Atuagagdliutit - 18.11.1991, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLAN DSPOSTEN
NR. 133 1991
ANGALATITSIVIMMITOQQISSISIMANNGINNEQ
PL - DIREKTØR BJØRN BRIEGHEL-p Ka-
laallit Angalatitsivianni sulisut isumaqatigiit
akerlerilersimannguatsiarpai. Ilulissani,
Nuummi Københavnimilu sulisut, katillugit
50-it missaat namminneq suliffimmillu siu-
nissartik toqqisisimajunnaarutigisimallugu
oqarput, aqutsinikkullu ajomartorsiuteqar-
nera tikkuarlugu, direktørertillu tatiginninn-
ginnerminnik paasitillugu.
Suleqatigiit ataatsimoorlutik isomartor-
siuteqarput angalatitsiviup Københavnimi
immikkoortortaani pisortap Alette Pontoppi-
danip sap. akunnerani kingullermi tassann-
gaannaq soraarniamerata kingoma. Soraami-
amini erseqqinerusumik tunngavilersorsi-
manngilaa, Bjørn Brieghelili Radioaviisimi
piumasaarsorluni oqalulermat soraamera an-
galatitsiviup siunissami aaqqissuussaanerata
allanngortinneqamissaanik naammagittaal-
liomermik pissuteqarunartoq, taava angala-
titsiviup siulersuisui, attaveqarfii suliisuilu
Alette Pontoppidanimit erseqqissumik ilisi-
matinneqarput soraamiameq aaqqissuussaa-
nerup allanngortitemeqamissaanik inuttul-
luunniit pissutsinik atukkanik pissuteqann-
gitsoq. Ilami suliffini nuannarigaluarpaa, su-
liffimmili pissusiulersimasut nuannarinagit,
suliffimmimi tamarmik isumaqatigiissimagu-
narmata direktøri pisinnaasaminit annertu-
nerusunik suliaqamiarsarigaluartoq.
BJØRN BRIEGHELIMUT assigiinngitsor-
passuartigut ajuusaamarunaraluarpoq anga-
latitsiviup ajomartorsiutai tamanut ammasu-
nik saqqummiunneqarlutik aaqqinniameqar-
mata. Siulersuisut nukilaatsut iliuuseqarsin-
naanngitsullu akisussaapput. Akiliunissami-
nut nukilaappallaarsimagaluarpalluunniit,
imaluunniit naalakkersuisunit, angalatitsi-
vimmik piginnittunit soqutiginninngeqisunit
politikkikkut naalakkiutinit qanorluunniit qi-
lersomeqarsimatigigaluarpat assortomeqar-
sinnaanngilaq Bjørn Brieghel aallaqqaataa-
niilli angalatitsivimmut kiputtooreersumik
sulilersimasoq. Alette Pontoppidanip soraar-
niamera tassaaginnarsimavoq suleqataasut
naammaginninnginnerminnik nipangiussisi-
maanarumajunnaassutaat.
TAAMANI EMIL ABELSEN naalakkersui-
suini ilaasortanngorami ingerlaannangajak
paasivaa Niuemermut Angallannermullu Pi-
sortaqarfik atorunnaarsinneqartussaasoq, vi-
cedirektørilu Bjørn Brieghel atorsinnaann-
gikkini. Tamanna nassuerutigiinnassagaluar-
lugu Jonathan Motzfeldtip naalakkersuisuisa
Bjørn Brieghel Kalaallit Angalatitsivianni di-
rektøritut atorfinitsippaat. Ajomanngitsigi-
nermisut tamanna qunutoorpalaartigalunilu,
pisuusaarpaluttsigalunilu kusananngitsigaaq.
Kalaallit Angalatitsiviat Namminersome-
rullutik Oqartussanit, KNI-mit Grønlandsfly-
millu pigineqarpoq. Naalakkersuisut atorfilit-
tartik erseqqissumik naalakkiinnagassaraat,
taamaaliorlutillu, kiisalu Grønlandsfly KNI-lu
isikkorlulaarlugit naalatassaannik oqarfine-
qaannartussaapput, taamaalineqarlutillumi.
Bjørn Brieghel siulersuisut tamarmik isuma-
qataaffigisaannik atorfinitsinneqarpoq - siu-
lersuisuni ilaasortat piumassuseqamerannut
suliatigullu naliliinerisa akerlerluinnaanik.
Tamanna qunutoorpalaaqaaq.
Tamanna aamma pisuusaamerulluinnar-
poq, naalakkersuisummi taakkorpiaat tama-
nut ammasumik oqaluuserimmassuk takor-
nariartitsisamerup ineriartortinneqamissaa-
nik tapersersuiniamertik, suliassarlu taan-
narpiaq Kalaallit Angalatitsiviata naammassi-
niartussaallugu, taamanilu - tassa 1987-imi -
erseqqinnerujuartuinnartumik piumasarine-
qarluni Namminersomerullutik Oqartussat
suliffeqarfiutaat niuemerpalaartumik sak-
kortuumillu ingerlanneqassasut. Taamanna
pisortamik nammineq atorumanngisamik al-
lanut pinngitsaaliissutigalugu atorfinitsitsi-
nermut naleqqutinngilluinnarpoq.
Tamannalumi immini aamma Bjørn Brieg-
helimut kusunaatsuliomeruvoq. Emil Abel-
senimit naalakkersuisunilluunniit atomeqar-
sinnaanngitsutut isigineqameq kanngunar-
saataanngilaq. Atorfilippassuimmi pikkoris-
sut tamanna aqqusaartareersimalerpaat.
Aamma kanngunarsaataanngilaq sulianut
tunngatillugu isumaqatigiinngissutigineqar-
mat kina Kalaallit Angalatitsiviannik aningaa-
satigut ineriartomikkut ajomartorsiuterpas-
sualimmik ingerlatsinissamut pikkorinner-
paanersoq. Kisianni kusanaatsuliomeruvoq
allat pinngitsaalillugit pisortalissallugit tama- -
nunt ammasumik oqaluuserineqartumik
ajomartorsiuteqalersinneqartumik, akisus-
saaniaraluartut akisussaaffimminnik tigusiu-
mannginnerat pissutaaginnarluni.
NAALAKKERSUISUT AALAJANGERMA-
TALI Kalaallit Angalatitsiviata iluani ajomar-
torsiortoqalersimavoq. Tassa ukiut aappaata
affaata matuma siomali, suleqataasullumi
toqqissisimannginnerannik naammagittaal-
liomerannillu siulersuisut akuttunngitsumik
ilisimatinneqartarsimapput. Kalaallit Angala-
titsiviata ingerlalluannginnera sullinneqartut
aamma nalunngilaat. Angalatitsiviullumi sul-
litani arlallit aamma annaasimavai, aningaasa-
qameralu pitsaasuunerameqarsinnaanngivil-
luni. 1990-imi kaaviiaartitanit 220 millioner
koruunit missaanniittunit L000 koruunit taa-
Nunaanni Anqalaiifs
Grønlands Rejsebureau
Greenland Travel
maallaat iluanaarutigineqarsimapput, Nam-
minersomerullutillu Oqartussanit 1,8 mil-
lioner koruuninik toqqaannartumik (ajortuli-
anik isumakkeerfigeqqunerup?) Grønlands-
flymillu 300.000 koruuninik tapiissuteqame-
rup kingoma taamatut iluanaaruteqartoqar-
luni.
Tamakku tamarmik siulersuisut pisuussu-
tigigunanngikkaluarpaat Kisianni tatiginas-
suseqanngippalaarpallaarpoq pissutsit ajor-
nakusuuleruttorfianni direktøri assersuuti-
galugu suliaminut atatillugu inigisamini ane-
erasaarfiliorsimammat 50.000 koruunik nali-
limmik, angalatitsivisup aningaasaateqann-
,^gitsup akiligaanik. Tamanna siulersuisut
åkuersaaginnarsimagunikku iliuuseqarsin-
naassuseqanngitsutut isigineqaatigilersaria-
qarpaat.
KALAALLIT ANGALATITSIVIAT immaqa
ingerlanialussinnaagaluarpoq, unammillerte-
qannginni pissutigalugu. Tamannali suliffe-
qarfissuarmut Namminersomerullutik Oqar-
tussanit pigineqartumut kanngunartuuvoq,
naalakkersuisunullu akileraartartut akileraa-
rutaannik millionerpassuamik aningaasanik
inatsimmi takomariartitsinermut immikko-
ortitsisimasunut peqqusiileqinartuulluni.
Sap. akunnerani uani angalatitsiviup siu-
lersuisui ataatsimiissapput. Neriunniarta siu-
lersuisut suliartik ilungersuutilissagaat - in-
nuttaasunulluunniit oqaatigalugu naalakker-
suisut qanoq naalakkiisimanersut. Suleqataa-
sut isomartorsiuinerat misissoqqissaartaria-
qarpoq. Imaasinnaavormi kukkusut. Ilumo-
orsimappatali siulersuisut Bjørn Briegheli-
luunniit tamatuma kingunerinik tigusisaria-
qarput. Ajomartorsiutit nutaamik siulersui-
suni siulittaasunngortitsinikkut aaqqinneqar-
navianngillat, soorlu direktør Jens Veinop
»Dyne Veino«-p, »Dyne Larsen«-ip angala-
titsivissuani direktørip atorfinitsinneqame-
ratigut. Ullualunnguit matuma sioma taanna
BT-mut oqarpoq Kalaallit Nunaannut angala-
titsisalemiarlutik, Kalaallit Angalatitsiviat
unammillerlugu. Aamma taasumarpiaap nuli-
ata Kalaallit Angalatitsivianni sullinneqartar-
tut ilaat »tillissimavai«.
Ajomartorsiutit angalatitsivimmiipput,
tassanilu aaqqinneqartariaqarlutik.
Ballade på bureauet
PL- DIREKTØR BJØRN BRIEGHEL har
fået en tilsyneladende enig medarbejderfront
i mod sig på Grønlands Rejsebureau. Perso-
nalet i både Ilulissat, Nuuk og København, i
alt cirka 50 mennesker, giver udtryk for usik-
kerhed om deres egen og bureauets fremtid,
peger på ledelsesproblemer og udtrykker
mistillid til direktøren.
Den massive medarbejderkritik er kom-
met umiddelbart efter, at lederen af bureau-
ets kontor i København, Alette Pontoppidan
i sidste uge pludseligt sagde op. Hun gav ikke
nogen nærmere begrundelse, men da Bjørn
Brieghel i Grønlands Radioavis begyndte at
fantasere om, at det måtte være på grund af
utilfredshed med kommende strukturæn-
dringer i bureauet, så fik bureauets bestyrel-
se, bagland og medarbejdere klar besked fra
hende om, at årsagen hverken var struktur-
ændringer eller personlige årsager. Faktisk
kunne hun lide sit job, blot ikke »lugten i
bageriet«, hvor alle åbenbart er enige om, at
direktøren har forsøgt at slå sig op som et
større brød, end han kan bage.
DET ER PÅ MANGE måder synd for Bjørn
Brieghel, at bureauets problemer nu skal va-
skes i al offentlighed. En slatten og hand-
lingslammet bestyrelse bærer ansvaret.
Uanset om den har været for svag til at gribe
ind, eller den har været for bundet af politi-
ske direktiver fra landsstyret, en af bureau-
ets dybt uinteresserede ejere, så er det en
kendsgerning, at Bjørn Brieghel fra starten
kom skævt ind i bureauet. Alette Pontoppi-
dans opsigelse har kun været dråben, der har
fået et kæmpe bæger til at flyde over for
medarbejderne.
DA EMIL ABELSEN i sin tid blev landssty-
remedlem, blev han hurtigt klar over, at Han-
dels- og Trafikdirektoratet skulle nedlægges,
og at han ikke kunne bruge vicedirektør
Bjørn Brieghel. Men i stedet for at tage kon-
sekvensen, så eksporterede Jonathan Motz-
feldts landsstyre Bjørn Brieghel over i direk-
tørposten på Grønlands Rejsebureau. Det var
lige så nemt som det for fejt, hyklerisk og
tarveligt.
Grønlands Rejsebureau ejes af hjemme-
styret, KNI og Grønlandsfly. Så landsstyret
skulle blot give sin egen embedsmand i be-
styrelsen en lodret ordre, det fik han, og
Grønlandsfly og KNI skulle bare have et vink
med en vognstang, og det fik de. Bjørn Brieg-
hel blev ansat af en enig bestyrelse - stik i
mod samtlige bestyrelsesmedlemmers vilje
og saglige vurdering. Det var fejt.
Det var også hyklerisk, fordi samme
lanndsstyre offentligt førte sig kraftigt frem
med at støtte øget turistudvikling, en opgave,
som netop Grønlands Rejsebureau skulle løf-
te, ligesom man - vi er i 1987 - mere og mere
pegede på, at hjemmestyreselskaber skulle
køre forretningsmæssigt og effektivt. Intet af
dette harmonerer med at påtvinge andre en
ledelse, man ikke selv kan bruge.
Endelig var det naturligvis tarveligt over
for Bjørn Brieghel personligt. Det er ikke
nogen skam, at en Emil Abeisen eller et
landsstyre ikke kan bruge én. Mange gode
mænd har efterhånden lidt den skæbne. Det
er heller ikke nogen skam, at der er en faglig
uenighed om, hvem der er den bedste til at
fa et Grønlands Rejsebureau med mange
økonomiske og udviklingsmæssige proble-
mer til at fungere. Men det er tarveligt at
påtvinge andre en ledelse, der måtte ende
med en ubehagelig offentlig storvask, når de
ansvarlige ikke tør være ansvarlige.
INTERNT HAR DER været problemer på
Grønlands Rejsebureau lige siden landssty-
ret traf sin beslutning. Det er to og et halvt
år siden, og bestyrelsen er jævnligt blevet
orienteret om medarbejdernes usikkerhed
og utilfredshed. Kunderne ved også, at Grøn-
lands Rejsebureau ikke er velfungerende.
Bureauet har da også mistet flere kunder, og
økonomien er alt andet end god. Med en
omsætning på cirka 210 millioner kroner fik
man kun et overskud på ti hundredekrone-
sedler i 1990 og kun efter et direkte tilskud
på 1,8 millioner kroner fra hjemmestyret (lidt
aflad?) og 300.000 kroner fra Grønlandsfly.
Det er naturligvis ikke nødvendigvis ledel-
sens skyld. Men det forekommer alt andet
end tillidsvækkende, at direktøren i en så
vanskellig situation har så lidt situationsfor-
nemmelse, at han for eksempel bygger en
terrasse til sin tjenestebolig for 50.000 ikke-
eksisterende-bureaukroner. Og det virker
som en bestyrelse, der er handlingslammet,
når den accepterer det.
GRØNLANDS REJSEBUREAU kan måske
hutle sig igennem på grund af den manglende
direkte konkurrence. Men det er ynkeligt for
en stort set hjemmestyrekontrolleret virk-
somhed, og det er pinligt for de drømme om
turisme, som landsstyret har afsat masser af
millioner skatteborgerpenge til på finanslo-
ven.
I denne uge har bureauet bestyrelsesmø-
de. Forhåbentligt tager bestyrelsen nu sit
arbejde alvorligt - eller fortæller offentlighe-
den, hvad landsstyret dikterer. Medarbejder-
nes kritik må analyseres nøje. De behøver
ikke at have ret. Men hvis de har, må besty-
relsen eller Bjørn Brieghel tage konsekvens-
en. Problemerne er ikke løst med at finde en
ny bestyrelsesformand som for eksempel di-
rektør Jens Veino, »Dyne Veino«, fra »Dyne
Larsen«s rejsekoncem, der for få dage siden
udtalte til BT, at man vil lave Grønlandsrej-
ser - i konkurrence med Grønlands Rejsebu-
reau, og hvis kones firma netop har »hugget«
en del kunder fra Grønlands Rejsebureau.
Problemerne ligger i bureauet, og de skal
løses i bureauet.