallumi taassu-
ma qupinnguallannarsinissaata tungaanut
ukiut marluujunnaalerpuulluunnit. Eqqar-
saatersuuteqartoqarsimaguni ila eqqarsaati-
tit taakku isertuussaasimassusii. Piffissap in-
gerlanerani inuiaqatigiit unittuuissimapput.
Suliffeqarfippassuit aningaasatigut ajutoorsi-
mapput, sinnerilu suli annanniapalaaraluarlu-
tik. Nuup kommunia ikkarlittuuissimavoq,
Missingersuutini isumaginninnermut allaffe-
qarnikkullu aqutsinermut aningaasartuutis-
saannangajaviit ilannguneqarsimapput. Inuu-
tissarsiutitigulli aningaasaliissutissat illua-
tungaani ukiuni aggersuni affaannanngortit-
tariaqarput, taamaalilluni 1995-imi sanaartor-
nermut anigaasartuutit allaffeqarnikkut aqut-
sinermi aningaasartuutit aatTaannarissalu-
git.
NAMMINERSORNERULLUTIK
OQARTUSSAT emgup nukinga atorlugu
innaallagissiornissamik pilersaarutinik
allartitsisuusut inuuiissarsiutitigut poli-
tikki aqqutigalugu siunertanik erseqqis-
sunik aam ama saqqummiussisimanngil-
lat. Inuutissarsiornermut Pisortaqarfim-
mi allaffinnit ataasiakkaanit ilaanneeri-
arluni nipituuliuutiginngikkaluarlugu
naatsitsivissualiomissaq taallattaame-
qartarpoq, taamaalilluni Kalaallit Nu-
naat nunani kiattuni naatittakkanik im-
minut pilersorsinnaaleqqullugu. Erseq-
qissunilli saqqummiussisoqarneq ajor-
poq. Nuna tamakkerlugu iffiorfissualior-
nissaq Kalaallit Nunaata ifiianik kaage-
eqqanillu avataanit eqquisuineranik
unitsitsisinnaasoq tamaatiinnarneqarsi-
magunarpoq. Atorflllilli kukkukuujute-
qarfissualiassamik isuma suli paarujoor-
paat, Kalaalit Nunaanik tamarmik man-
ninnik pilersuiflissaq, manninnillu tu-
kertitsiarfissualiomissaq aamma suli ata-
gunarpoq, Kalaallit Nunaata kukkukuua-
raminernik avataanit tikerartitarpassui-
nut taartaasinnaasunik. Kiisalu puussia-
nik puunillu plastikkiusunik sanaartorto-
qarsinaassaaq - siunnersuuterpassuar-
nut iluatsinngitsoortartunut poorineqar-
luarsinnaasunik.
SIUNNERSUUTIT ERSEQQISSUT pi-
viusorsiortumillu tunngavillit pisariaqar-
tilluinnakkata takkunnissaat nukingin-
narsivoq. Tamaakkumi juullip inuata
nassassagai naatsorsuutigisinnaagu-
nanngilarput. Taannami nammineq kin-
guaattoorujussuareemikuuvoq, puisillu
orsuanit naneruusiortamissaq isumaqa-
tiginerugunavillugu.
ATORFILLIT PILERSAARUTINIK eq-
qissivillutik pinnguarusaartuartut naam-
massiniartariaqalerput, oqaluttuullutalu
isumassarsiat inuutissarsiutinut tunnga-
sut naammassineqarsinnaasut sorpiaat
emgup nukkinga atorlugu innaallagis-
siornissamik aalajangernermi tunngaviu-
simanersut.
ILUMMOORSINNAANERPORMI sulia-
mut nukissaarussimasut, tamattalu sal-
loqittarsaarilersimalluta?
Buksekraft - og hva’ så?
HHC - MILLIARDINVESTERINGER i et
vandkraftværk i Buksefjorden syd for Nuuk,
er et af de emner, der jævnt hen ad vejen
dukker op i den offentlige debat, og som der
tales meget om mand og mand imellem.
Vandkraften eller buksekraften - som den for
længst hedder i folkemunde - minder om den
daglige snak om vejret. Alle taler om det
uden at kunne gøre noget ved det!
TEKNOKRATERNE I GRØNLANDS
ENERGIFORSYNING jubler i løbende pres-
semeddelelser over den planmæssighed,
som det store projekt skrider frem med.
Stort set alle andre undrer sig over, at der
endnu ikke er fremkommet konkrete bud på,
hvad Nuuk egentlig skal bruge de store
mængder buksekraft til. - Det er nemlig en
kendsgerning, at vandkraftværket får en el-
forsyningskapacitet, der ligger langt ud over,
hvad Nuuk med sin nuværende befolknings-
mæssige og erhvervsmæssige sammensæt-
ning kan bruge på denne side af år 2000. Om
vi så allesammen ved et hjemmestyre-dekret
blev tvunget til at bruge elektriske tandbør-
ster tre gange om dagen, køre el-drevne biler
og anvende elektriske dåseåbnere i hvert
eneste hjem.
DET ER MULIGT, at buksekraftværket er
en teknologisk præstation og repræsenterer
en planlægningssucces. Erhvervs- og sam-
fundsøkonomisk derimod står det indtil nu
som det modsatte. Beskæftigelsesmæssgit
har projektet aldrig levet op til dét, der blev
stillet i udsigt, da aftalerne med Norge og det
dansk-norske konsortium blev indgået. De
grønlandske virksomheder blev aldrig ind-
draget i dét omfang, der var lagt op til.
TVÆRTIMOD HAR VIRKSOMHEDERNE
- ikke bare i Nuuk, men over hele Grønland
- måttet se til, at samfundets anlægsmidler
blev satset i Buksefjorden. Den øvrige del af
landet måtte passivt se til, at anlægsinveste-
ringerne blev overført til et projekt, som der
hverken dengang eller til dato er angivet no-
get erhvervsmæssigt grundlag for. - Alt sam-
men på bekostning af beskæftigelse og bolig-
byggeri etc. over hele Grønland.
MEN NU ER BUKSEKRAFTEN en fastslået
kendsgerning. Den kommer, uanset det øko-
nomisk fornuftsmæssige eller ej. Den rykker
nærmere og nærmere dag for dag.
DÉT INGEN IMIDLERTID er kommet nær-
mere er, hvad skal vi bruge den til? - Det er
i alt fald for længst fastslået, at det ikke kan
betale sig bare at bruge den i den almindelige
husopvarmning. Det ville kærve så store tek-
niske omlægninger, at det - som flere eks-
perter udtrykker det - ville svare til at sende
gode penge efter dårlige.
NÆH, SKAL SAMFUNDET have glæde på
længere sigt af milliardinvesteringen, skal
der tænkes erhvervsmæssigt. Der skal tæn-
kes i arbejdspladser.
MEN PROBLEMET ER BARE, at det er der
ikke rigtig nogen, der har gjort endnu - Og
der er faktisk kun knap to år til buksekraften
slippes løs. Og er der nogen, der har tænkt
tanker, så er de gået stille med døreme. I
mellemtiden er samfundet iøvrigt gået i stå.
Mange virksomheder er gået konkurs, mens
resten forsøger at overleve. Nuuk Kommune
er gået i baglås. Deres budgetter opererer
stort set kun med udgifter på det sociale
område og administrationen. Erhvervsinve-
steringerrne - derimod - skal i de kommende
år halveres, således at anlægsudgifterne i
1995 vil undgøre under halvdelen af admini-
strationsudgifterne.
HELLER IKKE HOS HJEMMESTYRET,
der satte hele buksekraftprojektet igang - er
der kommet konkrete erhvervspolitiske ud-
spil. Fra de stilfærdige kontorer i erhvervsdi-
rektoratet siver der engang imellem forly-
dender om opførelse af et kæmpegartneri,
der skal gøre Grønland selvforsynende med
flyfriske grøntsager og eksotiske frugter.
Men intet konkret. Tanken om et centralt
landsbageri, der kunne gøre Grønland uaf-
hængig af rugbrød og småkager, er vist nok
droppet. Til gengæld pusler embedsmænde-
ne videre med mulighederne for et hønseri,
der kunne sikre os æg til flyfriske priser, og
en kyllingefarm, der skulle kunne skabe im-
portbegrænsninger i de store mængder kyl-
lingemix, der tilflyder Grønland hvert år, for-
di vi ikke har råd til andet. Endelig skulle der
være basis for en produktion af plastikposer
- og sække, som vi så kan bruge til at pakke
de mange mislykkede forslag ind i.
MEN DET HASTER MED KONKRETE, re-
alistiske bud. Og vi skal næppe regne med, at
de kommer med julemanden. Han er selv
stærkt forsinket og går iøvrigt ind for sæl-
spækproducerede sterinlys.
DE PROJEKTPUSLENDE EMBEDS-
MÆND må se at nusle sig færdige og forkla-
re os, hvad det var for bæredygtige erhvervs-
ideer, der egentlig var begrundelsen for den
hurtige beslutning om at indføre buksekraft.
DET KAN DA IKKE PASSE, at de har mistet
energien og tager strøm på os alle sammen.