Atuagagdliutit - 11.11.1991, Blaðsíða 7

'mmibswiuåfr nmwinersor-hd:
mwMmwMWMmM&MM PRIVAT ERHVERV mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm

- Guldtiderne er forbi
- Vi må lære at konkurrere på marginalerne, siger næstformanden i
Grønlands Arbejdsgiverforening Erik Nørskov i Qaqortoq
- Ukiut pissarissaarfiusut uteqqittussaanatik qaangiussi-
mapput. Siunissami annikitssualukkuutaani unammilleqa-
tigiittariaqarpugut, Erik Nørskov, Kalaallit Nunaanni Suli-
sitsisut Peqatigiiffianni siulittaasup tullia oqarpoq. (Ass.:
Knud Josef sen)
- Guldtiderne er forbi, og de kommer ikke tilbage. Fremover
er det marginalerne, der skal konkurreres på, siger Erik
Nørskov, næstformand i Grønlands Arbejdsgiverforening.
(Foto: Knud Josefsen)
QAQORTOQ(KR) - Guld-
tiderne er forbi, og de
kommer ikke tilbage.
Fremover er det margi-
nalerne, der skal kon-
kurreres på. I dag kræ-
ves der betydeligt mere
af en mester og en me-
sterstand, end der gjorde
for fem til syv år siden.
Som det er nu, så er det
udbud og efterspørgsel,
som kommer til at regu-
lere det grønlandske
samfund. De gyldne ti-
der kommer ikke igen,
og vi kan lige så godt ind-
stille os på, at det for
fremtiden er marginaler
og en ordentlig styring i
samtlige foretagender,
der skal holde firmaerne
oppe, siger Erik Nør-
skov. Han er WS-instal-
latør i Qaqortoq og næst-
formand i Grønlands Ar-
bejdsgiverforening.
- Der jo ikke tilnærmelses-
vis de anlægsopgaver her i
Qaqortoq og Sydgrønland,
som der var i det, der hedder
»byggeboomtiden« i slutnin-
gen af 80’erne. Og hvis man
ser sig omkring, så er vi jo
nede på et niveau, hvor vi
ikke længere har de tilkaldte
håndværkere, som vi havde i
slutningen af 80’erne. Det
er nok meget sundt, mener
Erik Nørskov.
AG: - Hvad er mestrenes
største problemer, bortset
fra økonomien?
- Det er et problem, at
man rundt omkring har no-
gen veletablerede firmaer,
som nok er svære at konkur-
rere imod for andre. Jeg
tænker især på generations-
skiftet inden for mester-
standen. Vi har jo fået etab-
leret nogen halvstore firma-
er rundt omkring, som har
fået tilpasset sig bogholderi
og kalkulationssystemer.
Små nystartede mestre hal-
ter en del bagefter og kan
faktisk ikke følge med i den
nye tid, siger Erik Nørskov.
- Nogen skal væk
AG: - De mange konkurser
kan vel også være sunde, så
der bliver ryddet op?
- Helt klart. Fra midten til
slutningen af 80’erne har
det da sikkert også mange
gange været for nemt at
starte som selvstændig. Når
anlægsmængden går ned
med 50 procent fra ét år til
det næste, så er det klart, at
der er nogen, der skal væk.
Det er sørgeligt for dem,
men der sker ikke noget ved,
at der luges ud. Når vi skal
til at konkurrere på margi-
naler, så kræves der pludse-
ligt noget mere at mester-
standen. Det er kun sundt.
AG: - Hvordan bliver me-
strene dygtigere?
- Det er et enormt pro-
blem. Vi har i arbejdsgiver-
foreningen diskuteret gene-
rationsskiftet meget. Op og
ned langs kysten er det fak-
tisk nogle gamle fyre, der
sidder tilbage og har overle-
vet stagnationen. Vi har nok
ikke set de sidste konkurser
endnu. Men de, der er fulgt
med tiden, skal nok overle-
ve. Men det er igen de gamle,
og det er klart, at vi har et
stort problem, for vi har ik-
ke midler i samfundet til at
overtage de halvstore firma-
er, der er bygget op. Hvis der
ikke sker et generationsskif-
te, så får man et stort pro-
blem.
AG: - Har du et bud på et
generationsskifte?
- Jeg mener, at der allere-
de i læretiden skal lægges
grunden til generationsskif-
tet. Jeg er bare stærkt ner-
vøs for, at man ikke når det,
og at mange af de større fo-
retagender bliver overtaget,
så det bliver et dansk datter-
selkab. For mit eget ved-
kommende kører jeg en pæn
forretning set med grøn-
landske øjne, og jeg har fået
bud fra to danske firmaer,
der ville købe forretningen.
Jeg kunne få alletiders pris,
men jeg sagde til mig selv, at
jeg ikke er brændt ud, og
selvfølgelig venter jeg på,
om de to drenge, vi har, sta-
dig er interesserede i at
overtage, når de er færdige
med deres uddannelse. Der
er nok ikke mange, der har
den målsætning, og dermed
kan man risikere, at store
danske firmaer laver datter-
selskaber her, siger Erik
Nørskov.
Ingen forudsætninger
- Der er og har været en
kategori af mestre, som be-
visligt ikke har kunnet køre
en forretning, og nok også
nogen gange er kommet for
let til tingene. Med den ud-
dannelse og frafaldsprocent
der for eksempel er inden
for maler- og rørlæggerfa-
get, så bliver det ikke i mit
liv, at vi får uddannet de
grønlandskfødte. Det er der,
man skal tage fat, og det er
der man kan planlægge et
generationsskifte. Hvis vi er
selvforsynende med rørlæg-
gere, skulle det være mær-
keligt, om der ikke er nogen,
der tager initiativ til at blive
mestre.
AG: - Hvorfor er mestrene
havnet i problemerne med
konkurser og genrations-
skifte?
- Hvis man går tilbage til
slutningen af 60’erne, så er
det en dansk udsendt hånd-
værker, der er blevet her ef-
ter sin kontrakt og i realite-
ten ikke har haft nogen for-
udsætninger for at være me-
ster. Han er startet, da der
ikke var skat eller bogfø-
ringspligt. Måden at gøre
firmaets resultat op var så
at tage tegnebogen op og se,
hvor mange penge der var.
Det kendetegnende i dag er
nok, at de mestre som stadig
er her og har fulgt udviklin-
gen, er selvlærte. Jeg hører
selv til i den bås. Jeg gik i
skole i syv år, har en rørlæg-
geruddannelse på fire år og
fire måneder og så stod jeg
her som 19-årig. Min lære-
plads har været, at jeg har
tilpasset mig og virksomhe-
den til samfundets udvik-
ling.
- Jeg er grønlænder
AG: - Hvordan skiftes dan-
ske mestre ud med grøn-
landske?
- Nu er jeg meget i mod at
skelne mellem danske og
grønlandske mestre. Hvis
jeg ikke betragtes som grøn-
landsk efter 24 år som me-
ster, jeg er grønlandsk gift
og har to grønlandske børn,
så ved jeg ikke, hvor man er
henne. Hvad er en dansker,
og hvad er en grønlænder?
Jeg lever selvfølgelig på de
præmisser, som er her i lan-
det, så på den måde er jeg
nok grønlænder. Der er sket
en enorm udvikling fra
1972, hvor jeg flyttede hertil
og til i dag. Tidligere har po-
litikere sagt fra talerstole, at
man ikke brød sig om dansk-
fødte, enkeltejede profitfo-
retagender, der investerede
deres overskud i lystejen-
domme i Andorra, Spanien
eller Danmark. Der må jeg
også betragte mig som grøn-
lænder, for jeg har kørt mit
firma rimeligt godt, og jeg
har også tjent penge, men
dem har jeg investeret i fir-
maer i Grønland og ikke i
danske eller andre uden-
landske foretagender. Ord
som grønlandisering, grøn-
landskfødte og danskfødte
er blevet brugt meget i de-
batten, og det gider jeg fak-
tisk ikke diskutere. Det næ-
ste bliver spørgsmålet om,
hvad mine børn så er. Ifølge
loven er de grønlændere, for
de er født i Grønland af en
grønlandsk mor, og faren er
danskfødt. Det vil da være
noget frygteligt noget, hvis
vi bliver ved med at diskute-
re, hvad de er. Når du tjener
samfundet, er du grønlæn-
der.
Samlingen
AG: - Hvad er dit indtryk af
landstingssamlingen?
- Det er positivt, når man
hører en åbningstale som
Lars Emil Johansens. Men
fra politikerne siger noget,
til det bliver ført ud i livet,
har vi mange gange set, at
der kan gå lang tid. Et ek-
sempel kan være, at man
har en landstingslov fra
1987, der siger, at vi skal ha-
ve nedlagt GTO og deres au-
toværksteder, el-lagre, rør-
lagre og stenbrud. Man taler
hele tiden om en plan, men
den er bare aldrig ført ud i
livet. Der er få steder i den
vestlige verden, hvor man
vedtager en lov, men ikke fø-
rer den ud i livet. Jeg vil da
håbe, at beslutningerne fra
denne samling ikke kommer
til at tage så lang tid at få
ført ud i livet. Det er en
hæmsko for de private fir-
maer, at den lov fra ’87 ikke
er ført ud i livet. Der kan
blive et problem, hvor der
ikke er forretninger, der kan
overtage lagrene. Men hvor-
for skal det offentlige have
samme lagre liggende som
de private i de byer, hvor der
er private virksomheder?
Det er galematias, og det har
samfundet ikke råd til, for
det er spild af vores penge.
PENGEdsPAPIR
08.NOVEMBER 1991
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-ændr.
1 Norsk Data 1 1 16.0 56.9
2 Højgaard H. B 1 1 438.0 23.4
3 Interbank 6 1 120.0 18.8
4 Højgaard Hold. - 1 470.0 17.5
5 Ikast Trælast - 1 523.0 16.2
Bemærk! Topisten er ikke nødvendigvis vor reæmmendatan.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 199.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E37%
1 9.00 Nobel Indust 94.45 9.58
2 12.00 KD. 2020 102.60 7.48
3 12.00 Nykredit 2020 102.65 7.48
4 12.00 Nykredit 2010 102.45 7.39
5 12.00 KD. 2010 102.60 7.36
Udtrækningsrisiko er ikke indregnet I
UDVALGTE VALUTAKURSER OG TERMINSPRISER
Valuta Notering Kob-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 638.10 645.05 646.60 4.75
GBP 1125.93 1122.77 1124.28 10.25
DEM 387.69 387.35 387.71 9.87
SEK 106.20 105.70 105.80 10.87
NOK 98.89 98.60 98.69 10.37
CHF 439.22 440.27 440.62 8.37
JPY 4.9009 4.9364 4.9400 6.37
Rente på konto 200 i kommende uge: 8,50 % pa.
FORVENTNINGER:
Valuta: En diskontonedsættelse på 1 /2%, og en nedsættelse af FED-
funds med 1/4% tillige med nye dårlige tal fra USA, satte dotaren i
nedadgående bevægelse, hvor den torsdag handledes nede i niveau
633,- men slutter fredag i 639,- Den amerikanske rentesænkning har
taget presset af DEM-renten, og nu afventer vi blot hvad der sker i
Japan. Rentespændet melem JPV og USD er nu så stort at vi må
fonrente en reaktion fra Bank of Japan.
Obligationer Frem ti fredag forlob obligationshandelen i niveauet
"dodt H meget sSe”. Upgrating af Danmark i USA's linanshuse,
sammenholdt med det usædvanligt flotte belaingsbalanceoverskud,
der blev offentliggjort torsdag, fik obligationshandelen igang for alvor.
Der var markante og massive udenlandske købere dagen igennem,
og den toneangivende 9% st 2000 blev handlet op i 101,—
Vi tror på nogen modreaktion i kommende uge, hvorefter niveauet vi
holde indti Tyskland rotter sig.
Aktier Lidt stile og sivende på de store papirer, hvorimod der har
været pæn Interesse i en række sidepapirer. Bl a har Hafslund vist
pæne takter. Der er gået “raly" i Novo-Nordisk op ti regnskabsoffent-
Iggorelsen, og aktien har vist markant stigning de seneste dage. Vi
linder den vel dyr, og anbefaler gevinsthjemtagning nu og genkøb
senere. Vi anbefaler fortsat Hafslund, GN St Nord, Harboe, Brdr.
Hartmann og Incentive på længere sigt Scanbox og DSV på 1 a 2
mdrissigt
ANBEFALINGER:
Aktier Ovennævnte, samt Sophus B, der efter emissionen kan købes
på 1710,- Vi tror på 180Q50 inden nyt år.
: Afvent stor køb lange svenske.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab