Atuagagdliutit - 11.11.1991, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 130 1991
Kommunit aningaasaqarnikkut ajornartorsiutaat
Borgmesterit Ilulissani ataatsimiinneranni KANUKOKA-p siulittaasuata Edvard Møllerip kommunini
ingerlanerliornerup ilorraata tungaanut saatinniarneqarnissaani isumassarsiat ujartorpai
ILULISSAT(KM) - Borg-
mesterit kommunaldi-
rektørillu ukiumoortu-
mik ataatsimiinnerat
aallartippoq. Ataatsi-
miinneq Ilulissani »Ho-
tel Arctic«-ip inini ataat-
simiittarfiutaani inger-
lanneqarpoq. Init angi-
galuartut, peqataasus-
sallu tamarmik suli ann-
gussimanngikkaluartut
tattorliuuttoqangajap-
porluunniit. Kalaallit
Nunaannit Danmarki-
miillu peqataasut 60-it
missaasa oqaluuserisas-
sat amerlaqisut ulluni si-
samani naammassiniar-
tussavaat.
KANUKOKA-p siulittaa-
suata, Aasiaat borgmesteri-
ata Edvard Møllerip tikillu-
aqqusilluni oqaaseqareera-
mi najuuttut qinnuigai ni-
kuillutik minutsini marlun-
ni nipaallisimanermikkut
borgmester Kunuk Lyngeu-
galaq eqqaaniaqqullugu.
Tamatuma kingorna
borgmes terinngortoq
Laannguaq Lynge borgme-
sterit akornannut tikilluaq-
quaa, erseqqissarlugulu qi-
nigaanermigut suliassanik
ilungersunartunik imaan-
naanngitsunillu suliassin-
neqarsimasoq. Borgmeste-
rit nutaat allat marluk, Ole
Dorph, Ilulissat aamma Da-
vid Jensen, Sisimiut tikillu-
aqquneqarputtaaq.
Laannguaq Lyngep naat-
sumik oqaaseqarluni Ku-
nuk Lyngep toqunerani
inuulluaqqussutinik saaffl-
ginnissutinillu nassiussima-
saannik najuuttut qujassu-
teqarfigai.
Aningaasaqarniarneq
ajornakusoortoq
Edvard Møllerip ataatsi-
miinneq aallarnerlugu pe-
qataasut ullunik isumasio-
qatigiiffiulluarumaar tunik
taamasa kissaappai. Oqa-
luusserisassammi amerla-
qaat.
Naalakkersiusut siulit-
taasuata Lars Emil Johan-
senip Edvard Møllerip am-
maalluni oqalugiarnera
taanna najuuffigaa, oqalugi-
aatissaali atuaqqissaarsi-
magunarlugu tassanngaan-
naq ini ataatsimiiiTik qima-
paa, ataatsimiititsisumut
utoqqatsissuteqariarluni.
Ulloq taanna kingusinneru-
sukkut oqalugiaatissani im-
maqa allanngortilaariartor-
lugu, takusinnaagamiummi
Edvard Møllerip oqaasissaa-
sa makku ilagigaat:
- Inatsisartut ataatsime-
eqqammemeranni kommu-
nit pillugit oqaaserineqartut
sakkortullutillu nuannerso-
qartarsimanngillat. Anin-
gaasaqarniarnikkut ajor-
nartorsiuteqaqisugut kia-
luunniit qularutigisinnaa-
gunanngilaa, kommuninili
politikeriusugut atorfillillu
qanoq iliorluta kommunit
nammineersinnaassu siisa
nungulluinnarneqarnissaat
pinngitsoortissinnaavarput,
Edvard Møllerip najuuttup
aperai.
Kommunit aningaasakil-
liornerulernerat Edvard
Møllerip annertuumik eq-
qartorpaa, isumaqarlunili
ataatsimiinneq isumassar-
siorfiusinnaasoq, pissutsit
iloorraap tungaanut saatin-
nissaat eqqarsaatigalugu,
taamaalillutik peqataasut
isumalluarnerulaarlutik an-
gerlarsinnaaqqullugit.
Innuttaasut pissaat
Edvard Møllerip ajuusaaru-
tigaa »Namminersornerul-
lutik Oqartussat oqarmata
kommunit suliniuteqann-
gippallaartut. Tamanna pis-
susiviusunik ilisimaqann-
ginnermik tunngaveqarsi-
massaaq!«, Edvard Møller
oqarpoq.
- Anguniagassaq tassaa-
voq aqutsineq eqaanneru-
soq, taamaalillutik innut-
taasut akileraarutitigut aki-
lertakkamikkut pissarsisi-
nerusinnaaqqullugit, Ed-
vard Møller oqarpoq, nangil-
lunilu isumaqarnerarluni
kommunit allanngortiteri-
nerminnik ingerlatsilluale-
reersismasut. Edvard Mølle-
rilli erseqqissarlugu oqar-
poq inatsisiliorneq aamma
malinnaatinneqartariaqara-
luartoq.
Allaffeqarnikkkut aqutsi-
nerup annertusivallaarsi-
m anera immikkullu ilisima-
salinnik pingitsuuisinnaa-
junnaarsimaneq Edvard
Møllerip apeqquserpai.
Inuiaqatigiit pisariaqarti-
taannut naleqquttunik na-
jukkkani ataasiakkaani ilin-
niartitaanerit inatsisiliorne-
rillu paasinartut ujartorpai.
Immikkoortoq taanna sule-
qatigiikkuutaani sukumii-
sumik oqaluuserineqartus-
saavoq, suliffissarsiuussi-
sarfiillu kommunit aaqqis-
suussaanerini inissisimane-
rat ilaatigut oqaluuserine-
qassalluni.
- Kommunit aningaasa-
qarniamerminnik aaqqiini-
araluarlutik piffissarujus-
suaq atorpaat. Pissarissaar-
nerup na laa ni politikeriu-
neq ajornannginnerusima-
qaaq. Ullumikkut akileraa-
rutit qafiakkiartuinnas-
sanngippata aqqutissanik
nutaanik ujarlertariaqarpu-
gut, Edvard Møller oqarpoq.
Edvard Møllerip kommu-
nit sakkortuumik mianer-
soqquai ingerlatsinermut
aningaasartuutinut taarsi-
gassarsiniarnissaq eqqar-
saatigalugu. Erseqqisarlugu
oqarpoq aningaaseriviit kat-
tuffimmut oqarsimasut an-
ingaasat putorsuakkut
kuiinnarneqartussaasut
paasigaangamikku kommu-
nit taarsigassarsiniartut
naagaartarniarlugit.
Akiliiffissamik
qaanqiuttoornermi
erniahussat
Akiliiffisamik qaangiuttoor-
nermi Namminersornerul-
lutik Oqartussat emialiut-
tagaat Edvard Møllerip nu-
annarinngeqai, kommunilli
Namminersornerullutik
Oqartussanut akiitsumin-
nik akileraanissamut isu-
maqatigiissutinik eqqortit-
sisimatinnagit ernialiisar-
neq paasisinnaallugu.
Kommunit aningaasaqar-
nikkut nammineersinnaa-
sutsiminnik annaasaqarsin-
naanerat, imaluunniit kom-
munit nammineersinnaati-
taanerisa neriorneqarnerat
peqatigalugu taassuma
aamma neriorneqarsinnaa-
nera suli ataasiarluni mia-
nersoqqussutigaa.
Suliassat najukkani
ataasiakkaani aqunneqar-
sinnaagaluartut suli qitiu-
sumit aqunneqarpata ta-
manna iliuuseqarfigisaria-
qarpoq. Isumaqarpungali
kommunit ataasiakkaat
nammineersinnaassusian-
nut sunniuteqarnavianngit-
soq suliassat ilaat ataatsi-
moortumik EDB-qarneq aq-
qutigalugu aaqqivigineqar-
nissaat pisar iaqar tas sappat.
Isumaqarpunga tamanna
kommunit nammineerlutik
suliniutigisariaqaraat,
Namminersornerullutik
Oqartussat pinnatik, Ed-
vard Møller oqarpoq.
- Neriuppunga Inatsisar-
tut qanittukkut nassuiaate-
qarnerat malillugu namma-
gassanik suliassanillu ave-
qatigiittarnerup iluamik
oqaluuserineqamissaata pi-
sariaqassusia Namminer-
sornerullutik Oqartussat
paasissagaat, taamaalilluni
kommuninut ataatsimut ta-
pissutit nutaanik inatsilior-
tuarnikkut neriorneqartu-
aannaqqunagit.
Apeqqut taanna naalakk-
kersuisut siulittaasuata
Lars Emil Johan senip ataat-
simiinnerup ingerlanerani
akissuteqarfigiumavaa.
Ataatsimiinneq taanna al-
larpassuit assigalugit ma-
toqqasumik ingerlanneqar-
tussaavoq.
Edvard Møllerip oqalugi-
aanni takisooq naggasera-
miuk isumalluarpasinneru-
voq, nioqqutissanillu eqqus-
suiinnarani najukkani ataa-
siakkaani tunisassiulernis-
saq eqqar tungaatsiarlugu.
Isumaqarpoq takorluuisin-
naaneq kisimi killiliisuusoq,
ullullu tulliuttut ingerlane-
rini peqataasut tamarmik
uummaarissumik peqataa-
nissaminnut periarfissaqar-
tinneqartut.
Kommunerne: • Tænk positivt!
På bogermestermødet i Ilulissat efterlyste formand for KANUKOKA, Edvard
Møller, inspiration til, at det negative billede af kommunerne ændredes til
optimisme
ILULIS SAT(KM) - Så løb
det årlige borgmester- og
kommunaldirektørmøde
af stabelen. Denne gang i
Ilulissat i konferencelo-
kalerne på »Hotel Artic«.
Og selv om det var store
lokaler, var der nærmest
trængsel, selv om alle
deltagerne ikke nåede
frem. Omkring 60 delta-
gere fra Grønland og
Danmark havde fire ar-
bejdsdage til en meget
omfattende dagsorden.
Formand for KANUKO-
KA og borgmester i Aasiaat,
Edvard Møller, bad umid-
delbart efter sin velkomst
alle tilstedeværende rejse
sig for med to minutters stil-
hed at mindes afdøde borg-
mester Kunuk Lynge.
Herefter bød han Nuuks
nye borgmester Laannguaq
Lynge velkommen i kredsen
af borgmestre og understre-
gede, at hun ved valget var
blevet pålagt både anstren-
gende og udfordrende opga-
ver. De øvrige to nye borg-
mestere, Ole Dorph, Ilulis-
sat og David Jensen, Sisi-
miut, blev også budt vel-
komne.
Laannguaq Lynge bad om
ordet for en kort bemærk-
ning for at takke de tilstede-
værende for hilsner og hen-
vendelser i anledning af Ku-
nuk Lynges død.
Vanskelig økonomi
Edvard Møller begyndte
landsmødet med ønsket om,
at alle deltagerne ville få
nogle inspirerende dage
sammen. Emner var der nok
at tage fat på.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen overværede
en del af Edvard Møllers åb-
ningstale, men må have hur-
tiglæst den, for pludselig
forlod han lokalet med en
udnskylsning til mødets ko-
ordinator. Måske skulle han
have ændret lidt i sit indlæg
til senere på dagen, da han
så, hvad Edvard Møllers ma-
nuskript blandt andet inde-
holdt:
- Det har ikke været blide
eller optimistiske ord, der er
blevet sagt om kommunerne
under den netop overståede
landstingssamling. At vi
står i en meget vanskelig
økonomisk situation, er der
vist ingen der er i tvivl om,
men hvad kan vi som kom-
munale politikere og em-
bedsmænd gøre for at for-
hindre, at det kommunale
selvstyre svinder ind til in-
genting, spurgte Edvard
Møller de tilstedeværende.
Edvard Møller talte meget
om den økonomiske afmat-
ning i kommunerne, men
mente dog, at der kunne
hentes inspiration under
mødet, så det negative bille-
de kunne ændres, så delta-
gerne kunne rejse hjem med
lidt optimisme.
Noget til borgerne
Edvard Møller fandt det be-
klageligt, at »Hjemmestyret
påstår, at kommunerne ikke
gør noget. Det må bero på
manglende viden om de fak-
tiske forhold!«, sagde Ed-
vard Møller.
- Det man skal nå frem til
er en mindre tung admini-
stration, så borgerne kan se,
at de får noget for deres
skattekroner, sagde Edvard
Møller, som mente, at kom-
munerne var godt igang
med en omstillingsproces.
Men Edvard Møller poiente-
rede også, at lovgivningen
burde følge med.
Edvard Møller stillede
spørgsmål ved, om admini-
strationen er blevet for uo-
verskuelig og afhængig af
såkaldte eksperter. Han ef-
terlyste jævne ord, lokale
uddannelser og love, der
svarer til dette samfunds be-
hov. dette punkt skulle drøf-
tes indgående i grupperne
og blandt andet skulle ar-
bejdsmarkedskontorernes
rolle i den kommunale orga-
nisation debatteres.
- Kommunerne bruger
meget tid til at forsøge pa at
få kommunernes økonomi
til at hænge sammen. I de
gode gamle opgangstider var
det lettere at være politiker.
I dag må vi finde nye veje,
hvis skatterne ikke fortsat
skal stige, sagde Edvard
Møller.
Edvard Møller advarede
kraftigt kommunerne mod
at optage lån til driften. Han
understregede, at bankerne
overfor landsforeningen har
sagt, at de må sige fra til at
låne penge ud til kommu-
nern, når de kan se, at pen-
gene bare bliver hældt i et
stort hul.
Morarente
Hjemmestyrets krav om
»morarente« var ikke Ed-
vard Møllers kop te, men
han havde dog forståelse
for, at der opkræves rente i
de tilfælde, hvor kommuner
ikke overholder aftaler om
afdrag på gæld til Hjemme-
styret.
Han advarede endnu en-
gang om, at kommunerne
kunne miste ders økonomi-
ske handlefrihed, eller at
denne blev udhulet sammen
med det kommunale selv-
styre.
- Er der opgaver, som sty-
res centralt, men burde sty-
res lokalt, så skal der gøres
noget ved det. Men jeg me-
ner ikke det vil gå ud over de
enkelte kommuners selsv-
styre, hvis der i nogle tilfæl-
de, hvor det er praktisk at
bruge en fælles EDB-løs-
ning. Jeg mener det er kom-
munerne og ikke Hjemme-
styret, der skal taget initia-
Edvard Møller, KANUKOKA-p siulittaasua: - Neriuppunga
borgmesterit ataatsimiinnerat isumassarsioqatigiifTiullua-
rumaartoq, tamaalilluni kommunini pissutsit pitsaanngit-
sut isumalluarnarnerulersinnaaqqullugit. (Ass.: Knud Jo-
sefsen)
Ed vard Møller, formand for KANUKOKA: -Jeghåber, borg-
mestermødet giver inspiration, så det negative billede af
kommunerne vender til optimisme. (Foto: Knud Josefsen)
tiv til dette, sagde Edvard
Møller.
- Jeg håber, at Hjemme-
styret, efter Landstingets
redegørelse fornylig, erken-
der nødvendigheden af at få
drøftet dyrde- og opgavefor-
delingen ordentligt, så kom-
munernes bloktilskud ikke
gang på gang bliver udhulet
af nye love.
Dette spørgsmål ville
landsstyreformand, Lars
Emil Johansen, svare på un-
der mødet. Dette møde var
som alle de andre lukkede.
Edvard Møller rundede
sit lange indlæg af med en
vis optimisme og talte en del
om lokal produktion i stedet
for import. Han mente, at
kun fantasien satte grænser
og mente, at de næste par
dage havde alle lov til at væ-
re meget kreative.