Atuagagdliutit - 18.11.1991, Blaðsíða 5

NR. 133 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Sapiiserlunga allappunga
All.: Juaaka Lyberth, 2. viceborgmester, Nuuk
Nunatsinni sulisitsisut kat-
tuffianni direktørip Hr. Ha-
gen H. Chrisensen-ip - aam-
ma AG-mi immikkut allaga-
qartartuusup, soqutiginn-
gilluinnarunarpaa, nunat-
sinni kommunit namminer-
sornerullutik oqartussanit
nakku tigineqalerau arpat.
AG nr. 128-mi pingaarne-
rusutut allaatigisaa uppe-
rissagaanni, soqutiginngil-
luinnarpaa kommunit nam-
mineersinnaatitaappata
»aqunneqarpataluunniit«.
Allaat omiginarnerutip-
paa kommunit landskassip
matuersaaserisuanit Emil
Abelsen-imit aqunneqarpa-
ta.
Naak AG-mi aaqqissuiso-
qarfimmi sakkortuumik
naqqinneqarnissara ilima-
narluinnaraluartoq - (tassa-
mi aaqqissuisoqarfiit allanit
tamani ilisimasaqarnerusu-
tut ittarmata - inunnit, su-
lifimnit, partiinillu aallaase-
risaminnit paasisimasaqar-
nerujuartutut akissuteqar-
tarlutik - ilaatigut allaat mi-
tallerpalungajattumik)
taamaattoq sapiiserlunga
Hr. Direktørip aviisiliortul-
lu allaaserisartagaanut so-
qutiginartunut akissuteqar-
niartorpaalussuit akornan-
nut inissinniarpunga.
Oqallinnermi soqutigi-
nartoq AG-mi ingerlanne-
qartoq HHC-p isumaa malil-
lugu kisiat ilumoortuusori-
neqalissangaluarpat pissut-
sinik equngasumik saqqum-
miussuinerulissammat.
Toqqissisimanertuuso-
rinngilara sulisitsisut allaf-
fianni pisortaq isumaqar-
mat kommunit nammineer-
sinnaanerat soqutaanngil-
luinnartoq. Soorluluunniit
kommunalbestyresit suline-
rat sorpajuttut isumaqarfi-
gigaa.
Naluara sulisitsisut allaf-
fiat DGA isumaliutersuute-
qarsimanersoq kommunit
nammineersinnaatitaane-
rat unitsinneqassangaluar-
pat suut kinguneriumaar-
neqassanersut. Kommunit
susinnaajunnaarsitaalluin-
nassappata sanaartorneq
suli annikillilerneqartus-
saavoq. Aningaasarsiornik-
kut ajornartorsioruttuler-
fimmi kommunit kisiisa pi-
suutinniarneqarnerat eq-
qortuunngilaq.
Sulisitsisullu taama
amerlatigisut maanna aki-
liisinnaajunnaarmata eq-
qarsaqqajaanaraluarpoq su-
lisitsisut akornanni paatsi-
veerunnersuaqartoq, pit-
saanerussangaluannginner-
sorlu sulisitsisut landskas-
sip matuersaaserisuanit
nakkutigineqarneruleralu-
arpata.
Suulli tamarmik nassui-
aatissaqartarmata, aamma
isumaqannginnama sulisit-
sisut paatsiveeruttut, AG
128-mi allattoq tassaasimas-
saaq aviisiliortoq oqallissaa-
rillaqqissorsuaq, tassaana-
nilu sulisitsisut direktøriat.
Allaaserisami Nuup kom-
munia amiilaarnartutut as-
sersuutigineqarpoq. Oqaati-
gineqarluni ukiut arlaqann-
gitsunnguit ingerlanerin-
naanni milliunit hundredit
arlalikasiit kommunip
maanngaannartissimagai.
Maanngaannartitsiso-
qanngilaq, tupinnaqaarlu
allaaserinnittoq taama qar-
supitsigisumik isumaqar-
mat.
1988-imiit 1991-imut
Nuuk kommuniata, Siumup
aqutsisuulerfiata nalaani,
sanaartugassat 340 million-
er koruuninik nalillit anin-
gaasalersorsimavai. Inissiat
amerlanerit meeqqeriviillu
2. viceborgmester Juaaka Lyberth. (Ass.: Knud Josefsen).
pilersinneqarput. Aamma
innuttaasunik utoqqarnik
meeqqanillu, sullissinerup
appartinneqarnaveersaar-
nera pingaartinneqarsima-
voq. Ilanngullugittaaq ator-
neqarpoq aningaasarpassuit
inuussutissarsiutinik sulif-
fissaqartitsiniarnermilu
taarsingassarsiissutigine-
qartut.
Nuup kommuniani suli-
sitsisunut aningaasaliissu-
terpassuit iluaqutaasimap-
put, aj ornartorsiornerlu an-
nerusimaqqajaqaaq Nuuk
kommunia taama iliuuse-
qarsimanngikkaluarpat.
Kommunini ingerlatsineq
soorunami siunertaqartu-
mik malittarisassaqartumil-
lu aqunneqarpoq.
Ukiuni qaangiuttuni sa-
naartortitsinermut piler-
saarutit annertuallaarsima-
sutut isumaqarfigineqarsin-
naangaluarput, kommunip
isertittagaasa ikileriartuler-
torpallaarnerannut naleq-
qiullugit. Akileraarutitigulli
isertinneqartartut taama
tassanngaannartigisumik
appariamissaat, pingaartu-
mik namminersornerullutik
oqartussanit piumasaqaatit
ilutigalugu sakkortusiartor-
tillugit.
Nuup kommunia anin-
gaasarsiornikkut ajornar-
torsiorpoq, aap. Kisianni
piumassuseqarpoq ajornar-
torsiutit aningorniarneqar-
nissaannut. Budget 92-illu,
ukiunilu tullerni aningaa-
saarsiomikkut ingerlatsi-
nissatsinnut missingersuu-
tip takutippaa, ajornartor-
siutivut ilorraap tungaanut
saatissinnaangivut, ukiut
marlussuit qaangiuppata.
Kommunalbestyrelsip ta-
marmiusup 92-imut anin-
gaasartuutissat missinger-
suusiornerat akuersaar-
paat. Tamanna nammaqati-
giissinnaassuseqarnermik
takutitsineruvoq. Isuma-
qarpungalu innuttaasugut
tamatta qj omar tor siornit-
sinni paaseqatigiillutalu
naapeqatigiittariaqartugut.
Kommuni tunniutiinna-
rusunngilaq, aamma suli-
niuteqarpugut ajornartor-
siutit qaangerneqarnissaan-
nut.
Neriuppugungalu aamma
DGA suleqataarusussasoq
ajornartorsiutit ilorraap
tungaanut saatsinniarne-
ranni - suusupaginnippalut-
tumik isornartorsiuiinnara-
ni.
Oqallinnermut ilanngukkumasanut pinngitsoomani ateq, najugaq ajomanngippallu oqarasuaatip
normua ilanngunneqartassapput. Oqallinnermut ilanngukkamasat atsiomagit adressilemagillu
nassiunneqareimasut AG-p ilanngukkamanngissinnaavai.
Ved debatindlæg skal der altid skrives navn, adresse og evt. telefonnummer. AG forbeholder sig ret
til ikke at bringe debatindlæg, når AG ikke kender indsenderens navn og adresse.
Nej, vi gør det ikke
for at genere folk
Af.: Ole Bjerregaard, adm.
direktør i Grønlandsfly
Mogens Kjær Nielsen,
Paamiut, er - med rette -
ked af, at flyvning Paa-
miut til Københvan og
videre til provinsen inde-
bærer to overnatninger.
Det er vi også i Grøn-
landsfly. Og - i modsæt-
ning til, hvad man kunne
fristes til at tro - flyvnin-
gen er ikke lagt, som det
er tilfældet, for at genere
passagererne, men deri-
mod at tilbyde passage-
rerne en fartplan, som de
kan stole på og dermed
planlægge deres rejse ud
fra. Faktisk har vi gjort
alt, hvad vi kan for at
skabe s ammedagsforbin-
delser, såvel i Grønland
som i Danmark.
Men navnlig to forhold
sætter begrænsninger:
1. Transitovernatning
i Narsarsuaq for passa-
gerer fra Paamiut (som
kun er i vintertiden)
skyldes, at den kortere
tid til at flyve S-61 heli-
kopter i mørketiden ikke
muliggør flyvning sam-
me dag til Paamiut.
2. Vejret i Narsarsuaq
er en begrænsende fak-
tor. Specialt om somme-
ren, hvor lysforholdene i
Grønland ellers muliggør
tidligere lægning af flyv-
ningen. Det lyder som en
vittighed, men Narsarsu-
aq er først en god luft-
havn efter kl. 12.00! Fra
kl. 06.00-12.00 er mulig-
heden for at lande kun
ca. 80 procent, mens den
er ca. 92 procent efter kl.
12.00.
Da vejrforholdene er
vigtige såvel ved start fra
København som under-
vejs, hvor beslutning om
evt. at gå til Kangerlus-
suaq eller Kaflavik skal
træffes, må vi af hensyn
til gennemførelse af flyv-
ningen planlægge lan-
dingen i Narsarsuaq re-
lativt sent.
Og det er ikke kun 30-
40 minutter, vi taler om,
hvis vi skal nå dansk in-
denrigs. Erfaringen vi-
ser, at hvis vi skal være
sikre på at nå dansk in-
denrigs skal vi sigte på at
være i Københvan ca Vi
time tidligere end i dag.
Kedeligt nok. Men en
lille trøst - som man let
glemmer - er, at afgang
kl. 11.20 fra København
giver stor sikkerhed for
at kunne bruge dansk in-
denrigs samme dag ved
tilbagerejsen til Grøn-
land.
Der er nemlig også
sommetider morgentåge
i Danmark.
Narsarsuaq er ikke en særlig morgenfrisk lufthavn.
(Foto: Knud Josefsen).