Atuagagdliutit - 03.02.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 14 1992
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Ailakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Niukippallaarneq
qitiluutaavoq
Arnaavunga peqqissoq 51-
inik ukiulik. Ukiuni kingul-
lemi marlunni timima sif-
fissamalu talerpiata tungaa
annernarsiartuaarsimavoq.
Pisuppallaaraangama anni-
alersarpunga.
Nakorsaq ctqarpoq taman-
na nissuma illuata naanne-
runeranik patsiseqartoq.
Tamannali paasinarlugu
qinnguartaasoqarsimanngi-
saannarpoq. Qitera nukit-
torsaqqittariaqarpara. An-
niartarnera aaqartarallara-
ma anniartarninn ut assin-
guvoq, kisianni massakku t
aaqassaareerniku u vunga.
Ukiut sisamat matuma
siorna mannissaqarfimma
illua inalukkamalu ilaa 24
cm peerneqarput aseruutto-
ornera ulorianartorsuunn-
gikkaluartoq pissutigalugu.
Anniartarninn u t tamanna
patsisaasinnaava? Issiaval-
laalerangama aamma anni-
alersarpunga.
Z.C.
Qitikkut anniaateqartar-
nerpassuit nissut assigiinn-
gitsunik takissuseqarneri-
nik pissuteqartarput. Ta-
manna qinnguartaaneqann-
gikkaluartorluunniit erseq-
qissumik oqaatigineqarsin-
naasarpoq, ajornartorsiullu
qaangerneqarsinnaalluni
nissup naannerusup isigaa-
ta skoata portunerusumik
kimmilerneqarneratigut. ki-
sianni qitip nukittporsarne-
qarnissaa aamma pingaar-
tuuvoq, tassami qiteqnukit-
tooq nukilaatsimit annerne-
qajannginnerusarmat.
ukiut sisamat matuma
siorna pilatsinnikkut peq-
qissisinneqarsimaguit mas-
sakkut anniartaminnut at-
tuumassuteqarnavianngi-
laq. Qitilli annernartuaan-
narpat ilut misissoqiinne-
qartariaqarpoq, ilukkummi
ajoquteqarneq qitikkut an-
niarnikkut takkorliussin-
n aas armat. Qanoq katsor-
sarneqarnissat nakorsavit
uannit nalunnginnerussa-
vaa, nappaarsimmavimmi-
mi nalunaarsukkat taassu-
ma atuarsinnaavai, tassuu-
nalu takusinnaallugu su-
narpiaq taamani nappaati-
gisimanerit.
Ukiuni
marlunni-pinga-
suni nerilaanneq
niviarsiaavunga 19-inik
ukiulik, ukiuni marluk-pin-
gasuni nerilaannikuusoq.
Sianiluutigilersimagalarpa-
ra, massakkulli anigorsi-
mallugu.
Qaammat ataaseq qaan-
giuttoq sanigorsarama 3-4
kilot katappakka. Seqqulut-
tuarartorluartapunga ullul-
lu tamaasa vitaminitortar-
lunga, kiisalu iisartakkat sa-
viminermik akullit iisarta-
garalugit, saviminermimmi-
gooq amigaa teqaram a. Peq-
qilluarpunga, ullorlu allor-
tarlugu sakkortuumik
eqaarsaartarlunga.
Nerilaasiman erma kin-
gorna timmittualersima-
vunga. Nerilaannerup sia-
niutilunnermik kingune-
qamera nalinginnaava? Isu-
maqarpit ulorianartumik
inooqqilersimasunga ?
K.L.M.
Taamaalluinnarsoraara. Sa-
nigorsarunnaartariaqarpu-
tit, namminerlu unitsinnis-
saa saperukku nakorsaq
oqaloqatigigasuartariaqar-
pat. Taamamami eqaarsaar-
tartigalutit sanigorsarnis-
saq pisariaqartinngilat. Ne-
rilaalleqqinnissalli ilima-
nartupiloruj ussuuvoq.
Misigereersimavat tim-
minnermik aakiiliornermil-
lu kinguneqarsinnaasoq.
Tamannali aallaqqaataan-
naavoq. Nerilaannerup kin-
gunerisaanik timi annertu-
nerujussuarmik aserorne-
qarsinnaavoq.
Rygsmerter af
kort ben
Jeg er en ung, aktiv pige på
51 år. I de sidste to år har jeg
fået tiltagende smerter i høj-
re side og hofte. De kommer
især, når jeg går meget.
Lægen siger, at det skyl-
des, at mit ene ben er korte-
re end det andet. Men der er
aldrig taget røntgenbilleder
af det. Jeg skal optræne ryg-
gen. Smerterne minder om
dem, der kommer lige ved
menses; men den har jeg ik-
ke mere.
For fire år siden Fik jeg
fjernet et æggestok og 24 cm
tarm på gund afen godartet
svulst og betændelse. Kan
smerterne hænge sammen
med dette? Sidder jeg for
længe, kommer de også.
Z.C.
Mange rygsmerter skyldes
forskellig længde på benene.
Det kan afgøres uden rønt-
genfotografering, og proble-
met kan klares med en for-
højet hæl på det korte bens
sko. Men det er klogt samti-
digt at optræne ryggen, da
en stærk muskulatur ikke
så let kommer til at gøre
ondt som en svag.
Hvis operationen for fire
år siden helbredte sygdom-
men, kan din ikke have no-
get med smerterne at gøre.
Men bliver ryggen ved med
at skabe sig, bør underlivet
undersøges nærmere, da
problemer her godt kan give
ondt i ryggen som eneste
symptom. Hvad der skal fo-
retages, ved din læge bedre
end jeg, fordi han kan se i
udskivningsbrevet fra ho-
spitalet, hvad du prædst fej-
lede dengang.
Qanoq isikkoqarneq amitsuunerlu pingaartinneqartorujuussinnaapput, nerinissamullipi-
naaserneq inuunermut navianarsinnaavoq.
Udseendet og den slanke linie kan blive en besættelse, men spisevægring kan være livsfar-
ligt. (Modelfoto: Jørgen Sperling/Polfoto).
Spisevægring i
to-tre år
Jeg er en ung pige på 19 år,
der engang har haft spise-
vægring i to-tre år. Det gav
mig dårlige nerver; men nu
er jeg frisk igen.
Men for en måned siden
gik jeg på diæt og har tabt
3-4 kilo. Jeg spiser godt med
rosiner og tager en vitamin-
tablet hver dagsamt tre hæ-
mo-jern, fordi jeg har jern-
mangel. Jeg er i lin form,
fordi jeg går til hård gymna-
stik hver anden dag.
Jeg har haft diarré lige si-
den spisevægringen. Er det
normalt, at spisevægring gi-
ver dårlige nerver? Synes
du, at jeg igen er begyndt at
leve livet farligt?
KL.M.
Ja, det synes jeg bestemt, du
er. Du skal holde op med den
slankediæt, og hvis du ikke
kan gøre det selv, må du
straks søge hjælp hos lægen.
Du har jo slet ikke brug for
sådan en diæt, når du får så
megen motion. Men der er
stor risiko for, at den igen
fører dig ud i spisevægring.
Du har oplevet, at det kan
føre til ubehagelige ting som
diarré og blodmangel. Men
det er bare begyndelsen.
Spisevægring kan angribe
kroppen langt mere alvor-
ligt.
Qisissalerujus-
suaq
Arnaavunga 80-inik ukiu-
lik.Ukiup kingulliup inger-
lanerani quersortaqaanga,
qitserartaqangalungalu. Ta-
mannalu pissutigalugu mia-
nersortualersimallunga.
Nakorsama misissuinera
qinnguartartinneralu nap-
paateqarninnik qanorlu
ka tsorsarn eqarnissaanik
paasissu tissiinngivippoq.
Pujortartanngilanga.
Naalliuttoq
Utoqqalinermi nuffiortar-
neq allanngoriartulersarpoq
amerlaqisunut qjornartor-
siutaasinnaasartumik. Nu-
ak akornutaalersarpoq,
qquersulernillu kingune-
qartarluni. Taamaalisoqar-
tarnerani misissuilluartar-
simanerilluunniit sooq taa-
maalisoqartarnersoq nas-
suiaatissaqarneranit paasi-
sitsinngillat.
Utoqqalinermut atatillu-
gu timip pissusaasa alian-
gortarnerattut katsorsarne-
qarsinnaanngitsutut ta-
manna isigisariaqarpat. Pu-
jortartarnerli ilasaataasar-
poq, qujanartumilli illit pu-
jortarneq ajorputit.
Nakorsartakkama ilar-
passuisa nuffiuutikillissaa-
tit iluaqutigisarpaat, quuer-
sorpallaarunnaartarlutillu.
Nakorsaatit tam akku na-
korsaataarniar fimmi alla-
gartaqanngikkaluarnu assi-
giinngitsunik ateqartinne-
qarlutik pisiassaapput, qa-
noq annertutigisumik ator-
neqarnissaat allassimasar-
luni. Acetylcysteinimik
bromheximillu akortus-
saapput.
Hoster med meget
slim
Jeg er en 80-årig kvinde,
som det sidste års tid har ho-
stet og været plaget af meget
slim. Der er så meget, at jeg
må tage forholdsregler for
det, hvor jeger.
Min læges undersøgelser
inklusive røntgenfotografe-
ring har ikke givet nogen
forklaring på det eller be-
handling for det. Jeg ryger
ikke.
Plaget
Mange mennesker får oppe i
alderen slimhindeforan-
dringer med generende stor
slimproduktion. Slimen sid-
der og generer, og det fører
til hoste. Selv de mest indgå-
ende undersøgelser afslører
ikke nogen forklaring på
symptomerne.
Du må nok betragtes som
en aldersforandring, det
desværre er svært at gøre
noget ved. Men rygning øger
problemet, så det er godt, at
De ikke er på dén.
En del af mine patienter
har gavn af midler, som gør
slimen tyndere. Så irriterer
den ikke så meget, og det
mindsker hosten. Midlerne
fås i håndkøb på apoteket
under forskellige mærke-
navne med angivet dosering.
De skal indeholde acetylcy-
stein eller bromhexin.